{"id":3709,"date":"2026-04-28T19:03:43","date_gmt":"2026-04-28T18:03:43","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3709"},"modified":"2026-04-28T19:03:43","modified_gmt":"2026-04-28T18:03:43","slug":"stjernehimlen-i-juni-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3709","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

I juni bliver der sent m\u00f8rkt \u2013 ja faktisk bliver der slet ikke m\u00f8rkt selv midt p\u00e5 natten, fordi de lyse n\u00e6tter kulminerer i denne m\u00e5ned. De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Bem\u00e6rk at der p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> ikke er tale om borgerlig midnat, men om astronomisk midnat, som falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. De lyse n\u00e6tter begyndte allerede i starten af maj, men da der altid er en vis overgangsperiode, hvor nattem\u00f8rket ved midnat gradvist overtages af tusm\u00f8rke, varer det som regel til midt i maj, f\u00f8r de lyse n\u00e6tter for alvor g\u00f8r sig g\u00e6ldende.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter er egentlig blot tusm\u00f8rket, som varer hele natten. Tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er inddelt i forskellige faser, hvor astronomisk tusm\u00f8rke er den sidste fase, inden nattem\u00f8rket indfinder sig. Astronomisk tusm\u00f8rke er, n\u00e5r Solen befinder sig mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 under horisonten. P\u00e5 dette tidspunkt er himlen n\u00e6sten m\u00f8rk, men svagt spredt sollys forhindrer, at man kan se de svageste stjerner. Fuldst\u00e6ndigt nattem\u00f8rke er f\u00f8rst, n\u00e5r Solen er mere end 18\u00b0 under horisonten.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2026 er s\u00f8ndag den 21. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36, st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen kl. 13:20 og g\u00e5r ned kl. 22:04. Den 21. juni er samtidig den astronomiske begyndelse p\u00e5 sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Helt pr\u00e6cist sker det kl. 10:24. Det er midt p\u00e5 formiddagen i Danmark, hvor Solen st\u00e5r 44\u00b0 over horisonten i syd\u00f8stlig retning.
\n<\/span>
\n\"\"Den solbelyste del af Jorden den 21. juni 2026 kl. 10:24.<\/span><\/strong><\/p>\n

Allerede den f\u00f8lgende dag begynder dagene igen at blive kortere, og dette forts\u00e6tter, indtil vi n\u00e5r vintersolhverv umiddelbart f\u00f8r jul. Det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen. Dagl\u00e6ngden den 21. juni er 17 timer og 28 minutter, og inden m\u00e5nedens udgang er den kun aftaget med 5 minutter. Bem\u00e6rk at de anf\u00f8rte tider for solop- og nedgang og dagens l\u00e6ngde i Danmark g\u00e6lder for Odense. Forskellen p\u00e5 dagsl\u00e6ngden og tusm\u00f8rket ved de geografiske yderpunkter Grenen i Nordjylland og Gedser p\u00e5 Falster fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende lagkagediagrammer.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke i Odense den 21. juni 2026.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke p\u00e5 Grenen og Gedser den 21. juni 2026.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r, varer det nautiske tusm\u00f8rke p\u00e5 Grenen v\u00e6sentligt kortere tid end det g\u00f8r p\u00e5 Fyn 250 kilometer l\u00e6ngere mod syd. Ved Gedser yderligere 100 kilometer mere i sydlig retning n\u00e5r der endda at blive 5 minutters astronomisk tusm\u00f8rke.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i juni 2026.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bortset fra hj\u00e6lpelinjerne og navnene p\u00e5 stjernebillederne svarer stjernekortet nogenlunde til, hvordan man kan forvente, at himlen ser ud ved astronomisk midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Det samme g\u00e6lder naturligvis ogs\u00e5 for stjernekortene, som findes under omtalen af \u00e5rets \u00f8vrige m\u00e5neder, men forskellen i denne m\u00e5ned er, at det kun gengiver de klareste stjerner, som danner konturerne af stjernebillederne. De svagere stjerner er fjernet, fordi de lyse n\u00e6tter er p\u00e5 h\u00f8jdepunktet i juni, hvilket betyder, at hovedparten af de stjerner, som normalt er synlige for det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat, er svagere end den lyse himmelbaggrund og derfor ikke kan ses. Lidt afh\u00e6ngig af hvor p\u00e5 himlen man ser, vil der dog v\u00e6re mange svagere stjerner synlige mellem stjernebillederne.<\/span><\/p>\n

