{"id":3731,"date":"2026-05-30T14:55:28","date_gmt":"2026-05-30T13:55:28","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3731"},"modified":"2026-05-30T19:50:30","modified_gmt":"2026-05-30T18:50:30","slug":"stjernehimlen-i-juli-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3731","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2026<\/span><\/p>\n

Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehim-len er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 vore breddegrader er nemlig pr\u00e6get af de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong> – is\u00e6r i begyndelsen af m\u00e5neden, hvor der kun er g\u00e5et godt en uge siden sommersolhverv. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er vi kommet s\u00e5 langt frem p\u00e5 sommeren, at der s\u00e5 sm\u00e5t igen begynder at bliver m\u00f8rkt omkring astronomisk midnat. Afh\u00e6ngig af hvor i Danmark man bor, slutter de lyse n\u00e6tter en uges tid ind i august.<\/span><\/p>\n

De klareste stjerner lyser s\u00e5 meget, at de er synlige p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Der er tale om Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen. Tilsammen kaldes de Sommertrekanten, men eftersom trekanten best\u00e5r af stjerner fra tre forskellige stjernebilleder, er den ikke i sig selv et rigtigt stjernebillede, men derimod en s\u00e5kaldt asterisme.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved astronomisk midnat midt i juli med Svanen, Lyren og \u00d8rnen fremh\u00e6vet. De to sm\u00e5 svage stjernebilleder Pilen og Delfinen mellem Svanen og \u00d8rnen er sv\u00e6rere at se p\u00e5 denne \u00e5rstid, men til geng\u00e6ld kan b\u00e5de Karlsvognen og Cassiopeia tydeligt ses.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mellem 1. og 11. april i \u00e5r var verdens \u00f8jne rettet mod M\u00e5nen og de fire astronauter i Artemis 2<\/a><\/strong> missionen. Der var da g\u00e5et 57 \u00e5r siden Neil Armstrong som det f\u00f8rste menneske satte sit fodaftryk p\u00e5 M\u00e5nens overflade, og her mere end et halvt \u00e5rhundrede senere er der kun omkring 2 milliarder af den nuv\u00e6rende befolkning p\u00e5 8 milliarder, som selv oplevede de hektiske dage og de sl\u00f8rede sort\/hvide billeder, der blev sendt direkte p\u00e5 TV, medens Armstrong gik ned af stigen og tr\u00e5dte ud p\u00e5 M\u00e5nen. For flertallet er det kun historie.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af de historiske og videnskabelige facts er der alligevel mange, som fortsat tror, at m\u00e5nelandingerne var svindel, men betegnende nok var der ingen, som var i tvivl, medens begivenhederne fandt sted. Det var f\u00f8rst adskillige \u00e5r senere, at den sejlivede konspirationsteori opstod, og den kan spores tilbage til Bill Kaysing, som h\u00e6vdede at have arbejdet for NASA i 1960\u2019erne, og som mente at havde insiderviden om en regeringssammensv\u00e6rgelse om at forfalske m\u00e5nelandingerne.<\/span><\/p>\n

Bill Kaysing udgav i 1976 en bog<\/a><\/strong>: We Never Went to the Moon: America\u2019s Thirty Billion Dollar Swindle. Den grundl\u00e6ggende konspirationsteori er, at NASA ikke kunne n\u00e5 at lands\u00e6tte en mand p\u00e5 M\u00e5nen inden slutningen af 1960’erne, som pr\u00e6sident John F. Kennedy havde lovet. Bill Kaysing p\u00e5stod, at NASA iscenesatte m\u00e5nelandingerne i et filmstudie, og at rumfartsorganisationen har d\u00e6kket over den omfattende svindel lige siden. Bill Kaysing fik efter udgivelsen af bogen st\u00f8tte fra The Flat Earth Society<\/em>, som mente at kunne bevise, at filmen blev optaget i Hollywood og var baseret p\u00e5 et manuskript af Arthur C. Clarke og instrueret af Stanley Kubrick. I fladjordtilh\u00e6ngernes verdensbillede er rumfart ikke mulig, for M\u00e5nen og hele Universet for den sags skyld er en illusion.<\/span><\/p>\n

De historiske facts er, at Apollo 11 blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 16. juli 1969 kl. 13:32:00 UT, og at det var den femte bemandede mission i Apolloprogram-met og samtidig tredje gang, der blev sendt astronauter mod M\u00e5nen. Forud for dette havde der v\u00e6ret 6 bemandede Mercury missioner og 10 bemandede Gemini missioner.<\/span><\/p>\n

