{"id":3644,"date":"2026-01-31T19:24:49","date_gmt":"2026-01-31T18:24:49","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3644"},"modified":"2026-02-26T19:41:36","modified_gmt":"2026-02-26T18:41:36","slug":"stjernehimlen-i-marts-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3644","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

\u00c5rets 12 m\u00e5neder inddeles i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Inddelingen foretages enten traditionelt eller astronomisk. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalenderm\u00e5nederne. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, da det g\u00f8r det nemmere at udarbejde m\u00e5nedsvise klimatologiske beregninger. I denne inddeling begynder for\u00e5ret den 1. marts, sommeren den 1. juni, efter\u00e5ret den 1. september og vinteren den 1. december.<\/span><\/p>\n

Inddelingen i \u00e5rstider g\u00e6lder dog ikke for hele Jorden. I polaregnene st\u00e5r Solen aldrig s\u00e6rligt h\u00f8jt p\u00e5 himlen, s\u00e5 sollyset falder ind mod jordoverfladen i en flad vinkel. Modsat st\u00e5r den altid forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen ved middagstid i tropiske og subtropiske omr\u00e5der. De st\u00f8rste variationer er i de tempererede omr\u00e5der, som f.eks. i Europa, hvor der er stor forskel p\u00e5, hvor h\u00f8jt middagssolen st\u00e5r over horisonten om sommeren og om vinteren.<\/span><\/p>\n

Den astronomiske inddeling tager udgangspunkt i for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Astronomisk set begynder for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle s\u00e5ledes den 21. marts, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. For\u00e5ret varer indtil sommersolhverv den 20. juni, hvor Solen n\u00e5r sin h\u00f8jeste position p\u00e5 Ekliptika. Herefter er der sommer indtil efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 23. september. Efter\u00e5ret varer indtil vintersolhverv den 21. december, hvor vinteren begynder. Vinteren slutter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og en ny cyklus begynder. Datoerne kan dog forskydes med en enkelt dag, fordi et \u00e5r er p\u00e5 365\u00bc d\u00f8gn. Det ekstra \u00bc d\u00f8gn er \u00e5rsagen til, at vi har skud\u00e5r hvert 4. \u00e5r. Det betyder, at tidspunktet for j\u00e6vnd\u00f8gn i tre \u00e5r falder seks timer senere hvert efterf\u00f8lgende \u00e5r for s\u00e5 at rykke 18 timer frem, n\u00e5r det er skud\u00e5r. N\u00e6ste \u00e5r er der for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 20. marts kl. 21:24, medens det i 2028, som er et skud\u00e5r, ogs\u00e5 er den 20. marts men 18 timer tidligere end i 2027, dvs. om morgenen kl. 03:17.<\/span><\/p>\n

I \u00e5r er der for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn fredag den 20. marts kl. 15:46. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Solen i sk\u00e6ringspunktet mellem himlens \u00e6kvator og Ekliptika, og eftersom himlens koordinatsystem er en projektion af Jordens koordinatsystem, vil Solen p\u00e5 dette tidspunkt befinde sig lodret over Jordens \u00c6kvator og vil i det n\u00e6ste halve \u00e5r befinde sig over den nordlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

\"\"For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 2026.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Da himlen synes at dreje i takt med Jordens rotation omkring sin akse, bev\u00e6ger stjernerne sig 1\u00b0 mod h\u00f8jre i l\u00f8bet af 4 minutter – svarende til 15\u00b0 pr. time, og samtidig synes de gennem \u00e5ret at st\u00e5 1\u00b0 l\u00e6ngere mod h\u00f8jre pr. aften og dermed 30\u00b0 pr. m\u00e5ned, s\u00e5fremt man ser p\u00e5 himlen p\u00e5 samme klokkesl\u00e6t. \u00c5rsagen til sidstn\u00e6vnte er, at synsretningen bliver \u00e6ndret, fordi Jorden kredser om Solen, hvilket som bekendt tager et \u00e5r. Et fuldt kredsl\u00f8b svarer til 360\u00b0, dvs. Jorden flytter sig ~1\u00b0 pr. d\u00f8gn i forhold til retningen mod stjernerne.<\/span><\/p>\n

