{"id":3624,"date":"2026-01-05T06:28:04","date_gmt":"2026-01-05T05:28:04","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3624"},"modified":"2026-01-09T16:07:15","modified_gmt":"2026-01-09T15:07:15","slug":"stjernehimlen-i-februar-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3624","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Vinteren er s\u00e5ledes \u2154 overst\u00e5et, og at vinteren s\u00e5 sm\u00e5t er ved at v\u00e6re slut og for\u00e5ret og sommeren banker p\u00e5 d\u00f8ren, kan relativt nemt konstateres ved at kaste et blik p\u00e5 himlen<\/a><\/strong>. Om aftenen er den domineret af vinterstjernebillederne, som f.eks. Orion, Tyren og Tvillingerne. Omkring midnat er for\u00e5rsstjernebillederne L\u00f8ven og Jomfruen st\u00e5et op, og inden daggry kan man se Sommertrekanten h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat midt i februar. Den orange \u201dstjerne\u201d i Tvillingerne er planeten Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. februar g\u00e5r Solen ned kl. 16:54, og det kan tydeligt m\u00e6rkes, at vi n\u00e6rmer os for\u00e5ret med l\u00e6ngere dage, for solnedgangen finder sted en time senere den 28. februar, nemlig kl. 17:52. N\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a> <\/strong>er slut den 1. februar, st\u00e5r vinterhimlens bedst kendte stjernebillede Orion h\u00f8jt mod syd\u00f8st, medens de tre b\u00e6ltestjerner peger mod himlens klareste stjerne Sirius i Store Hund, som netop er p\u00e5 vej op over horisonten. Lille Hund med den klare stjerne Procyon er ogs\u00e5 st\u00e5et op. Denne del af himlen er pr\u00e6get af mange lysst\u00e6rke stjerner.
\n<\/span>
\nVintertrekanten best\u00e5ende Betelgeuze i Orion samt af Sirius og Procyon er flankeret af Rigel i Orion, Castor og Pollux i Tvillingerne, Capella i Kusken og Aldebaran i Tyren. Og man m\u00e5 jo ikke glemme Plejaderne og Hyaderne, som kan ses med det blotte \u00f8je samt Oriont\u00e5gen, som ligeledes kan skimtes med det blotte \u00f8je som en diffus udseende stjerne i Sv\u00e6rdet under Orions B\u00e6lte. Med en prismekikkert er det tydeligt, at der ikke er tale om en stjerne, men det bedste syn af den f\u00e5r man gennem et teleskop. Det kniber ganske vist med at skelne de mange farver, man kender fra fotografier, for det menneskelige \u00f8je kan ikke se farver ved svag belysning. Til geng\u00e6ld er det forholdsvist nemt at opl\u00f8se den centrale stjerne, Trapezet, i sine fire komponenter.<\/span><\/p>\n

\"\"Charles Messiers skitse fra 1774 af Oriont\u00e5gen med Trapezet i midten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der kendes mere end 1000 \u00e5bne stjernehobe i M\u00e6lkevejen, men astronomerne ansl\u00e5r, at det reelle antal er langt st\u00f8rre, idet de allerfleste er skjult i eller bag t\u00e6tte st\u00f8vskyer i M\u00e6lkevejens skive. Formodentlig er der 10-tusindvis eller m\u00e5ske endda helt op til 100.000. Af alle disse \u00e5bne stjernehobe er Plejaderne den mest ber\u00f8mte, og at hoben har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder er dokumenteret p\u00e5 \u00e6ldgamle hulemalerier og bronzealderskiver.<\/span><\/p>\n

