{"id":366,"date":"2017-01-23T08:47:12","date_gmt":"2017-01-23T07:47:12","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=366"},"modified":"2017-04-24T11:44:35","modified_gmt":"2017-04-24T10:44:35","slug":"lysbrydningsfaenomener-naer-horisonten","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=366","title":{"rendered":"Lysbrydningsf\u00e6nomener n\u00e6r horisonten"},"content":{"rendered":"<h2><span style=\"color: #000000;\"><strong>Lysbrydningsf\u00e6nomener n\u00e6r horisonten<\/strong><\/span><\/h2>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Lysende natskyer og meteorer er et godt eksempel p\u00e5 astronomiske f\u00e6nomener, som foreg\u00e5r i vores n\u00e6rmeste omgivelser, nemlig i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re. Endnu n\u00e6rmere, i den nederste t\u00e6tte del af atmosf\u00e6ren, kan vi opleve et andet f\u00e6nomen, som bedst iagttages n\u00e6r horisonten, nemlig refraktionen &#8211; eller brydningen &#8211; af lyset fra klare objekter, og ligesom med de lysende natskyer kan de klare sommern\u00e6tter bruges til denne form for observation, n\u00e5r al anden astronomisk aktivitet er p\u00e5 v\u00e5geblus, selvom f\u00e6nomenet naturligvis foreg\u00e5r hele \u00e5ret.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Det er netop en flad og fjern horisont, som f.eks. ved vandet, hvor mange befinder sig om sommeren, der giver de bedste betingelser for iagttagelse af disse f\u00e6nomener. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Jordens atmosf\u00e6re \u00e6ndrer vores synsopfattelse af stjernehimlens objekter, og jo n\u00e6rmere horisonten vi foretager iagttagelserne, jo mere udpr\u00e6get bliver \u00e6ndringen. Helt nede ved horisonten passerer lyset gennem et flere hundrede kilometer tykt luftlag, inden det n\u00e5r vores \u00f8jne. Alle objekter bliver p\u00e5virket af refraktionen, men p\u00e5 grund af deres store lysstyrker er det is\u00e6r hos Solen, M\u00e5nen og de klareste planeter, vi bem\u00e6rker det. Med f\u00e5 undtagelser forsvinder stort set alle stjerner ud af syne, n\u00e5r de st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen.\u00a0 Det er ikke n\u00f8dvendigt at anvende optiske hj\u00e6lpemidler for at f\u00f8lge Solens op- eller nedgang, selvom en prismekikkert vil v\u00e6re til stor nytte. Inden man ser direkte p\u00e5 Solen, skal man dog naturligvis v\u00e6re sikker p\u00e5, at den er s\u00e5 svag, at det er fuldst\u00e6ndig uden risiko for at skade \u00f8jnene.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Jordens atmosf\u00e6re afb\u00f8jer lyset, s\u00e5 objekterne synes at st\u00e5 h\u00f8jere end i virkeligheden, og da de forskellige b\u00f8lgel\u00e6ngder (dvs. farver) afb\u00f8jes forskelligt, vil der kunne iagttages forskellige farvef\u00e6nomener. <\/span><span style=\"color: #000000;\">Vi ved fra optikken, at lyset afb\u00f8jes, n\u00e5r det passerer fra et medie til et andet. Det bedst kendte eksempel er blyanten, der stikkes ned i et glas vand. Blyanten synes at v\u00e6re kn\u00e6kket, fordi lyset afb\u00f8jes ved overgangen mellem luft og vand.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-355\" src=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Den-kn\u00e6kkede-blyant.gif\" alt=\"\" width=\"245\" height=\"344\" \/>\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Det samme sker, n\u00e5r lyset fra Universets tomrum rammer Jordens atmosf\u00e6re. Objekterne synes at st\u00e5 h\u00f8jere, end de g\u00f8r i virkeligheden, fordi lyset b\u00f8jes nedad i atmosf\u00e6ren, og helt nede ved horisonten, hvor det passerer gennem den t\u00e6tteste del, er afb\u00f8jningen p\u00e5 omkring \u00bd\u00b0, hvilket vil sige, at Solen faktisk er g\u00e5et ned, n\u00e5r den netop synes at r\u00f8re horisonten med den nederste rand.