Mandskabet p\u00e5 Apollo 11 bestod af Neil Armstrong, Edwin Aldrin og Michael Collins. De to f\u00f8rstn\u00e6vnte landede p\u00e5 M\u00e5nens overflade i Stilhedens Hav den 20. juli 1969 kl. 20:17:40 UT, og den 21. juli kl. 02:56 UT tr\u00e5dte Neil Armstrong ned fra landingsmodulets stige. Alle tre astronauter vendte tilbage til Jorden den 24. juli kl. 16:50:35 UT og fuldf\u00f8rte s\u00e5ledes pr\u00e6sident John F. Kennedys m\u00e5ls\u00e6tning: “Landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth before this decade is out<\/em>“.<\/span><\/p>\n

\"\"Neil Armstrong g\u00e5r ned af Eagles stige og tr\u00e6der ud p\u00e5 M\u00e5nen. “That’s one small step for a man, one giant leap for mankind.”<\/span><\/strong><\/h5>\n

NASA indledte forberedelserne til m\u00e5nelandingerne med 7 rumsonder mellem 1962 og 1965. De skulle lande h\u00e5rdt p\u00e5 M\u00e5nens overflade og blev derfor knust ved nedslaget. Et stort antal billeder fra nedflyvningen skulle l\u00f8bende sendes tilbage til Jorden. De tre f\u00f8rste Ranger-sonder mislykkedes; to af dem ramte ved siden af M\u00e5nen, og den tredie ramte M\u00e5nens bagside uden mulighed for at sende billeder. Den fjerde ramte n\u00f8jagtig som plan-lagt, men desv\u00e6rre var kamerasystemet defekt. De sidste tre blev succesfulde og optog tilsammen 17259 billeder. Ranger 9 blev som den sidste opsendt den 21. marts 1965 og landede tre dage senere i Alphonsus krateret.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet \u00f8verst til venstre viser hele Alphonsus krateret, og det nederst til h\u00f8jre er det sidste, som blev optaget og sendt f\u00f8r nedslaget. Den hvide cirkel i hver ramme angiver landingsstedet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 1966 og 1967 opsendte NASA fem Lunar Orbiter rumfart\u00f8jer, som gik i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen og optog tusindvis af n\u00e6rbilleder, som skulle bruges til at finde de bedste landingssteder til Apollomissionerne. Et af de mest ikoniske blev optaget af Lunar Orbiter 2 den 24. november 1966, medens rumfart\u00f8jet passerede hen over det 93 kilometer store Copernicus krater. Billedet blev optaget fra en h\u00f8jde af 45 kilometer og i en afstand af 208 kilometer fra krateres midte, og for f\u00f8rste gang kunne man se M\u00e5nen som en verden af bjerge, dale, klippeblokke og andre landskabstr\u00e6k i et helt andet perspektiv end set fra Jorden. Billedet af Copernicus fandt vej til verdenspressen og blev kaldt \u00e5rhundredes billede.<\/span><\/p>\n

\"\"Copernicus. \u00c5rhundredes billede fra Lunar Orbiter 2<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Forberedelserne til Apollomissionerne blev afsluttet med Surveyor-programmet, som fra juni 1966 til januar 1968 bestod af syv bl\u00f8de landinger p\u00e5 M\u00e5nens overflade. Det prim\u00e6re form\u00e5l var at afpr\u00f8ve, om det i det hele taget var muligt at lande bl\u00f8dt p\u00e5 M\u00e5nen. Fem af landingerne, herunder den f\u00f8rste, blev gennemf\u00f8rt med succes. Surveyor 2 kom ud af kontrol efter en mislykket midtvejskurskorrektion og styrtede med h\u00f8j hastighed ned p\u00e5 M\u00e5nen, og radioforbindelsen til Surveyor 4 gik tabt 2\u00bd minut f\u00f8r den planlagte landing.<\/span><\/p>\n

\"\"Surveyor 3 fik senere bes\u00f8g af Apollo 12, som landede 200 meter fra rumsonden. Peter Conrad inspicerer her kameraet, som blev afmonteret og bragt med tilbage til Jorden<\/strong>.<\/span><\/h5>\n
\"\"De seks m\u00e5nelandingssteder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som n\u00e6vnt er der mange, som h\u00e5rdnakket fastholder, at Apollo-missionerne var svindel, og Artemis 2-missionen gav konspirationsteorien fornyet ren\u00e6ssance. Den store medie-bev\u00e5genhed med direkte TV-transmissioner og det nye billedmateriale blev \u00f8jeblikkelig forkastet som endnu en omgang svindel.<\/span><\/p>\n