\"\"Hulemaleri i Lascaux-grotterne og himmelskiven fra Nebra.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De syv klareste af hobens medlemmer kan ses med det blotte \u00f8je. Deraf navnet Syvstjernen. Nogle kan ganske vist kun se 5 eller 6 stjerner, medens andre kan se 8 eller endnu flere. Det man kan se med det blotte \u00f8je er imidlertid kun toppen af isbjerget. For nylig har astronomerne opdaget, at den velkendte stjernehob blot er den centrale del af en langt st\u00f8rre struktur. Astronomerne har identificeret mere end 3000 stjerner, som blev dannet samtidig med Plejaderne, og som str\u00e6kker sig over n\u00e6sten 2.000 lys\u00e5r langs det galaktiske plan.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette stjernekort viser ‘Det Store Plejadekompleks’ som det ville se ud p\u00e5 nattehimlen. Kortet er et udsnit, idet kun 1631 af de i alt 3019 stjerner er synlige over horisonten. De syv stjerner, der udg\u00f8r Plejaderne, er vist med gr\u00f8nt, mens alle de andre medlemmer er hvide. Karlsvognen, Orion og Tyren er markeret med bl\u00e5t.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5bne stjernehobe som Plejaderne er kendt for at miste sine stjerner. De dannes samlet i en stor sky af gas og st\u00f8v, men tidevandskr\u00e6fter f\u00e5r dem til at drive fra hinanden, s\u00e5 snart hoben er dannet. Astronomerne mener, at de fleste \u00e5bne hobe er fuldst\u00e6ndig opl\u00f8st efter et par hundrede millioner \u00e5r, og deres stjerner bliver blandet sammen med resten af M\u00e6lkevejens stjerner. I mods\u00e6tning hertil form\u00e5r de mere kompakte og massive kuglehobe for det meste at modst\u00e5 tidevandskr\u00e6fterne. Plejaderne vi ser i dag er den t\u00e6tte kerne, hvor stjernerne er s\u00e5 t\u00e6t sammen, at deres indbyrdes tyngdekraft har v\u00e6ret i stand til at holde dem mere eller mindre sammen.<\/span><\/p>\n

Plejaderne ligger cirka 440 lys\u00e5r fra Jorden og menes at v\u00e6re dannet for omkring 120 millioner \u00e5r siden, s\u00e5 det er ikke overraskende, at nogle af dens medlemmer allerede er spredt ud over galaksen. Astronomerne har l\u00e6nge formodet, at et par stjernegrupper inden for et par hundrede lys\u00e5r fra Plejaderne er besl\u00e6gtede med Plejaderne. Den nye unders\u00f8gelse viser, at disse grupper faktisk deler b\u00e5de bev\u00e6gelse, kemisk sammens\u00e6tning og alder med Plejaderne.<\/span><\/p>\n

Unders\u00f8gelsen<\/a><\/strong> baserede sig bl.a. p\u00e5 data indsamlet af Den Europ\u00e6iske Rumorganisations Gaia-satellit. Blandt andet m\u00e5lte Gaia pr\u00e6cise bev\u00e6gelser af omkring 880 millioner stjerner i M\u00e6lkevejen. Tidligere er disse data benyttet til at identificere en 2600 lys\u00e5r lang str\u00f8m af stjerner, som stammer fra Hyaderne. Hyaderne ligger ligesom Plejaderne i Tyren, og afstanden mellem de to hobe er kun 12\u00b0. Afstanden til Hyaderne er 150 lys\u00e5r og dermed meget t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden. Derudover er Hyaderne omkring 600 millioner \u00e5r, dvs. 5 gange s\u00e5 gamle som Plejaderne, og som f\u00f8lge heraf er hobens stjerner endnu mere spredt ud over himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Plejaderne og Hyaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For at finde alle medlemmerne i Plejadernes familie benyttede forskerne flere forskellige metoder. For det f\u00f8rste benyttede de data fra NASAs Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS). TESS kan med en kompliceret og speciel teknik, kaldet Gyrokronologi m\u00e5le, hvor hurtigt stjerner roterer, og da unge stjerner som de 100 millioner \u00e5r gamle Plejader roterer hurtigt, mens gamle stjerner roterer langsomt, kunne de finde de stjerner, som roterer med samme hastighed og dermed har samme alder.<\/span><\/p>\n

For det andet s\u00f8gte de efter stjerner, der bev\u00e6ger sig p\u00e5 samme m\u00e5de og i samme retning gennem M\u00e6lkevejen. Ved hj\u00e6lp af data fra ESAs Gaia-satellit kunne astronomerne identificere en stor gruppe, der bev\u00e6ger sig som Plejaderne, og ved spole tilbage i tiden ved hj\u00e6lp af computersimuleringer viste det sig, at den store samling stjerner alle stammer fra det samme sted for cirka 100 millioner \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

For det tredje kunne der gennem spektroskopisk analyse konstateres, at de unders\u00f8gte stjerner indeholder den samme m\u00e6ngde tunge grundstoffer i forhold til brint som stjernerne i Plejaderne, hvilket er forventeligt, n\u00e5r de alle er dannet af den samme gassky. For at bekr\u00e6fte dette blev der indsamlet data fra flere jordbaserede spektroskopiske unders\u00f8gelser.<\/span><\/p>\n