Et\u00a0 stjernekort<\/strong><\/a> er derfor en kompliceret sag og er vanskeligere at fremstille end atlas over Jorden, for det kan kun viser himlens udseende til et bestemt tidspunkt og fra en bestemt geografisk position. I marts bliver det yderligere kompliceret, for vi g\u00e5r over til sommertid<\/a><\/strong> den 29. marts, hvor urene s\u00f8ndag morgen skal stilles \u00e9n time frem fra kl. 02 til kl. 03. Stjernehimlen kan ikke stilles en time frem eller tilbage efter behag, s\u00e5 et stjernkort, som viser himlens udseende kl. 22 den 28. marts, vil den f\u00f8lgende nat svare til himlens udseende kl. 23.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets f\u00f8rste for\u00e5rsm\u00e5ned er et godt tidspunkt til at se den del af M\u00e6lkevejen, som str\u00e6kker sig fra Svanen ved den nordlige horisont og videre herfra gennem Cassiopeia, Perseus, Kusken, Tvillingerne samt Lille og Store Hund. Vinterhimlens M\u00e6lkevej er ikke s\u00e5 klar og tydelig som den del, der er fremme i sommerm\u00e5nederne, men til geng\u00e6ld har vi jo ikke lyse n\u00e6tter<\/strong><\/a>, s\u00e5 himlen er meget m\u00f8rkere.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen midt i marts kl. 22. M\u00e6lkevejen kan kun ses fra et helt m\u00f8rkt sted. Syd er nedad. <\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Stjernekort med stjerne- og konstellationsnavne p\u00e5 samme tidspunkt som ovenst\u00e5ende. Den orange \u201dstjerne\u201d i Tvillingerne er planeten Jupiter.<\/span><\/strong><\/p>\n

Dragens letgenkendelige hoved med stjernebilledets to klareste stjerner Rastaban (\u03b2) og Eltanin (\u03b3) er p\u00e5 vej op p\u00e5 nord\u00f8sthimlen. Det samme er Vega i Lyren og Deneb i Svanen. De to sidstn\u00e6vnte er cirkumpolare og er s\u00e5 klare, at de kan ses, selv n\u00e5r de st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen mod nord. Nordhimlens klareste stjerne, Arcturus i Bootes, st\u00e5r mod \u00f8st, og mellem den og L\u00f8ven ses den temmelig svage Berenices H\u00e5r, som p\u00e5 trods af sin lidenhed og svage stjerner indeholder en af himlens st\u00f8rste koncentrationer af galakser. Det er imidlertid ikke galakserne, som er mest i\u00f8jnefaldende, men derimod den \u00e5bne stjernehob Melotte 111, som best\u00e5r af omkring 50 stjerner spredt over et omr\u00e5de p\u00e5 6\u00b0-7\u00b0, hvilket lige netop passer i st\u00f8rrelse til synsfeltet i en 7\u00d750 prismekikkert. Hoben ligger i en afstand af 280 lys\u00e5r og er den n\u00e6rmeste \u00e5bne hob efter Hyaderne i Tyren. P\u00e5 grund af den store spredning mellem de enkelte stjerner blev den f\u00f8rst identificeret som en stjernehob i slutningen af 1930\u2019erne.
\n<\/span>
\n\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
Berenices H\u00e5r med Melotte 111 mellem Bootes og L\u00f8ven.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen befinder sig n\u00e6sen lodret over hovedet, og p\u00e5 vesthimlen er Andromeda ved at forsvinde under horisonten. Tyren er ogs\u00e5 p\u00e5 vej mod horisonten, men det er stadig mulig at f\u00e5 et kig p\u00e5 dens klareste stjerne, Aldebaran, som er et klassisk eksempel p\u00e5 en r\u00f8d k\u00e6mpe. Denne type stjerner er interessante af flere \u00e5rsager. I mods\u00e6tning til Solen, hvor det udadrettede str\u00e5lingstryk fra brintfusionen i dens kerne opretholder balance med den indadrettede tyngdekraft, har en r\u00f8d k\u00e6mpe som Aldebaran opbrugt sin brint i kernen. I stedet finder brintfusionen sted i en skal omkring den inaktive heliumkerne. Eftersom den inaktive kerne forts\u00e6tter med at tr\u00e6kke sig sammen, svulmer den omgivne brintskal op, hvilket bevirker, at stjernens ydre lag ekspanderer. Aldebaran har derved udvidet sig s\u00e5 meget, at dens diameter er n\u00e6sten 50 gange st\u00f8rre end Solens, men dens masse er kun 1,16 gange Solens, s\u00e5 Aldebarans yderste lag er ikke n\u00e6r s\u00e5 t\u00e6t som Solens \u2013 vi ville faktisk kalde det vakuum. En f\u00f8lge af udvidelsen og dermed en langt st\u00f8rre overflade er, at lysstyrken stiger. Aldebaran har en lysstyrke p\u00e5 mindst 450 gange s\u00e5 meget som Solen. Om 5-6 millioner \u00e5r udvider Solen sig til <\/span>en r\u00f8d k\u00e6mpe.
\n<\/span>
\n\"\"Aldebaran sammenlignet med Solen.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Aldebaran er dog kun en dv\u00e6rg blandt mange andre r\u00f8de k\u00e6mper.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den m\u00e5ske mest interessante egenskab ved Aldebaran og lignende r\u00f8de k\u00e6mper er deres temperatur, som giver dem den karakteristiske r\u00f8de farve. R\u00f8de k\u00e6mper er forholdsvis kolde, og Aldebaran er ingen undtagelse. Mens Solens overflade er ca. 5500\u00b0 C, er Aldebaran kun 3700\u00b0 C. Den r\u00f8de farve tr\u00e6der tydeligt frem ved sammenligning med andre klare stjerner i n\u00e6rheden, s\u00e5som den bl\u00e5 Rigel i Orion eller den hvidgule Capella i Kusken.<\/span><\/p>\n

