{"id":3690,"date":"2026-03-25T07:58:21","date_gmt":"2026-03-25T06:58:21","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3690"},"modified":"2026-03-25T07:58:21","modified_gmt":"2026-03-25T06:58:21","slug":"stjernehimlen-i-maj-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3690","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord midt i maj ved astronomisk midnat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ovenst\u00e5ende stjernekort viser himlen mod nord ved midnat midt i maj. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>. Kortet har nord nedad og \u00f8st til h\u00f8jre, idet man st\u00e5r med front mod nord.<\/span><\/p>\n

Let genkendelig er Cassiopeias W mod NN\u00d8. Cassiopeia er ligesom de \u00f8vrige stjerne-billeder omkring himlens nordpol cirkumpolare og er derfor altid over horisonten her i Danmark. Det samme er tilf\u00e6ldet for den \u00f8verste del af Kusken, hvor stjernen Capella st\u00e5r som den klareste stjerne p\u00e5 nordhimlen gennem det meste af sommeren. Det er noget vanskeligere at se de v\u00e6sentligt svagere stjerner i Perseus, som st\u00e5r direkte mod nord p\u00e5 dette tidspunkt af natten. Ogs\u00e5 Andromedas stjerner lader sig vanskeligt finde, fordi de st\u00e5r meget lavt over horisonten mod N\u00d8. I l\u00f8bet af natten kommer de h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Mod nordvest er det fortsat muligt at se de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Dette stjernebillede er det nordligst beliggende p\u00e5 Ekliptika, og faktisk har Castor en s\u00e5 h\u00f8j nordlig deklination, at den kun er under horisonten i knap 4 timer.<\/span><\/p>\n

Den eneste stjerne, som ikke flytter sig i hverken natten eller \u00e5rets l\u00f8b, er Nordstjernen (Polaris). Ligesom Galilei hviskede Eppur si muove<\/em> (den [Jorden] bev\u00e6ger sig alligevel), da han afsv\u00e6rgede sit k\u00e6tterske<\/em> verdensbillede foran inkvisitionen i Rom, kan man sige det samme om Nordstjernen. Den befinder sig nemlig ikke pr\u00e6cist over Jordens omdrej-ningsakse men knap 40\u2019 derfra. Den foretager derfor en meget lille cirkelbev\u00e6gelse omkring himlens nordpol i l\u00f8bet af \u00e9t d\u00f8gn. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r bliver afstanden imidlertid mindre, og den vil v\u00e6re mindst i \u00e5r 2100, hvor afstanden kommer ned p\u00e5 27\u2019. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Himlen mod syd midt i maj ved astronomisk midnat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod syd er vinterstjernebillederne forsvundet fra nattehimlen. For\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven er p\u00e5 vej under horisonten mod vest, og Ekliptikas st\u00f8rste stjernebillede, Jomfruen, st\u00e5r lavt i sydvestlig retning, og til venstre herfor ses stjernebilledet V\u00e6gten, som kun har f\u00e5 klare stjerner. Sommerstjernebilledet Skorpionen f\u00f8lger umiddelbart efter, men kan ikke ses i sin helhed fra vore breddegrader. For at se den markante bue af stjerner, som udg\u00f8r Skorpionens hale og giftbrod, skal man til Middelhavsomr\u00e5det eller endnu sydligere. Her fra Danmark m\u00e5 vi n\u00f8jes med Skorpionens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, at Ekliptikas 13. stjernebillede er synlig. Ophiuchus befinder sig mellem Skorpionen og Skytten. Det er stort og vanskeligt stjernebillede at overskue. Stjernerne er forholdsvis svage og danner ikke et s\u00e6rlig markant m\u00f8nster. Den klareste stjerne \u03b1 Ophiuchus, ogs\u00e5 kaldet Rasalhague, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,1. Det er samtidig stjernebilledets nordligst beliggende stjerne. Kun 6\u00b0 skiller den fra den klareste stjerne i Herkules. P\u00e5 grund af beliggenheden i n\u00e6rheden af M\u00e6lkevejens centrum i Skytten er en stor del af de kugleformede hobe koncentreret i dette omr\u00e5de. Omtrent halvdelen af M\u00e6lkevejens over 200 kugleformede hobe findes i Skorpionen, Skytten og Ophiuchus.<\/span><\/p>\n