Selvom Solen sammen med planeterne og alt hvad der ellers tilh\u00f8rer Solsystemet bev\u00e6ger sig gennem M\u00e6lkevejen som en enlig stjerne med langt til nabostjernerne, har den ikke altid v\u00e6ret s\u00e5 ensom. I stedet blev den ligesom Plejadestjernerne dannet sammen med mange andre stjerner ud af den samme interstellare sky af gas og st\u00f8v. For 5 milliarder \u00e5r s\u00e5 Solen og dens s\u00f8skende m\u00e5ske ud ligesom nedenst\u00e5ende NGC 2002.<\/span><\/p>\n

\"\"Hubble Space Telescopes billede af NGC 2002 – en samling unge stjerner, der stadig er omgivet af gas og st\u00f8v. NGC 2002 er en \u00e5ben stjernehob i Den Store Magellanske Sky 160000 lys\u00e5r fra Jorden. Hoben er omkring 30 lys\u00e5r i diameter, og med en alder p\u00e5 18 millioner \u00e5r indeholder den utallige stjernedannende omr\u00e5der.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur er en sj\u00e6lden g\u00e6st p\u00e5 himlen, fordi den kredser s\u00e5 t\u00e6t om Solen, at den kun kan ses i en kort periode i forbindelse med solop- eller nedgang. Merkur kan s\u00e6dvanligvis ses seks gange hvert \u00e5r \u2013 tre gange p\u00e5 morgenhimlen og tre gange p\u00e5 aftenhimlen, men det er ikke alle disse seks tilsynekomster, som er gunstige<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

En af de bedste muligheder i 2026 bliver p\u00e5 aftenhimlen i februar, hvor Merkur den 19. opn\u00e5r en vinkelafstand fra Solen p\u00e5 18\u00b0. Det lyder umiddelbart ikke af meget, fordi Merkurs maksimale vinkelafstand kan komme helt op p\u00e5 28\u00b0. Imidlertid st\u00e5r Ekliptika stejlt mod horisonten p\u00e5 denne \u00e5rstid, s\u00e5 Merkurs h\u00f8jde over horisonten bliver forholdsvis stor. Der g\u00e5r nogle dage ind i februar, f\u00f8r Merkur er kommet s\u00e5 langt fra Solen, at den begynder at kunne ses i tusm\u00f8rket. En fordel er, at Merkur altid begynder sin optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen med h\u00f8j lysstyrke, og en anden fordel er, at h\u00f8jden over horisonten hurtigt bliver st\u00f8rre. Under st\u00f8rste elongation den 19. er h\u00f8jden over horisonten 11\u00b0 en halv time efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 19. februar \u00bd time efter solnedgang. Bem\u00e6rk at M\u00e5nen er gengivet 4 gange for stor.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Merkurs og Venus\u2019 position hver anden dag \u00bd time efter solnedgang 1. feb. – 1. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af de ovenst\u00e5ende diagrammer, befinder Venus og Saturn sig ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen i februar. Venus st\u00e5r dog hele m\u00e5neden v\u00e6sentligt lavere end Merkur, s\u00e5 den er kun synlig i tusm\u00f8rket p\u00e5 grund af sin store lysstyrke p\u00e5 mag \u00f74, og Saturn bliver med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 1 f\u00f8rst synlig, n\u00e5r himlen er blevet m\u00f8rkere.<\/span><\/p>\n

Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r Merkur og Venus 5\u00b0 fra hinanden, men Merkurs lysstyrke er p\u00e5 dette tidspunkt faldet til mag. 1,5. Herefter er det slut med Merkur i denne omgang, medens Venus forbliver synlig p\u00e5 aftenhimlen det n\u00e6ste halve \u00e5rs tid.<\/span><\/p>\n

Det er ligeledes ved at v\u00e6re slut med at se Saturn p\u00e5 aften- og nattehimlen i denne omgang. Den 1. februar g\u00e5r Saturn ned kort tid efter kl. 21, hvilket er godt 4 timer efter solnedgang. Den sidste dag i februar finder nedgangen sted kl. 19:50, og samme dag g\u00e5r Solen ned kl. 17:50. Den lave h\u00f8jde over horisonten betyder, at turbulensen i Jordens atmosf\u00e6re g\u00f8r det vanskeligt at se detaljer gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

