{"id":3661,"date":"2026-02-26T16:12:42","date_gmt":"2026-02-26T15:12:42","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3661"},"modified":"2026-02-26T16:20:17","modified_gmt":"2026-02-26T15:20:17","slug":"stjernehimlen-i-april-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3661","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> g\u00e5r Solen f\u00f8rst ned ved 20-tiden ved m\u00e5nedens begyndelse, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden bliver den p\u00e5 himlen til kl. 21. Det betyder naturligvis, at man m\u00e5 vente til et godt stykke ud p\u00e5 aftenen, f\u00f8r nattem\u00f8rket s\u00e6nker sig.<\/span><\/p>\n

Inden det bliver helt m\u00f8rkt, er der tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>, som er betegnelsen for det tidsrum, hvor Solen er g\u00e5et ned, men stadig befinder sig et begr\u00e6nset antal grader under horisonten. Det er is\u00e6r himlen i vestlig og nordlig retning, som ikke rigtig bliver m\u00f8rk, fordi den forbliver belyst af Solen. Der er defineret tre former for tusm\u00f8rke: borgerligt tusm\u00f8rke, nautisk tusm\u00f8rke og astronomisk tusm\u00f8rke. Her er sidstn\u00e6vnte mest relevant i denne sammenh\u00e6ng, idet himlen f\u00f8rst forekommer at v\u00e6re m\u00f8rk, n\u00e5r der er astronomisk tusm\u00f8rke, ja faktisk er den f\u00f8rst helt m\u00f8rk, n\u00e5r det astronomiske tusm\u00f8rke er slut, idet astronomisk tusm\u00f8rke defineres som det tidsrum, hvor Solens centrum befinder sig mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten. Medens den er det, kan man stadig se et mere eller mindre kraftigt gensk\u00e6r af dens lys p\u00e5 nattehimlen. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r Solens centrum er mere end 18\u00b0 under horisonten, at nattem\u00f8rket pr. definition begynder.<\/span><\/p>\n

\"\"Urskiverne viser, hvor l\u00e6nge der pr. definition er nattem\u00f8rke henholdsvis den 1. og 30. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af diagrammet, er der fortsat m\u00f8rkt midt p\u00e5 natten i april. Bem\u00e6rk i denne forbindelse, at midt p\u00e5 natten ikke er midnat, men \u00e9n time senere, fordi det borgerlige ur er stillet \u00e9n time frem.<\/span><\/p>\n

Den 1. april er det astronomiske tusm\u00f8rke slut p\u00e5 Fyn umiddelbart efter kl. 22, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste nat er vi s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de lyse n\u00e6tter, at det astronomiske tusm\u00f8rke f\u00f8rst er slut f\u00e5 minutter efter midnat, og det varer kun knap 2\u00bd time, f\u00f8r gensk\u00e6ret fra Solen igen s\u00e5 sm\u00e5t begynder at kunne ses langs horisonten mod nord\u00f8st. Herefter g\u00e5r det st\u00e6rkt. En uge senere begynder de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat midt i april med Sommertrekanten mod \u00f8st. Capella findes ligesom Nordstjernen ved hj\u00e6lp af Karlsvognen. I stedet for de to bagerste stjerner bruger man de to \u00f8verste i vognkassen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den klare stjerne Vega i sommerstjernebilledet Lyren er cirkumpolar fra vore breddegrader. Den udg\u00f8r det ene af Sommertrekantens \u00f8verste hj\u00f8rner, og ved astronomisk midnat midt i april st\u00e5r den omkring 35\u00b0 over horisonten i \u00f8stlig retning. Det andet hj\u00f8rne, Deneb i Svanen, er ligeledes cirkumpolar og st\u00e5r lidt lavere p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st. Spidsen af trekanten udg\u00f8res af Altair i \u00d8rnen, og den viser sig lige netop over horisonten p\u00e5 dette tidspunkt. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og stik \u00f8st ses det lidt svagere stjernebillede Herkules, og i den modsatte retning ses Kusken med den klare stjerne Capella, som i lighed med Vega og Deneb er cirkumpulare.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man er udend\u00f8rs i de lyse sommern\u00e6tter for at se efter lysende natskyer<\/a><\/strong>, kan man se Deneb lavt over den nordlige horisont. Det er kun de lysst\u00e6rke stjerner, som kan ses under de lyse n\u00e6tter, og da Deneb med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,25 er himlens 19. klareste, optr\u00e6der den ofte p\u00e5 de billeder, som optages af lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