Et af de ikoniske billeder fra Apollo-missionerne blev optaget af astronauterne p\u00e5 Apollo 8 den 24. december 1968, da de som de f\u00f8rste mennesker var i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen. Billedet af Jorden, som stiger op over M\u00e5nens horisont, rangerer i dag som et af de mest ber\u00f8mte billeder, som nogensinde er taget.<\/span><\/p>\n

Forud for Artemis 2-missionen blev det foresl\u00e5et, at gentage det ber\u00f8mte \u201dEarthrise\u201d. Artemis 2 var ikke i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen ligesom Apollo 8. I stedet svingede rumfart\u00f8jet rundt om M\u00e5nen for at benyttede tyngdekraften til at sende det tilbage til Jorden. Denne man\u00f8vre fandt sted den 6. april, og den resulterende billedserie blev ikke en ny \u201dEarthrise\u201d, men derimod en \u201dEarthset\u201d, idet Jorden set fra Orion-rumkapslen forsvandt bag M\u00e5nens horisont.<\/span><\/p>\n

\"\"Earthrise 1968 og Earthset 2026.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Billederne af Jorden set fra Artemis blev helt forudsigeligt straks afvist af f\u00f8rn\u00e6vnte konspirationsteoretikere som svindel, for hvorfor ser Jorden st\u00f8rre ud, og hvorfor er M\u00e5nens horisont mere krum end p\u00e5 de tilsvarende svindelbilleder fra 1968? Har NASA ikke gemt de gamle filmkulisser, som Stanley Kubrick brugte?<\/span><\/p>\n

Rent faktisk s\u00e5 M\u00e5nen mindre ud og dermed mere krum for astronauterne i Artemis 2, end den gjorde under Apollo 8. Det skyldes, at Apollo 8 gik ind i et lavt m\u00e5nekredsl\u00f8b og fl\u00f8j s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som 110 km fra M\u00e5nens overflade. I mods\u00e6tning hertil passerede Artemis 2 M\u00e5nen i en meget st\u00f8rre afstand p\u00e5 omkring 6400 km. Desuden overser dette insisterede folkef\u00e6rd fuldst\u00e6ndig, at der blev benyttet et kamera med en anden br\u00e6ndvidde.<\/span><\/p>\n

I 1968 var det langt fra f\u00f8rste gang, at Jorden blev fotograferet fra rummet. Rummet begynder i denne forbindelse ved den s\u00e5kaldte K\u00e1rm\u00e1n-linje, der ligger 100 kilometer over Jordens overflade, og naturligvis var Jorden blevet fotograferet utallige gange fra balloner og fly.<\/span><\/p>\n

\"\"I 1931 steg Auguste Piccard og Paul Kipfer til en h\u00f8jde p\u00e5 15 kilometer og 800 meter i en brintballon og blev de f\u00f8rste mennesker til at n\u00e5 op i stratosf\u00e6ren. De blev samtidig de f\u00f8rste, som kunne bekr\u00e6fte Jordens kugleform. Bem\u00e6rk at billedet er en tegning.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De f\u00f8rste billeder fra mere end 100 kilometers h\u00f8jde<\/a><\/strong> blev taget den 24. oktober 1946. Det var med et kamera, som var monteret udenp\u00e5 en af de ombyggede tyske V-2 raketter, som USA erobrede efter 2. Verdenskrig. V-2 raketten n\u00e5ede en h\u00f8jde p\u00e5 105 kilometer, og kameraet optog \u00e9t billede hvert 1\u00bd sekund p\u00e5 en 35 mm film, og selv om V-2 raketten blev knust ved nedfaldet, overlevede filmkassetten. Billederne viste et udsnit af den skyd\u00e6kkede Jord, hvor den krumme rand tydeligt kunne ses.<\/span><\/p>\n

\"\"F\u00f8rste billede af Jorden fra 105 kilometers h\u00f8jde.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Explorer 6 blev opsendt den 7. august 1959. Satellittens form\u00e5l var unders\u00f8gelse af kosmisk str\u00e5ling i forskellige b\u00f8lgel\u00e6ngder, registrering af mikrometeoritter m.v. samt fotografering af Jordens skyd\u00e6kke. Den 14. august befandt Explorer 6 sig i en h\u00f8jde p\u00e5 27.000 kilometer og optog det f\u00f8rste billede fra en satellit i kredsl\u00f8b om Jorden. Det temmelig sl\u00f8rede billede viste en del af Stillehavet og Mexico. Det tog 40 minutter at overf\u00f8re det til modtagestationen p\u00e5 Hawaii.<\/span><\/p>\n