Saturn er i konjunktion med Solen i slutningen af marts, og den dukker op p\u00e5 morgenhimlen igen i l\u00f8bet af sommeren. N\u00e5r det sker, vil Saturns ringe v\u00e6re mere \u00e5bne, s\u00e5 Saturn kommer efterh\u00e5nden til at se ud, som man normalt forestiller sig ringplaneten. I det meste af 2025 faldt synsretningen fra Jorden n\u00e6sten sammen med ringplanet, s\u00e5 ringene kun kunne ses som en smal streg p\u00e5 tv\u00e6rs af planeten.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn den 28. februar 2026 og 1. juli 2026. St\u00f8rrelsesforskellen skyldes, at afstanden mellem Jorden og Saturn er mindre i juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig ligesom Saturn i Fiskene, og de to planeter st\u00e5r mindre end 2\u00b0 fra hinanden hele m\u00e5neden. Neptun har imidlertid blot en lystyrke p\u00e5 mag. 8, s\u00e5 den kan kun ses gennem et teleskop eller en god prismekikkert. Begge planeter bev\u00e6ger sig progradt, og da Saturn bev\u00e6ger sig hurtigst, passerer den forbi Neptun. Den 15. februar er afstanden mellem dem 0,9\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Neptun i februar. De fire markerede stjerner i Fiskene har lysstyrker mellem mag. 5 og 6.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus p\u00e5begynder sin prograde bev\u00e6gelse den 3. februar. Den befinder sig 5\u00b0 under Plejaderne knap 1\u00b0 fra en stjerne med samme lysstyrke som planeten selv, nemlig 13 Tauri p\u00e5 mag. 5,7. I l\u00f8bet af m\u00e5neden formindskes afstanden til \u00bd\u00b0. Uranus kan kun under ekstremt gode forhold ses med det blotte \u00f8je. Den kan ses gennem en prismekikkert, men kun gennem et teleskop er det muligt at skelne dens lille skive p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter var i opposition i begyndelsen af januar. I februar er den s\u00e5ledes oppe det meste af natten. Med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f72,7 kan ingen tage fejl af Solsystemets st\u00f8rste planet. Den befinder sig i Tvillingerne, hvor de to klareste stjerner, Castor og Pollux, har lysstyrker p\u00e5 henholdsvis mag. 1,58 og mag. 1,16.<\/span><\/p>\n

Den 1. februar st\u00e5r Jupiter op kl. 14:12, dvs. den er st\u00e5et op ved solnedgang og kan ses mod \u00f8st allerede i tusm\u00f8rket. Nedgangen finder sted n\u00e6ste morgen kl. 07:20 mod nordvest. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned kl. 05:30.<\/span><\/p>\n

Jupiter er s\u00e5ledes oppe i mere end 17 timer, hvilket er det samme som Solen er midt p\u00e5 sommeren. Det har den ganske enkle forklaring, at Jupiter befinder sig p\u00e5 det sted langs Ekliptika, hvor Solen er i begyndelsen af juli. Det betyder ogs\u00e5, at Jupiter st\u00e5r meget h\u00f8jt p\u00e5 himlen, n\u00e5r den kulminerer mod syd, for den befinder sig t\u00e6t p\u00e5 det sted, hvor Ekliptika ligger h\u00f8jest i forhold til det \u00e6kvatoriale koordinatsystem. Derudover ligger Jupiter i \u00f8jeblikket omkring \u00e9n grad h\u00f8jere end Ekliptika. Dette skyldes, at Jupiters bane om Solen har en h\u00e6ldning p\u00e5 1,3\u00b0 i forhold til Ekliptika. Jordens h\u00e6ldning er 0\u00b0, fordi Ekliptika er defineret ud fra Jordens bane.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters position i begyndelsen af februar. Den vandrette linje er Ekliptika, de buede linjer er deklinationslinjerne i \u00e6kvatorialsystemet, og det r\u00f8de kryds er Solens position ved sommersolhverv.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med det blotte \u00f8je ligner Jupiter en meget klar stjerne. Med en god prismekikkert med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 7\u00d7-10\u00d7 kan man se, at det ikke er en stjerne, for med en udstr\u00e6kning p\u00e5 46\u201d er Jupiter s\u00e5 stor, at det er muligt at skelne dens skiveform. Stjernerne bliver ikke st\u00f8rre gennem en kikkert eller et teleskop, for de er s\u00e5 langt v\u00e6k, at de altid ses som punkter \u2013 de bliver blot klarere, fordi det optiske udstyr samler mere lys end det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Med prismekikkerten man under gode forhold se en eller flere af Jupiters fire store m\u00e5ner; is\u00e6r hvis de befinder sig i deres yderposition, hvor de ikke bliver overstr\u00e5let af den langt klarere planet. Det er dog n\u00f8dvendigt at benytte et teleskop, hvis man vil se detaljer.<\/span><\/p>\n