En god rettesnor er Alcor p\u00e5 mag. 4 ved siden af Mizar i kn\u00e6kket af vognstangen p\u00e5 Karlsvognen. Den befinder sig p\u00e5 denne tid af natten s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen, at omr\u00e5det er tydeligt m\u00f8rkere end mod nord, hvor gensk\u00e6ret fra Solen umiddelbart under horisonten er s\u00e5 kraftigt, s\u00e5 det i praksis kun er Capella i Kusken, som er lysst\u00e6rk nok til at kunne ses uden besv\u00e6r.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt er der kun fem synlige stjerner klarere end mag. 1,5. Den svageste af disse er Deneb i Svanen p\u00e5 mag. 1,3. De \u00f8vrige er Vega i Lyren p\u00e5 mag. 0.0, Altair i \u00d8rnen p\u00e5 mag. 0.8, Arkturus i Bootes mag. 0.0 og endelig Capella i Kusken p\u00e5 nordhimlen p\u00e5 mag. 0.1. De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte danner tilsammen den velkendte Sommertrekant.<\/span><\/p>\n

Ganske vist er ogs\u00e5 Spica i Jomfruen p\u00e5 mag. 1,0 og Antares i Skorpionen p\u00e5 mag. 1,0 synlige. Spica st\u00e5r lavt i vestlig retning efter solnedgang og g\u00e5r tidligt ned, medens Antares st\u00e5r s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen mod syd, at dens lys bliver sv\u00e6kket<\/a><\/strong> af Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter betyder ogs\u00e5, at man ikke m\u00e5 forvente at se s\u00e6rlig mange meteorer i denne m\u00e5ned, idet de svageste p\u00e5 samme m\u00e5de som de svageste stjerner naturligvis ikke kan ses. En anden \u00e5rsag er, at der ikke er nogen st\u00f8rre meteorsv\u00e6rme, s\u00e5 de f\u00e5 meteorer man p\u00e5 trods heraf alligevel kan v\u00e6re heldig at se, er enten sporadiske eller stammer fra s\u00e5 sm\u00e5 sv\u00e6rme, at deres tilh\u00f8rsforhold er vanskelig at bestemme.<\/span><\/p>\n

