{"id":3764,"date":"2026-07-02T11:35:54","date_gmt":"2026-07-02T10:35:54","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3764"},"modified":"2026-07-02T11:35:54","modified_gmt":"2026-07-02T10:35:54","slug":"stjernehimlen-i-august-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3764","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

I denne m\u00e5ned forekommer tre astronomiske begivenheder, som er v\u00e6rd at holde \u00f8je med. Der forekommer naturligvis mange flere, for med de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af m\u00e5neden vender nattem\u00f8rket<\/a><\/strong> tilbage, og da dagsl\u00e6ngden samtidig bliver kortere, bliver n\u00e6tterne tilsvarende l\u00e6ngere. Den 1. august er dagsl\u00e6ngden 16 timer og den 31. august 14 timer, og n\u00e5r tusm\u00f8rket tr\u00e6kkes fra, er der astronomisk nattem\u00f8rke den 31. august i n\u00e6sten 5\u00bd time.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste af de tre s\u00e6rlige astronomiske begivenheder er en solform\u00f8rkelse den 12. august. Form\u00f8rkelsen bliver ikke total i Danmark, men M\u00e5nen kommer alligevel til at skygge for en stor del af Solen. Lidt afh\u00e6ngigt af hvor man bor i landet, bliver mellem 83% og 85% af solskiven d\u00e6kket.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsens forl\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Totalitetszonen begynder nord for polarcirklen i den nord\u00f8stlige del af Sibirien. Derefter bev\u00e6ger den sig nordp\u00e5 til n\u00e6sten 88\u00b0 nordlig bredde, dvs. t\u00e6t forbi Nordpolen, hvorefter den igen bev\u00e6ger sig mod syd over indlandsisen i det \u00f8stlige Gr\u00f8nland og videre over Danmarksstr\u00e6det med kurs mod den vestlige del af Island, hvor l\u00e6ngste form\u00f8rkelse p\u00e5 2 minutter og 18 sekunder finder sted over havet ud for Brei\u00f0afj\u00f6r\u00f0ur. Reykjavik ligger i form\u00f8rkelseszonen, men dog s\u00e5 langt fra centerlinjen, at totaliteten her kun varer 55 sekunder.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6ste del af form\u00f8rkelsen forekommer over Atlanterhavet, indtil den rammer den nordlige del af Spanien, hvor den bev\u00e6ger sig tv\u00e6rs gennem landet. Mange store spanske byer ligger i form\u00f8rkelseszonen, f. eks. Zaragoza, Valencia, Bilbao og Palma de Mallorca. Form\u00f8rkelsen sluttet et par hundrede kilometer ude i Middelhavet \u00f8st Mallorca.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens skygge har da bev\u00e6get sig 8260 km med en gennemsnitsfart p\u00e5 ca. 3400 km\/time eller knap 1 km\/sekundet. Selve totalitetszonen er godt 300 km bred. En total solform\u00f8rkelse har kort varighed, og netop denne form\u00f8rkelse er us\u00e6dvanligt kort med varigheder p\u00e5 1-2 minutter. Ved mange form\u00f8rkelser er varigheden st\u00f8rre, ofte 3-5 minutter, og maksimalt kan en solform\u00f8rkelse vare 7 minutter og 32 sekunder under de mest gunstige betingelser.<\/span><\/p>\n

Bortset fra Spanien rammer form\u00f8rkelseszonen s\u00e5ledes enten over havet eller tyndt befolkede omr\u00e5der. I Spanien er det t\u00e6t p\u00e5 solnedgang med Solen kun mellem 12\u00b0 og 2\u00b0 over horisonten, s\u00e5 det er vigtigt for lokalbefolkningen og tilrejsende turister at have en god udsigt mod solnedgangen i nordvestlig retning.<\/span><\/p>\n

\"\"Totalitetszonens forl\u00f8b i Spanien.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Form\u00f8rkelsen bliver som n\u00e6vnt partiel i Danmark. Tidspunkterne i tabellen herunder er med udgangspunkt i Odense.<\/span><\/p>\n