En af de ting man l\u00e6gger m\u00e6rke til er, at Jupiter ikke er fuldst\u00e6ndig rund som en kugle. Diameteren langs \u00e6kvator er 142984 km, medens poldiameteren kun er 133708 kilometer. Det skyldes centrifugalkraften p\u00e5 grund af den hurtige rotation p\u00e5 10 timer, og fordi Jupiter er en gasplanet. Jorden er ogs\u00e5 fladtrykt, men i meget mindre grad. Jordens \u00e6kvatordiameter er 12756 kilometer og poldiameteren 12714 kilometer, dvs. en forskel p\u00e5 blot 42 kilometer.<\/p>\n

Man kan ikke se Jupiters overflade, idet den egentlig ikke har nogen overflade, for det er som n\u00e6vnt en gasplanet, prim\u00e6rt best\u00e5ende af brint og helium \u2013 pr\u00e6cist ligesom Solen. Det man kan se, er derfor det \u00f8verste af Jupiters globale skyd\u00e6kke, og et af de mest markante tr\u00e6k er de to m\u00f8rke \u00e6kvatorialb\u00e6lter, som kan ses gennem n\u00e6sten ethvert teleskop. Jupiter har mange andre b\u00e6lter, som dog er sv\u00e6rere at se, medmindre man har et stort teleskop. Lejlighedsvis kan man ogs\u00e5 se den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side af Jupiter, som vender med mod Jorden \u2013 og det g\u00f8r den jo halvdelen af de 10 timer, som en rotation varer.<\/span><\/p>\n

Endnu tydeligere er Jupiters fire st\u00f8rste m\u00e5ner, som kredser om planeten s\u00e5 hurtigt, at deres indbyrdes position skifter i l\u00f8bet af blot nogle f\u00e5 minutter. Den inderste af m\u00e5nerne, Io, bruger kun 42 timer, medens den yderste Callisto bruger 17 d\u00f8gn. Under deres omkredsning passerer de enten foran eller bag Jupiter. N\u00e5r de er bag planeten, kan de naturligvis ikke ses, og n\u00e5r de befinder sig foran, kan man ofte se deres skygge p\u00e5 Jupiters skyd\u00e6kkede overflade. Jupiter kaster selv en skygge bagud, s\u00e5 det h\u00e6nder lige s\u00e5 j\u00e6vnligt, at en af m\u00e5nerne bliver form\u00f8rket, og derfor ogs\u00e5 forsvinder ud af syne imedens. Alle s\u00e5danne begivenheder kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd ved hj\u00e6lp af et lille planetarieprogram<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og dens fire m\u00e5ner set gennem et lille teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For entusiasterne forekommer der en ringformet solform\u00f8rkelse den 17. februar. En s\u00e5dan form\u00f8rkelse indtr\u00e6ffer, n\u00e5r M\u00e5nen er i apog\u00e6um, dvs. n\u00e6r yderpunktet i sin ellipseformede bane om Jorden. M\u00e5nens skygge kan derfor ikke n\u00e5 helt ned til Jorden. Hvis man befinder sig det rette sted, ses Solen som en lysende ring, hvor M\u00e5nen er hullet i midten. I mods\u00e6tning til en total form\u00f8rkelse er Solens korona s\u00e5ledes ikke synlig. Det rette sted er Antarktis og den sydligste del af Det Indiske Ocean.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsen den 17. februar.
\n<\/span><\/strong>
\n\"\"<\/h5>\n

M\u00e5nens fase og libration i 2026.<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2026 Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Vinteren er s\u00e5ledes \u2154 overst\u00e5et, og at vinteren s\u00e5 sm\u00e5t er ved at v\u00e6re slut og for\u00e5ret og sommeren banker p\u00e5 d\u00f8ren, kan relativt nemt konstateres ved at kaste … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3624","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3624","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3624"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3624\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3642,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3624\/revisions\/3642"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3624"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}