I sommerm\u00e5nederne forekommer der dog alligevel et s\u00e6rligt astronomisk\/atmosf\u00e6risk f\u00e6nomen, som delvist stammer fra meteorer. Det er lysende natskyer<\/a><\/strong>, som i mods\u00e6tning til almindelige skyer dannes i s\u00e5 stor h\u00f8jde, at det n\u00e6sten er p\u00e5 gr\u00e6nsen til det ydre rum. Lysende natskyer er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 netop vore breddegrader, idet de typisk forekommer mellem ~50\u00b0-~65\u00b0N. Lysende natskyer har et udpr\u00e6get bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt kun ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt med frit udsyn mod nord. Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. N\u00e5r de forekommer, er de ofte synlige adskillige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som omtalt i maj<\/a><\/strong> blev gudernes hurtige sendebud – planeten Merkur – synlig p\u00e5 aftenhimlen i de sidste dage af m\u00e5neden. Merkur forbliver synlig et par uger ind i juni. Den 1. juni st\u00e5r den med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f70,5 i en h\u00f8jde p\u00e5 7\u00b0 i nordvestlig retning tre kvarter efter solnedgang, og den st\u00e5r i n\u00e6sten samme retning tre kvarter efter solnedgang de f\u00f8lgende aftener. H\u00f8jden \u00f8ges med en enkelt grad, men samtidig falder lysstyrken. Den 15. er den faldet til mag. 0,5. P\u00e5 dette tidspunkt er vi s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 sommersolhverv, at den meget lyse aftenhimmel kan medf\u00f8re, at det er n\u00f8dvendigt at bruge en prismekikkert for at kunne finde Merkur p\u00e5 den oplyste himmelbaggrund.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. juni tre kvarter efter solnedgang. \u00d8verst ses Jupiter derefter Venus og nederst til h\u00f8jre Merkur.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Merkurs position hver anden aften 1. juni-15. juni tre kvarter efter solnedgang. Som det fremg\u00e5r af skitsen og ovenst\u00e5ende billede, befinder Jupiter og Venus sig ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen. Deres indbyrdes bev\u00e6gelse er angivet, og i dagene 8.-10. juni passerer de hinanden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 15. juni er Merkurs lysstyrke faldet til mag. 0,5. Den er s\u00e5ledes vanskelig at se p\u00e5 den lyse aftenhimmel, medmindre man bruger en prismekikkert. Den f\u00f8lgende aften, dvs. den 16., er der mulighed for at benytte M\u00e5nen som vejviser, for det tynde segl p\u00e5 nym\u00e5nen st\u00e5r omkring 1\u00bd\u00b0 over Merkur. Jupiter st\u00e5r 6\u00b0 l\u00e6ngere mod venstre i n\u00e6sten samme h\u00f8jde som M\u00e5nen. N\u00e6ste aften, den 17. juni, st\u00e5r M\u00e5nen \u00bd\u00b0 under Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og M\u00e5nen den 16. juni kl. 23. M\u00e5nens h\u00f8jde over horisonten er knap 6\u00b0, og Merkurs er 4\u00b0, s\u00e5 det er vigtigt med en fri horisont mod nordvest.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus og Jupiter st\u00e5r t\u00e6ttest sammen den 9. juni, hvor afstanden er 1\u00b036\u2019. Aftenen f\u00f8r er den 1\u00b0 51\u2019, og aftenen efter er den 1\u00b054\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 (\u00f8verst) og Jupiters indbyrdes bev\u00e6gelse og position 1.-15. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Selv om Venus er den klareste af de to planeter, er det ikke den st\u00f8rste. Forskellen gennem et teleskop ses tydeligt. Til sammenligning er Merkur ogs\u00e5 med (\u00f8verst). De indre planeters fase g\u00e6lder for den 9. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Planeternes tilsyneladende st\u00f8rrelse afh\u00e6nger af afstanden mellem Jorden og den p\u00e5g\u00e6ldende planet. For Merkur g\u00e6lder, at den varierer mellem ca. 4\u201d og ca. 13\u201d. Den mindste st\u00f8rrelse er, n\u00e5r Merkur og Jorden st\u00e5r p\u00e5 hver sin side af Solen, men p\u00e5 dette tidspunkt kan Merkur ikke ses, fordi den befinder sig i samme retning som Solen.<\/span><\/p>\n

Tilsvarende forekommer den st\u00f8rste st\u00f8rrelse, n\u00e5r Merkur og Jorden st\u00e5r p\u00e5 samme side af Solen, men heller ikke p\u00e5 dette tidspunkt kan Merkur ses, fordi den ligeledes befinder sig i samme retning som Solen. Kun under en merkurpassage kan den ses som en lille sort plet mod Solens lysende skive. N\u00e6ste merkurpassage forekommer den 13. november 2032. Fra Danmark kan den ses fra solopgang og indtil den er slut ved middagstid.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Merkurpassagen den 13. november 2032 kl. 10.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For Venus\u2019 vedkommende g\u00e6lder det samme. Dens tilsyneladende st\u00f8rrelse varierer mellem ca. 10\u201d og lidt mere end 60\u201d. N\u00e6ste venuspassage synlig fra Danmark er den 8. december 2125. Den forudg\u00e5ende passage 8 \u00e5r tidligere er ikke synlig fra danske breddegrader.<\/span><\/p>\n