\"\"Tidspunkterne g\u00e6lder for Munkebjergskolens Observatorium. Bem\u00e6rk at tiderne er angivet <\/span>i UT. Der skal l\u00e6gges to timer til for at f\u00e5 dansk sommertid.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Form\u00f8rkelsens forl\u00f8b i Odense.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En meget us\u00e6dvanlig solform\u00f8rkelse blev fotograferet af Artemis II-bes\u00e6tningen under deres forbiflyvning af M\u00e5nen den 6. april 2026. Artemis II var meget t\u00e6ttere p\u00e5 M\u00e5nen end os nede p\u00e5 Jorden, s\u00e5 fra bes\u00e6tningens perspektiv var M\u00e5nen stor nok til fuldst\u00e6ndigt at blokere for Solen, hvilket den jo faktisk ogs\u00e5 er set fra Jorden, men kun n\u00e5r den er i n\u00e6rheden af perig\u00e6um \u2013 dvs. t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. N\u00e5r M\u00e5nen er i apog\u00e6um, er afstanden s\u00e5 stor, at dens tilsyneladende diameter er mindre end Solens, og i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde opst\u00e5r en ringformet solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsestyper.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Nasa.gov.image art002e009301\/<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den lysende glorie omkring den m\u00f8rke m\u00e5neskive er det alleryderste af Solens korona, idet M\u00e5nen d\u00e6kker s\u00e5 meget, at den inderste del af koronaen er helt skjult. Der kan ogs\u00e5 ses baggrundsstjerner, fordi de ikke bliver sv\u00e6kket i de atmosf\u00e6rel\u00f8se omgivelser ved M\u00e5nen. Den svage gl\u00f8d p\u00e5 M\u00e5nens venstre side skyldes sollys reflekteret fra Jorden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Artemis II-bes\u00e6tningen oplevede en n\u00e6sten 54 minutters totalitet, hvilket er umuligt fra Jorden, hvor den maksimale varighed af totaliteten som tidligere n\u00e6vnt er 7 minutter og 32 sekunder. Ved at f\u00f8lge M\u00e5nens skygge i et fly, kan varigheden af totaliteten forl\u00e6nges til mere end en time, men eftersom skyggen afh\u00e6ngigt af placering og breddegrad bev\u00e6ger sig hen over Jorden med 1600 til 8000 km\/t, kan det kun lade sig g\u00f8re at holde trit med umbraen ved at flyve med supersonisk hastighed. Det mest ber\u00f8mte eksempel fandt sted den 30. juni 1973, da en prototype af Concorden fulgte M\u00e5nens<\/a><\/strong> skygge over Nordafrika med en hastighed p\u00e5 Mach 2 og derved befandt sig i M\u00e5nens skygge i 74 minutter. Det kunne kun lade sig g\u00f8re, fordi skyggen n\u00e6r \u00c6kvator bev\u00e6ger sig langsomst, medens den n\u00e6r polerne bev\u00e6ger sig langt hurtigere.<\/span><\/p>\n

Seneste partielle solform\u00f8rkelse i Danmark var 29. marts 2025. De tre n\u00e6ste partielle form\u00f8rkelser bliver 2. august 2027, 12. juni 2029 og 1. juni 2030. Der bliver ikke total solform\u00f8rkelse i Danmark f\u00f8r 25. maj 2142, og det bliver endda kun fra den \u00f8stlige del af Bornholm og Christians\u00f8. To nye chancer inden for den \u201dn\u00e6rmeste fremtid\u201d bliver den 2. september 2426 og 23. marts 2536. Form\u00f8rkelsen den 2. august 2027 er dog t\u00e6t p\u00e5 Danmark, idet den kan ses fra den sydligste del af Spanien omkring Gibraltar og fra Nordafrika.<\/span><\/p>\n

Den anden astronomiske begivenhed i august forekommer i forl\u00e6ngelse af solform\u00f8rkelsen. Det er den \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rm Perseiderne, som har maksimum natten mellem den 12. og 13. august, og i \u00e5r vil der v\u00e6re gunstige forhold, idet der jo er nym\u00e5ne. Perseiderne begynder s\u00e5 sm\u00e5t at vise sig i slutningen af juli, og antallet af meteorer stiger ganske langsomt, indtil det topper ved maksimum. Herefter aftager antallet igen, og aktiviteten oph\u00f8rer helt i slutningen af august. Under maksimum forventes en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 80-100.<\/span><\/p>\n