Herkules er det femtest\u00f8rste stjernebillede, men er ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende. \u03b1\u00a0Herculis, en r\u00f8d k\u00e6mpestjerne, der varierer fra tredje til fjerde st\u00f8rrelse, kaldes Ras algethi fra arabisk i betydningen \u2019den kn\u00e6lendes hoved\u2019. \u03b2 og \u03b4 Herculis er henholdsvis hans h\u00f8jre og venstre skulder, og hans venstre arm g\u00e5r ud i retning mod Lyren. De fire stjerner \u03b5, \u03b6, \u03b7 og \u03c0 Herculis udg\u00f8r en karakteristisk firkant, der afbilder Herkules\u2019 krop. <\/span><\/p>\n

Herkules is\u00e6r er kendt for nordhimlens klareste kugleformede stjernehob M13, som lige netop kan skimtes som en lidt sl\u00f8ret udseende stjerne med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel. Gennem et teleskop bliver synet helt anderledes, idet mange af dens mere end 300000 stjerner \u2013 is\u00e6r dem i yderomr\u00e5derne \u2013 kan ses enkeltvis.<\/span><\/p>\n

\"\"M 13<\/span><\/strong><\/h5>\n

Cassiopeias W st\u00e5r lige mod nord, medens Karlsvognen st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet, og ligesom man kan finde Nordstjernen ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d, kan man ved at tr\u00e6kke en t\u00e6nkt linje gennem de to \u00f8verste finde en af nordhimlens klareste stjerner, Capella i Kusken. Capella st\u00e5r lavt mod nordvest, og set fra Danmark forsvinder den aldrig under horisonten, idet den p\u00e5 samme m\u00e5de som Vega og Deneb er cirkumpolar.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at finde to galakser ved hj\u00e6lp af Karlsvognen og en god prismekikkert. M81 og M82 h\u00f8rer til blandt de klareste galakser p\u00e5 himlen, og at finde dem er n\u00e6sten lige s\u00e5 nemt som at finde Nordstjernen og Capella. Start med \u03b3 Uma og tr\u00e6k derefter en linie gennem \u03b1 UMa og forts\u00e6t lige s\u00e5 langt som afstanden mellem de to stjerner. Her findes to udviskede pletter, den ene rund og den anden cigarformet. M81 og M82 ligger mindre end 1\u00b0 fra hinanden svarende til to m\u00e5nediametre og vil derfor nemt kunne ses i samme synsfelt i en god prismekikkert eller gennem et teleskop med lav forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til M81 og M82.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M81 er en spiralgalakse meget lig M\u00e6lkevejen. Gennem en prismekikkert eller et lille teleskop fremst\u00e5r den som en oval, udvisker lysplet. Det er galaksens lysst\u00e6rke kerne, medens der skal et st\u00f8rre instrument til for at se spiralstrukturen. Udstr\u00e6kningen er 18′ \u00d7 10′, hvoraf kernen udg\u00f8r halvdelen. Til sammenligning har M\u00e5nen en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 30′. Lysstyrken angives til mag. 7.9, men her skal huskes p\u00e5, at der er tale om et udstrakt diffust objekt, som ser svagere ud, fordi lysstyrken er spredt over et st\u00f8rre omr\u00e5de. Et udstrakt objekts lysstyrke angives altid, som om al det udsendte lys kommer fra \u00e9t punkt.<\/span><\/p>\n

M82 er en helt anderledes galakse. Den er lidt sv\u00e6rere at se end M81, fordi den er mindre og lyssvagere. M82 er tenformet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 8′ \u00d7 3′ og med en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 9,3. Et teleskop tilf\u00f8jer kun lidt til dens struktur, men p\u00e5 fotografier fremtr\u00e6der den meget kaotisk, som om en gigantisk eksplosion har revet dens kerne i stykker. I virkeligheden skyldes det, at M81 og M82 er under gensidig p\u00e5virkning af deres indbyrdes tyngdekraft med det resultat, at M82 er omdannet til en sand stjernefabrik. Dens center udsender 100 gange s\u00e5 meget lys og energi som M\u00e6lkevejens center. M81 er ikke blevet p\u00e5virket i samme grad og har beholdt sin perfekte spiralform.<\/span><\/p>\n