\"\"Explorer 6, 14. august 1959.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Herefter gik der adskillige \u00e5r, hvor Jorden utallige gange blev fotograferet fra b\u00e5de bemandede og ubemandede rumfart\u00f8jer i kredsl\u00f8b om Jorden, inden en milep\u00e6l blev n\u00e5et i 1966. Den 23. august dette \u00e5r fik hele Verden at se, hvordan Jorden ser ud fra M\u00e5nen, da Lunar Orbiter 1\u2019s kamera blev rettet mod Jorden. Billederne var ikke p\u00e5 h\u00f8jde med dem, vi er vant til i dag, men viste trods alt Jorden fra et perspektiv, som aldrig tidligere var set.<\/span><\/p>\n

\"\"Lunar Orbiter I 23. august 1966. Det sorthvide billede minder meget om de langt mere ber\u00f8mte farveoptagelser, som William Anders tog Juleaften 1968.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Et andet billede af Jorden set fra M\u00e5nen er dette, som blev optaget af Eugene Cernan den 12. december under Apollo 17 missionen i 1972, som blev den sidste bemandede mission til M\u00e5nen inden Artemis 2. Det viser Harrison Schmitt med det amerikanske flag og med Jorden i baggrunden.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r der zoomes helt ind p\u00e5 det meget kendte billede fra Apollo 11 af Buzz Aldrin, kan man se Jorden afspejet foroven i rumhjelmen. Det er det f\u00f8rste indirekte billede af Jorden optaget af en astronaut fra overfladen af M\u00e5nen.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\" Bem\u00e6rk fotografen Neil Armstrong, som ogs\u00e5 spejler sig i Aldrins hjem<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

I dag eksisterer der billeder af Jorden optaget fra rumsonder<\/a><\/strong> n\u00e6sten overalt i Solsystemet. Det, som er taget p\u00e5 st\u00f8rst afstand, er \u201dPale Blue Dot”, som blev optaget den 14. februar 1990 af NASAs Voyager 1-rumfart\u00f8j, som p\u00e5 det tidspunkt befandt sig i en afstand p\u00e5 6 milliarder kilometer, dvs. udenfor Neptuns bane.<\/span><\/p>\n

Jorden var blevet fotograferet fra M\u00e5nen mange gange, inden det f\u00f8rste billede fra overfladen af en anden planet blev optaget af Mars Exploration Roveren Spirit den 11. marts 2004.<\/span><\/p>\n

Rumsonden MESSENGER fik fra sin bane omkring Merkur p\u00e5 en optagelse den 6. maj 2010 b\u00e5de Jorden og M\u00e5nen med p\u00e5 billedet. Rumfart\u00f8jet befandt sig p\u00e5 det tidspunkt 183 millioner kilometer fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Medens Solen var skjult bag Saturn, optog rumsonden Cassini den 19. juli 2013 et billede af Saturn og en del af ringsystemet i modlys. Jorden og M\u00e5nen kom ogs\u00e5 med som bittesm\u00e5 prikker. Cassini havde i 2006 og 2012 taget lignende fotografier.<\/span><\/p>\n

\"\"Jorden fra Merkur, Mars, Saturn og Voyager 1.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den st\u00f8rste afstand Jorden er blevet fotograferet fra er de 6 milliarder kilometer, som var afstanden til Voyager 1 i 1990. Voyager 1 og Voyager 2 blev opsendt i 1977, og de befinder sig i dag henholdsvis 171 og 143 astronomiske enheder fra Solen. Enkelte af deres instrumenter fungerer fortsat og sender data tilbage til Jorden. Deres kameraer er dog for l\u00e6ngst slukket. New Horizons som blev opsendt i 2006 fungerer ogs\u00e5 og befinder sig i \u00f8jeblikket 65 astronomiske enheder fra Solen. Til sammenligning er afstanden til Pluto 35 astronomiske enheder.<\/span><\/p>\n