\"\"To Perseider. De tre klareste stjerner p\u00e5 billedet er Vega, Deneb og Altair, som tilsammen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der forekommer ofte mange lysst\u00e6rke Perseider, som efterlader et lysende spor, som forbliver synligt i flere sekunder. Meteorerne bev\u00e6ger sig hurtigt hen over himlen, is\u00e6r fordi meteorstr\u00f8mmens relative hastighed i forhold til Jorden er meget h\u00f8j. Jorden og meteorstr\u00f8mmen bev\u00e6ger sig mod hinanden og m\u00f8des med en hastighed p\u00e5 omkring 200000 kilometer i timen.<\/span><\/p>\n

En meteorsv\u00e6rm er en astronomisk begivenhed, hvor alle kan deltage, og hvor deltagerne f\u00e5r en f\u00e6lles oplevelse, hvilket tydeligt lader sig h\u00f8re af spontane udbrud, n\u00e5r en meteor er s\u00e6rlig kraftig eller langvarig. Der kr\u00e6ves intet udstyr udover \u00f8jnene og eventuelt en ligge-stol eller et t\u00e6ppe, for i tilbagel\u00e6net eller liggende stilling kan man overskue en meget stor del af himlen. Et teleskop er uundv\u00e6rligt til at forst\u00f8rre astronomiske objekter, men det kan ikke bruges til iagttagelse af meteorer, ganske enkelt fordi synsfeltet er alt for lille.<\/span>
\nEn prismekikkerts synsfelt er dog langt st\u00f8rre end det tilsvarende hos et teleskop, s\u00e5 en prismekikkert er god at have i beredskab, s\u00e5 man kan n\u00e5 at rette den mod det lysende st\u00f8vspor, som st\u00e5r tilbage i sekunderne efter et s\u00e6rligt kraftigt meteor.<\/span><\/p>\n

Meteorer er ikke stjerner, som falder ned. Det er sm\u00e5 st\u00f8vpartikler, som rammer Jordens atmosf\u00e6re. S\u00e5 l\u00e6nge de befinder sig i kredsl\u00f8b om Solen i det interplanetariske rum, kal-der astronomerne s\u00e5danne partikler for meteorider. Det er strengt taget det samme som en asteroide, blot er meteoriderne meget mindre. De er s\u00e5 sm\u00e5, at de under normale omst\u00e6n-digheder ikke kan ses fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Hvis en s\u00e5dan meteoride rammer Jordens atmosf\u00e6re, bliver den opbremset og fordamper p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden. Meteoridens bev\u00e6gelsesenergi bliver dermed omsat til varmenergi, og denne energi bliver overf\u00f8rt til luftens atomer og molekyler, som afgiver energien igen i form af et lyskvant. Det, man ser som et lysende spor, er derfor ikke selve partiklen men luftarterne, som lyser op efter partiklens passage. Vi ser med andre ord ikke selve meteoriden, men derimod et lysende spor, som bedst kendes under den popul\u00e6re betegnelse stjerneskud, medens astronomerne kalder dem meteorer. De klareste meteorer kaldes ildkugler eller bolider.<\/span><\/p>\n

Hvis meteoriden er s\u00e5 stor, at den ikke fordamper fuldst\u00e6ndig, kan en del af den overleve turen gennem atmosf\u00e6ren og lande p\u00e5 jordoverfladen. Hvis man efterf\u00f8lgende er s\u00e5 heldig at finde den, kaldes det en meteorit. Der er dog aldrig fundet meteoritter i forbindelse med en meteorsv\u00e6rm. St\u00f8vpartiklerne er ganske enkelt for sm\u00e5 til at kunne tr\u00e6nge helt ned til jordoverfladen. Meteorsv\u00e6rme stammer nemlig fra kometer, som best\u00e5r af en blanding af st\u00f8v og frosne gasser. En undtagelse fra dette er Geminiderne i december. De stammer fra asteroiden 3200 Phaethon.<\/span><\/p>\n