\"\"M81 og M82.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i april. Retningen fra Karlsvognen til Arcturus og Regulus i L\u00f8ven er angivet. Hvis den kurvede linje til Arcturus forts\u00e6ttes, rammer den Spica i Jomfruen. Den orange \u2019stjerne\u2019 i Tvillingerne er planeten Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r blikket vendes i sydlig retning, er L\u00f8ven det dominerende stjernebillede p\u00e5 denne del af himlen. L\u00f8ven ligger under Karlsvognen, og ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde fungerer de syv kendte stjerner som vejviser. I stedet for at forl\u00e6nge vognkassens bagerste stjerner i retning mod Nordstjernen skal linjen tr\u00e6kkes den anden vej. Her passerer den en figur, som ligner et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. Det udg\u00f8r L\u00f8vens manke og hoved, medens prikken under sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet er L\u00f8vens hjerte, Regulus. En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue rammer den r\u00f8de stjerne Arcturus i Bootes eller Bj\u00f8rnevogteren, og en yderligere forl\u00e6ngelse f\u00f8rer frem til Spica i Jomfruen. Jomfruen er det st\u00f8rste af Ekliptikas 12 stjernebilleder, men p\u00e5 trods af st\u00f8rrelsen er det ret undseelig, idet det bortset fra Spica best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Mod vest er Castor og Pollux i Tvillingerne ved at forsvinde under horisonten, og mod \u00f8st begynder sommerstjernebilledet Skorpionen s\u00e5 sm\u00e5t at vise sine to klosakse. Senere p\u00e5 natten stiger Skorpionens klareste stjerne Antares op mod syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

Skorpionen og den n\u00e6rtliggende Skytten ses bedst mellem midnat og daggry i de tidlige for\u00e5rsm\u00e5neder, inden de lyse n\u00e6tter tager over i begyndelsen af maj. Midt p\u00e5 sommeren kulminerer omr\u00e5det ved midnat, men p\u00e5 det tidspunkt bliver der aldrig helt m\u00f8rkt, og efter de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af august st\u00e5r omr\u00e5det lavt p\u00e5 himlen mod sydvest og forsvinder hurtigt under horisonten. Da Skytten tilmed fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner, er dette stjernebillede p\u00e5 det n\u00e6rmeste ikke-eksisterende her i Danmark. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Skorpionen, hvor den klare stjerne Antares dog er en undtagelse, og ligeledes er M\u00e6lkevejens centrum, som ligger mellem Skytten og Skorpionen meget lidet fremtr\u00e6dende. Kun en del af Skorpionen kan ses fra danske breddegrader, idet den karakteristiske krumme hale med giftbrodden ikke kommer op over horisonten.
\n<\/span>
\n<\/span>\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Skorpionen, Skytten og M\u00e6lkevejens centrum. I Danmark ligger Skorpionens krumme hale med giftbrodden under horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rm Lyriderne forventes at have maksimum natten mellem 22. og 23. april. I n\u00e6tterne f\u00f8r og efter, er aktiviteten n\u00e6sten lige s\u00e5 stor. Det er nogle f\u00e5 dage efter nym\u00e5ne, og da Lyriderne i lighed med de \u00f8vrige meteorsv\u00e6rme som regel er bedst efter midnat, vil det bedste tidspunkt v\u00e6re i de tidlige morgentimer, hvor M\u00e5nen enten vil v\u00e6re g\u00e5et ned eller st\u00e5 meget lavt mod vest. Med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 10-20 under maksimum er Lyriderne en af \u00e5rets mindre sv\u00e6rme.<\/span><\/p>\n

Lyridernes ophavskomet er den periodiske komet C\/1861 G1 (Thatcher), som har en oml\u00f8bsperiode om Solen p\u00e5 415 \u00e5r, og den vender ikke tilbage f\u00f8r i 2276. Kometen blev opdaget af den amerikanske astronom A. E. Thatcher i 1861, og seks \u00e5r senere fastslog Johann Gottfried Galle sammenh\u00e6ngen mellem Lyriderne og kometen. Mange \u00e5rs observationer har vist, at Lyriderne har for\u00f8get aktivitet ca. hvert 60. \u00e5r. Seneste st\u00f8rre udbrud var i 1982, da der blev observeret mere end 100 meteorer under maksimum. N\u00e6ste st\u00f8rre udbrud forventes omkring 2040. Den for\u00f8gede aktivitet hvert 60. \u00e5r falder s\u00e5ledes ikke sammen med kometens perihelpassage. Astronomerne mener, at det i stedet skyldes, at kometen p\u00e5 et tidspunkt er brudt op, og at et af de mindre fragmenter er blevet perturberet ind i en bane med en oml\u00f8bstid p\u00e5 60 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Som navnet antyder, udspringer meteorerne fra stjernebilledet Lyren. Dette er imidlertid ikke helt korrekt, idet radianten ligger i Herkules. Inden Den Internationale Astronomiske Union i slutningen af 1920\u2019erne fastlagte gr\u00e6nserne mellem stjernebillederne, l\u00e5 radianten inden for Lyrens dav\u00e6rende omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