Jupiter varierer mellem ca. 30\u201d under konjunktionerne og ca. 50\u201d under oppositionerne. Afstandsvariationen mellem Jupiter og Jorden skyldes prim\u00e6rt, at vi jo ser den fra Jorden, hvis bane om Solen har en diameter p\u00e5 300 millioner kilometer. Under oppositionerne er afstanden til Jupiter derfor 300 millioner kilometer mindre end under konjunktionerne.<\/span><\/p>\n

Jupiters konjunktion med Solen er den 29. juli. Det betyder, at Solsystemets st\u00f8rste planet n\u00e6rmer sig Solen og st\u00e5r t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 den for hver aften i juni. Den sidste aften i juni st\u00e5r Jupiter s\u00e5 lavt over horisonten, at den p\u00e5 trods af sin lysstyrke er meget vanskelig at se.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 30. juni tre kvarter efter solnedgang. Venus er fortsat dominerende, Merkur er forsvundet, og Jupiter kan lige netop skelnes t\u00e6t ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 udstr\u00e6kning \u00e6ndres ikke ret meget i denne m\u00e5ned. Den l. juni er afstanden mellem den og Jorden 187 millioner kilometer, og den ses under en synsvinkel p\u00e5 13\u00bd\u201d. Den 30. juni er afstanden 156 millioner kilometer, og den har en udstr\u00e6kningen p\u00e5 16\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"De indre planeters indbyrdes position den 1. og 30. juni. Diagrammet viser, hvordan afstanden mellem Jorden og Venus kun bliver lidt mindre, fordi begge planeter i juni bev\u00e6ger sig med samme hastig og retning, s\u00e5 afstanden n\u00e6sten bibeholdes.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De \u00f8vrige planeter befinder sig p\u00e5 morgenhimlen. Den f\u00f8rste til at st\u00e5 op er Neptun, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 st\u00e5r i Vandmanden. Dern\u00e6st f\u00f8lger Saturn p\u00e5 mag. 0,9 i Fiskene, Mars p\u00e5 mag. 1,3 i V\u00e6dderen og til sidst Uranus p\u00e5 mag. 5,8 i Tyren. For Uranus\u2019 og Neptuns vedkommende g\u00e6lder, at de er for svage til at kunne ses p\u00e5 den lyse sommernattehimmel, og det samme g\u00e6lder for Mars og Saturn, medmindre himlen er helt klar.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen ved solopgang 1. juni. Den kurvede linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen ved solopgang 30. juni. Bem\u00e6rk at vinkelafstanden mellem Solen og Mars ikke \u00e6ndres meget i l\u00f8bet af m\u00e5neden. For Mars g\u00e6lder det, at den ligesom Venus n\u00e6sten bev\u00e6ger sig med samme hastighed som Jorden i l\u00f8bet af juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det blev tidligere n\u00e6vnt, at M\u00e5nen st\u00e5r \u00bd\u00b0 under Venus efter solnedgang den 17. juni. Med en helt klar himmel, giver det mulighed for at finde Venus p\u00e5 daghimlen. N\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r mod syd kl. 15:50 (g\u00e6lder for Fyn) i en h\u00f8jde p\u00e5 56\u00bd\u00b0, st\u00e5r Venus 3\u00bd\u00b0 mod venstre, og som et kuriosum st\u00e5r Jupiter 4\u00b0 til h\u00f8jre. M\u00e5neseglet er meget tyndt og lyssvagt, s\u00e5 det er formodentlig n\u00f8dvendigt at bruge en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span> M\u00e5nen, Venus og Jupiter mod syd kl. 15:50 17. juni.<\/strong><\/h5>\n
\"\"
\n<\/span><\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5587\/<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2026 I juni bliver der sent m\u00f8rkt \u2013 ja faktisk bliver der slet ikke m\u00f8rkt selv midt p\u00e5 natten, fordi de lyse n\u00e6tter kulminerer i denne m\u00e5ned. De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat er mindre … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3709","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3709","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3709"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3709\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3727,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3709\/revisions\/3727"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3709"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}