<\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-364\" src=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Atmosf\u00e6risk-refraktion.jpg\" alt=\"\" width=\"874\" height=\"490\" srcset=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Atmosf\u00e6risk-refraktion.jpg 874w, https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Atmosf\u00e6risk-refraktion-300x168.jpg 300w, https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Atmosf\u00e6risk-refraktion-768x431.jpg 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 874px) 100vw, 874px\" \/><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Eftersom effekten stiger meget kraftigt i de allernederste f\u00e5 grader, synes den ellers cirkel-runde Sol at v\u00e6re trykket flad. Nogle gange oplever man, at forskellige atmosf\u00e6relag afb\u00f8jer lyset s\u00e5 meget, at den \u00f8verste del af Solen synes at blive adskilt fra den \u00f8vrige del, og andre gange synes Solen at best\u00e5 af flere segmenter eller udbulinger, der stikker ud til siderne. \u00c5rsagen hertil er, at refraktionen foreg\u00e5r mellem atmosf\u00e6relag af forskellig t\u00e6thed og temperatur, hvorved nogle dele af Solen synes forst\u00f8rret, medens andre synes formindsket.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-356\" src=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Solen-refraktion-ved-horisonten.jpg\" alt=\"\" width=\"814\" height=\"604\" srcset=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Solen-refraktion-ved-horisonten.jpg 814w, https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Solen-refraktion-ved-horisonten-300x223.jpg 300w, https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Solen-refraktion-ved-horisonten-768x570.jpg 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 814px) 100vw, 814px\" \/><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Vi ved ogs\u00e5 fra optikken, at lysets forskellige farver ikke brydes lige meget, og at lys med l\u00e6ngere b\u00f8lgel\u00e6ngder (den r\u00f8de del af spektret) nemmere tr\u00e6nger gennem st\u00f8v og andre partikler end kortere b\u00f8lgel\u00e6ngder (bl\u00e5). Det er af denne \u00e5rsag, at himlen synes bl\u00e5, fordi det bl\u00e5 lys spredes, medens de \u00f8vrige b\u00f8lgel\u00e6ngder nemmere n\u00e5r gennem atmosf\u00e6ren. Ligesom et prisme spreder det hvide lys ud i sine farver, spreder atmosf\u00e6ren ogs\u00e5 lyset. Bl\u00e5 lys brydes mere end gr\u00f8n, som igen brydes mere end gul, der atter brydes mere end r\u00f8d. \u00a0 Det gr\u00f8nne solbillede synes derfor at ligge en anelse h\u00f8jere end det r\u00f8de. Dette er s\u00e6rlig udpr\u00e6get ved Solens op- eller nedgang. Hovedparten af det bl\u00e5 lys spredes i atmosf\u00e6ren, medens en del af det gule absorberes af vanddamp. Tilbage bliver de gr\u00f8nne og is\u00e6r de r\u00f8de b\u00f8lgel\u00e6ngder, og s\u00e5fremt betingelserne er tilstede, vil der af og til kunne iagttages en gr\u00f8nlig ring omkring Solen, n\u00e5r den st\u00e5r nogle f\u00e5 grader over horisonten. Efterh\u00e5nden som Solen st\u00e5r lavere og lavere, bliver det gr\u00f8nne mere udpr\u00e6get mod den \u00f8verste rand, medens den nedre del bliver mere og mere r\u00f8d.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft size-full wp-image-402\" src=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Lysbrydning-Green-Flash.gif\" alt=\"\" width=\"129\" height=\"188\" \/>Det mest imponerende syn er det gr\u00f8nne glimt. S\u00e5fremt atmosf\u00e6ren er helt klar, vil man i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde kunne se den allersidste gr\u00f8nne del af Solen som et glimt i det \u00f8jeblik resten af den r\u00f8de solskive forsvinder under horisonten. Dette f\u00e6nomen er kun synligt over en helt flad horisont og med en klar atmosf\u00e6re. Det kan naturligvis ogs\u00e5 iagttages ved solopgang; her skal man blot v\u00e6re klar over pr\u00e6cist hvor Solen st\u00e5r op, idet glimtet, som navnet antyder, kun er et glimt.