I juli er Jupiter og Merkur forsvundet fra aftenhimlen. Ganske vist er de f\u00f8rst i konjunktion med Solen henholdsvis den 29. juli og den 12. juli. Jupiter skifter s\u00e5ledes f\u00f8rst til morgenhimlen allersidst p\u00e5 m\u00e5neden, men gennem hele juli befinder den sig for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at v\u00e6re synlig. Det samme g\u00e6lder for Merkur, som bliver \u201dmorgenstjerne\u201d midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Planeterne p\u00e5 aftenhimlen ved solnedgang den 1. juli. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det ses p\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse, st\u00e5r det bedre til med Venus. Den st\u00e5r dog ligesom Jupiter og Merkur forholdsvis lavt og vil st\u00e5 lavere og lavere for hver aften, men med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,1 vil den fortsat kunne ses i timerne efter solnedgang. Tilmed stiger lysstyrken ganske lidt til mag. \u00f74,3 inden udgangen af juli. Den 1. juli har Venus en udstr\u00e6kning p\u00e5 16\u201d og er 69% belyst. Den 31. er st\u00f8rrelsen for\u00f8get til 21\u201d og belysningen svundet til 56%. St\u00f8rrelsesfor\u00f8gelsen er vanskelig at se, medens fase\u00e6ndringen er noget nemmere. Det kan dog kun ses gennem et teleskop. \u00c6ndringen skyldes, at afstanden mellem Jorden og Venus bliver mindre forud for nedre konjunktion, som f\u00f8rst finder sted i oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 1. og 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus p\u00e5 aftenhimlen hver tredje dag tre kvarter efter solnedgang i juli og august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I overensstemmelse med Merkurs tilnavn, Gudernes hurtige sendebud, fjerner den sig efter konjunktionen med Solen den 12. juli s\u00e5 hurtigt, at den bliver synlig f\u00f8r solopgang sidst p\u00e5 m\u00e5neden. I begyndelsen er lysstyrken ikke s\u00e6rlig h\u00f8j, hvilket altid er tilf\u00e6ldet<\/a><\/strong>, n\u00e5r Merkur begynder at vise sig p\u00e5 morgenhimlen. Den 31. st\u00e5r Merkur med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5 i en h\u00f8jde p\u00e5 5\u00bd\u00b0 over horisonten tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Synsvinklen mellem Jorden, Solen og Merkur den 1., 12. og 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 31. juli tre kvarter f\u00f8r solopgang. Bem\u00e6rk Mars med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,3.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort, st\u00e5r Mars betydeligt h\u00f8jere end Merkur. Mars var i konjunktion med Solen helt tilbage i januar, og har befundet sig p\u00e5 morgenhimlen siden da, men efter konjunktionen varer det altid nogle m\u00e5neder, f\u00f8r den har fjernet sig s\u00e5 meget fra Solen, at den begynder at kunne ses kort tid f\u00f8r solopgang. En s\u00e6rlig udfordring kommer den 4. juli, hvor Mars st\u00e5r op knap 2\u00bd time f\u00f8r Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 4. juli kl. 03.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved 03-tiden er Mars kommet op i en h\u00f8jde p\u00e5 omkring 5\u00b0, og s\u00e5fremt himlen er s\u00e5 klar, at man finde den 1,3 st\u00f8rrelsesklasses planet p\u00e5 den lyse sommernattehimmel 5\u00b0 under Plejaderne og rette et teleskop mod dens lille skive p\u00e5 4\u00bd\u201d, bliver man overrasket over, at yderligere en planet med samme st\u00f8rrelse befinder sig i synsfeltet blot 6\u2019 fra Mars. Det er Uranus, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 og en udstr\u00e6kning p\u00e5 3\u00bd\u201d. De to planeter ser n\u00e6sten lige store ud, selv om Uranus\u2019 diameter p\u00e5 51118 km er 7\u00bd gange st\u00f8rre end Mars\u2019 p\u00e5 6779 km. Forskellen skyldes afstanden. Den 4. juli er afstanden til Uranus 3,03 milliarder km. Til Mars er afstanden 314 millioner km.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og Uranus den 4. juli. Planeternes st\u00f8rrelsesforhold er korrekt, men afstanden mellem dem er tegnet for lille.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er ogs\u00e5 med p\u00e5 billedet af morgenhimlen den 4. juli. Ringplaneten har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,7, og den befinder sig 5\u00b0 under \u03b6, \u03b5, og \u03b4 i den midterste del af Fiskene. Her forbliver den n\u00e6sten station\u00e6r, inden den p\u00e5begynder sin retrograde bev\u00e6gelse sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Den 1. juli st\u00e5r Saturn op kl. 01:15 og den sidste dag i m\u00e5neden kl. 23:15. Saturn er igen begyndt at ligne den ringplanet, som man forventer, n\u00e5r den kommer i synsfeltet p\u00e5 et teleskop. I det meste af 2025 var dens ringsystem ikke s\u00e5 i\u00f8jnefaldende som normalt. Ringene s\u00e5 meget smalle ud, fordi synsretningen fra Jorden n\u00e6sten faldt sammen med ringplanet. I juli er h\u00e6ldningsgraden ~8\u00b0. <\/span><\/p>\n