Som himlens 14. klareste stjerne er Aldebaran let at finde. Dens udpr\u00e6gede r\u00f8d\/orange nuance er et godt udgangspunkt til at lokalisere Tyrens r\u00f8de \u00f8je p\u00e5 en linje mellem to let genkendelige m\u00e6rkep\u00e6le: Orions B\u00e6lte og stjernehoben Syvstjernen. Navnet Aldebaran stammer fra arabisk al Dabaran og betyder \u201defterf\u00f8lgeren\u201d, formodentlig med henvisning til, at den f\u00f8lger efter Plejaderne over himlen. Aldebaran ser ud til at ligge midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne, hvilket dog kun er en illusion, eftersom afstanden til den kun er det halve af afstanden til Hyaderne. Aldebaran ligger t\u00e6t p\u00e5 Ekliptika og bliver derfor periodevist okkulteret af M\u00e5nen og ved langt sj\u00e6ldnere lejligheder af planeterne. Den seneste serie okkultationer af M\u00e5nen gik fra 2015 til 2018, og en ny serie begynder i 2033.<\/span><\/p>\n

Inden midnat er Orion ved at forsvinde under horisonten, og den sidste synlige stjerne er den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze, som holder stand indtil ved 01-tiden. Til geng\u00e6ld er for\u00e5rsstjernebillederne L\u00f8ven, Jomfruen og S\u00f8slangen Hydra st\u00e5et op. Hydra er dog kun kommet halvt op over horisonten, for vi kan ikke se den sydligste del af stjernebilledet fra Danmark. Af alle 88 stjernebilleder er Hydra arealm\u00e6ssigt det st\u00f8rste, medens Jomfruen og Store Bj\u00f8rn indtager de n\u00e6ste to pladser. P\u00e5 trods af sin st\u00f8rrelse best\u00e5r Hydra af svage stjerne. Den eneste nogenlunde klare er \u03b1 Hydrae p\u00e5 mag 2. Den kendes som Alphard, et navn der kommer fra det arabiske al-fard<\/em>, som meget passende betyder \u2019den ensomme\u2019.<\/span><\/p>\n