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Lysbrydningsf\u00e6nomener kan som n\u00e6vnt ogs\u00e5 iagttages hos M\u00e5nen, men dens svagere lys giver ikke samme farveopfattelse som hos Solen. De fleste har formodentlig bem\u00e6rket, at M\u00e5nens cirkelrunde form\u00a0bliver forvr\u00e6nget p\u00e5 samme m\u00e5de som Solen, men is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til en af de\u00a0mest velkendte optiske illusioner, nemlig\u00a0den &#8216;k\u00e6mpestore fuldm\u00e5ne&#8217;, der h\u00e6nger lige i horisonten. Dette f\u00e6nomen skyldes ganske vist ikke lysbrydning i atmosf\u00e6ren, men er en psykologisk effekt, som opst\u00e5r, fordi man ubevidst opfatter genstande i horisontplanet som v\u00e6rende n\u00e6rmere og dermed st\u00f8rre, end n\u00e5r de st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Faktisk har grundige fors\u00f8g vist, at de fleste mennesker opfatter M\u00e5nen 2-3 gange s\u00e5 stor som i virkeligheden. Psykologerne mener, at illusionen opst\u00e5r, fordi vi sammenligner med kendte genstande, s\u00e5som huse og tr\u00e6er i horisonten, men de er dog ikke i stand til at give den fulde forklaring p\u00e5, hvorfor vores \u00f8jne og hjerne spiller os dette puds, s\u00e5 m\u00e5neillusionen er fortsat et uopklaret f\u00e6nomen.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">I mods\u00e6tning til stjernerne blinker planeterne ikke. Stjernerne er s\u00e5 langt v\u00e6k, at vi ser dem som punktformede. Det smalle lysbundt bliver derfor meget nemt p\u00e5virket af turbulens i Jordens atmosf\u00e6re. Det samme er ikke tilf\u00e6ldet med planeterne.\u00a0De er s\u00e5 meget t\u00e6ttere p\u00e5, at vi ser dem som sm\u00e5 skiver, og selv om det enkelte lysbundt bliver afb\u00f8jet, er der p\u00e5 samme tidspunkt mange andre, som ikke g\u00f8r, s\u00e5 det samlede indtryk bliver et roligt og ensartet lys. Det er den klassiske metode til at skelne en planet fra en stjerne. I n\u00e6rheden af horisonten kan man\u00a0dog iagttage den samme farvespredning som ved Solen, og selv med det blotte \u00f8je vil is\u00e6r Venus udvise disse f\u00e6nomener, og ogs\u00e5 Sirius er kendt for at str\u00e5le i mange forskellige farver, n\u00e5r det st\u00e6rke lys i den sidste br\u00f8kdel af sin 8\u00bd \u00e5rs lange rejse brydes i Jordens atmosf\u00e6re. Disse to himmellegemer er nemlig s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de kan ses\u00a0t\u00e6t p\u00e5 horisonten. <\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone wp-image-358\" src=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sirius-blinker.gif\" alt=\"\" width=\"459\" height=\"329\" \/><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Normalt undg\u00e5r astronomerne stjernehimlens nederste 10\u00b0-15\u00b0, men som det fremg\u00e5r, sker der ogs\u00e5 en del interessante ting her.\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Lysbrydningsf\u00e6nomener n\u00e6r horisonten Lysende natskyer og meteorer er et godt eksempel p\u00e5 astronomiske f\u00e6nomener, som foreg\u00e5r i vores n\u00e6rmeste omgivelser, nemlig i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re. Endnu n\u00e6rmere, i den nederste t\u00e6tte del af atmosf\u00e6ren, kan vi opleve et andet f\u00e6nomen, &hellip; <a href=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=366\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-366","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/366","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=366"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/366\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":578,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/366\/revisions\/578"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=366"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}