Endelig m\u00e5 Barnards stjerne ikke glemmes. Denne r\u00f8de dv\u00e6rg har ganske vist kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 9\u00bd, men den er interessant, fordi det er den n\u00e6rmeste stjerne n\u00e6st efter Alfa Centauri-systemet og alts\u00e5 dermed Solens n\u00e6rmeste nabo p\u00e5 nordhimlen. Afstanden er 6 lys\u00e5r, og det er den stjerne, som har den st\u00f8rste egenbev\u00e6gelse. Den flytter sig mere end 10\u201d \u00e5rligt, hvilket bliver til M\u00e5nens tilsyneladende diameter i l\u00f8bet af omtrent 200 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Mod \u00f8st kan Sommertrekanten ses i sin helhed. De to \u00f8verste stjerner i trekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, kan altid ses, idet de er cirkumpolare. Sommertrekantens spids, Altair i \u00d8rnen, befinder sig derimod s\u00e5 langt fra himlens nordpol, at den kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

I det meste af Danmark begynder de lyse n\u00e6tter i maj. Himlen bliver ikke m\u00f8rk om natten, og det har naturligvis stor betydning for, hvor mange stjerner, man kan se. En nat uden m\u00e5nelys og fra et m\u00f8rkt sted langt fra gadelys og andre kunstige lyskilder kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse. Om sommeren er himlen is\u00e6r mod nord oplyst af Solen, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke kommer ret langt ned under horisonten. Lyset fra de svageste stjerner falder derfor sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

\"\"Lyse n\u00e6tter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter indtr\u00e6ffer pr. definition, n\u00e5r Solens centrum ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden der bliver m\u00f8rkt. Dette kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>, og \u00e5rsagen er, at Solens lys efter solnedgang fortsat rammer den \u00f8verste del af Jordens atmosf\u00e6re, hvorfra det bliver reflekteret, og jo l\u00e6ngere Solen er under horisonten, jo h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren sker reflektionen fra. Atmosf\u00e6ren bliver tyndere med h\u00f8jden, og dermed bliver refleksionen ogs\u00e5 svagere. Til sidst kommer Solen s\u00e5 langt ned under horisonten, at den ikke l\u00e6ngere kan belyse atmosf\u00e6ren over et givet sted.<\/span><\/p>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination.<\/span><\/p>\n

Normalt siger man, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj. Denne dato er traditionelt angivet i kalenderen, fordi de lyse n\u00e6tter begynder i K\u00f8benhavn denne dato. Tidsberegningen blev foretaget af K\u00f8benhavns Universitets Observatorium p\u00e5 \u00d8stervold, som havde monopol p\u00e5 udgivelsen af kalendere. Fra 1860 og indtil 1976 var alle kalendere forsynet med et stempel, som var en afgift (indt\u00e6gt) til K\u00f8benhavns Universitet.<\/span><\/p>\n

Fyn ligger p\u00e5 n\u00e6sten samme breddegrad som K\u00f8benhavn, s\u00e5 her passer kalenderens angivelse af de lyse n\u00e6tter i store tr\u00e6k. Jo l\u00e6ngere man bor nordp\u00e5, jo st\u00f8rre er v\u00e6rdien \u03c6, s\u00e5 for Danmarks nordligste punkt ved Grenen g\u00e6lder, at de lyse n\u00e6tter allerede begynder omkring den 28. april. I den modsatte ende af landet, ved Gedser, begynder de lyse n\u00e6tter f\u00f8rst omkring 9. maj. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien.<\/span><\/p>\n

Den lyse nattehimmel begynder dog ikke pludselig fra den ene nat til den n\u00e6ste. I praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil det kulminerer ved midsommer. I begyndelsen af maj er nattehimlen derfor fortsat m\u00f8rk ved midnat. Der er fuldm\u00e5ne den 1. maj, og n\u00e5r de lyse n\u00e6tter s\u00e5 sm\u00e5t begynder, st\u00e5r den aftagende m\u00e5ne p\u00e5 morgenhimlen, s\u00e5 dens lys vil kun have begr\u00e6nset indflydelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke i Odense 1., 7. og 31. maj 2026. Lys gr\u00e5: Borgerligt tusm\u00f8rke. Gr\u00e5: Nautisk tusm\u00f8rke. M\u00f8rk gr\u00e5: Astronomisk tusm\u00f8rke. Sort: Nattem\u00f8rke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter har betydning for, hvor mange stjerner man kan se. Under optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men p\u00e5 den lyse sommernattehimmel falder lyset fra de svageste sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