Lyriderne kan ses over hele himlen. N\u00e5r man ser en meteor, kan man hurtigt konstatere, om det er en Lyride eller et sporadisk meteor. Sporadiske meteorer kommer fra alle mulige retninger, medens Lyriderne ser ud til at udstr\u00e5le fra radianten mellem Lyren og Herkules.<\/span><\/p>\n

\"\"Radianten st\u00e5r mod nord-\u00f8st ved m\u00f8rkets frembrud og stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen og bev\u00e6ger sig mod syd i l\u00f8bet af natten.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Selv om et meteor almindeligvis omtales som et stjerneskud, er det ikke en faldende stjerne. Det er i virkeligheden en lille meteoroide, dvs. et klippe-, metal- eller st\u00f8vfragment, som rammer Jordens atmosf\u00e6re med h\u00f8j hastighed. Gnidningsmodstanden for\u00e5rsaget af sammenst\u00f8det med atmosf\u00e6rens molekyler bremser meteoroiden, hvorved bev\u00e6gelsesenergien bliver omdannet til varme, hvilket f\u00e5r partiklen til at br\u00e6nde op, s\u00e5 den ses som en gl\u00f8dende lysstribe. Partiklen er alt for lille til at kunne ses, s\u00e5 lysstriben er egentlig blot varm luft. Et meteor forekommer i Jordens \u00f8vre atmosf\u00e6re, 65 til 135 km over Jordens overflade og er s\u00e5ledes i princippet stadig i rummet. Hvis meteoriden er s\u00e5 stor eller hastigheden s\u00e5 lav, at en del af den overlever og lander p\u00e5 Jordens overflade, kan den samles op til n\u00e6rmere unders\u00f8gelse og kaldes da en meteorit. Hvis et meteor er s\u00e6rlig lysst\u00e6rk, kaldes det en bolide eller ildkugle. Meteorerne i en meteorsv\u00e6rm er st\u00f8v- og ispartikler fra kometer, og de er s\u00e5 sm\u00e5, at ingen af dem ender som meteoritter.<\/span><\/p>\n

\"\"Nuser og meteor.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lyriderne kan kun ses i et kort tidsrum. Meteorsv\u00e6rmen er aktiv mellem ca. 14. og 30. april, men udenfor maksimum er aktiviteten s\u00e5 lille, at den er mindre end antallet af sporadiske meteorer. Sporadiske meteorer kan ses hver nat, og afh\u00e6ngig af hvor m\u00f8rkt der er, og hvor stor en del af himlen man kan overskue, kan der forventes alt fra \u00e9n til 8-10 sporadiske meteorer i timen.<\/span><\/p>\n

Jupiter kan ligesom sporadiske meteorer ses hver klar nat i april. Solsystemets st\u00f8rste planet befinder sig i Tvillingerne, og ved m\u00e5nedens begyndelse st\u00e5r den h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning ved m\u00f8rkets frembrud ved 22-tiden, og nedgangen finder f\u00f8rst sted omkring kl. 04:30 n\u00e6ste morgen. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden bliver der f\u00f8rst helt m\u00f8rkt ved midnat, og p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Jupiter mod vestsydvest og g\u00e5r ned mod nordvest omkring kl. 02:30.<\/span><\/p>\n