\"\"Fiskene med Saturn. Kortets d\u00e6kker over 60\u00b0 i bredden. <\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Saturn i juli<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

P\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter er Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan den eneste, som umiddelbart kan ses. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er de lyse n\u00e6tter s\u00e5 sm\u00e5t ved at v\u00e6re overst\u00e5et, s\u00e5 en h\u00e5ndfuld<\/a><\/strong> af de svagere ogs\u00e5 bliver synlige.<\/span><\/p>\n

Som det blev n\u00e6vnt i starten af denne artikel, landede Apollo 11 p\u00e5 M\u00e5nens overflade i Stilhedens Hav den 20. juli 1969 kl. 20:17:40 UT, og den 21. juli kl. 02:56 UT tr\u00e5dte Neil Armstrong ned fra landingsmodulets stige. Dansk sommertid er 2 timer foran UT, s\u00e5 i Danmark var klokken 22:17:40 p\u00e5 landingstidspunktet. P\u00e5 pr\u00e6cis dette tidspunkt 57 \u00e5r senere kan man g\u00e5 udenfor og se op p\u00e5 M\u00e5nen, som st\u00e5r 7\u00b0 over horisonten mod sydvest \u2013 og her kommer det interessante.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 20. juli kl. 22:17.<\/strong> Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Venus mod vest.<\/strong><\/h5>\n

I det 5. \u00e5rhundrede f.v.t. fandt den gr\u00e6ske matematiker og astronom Meton ud af, at M\u00e5nens faser gentages p\u00e5 pr\u00e6cis samme dag i \u00e5ret og samme tidspunkt p\u00e5 dagen hvert 19. \u00e5r. Denne periode kaldes Metons cyklus<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen bruger 27,321662 d\u00f8gn (27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 12 sekunder) til en omkredsning af Jorden. Dette kaldes en siderisk m\u00e5ned. Imidlertid bev\u00e6ger b\u00e5de Jorden og M\u00e5nen sig omkring Solen, s\u00e5 der g\u00e5r endnu 2 d\u00f8gn, f\u00f8r de tre himmellegemer igen st\u00e5r i samme position i forhold til hinanden og dermed samme m\u00e5nefase. Dette kaldes en synodisk m\u00e5ned, og er 29,530589 d\u00f8gn (29 d\u00f8gn, 12 timer, 44 minutter og 3 sekunder). Der er ogs\u00e5 noget, som hedder et tropisk sol\u00e5r. Det er den tid Jorden bruger til en omkredsning af Solen. Det er p\u00e5 365,24219 d\u00f8gn (365 d\u00f8gn, 5 timer, 48 minutter og 45 sekunder). Det er temmelig indviklet, og bl.a. skal der ogs\u00e5 tages hensyn til M\u00e5nens elliptiske bane om Jorden, og Jordens elliptiske bane om Solen m.v, men i korte tr\u00e6k viser en beregning, at 235 sideriske m\u00e5neder er ~6939 d\u00f8gn og 16\u00bd time, medens 19 tropiske \u00e5r er ~6939 d\u00f8gn og 14\u00bd time.<\/span><\/p>\n

Nu er der g\u00e5et 3 metoniske cykler. Med andre ord kan man se M\u00e5nen om aftenen den 20. juli med praktisk talt samme fase, som da Apollo 11 landede. Armstrong tr\u00e5dte ned fra landingsmodulet Eagles stige 6 timer og 38 minutter senere. P\u00e5 dette historiske \u00f8jeblik var M\u00e5nen g\u00e5et ned set fra danske breddegrader, og det er den dermed ogs\u00e5 i 2026.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen den 20. juli 2026 kl. 22:17:40. Den r\u00f8de cirkel er Tranquillity Base.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5587\/<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2026 Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehim-len er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 vore breddegrader er nemlig pr\u00e6get af de lyse n\u00e6tter – … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3731","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3731","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3731"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3731\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3760,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3731\/revisions\/3760"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3731"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}