Stjernerne inddeles i st\u00f8rrelsesklasser, efter hvor lysst\u00e6rke de er, og det er faktisk et meget gammelt system, idet det var den gr\u00e6ske astronom Hipparch (190-125 f. Kr.), som kaldte de stjerner, han f\u00f8rst fik \u00f8je p\u00e5 efter solnedgang, for stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, dukker stjerner af 2. st\u00f8rrelse frem, derefter 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som Hipparch kunne se med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, angav han som 6. st\u00f8rrelse. Med nogle f\u00e5 \u00e6ndringer benyttes dette system fortsat. Hipparch kunne af naturlige \u00e5rsager kun bestemme lysstyrken med det blotte \u00f8je, s\u00e5 i 1856 blev et nyt st\u00f8rrelsesklassesystem foresl\u00e5et af den engelske astronom Norman Pogson. P\u00e5 dette tidspunkt var astronomerne nemlig blevet i stand til at m\u00e5le lysstyrken pr\u00e6cist med instrumenter, og de fandt ud af, at det menneskelige \u00f8je opfatter forskelle i lysstyrke efter en logaritmisk skala.<\/span><\/p>\n

Efter denne skala falder nogle ganske f\u00e5 af de allerklareste stjerner udenfor kategori og bliver kaldt st\u00f8rrelse 0 eller f\u00e5r endda negative v\u00e6rdier. F.eks. har Sirius en st\u00f8rrelses-klasse p\u00e5 \u00f71,5. Vega er skalaens nulpunkt, idet dens st\u00f8rrelsesklasse er 0,03. Astronomer-ne bruger betegnelsen magnitude, hvilket oftest forkortes til mag. eller blot til m.<\/span><\/p>\n

\"\"Eksempler p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lille Bj\u00f8rn er altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader, og ligesom Karlsvognen udg\u00f8res dens kontur af syv stjerner, hvor den mest kendte er Nordstjernen i halespidsen. Disse syv stjerner er et glimrende eksempel p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasseskalaen. Nordstjernen \u03b1 UMI og Kochab \u03b2 UMI, har begge en lysstyrke p\u00e5 mag. 2. Pherkad \u03b3 UMI har mag 3, og herefter kommer \u03b4, \u03b5 og \u03b6 som alle har en mag. p\u00e5 4. Den svageste af Lille Bj\u00f8rns syv stjerner er \u03b7 med en mag. p\u00e5 5. Sidstn\u00e6vnte er meget sv\u00e6r at se i de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Lille Bj\u00f8rn med Nordstjernen i halespidsen findes som bekendt ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i Karlsvognens \u2019vognkasse\u2019. Tallene ud for de enkelte stjerner angiver lysstyrken. Som det fremg\u00e5r, benyttes der decimaltal for st\u00f8rre n\u00f8jagtighed.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eta Aquariderne er en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, og fra danske breddegrader er den ikke s\u00e6rlig kendt, fordi den optr\u00e6der p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder, og fordi radianten – som navnet antyder – ligger i Vandmanden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til at Eta Aquariderne i det hele taget fortjener omtale er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret, nemlig i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober. Meteorerne i maj er naturligvis Eta Aquariderne, medens oktobermeteorerne er Orioniderne, som er langt mere kendte i Danmark, fordi forholdene for at iagttage dem er v\u00e6sentligt bedre.<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes maksimum i 2026 forventes at falde om morgenen den 6. maj, hvor radianten stiger op over horisonten omkring kl. 03. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige. Her kan ZHR<\/a><\/strong> komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader. Det reelle antal iagttagne meteorer er som altid mindre, s\u00e5 man m\u00e5 forvente et v\u00e6sentligt mindre antal end diverse pressemeddelelser lover.<\/span><\/p>\n