Med sin store lysstyrke er Jupiter s\u00e5 klar, at den kan ses, selv n\u00e5r den st\u00e5r meget lavt over horisonten. Turbulens i Jordens atmosf\u00e6re udvisker dog detaljerne, s\u00e5 ligesom ved alle andre himmellegemer er det bedst at rette sit teleskop mod den, n\u00e5r den st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt som muligt. Jupiter har afsluttet sin retrograde bev\u00e6gelse og bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes igen mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Det er dog ikke n\u00f8dvendigt at lede efter Jupiter blandt de mange stjerner i Tvillingerne. Jupiter er s\u00e5 klar, at den overstr\u00e5ler dem alle sammen; selv de to klareste stjerner Castor og Pollux blegner i sammenligning.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters prograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af april. De to \u00f8verste stjerner er Castor og Pollux. Den 22. st\u00e5r den tiltagende m\u00e5ne godt 3\u00b0 over Jupiter og sidst i april \u2013 en uges tid f\u00f8r de lyse n\u00e6tter begynder \u2013 passerer Jupiter \u00bd\u00b0 over \u03b4 Gem p\u00e5 mag. 4.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som n\u00e6vnt g\u00e6lder det om at rette sit teleskop mod Solsystemets st\u00f8rste planet s\u00e5 tidligt efter solnedgang som muligt dvs. inden Jupiter kommer for t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Selv gennem et beskedent teleskop er det muligt at se de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator, og ligeledes kan de fire store m\u00e5ner uden problemer ses gennem stort set ethvert teleskop. M\u00e5nerne kredser s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at de skifter indbyrdes position i l\u00f8bet af kort tid. P\u00e5 grund af den efterh\u00e5nden kortere og kortere tid man har til r\u00e5dighed, er det dog begr\u00e6nset, hvor mange af de forskellige f\u00e6nomener som f.eks. transitter, okkultationer, form\u00f8rkelser og skyggepassager man kan n\u00e5 at f\u00f8lge. Disse begivenheder kan planl\u00e6gges lang tid i forvejen med et s\u00e6rligt planetarieprogram<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Jupiters store r\u00f8de plet er ogs\u00e5 forholdsvis nem at se, selv om den i de senere \u00e5r er blevet mindre og har skiftet form fra oval til mere cirkul\u00e6r. Den r\u00f8de plet er en enorm anticyklon, som har v\u00e6ret kendt i omkring 350 \u00e5r, hvilket g\u00f8r den til Solsystemets \u00e6ldste og st\u00f8rste storm. Pletten er omkring 1\u00bd st\u00f8rre end Jorden, og den roterer mod uret med vindhastigheder p\u00e5 op til 680 km\/t. Man kan naturligvis kun se den, n\u00e5r den er p\u00e5 den side af Jupiter, som vender ned mod Jorden, men eftersom Jupiter kun bruger knap 10 timer til en rotation om sin akse, varer det aldrig mere end h\u00f8jest 5 timer, f\u00f8r den dukker op.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>Jupiter med skyb\u00e6lter og den store r\u00f8de plet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem teleskopet kan det umiddelbart konstateres, at afstanden mellem Jupiter og Jorden bliver st\u00f8rre i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Den f\u00f8rste april er der 761 millioner kilometer fra Jorden til Jupiter, og den 30. april er den for\u00f8get til 829 millioner kilometer. Det betyder, at den tilsyneladende diameter svinder fra 39\u201d til 36\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og samtidig falder lysstyrken fra mag. \u00f7 2,2 til mag \u00f72.0.<\/span><\/p>\n

Jupiters hurtige rotation giver anledning til at sp\u00f8rge, hvorfor planeterne i det hele taget roterer, og hvorfor de kredser omkring Solen i samme retning.<\/span><\/p>\n

Det skyldes, hvad der i fysikken kaldes bevarelse af impulsmomentet. Den store gas- og st\u00f8vsky, hvorfra Solsystemet blev dannet for omkring 4\u00bd milliard \u00e5r siden, begyndte at tr\u00e6kke sig sammen, fordi den blev p\u00e5virket af passerende stjerners tyngdekraft eller p\u00e5 grund af trykb\u00f8lgen fra en eksploderende supernova. Sammentr\u00e6kningen bet\u00f8d, at skyen begyndte at rotere, hvilket fik den tidligere forml\u00f8se sky til at antage form som en flad skive. P\u00e5 grund af impulsmomentets bevarelse roterede den flade skive hurtigere og hurtigere, efterh\u00e5nden som dens diameter blev mindre. Flere og flere omr\u00e5der af gas og st\u00f8v st\u00f8dte sammen og begyndte at danne den s\u00e5kaldte protoplanetariske skive, som lignede en roterende pandekage.<\/span><\/p>\n