Om aftenen kan Venus ses lavt p\u00e5 himlen i vestlig retning. Det kr\u00e6ver dog en fri horisont i begyndelsen af m\u00e5neden, for den klare planet st\u00e5r blot nogle f\u00e5 grader over horisonten tre kvarter efter solnedgang. Venus\u2019 store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 betyder imidlertid, at den trods den lave h\u00f8jde er et i\u00f8jnefaldende objekt. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver h\u00f8jden over horisonten gradvist st\u00f8rre, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er den \u00f8get til knap 10\u00b0 tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus h\u00f8jde og position 1. marts – 30. april tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Planeterne i Indre Solsystem 1. marts og 31. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende skitse, falder synsretningen til Merkur og Venus i samme retning den 1. marts. Set fra Jorden er afstanden mellem dem 5\u00bc\u00b0, men Merkur kan med en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,3 ikke ses med det blotte \u00f8je s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen som tilf\u00e6ldet er. Merkur er i konjunktion med Solen den 7. marts og dukker op p\u00e5 morgenhimlen sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Mere herom f\u00f8lger senere.<\/span><\/p>\n

Venus er den lysst\u00e6rkeste planet, og den giver ofte anledning til undren for den, som tilf\u00e6ldigvis f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 den. Med det blotte \u00f8je ses et mystisk st\u00e6rktlysende objekt, som synes at v\u00e6re station\u00e6rt, men m\u00e5ske bem\u00e6rker man, at det pulserer, dvs. lysstyrken varierer lidt, og der skyder str\u00e5ler ud i alle retninger, og samtidig bev\u00e6ger objektet sig lidt frem og tilbage.<\/span><\/p>\n

Efter et stykke tid bem\u00e6rker man, at den st\u00e6rke lyskilde ganske langsomt har bev\u00e6get mod h\u00f8jre og samtidig nedad mod horisonten. S\u00e5 finder man sin prismekikkert frem. Nu bliver det mystiske objekt klarere og kun en smule st\u00f8rre end med det blotte \u00f8je. Med den begr\u00e6nsede forst\u00f8rrelse kan der imidlertid ikke ses detaljer eller s\u00e6rlige tr\u00e6k, men man kan fortsat se de mange str\u00e5ler, som udsendes, s\u00e5 i stedet finder man sin mobiltelefon frem. Og naturligvis stoler man mere p\u00e5 mobilens kamera end p\u00e5 sine egne \u00f8jne, for n\u00e5r man tager et n\u00e6rbillede af objektet ved at zoome maksimalt ind, viser det sig som en stor rund skive med et v\u00e6ld af detaljer. Hvis det er en videooptagelse, bliver detaljerne, pulsationen og lysstyrkevariationen endnu tydeligere, og objektet synes at rotere omkring sig selv. Er det mon en Ufo?
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Venus med det blotte \u00f8je (1), gennem en prismekikkert (2) og maximal zoom med en mobiltelefon (3).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den langsomme bev\u00e6gelse mod h\u00f8jre og nedad mod horisonten er den helt normale bev\u00e6gelse af et himmellegeme p\u00e5 vesthimlen, hvilket skyldes Jordens omdrejning. Himmellegemerne synes at bev\u00e6ge sig i en bue hen over himlen. De st\u00e5r op i \u00f8stlig retning, bev\u00e6ger sig skr\u00e5t op p\u00e5 himlen, st\u00e5r h\u00f8jest mod syd og g\u00e5r ned i en skr\u00e5 vinkel mod vest.<\/span><\/p>\n

Den tilsyneladende pulsering og bev\u00e6gelse skyldes turbulens i Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong> og er is\u00e6r m\u00e6rkbar t\u00e6t ved horisonten. De mange str\u00e5ler skyldes lysbrydning i \u00f8jet og i den benyttede optik.<\/span><\/p>\n

En almindelig mobiltelefon er ikke egnet til n\u00e6rbilleder af et lysende objekt p\u00e5 en m\u00f8rk baggrund. Kameraets automatiske afstandsindstilling kan ikke fastholde fokus, og fors\u00f8ger derfor forg\u00e6ves at finde den rette indstilling, og typisk bliver afstanden opfattet som blot nogle f\u00e5 meter. Lyset fra det punktformede objekt bliver derfor uskarpt og spredt ud p\u00e5 de mange omliggende pixels.<\/span><\/p>\n