\"\"Eta Aquaridernes radiant befinder sig lige over den karakteristiske asterisme med fire stjerner, som udg\u00f8r Vandmandens vandkrukke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur bliver synlig p\u00e5 aftenhimlen sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Solsystemets mindste planet og den, som befinder sig t\u00e6ttest p\u00e5 Solen, er i \u00f8vre konjunktion med Solen den 14. maj. Merkur er ikke uden grund opkaldt efter gudernes hurtige sendebud, s\u00e5 den sidste aften i maj har den fjernet sig s\u00e5 langt fra Solen, at vinkelafstanden mellem den og Solen er 18\u00bd\u00b0. \u00c8n time efter solnedgang st\u00e5r Merkur mod nordvest i en h\u00f8jde p\u00e5 4\u00bd\u00b0 over horisonten, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6 vil den kunne ses p\u00e5 trods af de fremskredne lyse n\u00e6tter. Selvom lysstyrken falder efter 31. maj, forbliver Merkur synlig et par uger ind i juni.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 31. maj \u00e9n time efter solnedgang. De to stjerner \u00f8verst i midten er Castor og Pollux i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en fri horisont og klart vejr vil det v\u00e6re muligt at se Merkur nogle aftener forud for den 31. Ganske vist st\u00e5r planeten t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten, men til geng\u00e6ld er lysstyrken h\u00f8jere<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende illustration, er b\u00e5de Venus og Jupiter ogs\u00e5 tilstede p\u00e5 aftenhimlen efter solnedgang. Med sin store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 bliver Venus synlig mod vestnordvest kort tid efter, at Solen er g\u00e5et ned, og i begyndelsen af maj forbliver den p\u00e5 himlen indtil omkring 23:30, medens den sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r ned mod nordvest godt \u00bd time efter midnat til trods for, at man altid h\u00f8rer, at Venus ikke kan ses midt p\u00e5 natten. Den sene nedgang skyldes, at urene er stillet om til sommertid.<\/p>\n

<\/span>Fra en position i begyndelsen af maj nord for Aldebaran i Tyren bev\u00e6ger Venus sig i l\u00f8bet af m\u00e5neden ind mellem Tyrens horn og krydser gr\u00e6nsen til Tvillingerne den 19. maj. Venus n\u00e6rmer sig s\u00e5ledes det sted p\u00e5 Ekliptika, som har den st\u00f8rste deklination, hvilket betyder, at den kommer til at st\u00e5 h\u00f8jere og h\u00f8jere p\u00e5 himlen efter solnedgang, og samtidig bliver vinkelafstanden til Solen st\u00f8rre. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
Venus\u2019 bane gennem Tyren og Tvillingerne i maj.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden. I denne position er planeten n\u00e6sten fuldt belyst, og eftersom afstanden fra Jorden er 215 millioner kilometer, ses den 88% belyste skive kun under <\/span>en synsvinkel p\u00e5 11\u00bd\u201d. Sidst i maj er afstanden formindsket til 189 millioner kilometer, belysningsgraden er aftaget til 80%, og den tilsyneladende diameter er vokset til 13\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 belysningsgrad og st\u00f8rrelse 1. og 31. maj.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den forholdsvis lille skive og det faktum, at Venus er fuldst\u00e6ndig indhyllet i et t\u00e6t skyd\u00e6kke betyder, at der ikke er meget at se p\u00e5 gennem et teleskop. F\u00f8rst i l\u00f8bet af august og is\u00e6r i begyndelsen af september kan man opleve den interessante transformation til et st\u00f8rre og st\u00f8rre men samtidig smallere og smallere segl.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 aftenhimlen i marts-september. I slutningen af september g\u00e5r Venus ned ved solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter kan som n\u00e6vnt ogs\u00e5 ses p\u00e5 aftenhimlen. Den befinder sig i Tvillingerne, som er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika. N\u00e5r omr\u00e5det st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd, betyder det, at lyset fra planeten ikke bliver p\u00e5virket s\u00e5 meget af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>, inden det rammer iagttagerens teleskop, fordi det har en kortere vej, end det har t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Lysets vej gennem Jordens atmosf\u00e6re. Lyset fra en stjerne lodret over hovedet skal kun bev\u00e6ge sig halvt s\u00e5 langt gennem atmosf\u00e6ren, som lyset fra en stjerne t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Desuden er der mere turbulens s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r dog ikke h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd, for n\u00e5r den bliver synlig efter solnedgang, st\u00e5r den mod vest i en h\u00f8jde p\u00e5 \u224835\u00b0. Planeten var i opposition den 10. januar og var dengang oppe hele natten og kulminerede i en h\u00f8jde p\u00e5 \u224857\u00b0. I begyndelsen af maj g\u00e5r Jupiter ned mod nordvest omkring kl. 02:30 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden omkring kl. 00:30.<\/span><\/p>\n