De st\u00f8rste klumper akkumulerede tilstr\u00e6kkelig gas til at blive til stjerner, og de sm\u00e5 klumper i periferien akkumulerede nok gas, is og sten til at blive til planeter. Hvis de var t\u00e6t p\u00e5 stjernen, bl\u00e6ste lystrykket fra den nydannede stjerne de letteste grundstoffer v\u00e6k, og de blev til klippeplaneter som f.eks. Jorden. L\u00e6ngere ude blev gas- og isplaneterne dannet. Et s\u00e6rligt kendetegn ved Solsystemet er, at alle de store planeter kredser i n\u00e6sten samme plan i stort set cirkul\u00e6re baner, og lige s\u00e5 vigtigt: de roterer alle sammen, fordi de har bevaret den oprindelige protoplanetariske skives rotation. Senere har kataklysmiske begivenheder s\u00e5som sammenst\u00f8d med andre planeter p\u00e5virket rotationshastigheden og retningen, som det f.eks. er tilf\u00e6ldet med Venus og Uranus.<\/span><\/p>\n

\"\"Dannelsen af Solsystemet. Kun de inderste klippeplaneter er med her, og for mange af asteroiderne g\u00e6lder, at deres baner og rotation afviger fra de store planeter, fordi de er opst\u00e5et ved sammenst\u00f8d med andre st\u00f8rre asteroider og derfor har f\u00e5et mere kaotiske baneforhold.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvad ville der s\u00e5 ske, hvis Jorden pludselig holdt op med at rotere? Det er et hypotetisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, for det kan ganske enkelt ikke lade sig g\u00f8re if\u00f8lge impulsmomentets bevarelse.<\/span><\/p>\n

Da det f\u00f8rste atomur blev bygget i 1949, og da et endnu mere n\u00f8jagtigt blev fremstillet i 1955, blev man opm\u00e6rksom p\u00e5, at Jordens rotationshastighed \u00e6ndrer sig med b\u00e5de for\u00f8get og langsommere hastighed. Det f\u00f8rste pr\u00e6cise atomur var baseret p\u00e5 c\u00e6sium-133 atomet, og siden 1967 er \u00e9t sekund defineret som 9.192.631.770 svingninger af et c\u00e6sium-133 atom i en ganske bestemt overgangstilstand. Inden da blev sekundet defineret som 1\/86400 af et middelsold\u00f8gn (24 timer \u00d7 60 minutter \u00d7 60 sekunder = 86400).<\/span><\/p>\n

Over tid er den generelle tendens aftagende, men faldet i hastighed er kun br\u00f8kdele af millisekunder om \u00e5ret. Ud over den lejlighedsvise tilf\u00f8jelse af skudsekunder er konsekvenserne p\u00e5 kort sigt ubetydelige. Tidevandskr\u00e6fter, seismiske begivenheder, klimaforandringer og mange andre faktorer kan p\u00e5virke Jordens rotationshastighed, men selvom de minimale udsving forts\u00e6tter, kan man v\u00e6re sikker p\u00e5, at Jorden aldrig vil stoppe med at rotere.<\/span><\/p>\n

Hvis den nu g\u00f8r det alligevel. Hvad sker de s\u00e5? Lad os for eksempel sige, at man k\u00f8rer i en bil. Hvis bilen k\u00f8rer med 100 km\/t, vil passagererne ogs\u00e5 k\u00f8re med 100 km\/t. Hvis bilen pludselig stopper, fordi den k\u00f8rer ind i en betonmur, forts\u00e6tter passagererne med at bev\u00e6ge sig med 100 km\/t mod forruden, hvilket er grunden til, at man bruger sikkerhedsseler og airbag. Bev\u00e6gelse m\u00e6rkes ikke, n\u00e5r bilen k\u00f8rer med en konstant hastighed. Den m\u00e6rkes f\u00f8rst ved acceleration eller deceleration. Jvf. Newtons 1. lov: Hvis et legeme ikke p\u00e5virkes af en resulterende kraft, vil det enten ligge stille eller blive ved at bev\u00e6ge sig med konstant hastighed i samme retning.<\/span><\/p>\n

Nu bev\u00e6ger jordoverfladen sig meget hurtigere end en bil. Et punkt langs \u00c6kvator bev\u00e6ger sig med ca. 1668 km\/t. Hastigheden falder med stigende afstand fra \u00c6kvator, og p\u00e5 danske breddegrader er den ca. 960 km\/t, medens den ved polerne er nul. (Hastigheden findes ved at gange hastigheden ved \u00c6kvator med cosinus til den aktuelle breddegrad).<\/span><\/p>\n