Et teleskop giver bedre mulighed for st\u00f8rre forst\u00f8rrelse end en mobiltelefon og bedre mulighed for at stille skarpt. Afstanden til Venus er imidlertid s\u00e5 stor her i marts, at planeten kun ses under en synsvinkel p\u00e5 10\u201d, og da den er fuldst\u00e6ndig d\u00e6kket af en t\u00e6t atmosf\u00e6re best\u00e5ende af ca. 96,5 % kuldioxid, ca. 3,5 % kv\u00e6lstof, samt meget sm\u00e5 m\u00e6ngder svovldioxid, argon, vanddamp og kulilte, kan man kun se det \u00f8verste af skylaget, som prim\u00e6rt best\u00e5r af koncentreret svovlsyre. Man kan derfor ikke se Venus\u2019 overflade, og det globale skyd\u00e6kke giver samtidig forklaringen p\u00e5 Venus\u2019 store lysstyrke, idet albedoen er p\u00e5 ca. 0,75-0,90. N\u00e6rmere bestemt betyder det, at Venus reflekterer 75-90 % af det indkommende sollys.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1. og 31. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 7. marts passerer Venus og Saturn t\u00e6t forbi hinanden med en mindste afstand p\u00e5 godt 1\u00b0. Saturn har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1, og kan derfor kun ses med en prismekikkert p\u00e5 den tusm\u00f8rkeoplyste<\/a><\/strong> aftenhimmel. Af akademisk interesse st\u00e5r Neptun med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 samme aften 18\u201d under Venus. Den 20. st\u00e5r det meget smalle segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne nogle f\u00e5 grader over Venus. Neptun er i konjunktion med Solen den 22. marts, og Saturn er det samme den 25. marts.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i lighed med de foreg\u00e5ende m\u00e5neder omkring 5\u00b0 under den \u00e5bne stjernehob Plejaderne i Tyren. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 kan den teoretisk ses uden optiske hj\u00e6lpemidler, idet gr\u00e6nsen for det blotte \u00f8je ligger p\u00e5 mag. 6. En prismekikkert g\u00f8r dog underv\u00e6rker, is\u00e6r hvis man kender den pr\u00e6cise position. Uranus befinder sig t\u00e6t p\u00e5 to stjerner i Tyren, 13 Tau p\u00e5 mag 5,7 og 14 Tau p\u00e5 mag. 6,1. Planeten bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod venstre, og st\u00e5r \u00bd\u00b0 vest for 13 Tau den 1. marts. Uranus passerer 12\u2019 under 13 Tau midt i marts, og 5\u2019 under 14 Tau 10 dage senere. Kun gennem et stort teleskop er det muligt at skelne Uranus\u2019 lille bl\u00e5-gr\u00f8nne skive p\u00e5 4\u201d.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus bane i marts. 13 og 14 Tau er markeret, og de fire \u00f8vrige angivelser er de p\u00e5g\u00e6ldende stjerners lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er Solsystemets st\u00f8rste planet, men kun den n\u00e6stklareste efter Venus. I Jupiters tilf\u00e6lde er det ikke n\u00f8dvendigt med et stjernekort, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,4 dominerer den stjernebilledet Tvillingerne, og selv om lysstyrken falder til mag. \u00f72,2 inden m\u00e5nedens udgang, overstr\u00e5ler den fortsat Tvillingernes to hovedstjerner Castor og Pollux. Jupiter bev\u00e6ger sig kun lidt i l\u00f8bet af marts, for dens retrograde bev\u00e6gelse afsluttes den 10., hvorefter bev\u00e6gelsen bliver prograd.<\/span><\/p>\n

Jupiter er 11 gange s\u00e5 stor i diameter som Jorden, og det fremg\u00e5r tydeligt, at det er Solsystemets st\u00f8rste planet, n\u00e5r man retter et teleskop mod den. Lysstyrken falder ganske lidt gennem hele m\u00e5neden, fordi afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver st\u00f8rre, og ligeledes bliver dens tilsyneladende diameter mindre, idet den svinder fra 43\u201d til 39\u201d. Det er dog fortsat uproblematisk at se is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter gennem selv et forholdsvist beskedent teleskop. Ofte betyder turbulens i Jordens atmosf\u00e6re, at billedet ikke st\u00e5r helt skarpt, s\u00e5 det er mere vanskeligt at skelne de mange \u00f8vrige skyb\u00e6lter p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. Med lidt t\u00e5lmodighed vil der ved l\u00e6ngere tids observation af og til opst\u00e5 \u00f8jeblikke, hvor turbulensen ikke er s\u00e5 udpr\u00e6get, s\u00e5 i disse \u00f8jeblikke st\u00e5r Jupiters skive langt mere knivskarpt.<\/span><\/p>\n