Et teleskop er en n\u00f8dvendighed for ved selvsyn at konstatere, at der er tale om en planet og ikke blot en meget lysst\u00e6rk stjerne. En forst\u00f8rrelse p\u00e5 30\u00d7-40\u00d7 er tilstr\u00e6kkelig til at kunne se enkelte detaljer p\u00e5 den store skive, hvis udstr\u00e6kning i l\u00f8bet af maj ganske vist formindskes fra 35\u201d til 33\u201d, fordi afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver st\u00f8rre. Under oppositionen var udstr\u00e6kningen 47\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter 10. januar og 15. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det som tr\u00e6der tydeligst frem er to m\u00f8rke b\u00e5nd, som ligger p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. Skyerne \u00f8verst i Jupiters atmosf\u00e6re str\u00e6kker sig rundt om hele planeten, og de bliver trukket ud til lange b\u00e5nd pga. Jupiters hurtige rotation. Jupiter bruger kun knap 10 timer til \u00e9n rotation, og eftersom dens diameter er 11 gange s\u00e5 stor som Jordens, bliver omkredsen tilsvarende st\u00f8rre.<\/span><\/p>\n

Ved Jordens \u00e6kvator bev\u00e6ger et punkt sig med omkring 1675 kilometer i timen (465 meter i sekundet). P\u00e5 Jupiters \u00e6kvator er hastigheden omkring 45000 kilometer i timen (12\u00bd kilometer i sekundet).<\/span><\/p>\n

Under gode observationsforhold er det ogs\u00e5 muligt at se den store r\u00f8de plet. Den kan naturligvis kun ses, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden, men da Jupiter jo roterer meget hurtigt omkring sin akse, varer det aldrig l\u00e6nge f\u00f8r den r\u00f8de plet dukker op.<\/span><\/p>\n

Der er ogs\u00e5 mange muligheder for at f\u00f8lge, hvordan Jupiters 4 st\u00f8rste m\u00e5ner uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og konstant skifter indbyrdes position. De fleste gange kan man se alle fire m\u00e5ner, men af og til er der kun tre eller m\u00e5ske endda kun to. Under deres omkredsning kan de inderste passere bag planeten eller gennem dens skygge og derved i kortere eller l\u00e6ngere tid v\u00e6re ude af syne. De kan ogs\u00e5 passere foran planeten, og nogle gange kan man se deres skygge som en sort plet p\u00e5 Jupiters skytoppe. Alle s\u00e5danne begivenheder foreg\u00e5r p\u00e5 en fuldst\u00e6ndig pr\u00e6cis m\u00e5de og kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

De \u00f8vrige planeter dvs. Mars, Saturn, Uranus og Neptun st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen. For Uranus\u2019 vedkommende g\u00e6lder det dog f\u00f8rst fra sidst p\u00e5 m\u00e5neden, for den er i konjunktion med Solen den 22. maj og vil indtil da st\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen men dog s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den ikke kan ses. Ekliptikas forholdsvis flade vinkel mod horisonten om morgenen i maj betyder, at planeterne st\u00e5r s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen, at de forsvinder i morgend\u00e6mringen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Planeternes stilling p\u00e5 morgenhimlen den 31. maj.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/span><\/h5>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n

M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2026 Himlen mod nord midt i maj ved astronomisk midnat. Ovenst\u00e5ende stjernekort viser himlen mod nord ved midnat midt i maj. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3690","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3690","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3690"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3690\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3707,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3690\/revisions\/3707"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3690"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}