Hvis Jorden holdt op med at rotere p\u00e5 et \u00f8jeblik, ville alt vand, luft og andre ikke ‘naglefaste’ genstande p\u00e5 Jorden if\u00f8lge Newton 1. lov stadig bev\u00e6ge sig med hastigheder svarende til deres breddegrader. P\u00e5 \u00e6kvator vil der opst\u00e5 vindhastigheder p\u00e5 1668 km\/t. Det er mere end fire gange hurtigere end de st\u00e6rkeste vindhastigheder, som er registreret p\u00e5 Jordens. Alt som ikke er fast forankret vil bl\u00e6se v\u00e6k, og selve jordoverfladen vil revne og blive revet i stykker. Vandet i havene vil bev\u00e6ge sig langs Jordens overflade som en kilometerh\u00f8j tsunami og oversv\u00f8mme kystomr\u00e5der og langt ind i de indre dele af fastlandet.<\/span><\/p>\n

Der vil ligeledes opst\u00e5 forvr\u00e6ngning af Jordens form. Jorden beskriver oftest som sf\u00e6risk, men den er faktisk en sf\u00e6roide, hvor diameteren ved \u00c6kvator er lidt st\u00f8rre end diameteren mellem polerne. Denne fladtrykthed skyldes centrifugalkraften fra rotationen, s\u00e5 uden denne kraft vil Jorden blive sf\u00e6risk, hvilket ville f\u00e5 havvandet til at bev\u00e6ge sig mod polerne.<\/span><\/p>\n

Oceaner der oversv\u00f8mmer store dele af kontinenterne, vinde af mere end 4 \u00d7 orkanstyrke, jordsk\u00e6lv, vulkaner i udbrud. Alt sammen i l\u00f8bet af f\u00e5 minutter. Kort sagt: Verdens undergang.<\/p>\n

\"\"Katastrofefilmen 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars, Saturn og Merkur befinder sig alle p\u00e5 morgenhimlen, hvor de st\u00e5r samlet i et omr\u00e5de p\u00e5 2\u00b0 den 20. april. Selv om de st\u00e5r mere end 20\u00b0 fra Solen, kan ingen af dem dog ses, for de st\u00e5r s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen, at de forsvinder i morgengryet. Derudover befinder Neptun sig i samme omr\u00e5de og kan s\u00e5ledes heller ikke ses i denne m\u00e5ned.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen ved solopgang den 20. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Man kan derimod ikke undg\u00e5 at se Venus p\u00e5 aftenhimlen kort tid efter solnedgang. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74, s\u00e5 selv om den i begyndelsen af m\u00e5neden st\u00e5r forholdsvist lavt, kan tusm\u00f8rket ikke overvinde den store lysstyrke. Venus befinder sig i V\u00e6dderen og bev\u00e6ger sig ind i Tyren den 18. april. Samme aften st\u00e5r det meget tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne til h\u00f8jre og lidt lavere p\u00e5 himlen end Venus. N\u00e6ste aften st\u00e5r M\u00e5nen over Venus og lige over Plejaderne. Bem\u00e6rk jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, M\u00e5nen og Plejaderne den 19. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til pilen p\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse. Den peger p\u00e5 Uranus, som har befundet sig i omr\u00e5det under Plejaderne hele vinteren. Den 23. passerer Venus mindre end 1\u00b0 fra Uranus, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 ikke kan ses med det blotte \u00f8je, men en god prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Uranus den 23. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus bev\u00e6ger sig videre gennem Tyren og st\u00e5r gradvist h\u00f8jere p\u00e5 himlen efter solnedgang. De to kort herunder viser henholdsvis Venus\u2019 bane i l\u00f8bet af m\u00e5neden og planetens position hver anden aften tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane i april. Bem\u00e6rk at de svageste stjerner p\u00e5 kortet ikke kan ses i tusm\u00f8rket.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Venus h\u00f8jde og position hver tredje aften tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/p>\n

Gennem et teleskop udviser Venus ingen detaljer, og eftersom den befinder sig p\u00e5 den modsatte af Solen, er dens skive n\u00e6sten fuldt belyst. Den 1. april sp\u00e6nder den over blot 11\u201d og er 94% belyst. Den sidste aften i april er udstr\u00e6kningen vokset til 12\u201d og belysningsgraden er 88%.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens fase og libration.\u00a0<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2026 April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3661","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3661","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3661"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3661\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3683,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3661\/revisions\/3683"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3661"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}