Manglen af fine detaljer i Jupiters skysystemer bliver opvejet af synet af de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring gasplaneten sammen med alle de andre, som er for sm\u00e5 til at kunne ses med et almindeligt teleskop. Under gode forhold kan de fire m\u00e5ner ses med selv en prismekikkert, og deres hurtige bev\u00e6gelse betyder, at deres indbyrdes positioner skifter i l\u00f8bet af blot en times tid. Den inderste bruger kun 1,8 d\u00f8gn til en omkredsning, medens den yderste bruger 17 d\u00f8gn. Nogle gange kan man se alle fire m\u00e5ner p\u00e5 en gang, andre gange er en eller flere af dem enten skjult bag planeten eller passerer foran den. N\u00e5r en m\u00e5ne passerer ind foran Jupiter kaldes det en transit, og under en s\u00e5dan passage kan det v\u00e6re vanskelig at se m\u00e5nen pga. den lille kontrast mellem den og Jupiter.<\/span><\/p>\n

Udover m\u00e5nerne selv kan man ogs\u00e5 af og til se deres skygge p\u00e5 planetens skytoppe. En tabel over hvorn\u00e5r s\u00e5danne begivenheder, finder sted kan udarbejdes p\u00e5 forh\u00e5nd og kan ses p\u00e5 dette link<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt er Merkur i konjunktion med Solen den 7. marts. Herefter befinder den sig p\u00e5 morgenhimlen. Den lille planet g\u00f8r sig dog ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rket, for den begynder altid sin optr\u00e6den p\u00e5 morgenhimlen<\/a><\/strong> med lav lysstyrke, og desuden st\u00e5r den syd for Ekliptika. Den 31. st\u00e5r den op \u00bd time f\u00f8r Solen, og selv om den har en elongation p\u00e5 27\u00b0, st\u00e5r den s\u00e5 lavt, at den forsvinder i morgengryet. Skitsen herunder viser dens position den 31. marts, og den viser ogs\u00e5, hvorfor det ikke er muligt at se Saturn og Mars, fordi de ligeledes befinder sig meget lavt p\u00e5 himlen..<\/span><\/p>\n

\"\"Planeternes position den 31. marts nogle minutter efter solopgang. Afstanden mellem de lodrette linjer er 5\u00b0, og den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 skitsen ser det ud, som om Saturn og Mars kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Merkur. I virkeligheden er Merkur den planet, som er n\u00e6rmest Solen. Illusionen opst\u00e5r udelukkende, fordi vi ser planetsystemet fra Jordens perspektiv, og Merkurs gennemsnitsafstand fra Solen er omkring en tredjedel af Jordens afstand. Det t\u00e6tte kredsl\u00f8b om Solen kunne foranledige \u00e9n til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor falder Merkur ikke ind i Solen, n\u00e5r den hele tiden er under p\u00e5virkning af dens store tyngdekraft? Vi har jo l\u00e6rt, at massive objekter (faktisk g\u00e6lder det ethvert objekt med masse) tiltr\u00e6kker andre objekter p\u00e5 grund af tyngdekraften.<\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev allerede besvaret af Isaac Newton i 1687 i hans omfattende v\u00e6rk Philosophi\u00e6 Naturalis Principia Matematica<\/em> (Naturvidenskabens matematiske principper). Almindeligvis omtales v\u00e6rket med forkortelsen Principia.<\/span><\/p>\n

I Principia beviser Newton ved hj\u00e6lp af en sikker matematisk bevisf\u00f8relse, at Solens, Jordens og planeternes bev\u00e6gelser p\u00e5 samme m\u00e5de som bev\u00e6gelserne p\u00e5 Jorden kan forklares ved hj\u00e6lp af \u00e9n enkelt lov – tyngdeloven. Selv f\u00e6nomener som h\u00f8jvande og lavvande kunne forklares gennem denne lov.<\/span><\/p>\n

Tyngdeloven kan kort opsummeres i Newtons 1. lov, som siger, at ethvert legeme i hvile forbliver i hvile, eller bliver ved med at bev\u00e6ge sig i en ret linje med uforandret hastighed, hvis det bev\u00e6ger sig. Kun s\u00e5fremt en eller flere ydre kr\u00e6fter p\u00e5virker det, kan det komme ud af denne tilstand. Denne tendens til at forblive i samme bev\u00e6gelsestilstand kaldes inerti, og f\u00f8rste lov betegnes da ogs\u00e5 ofte som inertiens lov.<\/span><\/p>\n

Kast for eksempel en sten vandret ud i luften. Den vil da f\u00f8lge en kurvet bane, indtil den falder ned og rammer jorden, fordi Jordens tyngdekraft hurtigt tr\u00e6kker den tilbage til sin overflade.<\/span><\/p>\n

En stjerne og en planet, som ikke er lige store, men trods alt begge er massive, burde intuitivt ogs\u00e5 hurtigt st\u00f8de sammen. Erfaringen viser i stedet, at en planet opretholder sit kredsl\u00f8b omkring stjernen uden at st\u00f8de ind i den.<\/span><\/p>\n

For at forst\u00e5 hvordan planeten er i stand til at bibeholde sin afstand fra stjernen, vendes der tilbage til den f\u00f8rn\u00e6vnte sten. Stenen blev kastet med den hastighed, som et normalt menneske er i stand til. Forestil nu, at stenen kastes med en meget h\u00f8jere hastighed. Den falder stadig til jorden, men det tager l\u00e6ngere tid, fordi den bane, den f\u00f8lger, er l\u00e6ngere p\u00e5 grund af den h\u00f8jere vandrette hastighed. Stenen bliver nu kastet med endnu h\u00f8jere hastighed, og den nedadg\u00e5ende bane, den f\u00f8lger, bliver endnu l\u00e6ngere. Forestil nu, at man er i stand til at kaste stenen s\u00e5 hurtigt, at Jordens overflade krummer v\u00e6k fra stenens bane hurtigere, end den kan falde. Som et resultat forts\u00e6tter stenen sin krumme bane rundt om Jorden. Den vil aldrig falde ned, for selv om den forts\u00e6tter med at falde, forsvinder Jorden under den lige s\u00e5 hurtigt. Stenen ender med at g\u00e5 i kredsl\u00f8b. I Principia forestillede Newton sig, at en kanon blev affyret fra et h\u00f8jt bjerg med st\u00f8rre og st\u00f8rre krudtladning.<\/span><\/p>\n

\"\"Newtons skitse i Principia af kanonkuglen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Problemet er naturligvis, at ingen er i stand til at kaste en sten s\u00e5 hurtigt. Et andet problem er, at luftmodstanden hurtigt ville reducere hastigheden, s\u00e5 stenen alligevel falder ned. Problemet blev l\u00f8st med flertrinsraketter, og i dag er der som bekendt tusindvis af satellitter i kredsl\u00f8b om Jorden. Alle satellitter i lavt kredsl\u00f8b, inklusive ISS, er udsat for denne modstand, selv om den er meget lille i store h\u00f8jder. Som f\u00f8lge heraf vil de p\u00e5 et tidspunkt falde ned p\u00e5 Jorden, medmindre de en gang imellem f\u00e5r et ekstra boost af en af deres styreraketter.<\/span><\/p>\n

Merkur og de \u00f8vrige planeter bev\u00e6ger sig derimod gennem et vakuum, og derfor vil deres hastighed ikke blive reduceret. Planeterne bev\u00e6ger sig hurtigt nok og i en tilstr\u00e6kkelig stor afstand til, at deres fald mod Solen hele tiden modsvares af den afstand de tilbagel\u00e6gger i samme tidsrum.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens fase og libration p\u00e5 et valgt tidspunkt.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2026 \u00c5rets 12 m\u00e5neder inddeles i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Inddelingen foretages enten traditionelt eller astronomisk. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalenderm\u00e5nederne. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, da det g\u00f8r det nemmere at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3644","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3644","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3644"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3644\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3687,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3644\/revisions\/3687"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3644"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}