En komet bliver kun synlig, n\u00e5r dens bane bringer den i n\u00e6rheden af Solen, s\u00e5 dens frosne overflade bliver varm nok til at fordampe. Den resulterende sky af frigivne gasser f\u00f8rer det faste stof, der oprindeligt var blandet med isen, med sig bort fra kometen. Ved hver passage t\u00e6t forbi Solen frigiver kometen en str\u00f8m af materiale, som i begyndelsen er kon-centreret i n\u00e6rheden af kometen, men efterh\u00e5nden som \u00e5rtusinderne g\u00e5r, bliver det fordelt i et tyndt b\u00e5nd langs hele kometens bane, fordi de enkelte partikler bliver udsat for sm\u00e5 p\u00e5virkninger fra solvinden og tyngdekraften fra Solsystemets legemer. En meteorsv\u00e6rm finder derfor sted p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r, n\u00e5r Jorden passerer n\u00e6rmest st\u00f8vb\u00e5ndet.<\/span><\/p>\n

Perseidernes ophavskomet er 109P\/Swift-Tuttle. Betegnelsen 109P betyder, at det er den 109. periodiske komet, som astronomerne har beregnet en bane for. De to navne henviser til opdagerne, nemlig Lewis Swift og Horace Tuttle, som uafh\u00e6ngigt af hinanden opdage-de kometen i juli 1862. P\u00e5 opdagelsestidspunktet havde den en lysstyrke p\u00e5 mag. 7\u00bd. Lysstyrken steg hurtigt og n\u00e5ede mag. 2 i begyndelsen af september, hvor kometen udviklede en hale med en l\u00e6ngde p\u00e5 n\u00e6sten 30\u00b0. 109P\/Swift-Tuttle passerede igen gennem det indre Solsystem i 1992 men n\u00e5ede kun en maksimal lysstyrke p\u00e5 mag. 5. N\u00e5r den passerer forbi igen i 2126, kommer den t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden, s\u00e5 lysstyrken forventes at toppe p\u00e5 mag. 1.<\/span><\/p>\n

Perseiderne udstr\u00e5ler som navnet antyder fra stjernebilledet Perseus. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5 himlen, men en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til et omr\u00e5de i n\u00e6rheden af Dobbelthoben mellem Cassiopeia og Perseus.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord\u00f8st et par timer efter solnedgang den 11. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Man kan begynde at se efter Perseiderne, s\u00e5 snart der bliver m\u00f8rkt nok, dvs. ved 22-tiden, selv om der normalt er st\u00f8rst aktivitet efter midnat. Tidligt p\u00e5 aftenen befinder radianten sig lavt over horisonten i nord\u00f8stlig retning. Efterh\u00e5nden som natten g\u00e5r, f\u00f8lger den him-lens bev\u00e6gelse, og n\u00e5r daggryet begynder, st\u00e5r den t\u00e6t p\u00e5 zenith i syd\u00f8stlig retning. P\u00e5 dette tidspunkt er Tyren med Plejaderne for l\u00e6ngst st\u00e5et op, og den \u00f8verste del af Orion med den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze begynder s\u00e5 sm\u00e5t at vise sig over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st og syd den 13. august kl. 04. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Saturn og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den tredje astronomiske begivenhed, som er v\u00e6rd at holde \u00f8je med i denne m\u00e5ned, involverer igen Solen og M\u00e5nen, og denne gang spiller Jorden en vigtig rolle. To uger efter en solform\u00f8rkelse forekommer der ofte en m\u00e5neform\u00f8rkelse. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet denne gang. I mods\u00e6tning til solform\u00f8rkelsen bliver m\u00e5neform\u00f8rkelsen om morgenen den 28. august ikke total noget steds p\u00e5 Jorden, men det er dog meget t\u00e6t p\u00e5, idet M\u00e5nen under maksimum vil v\u00e6re 96% d\u00e6kket af Jordens skygge.<\/span><\/p>\n

Form\u00f8rkelsen er synlig fra Nord- og Sydamerika, Afrika og den vestlige del af Europa. Med andre ord kan m\u00e5neform\u00f8rkelsen ses fra Danmark. Vi n\u00e5r lige at f\u00e5 den maksimale fase med, inden M\u00e5nen g\u00e5r ned, og den orange\/r\u00f8de farve er udpr\u00e6get. M\u00e5nen st\u00e5r imidlertid meget lavt og har antaget den s\u00e6dvanlige r\u00f8dlige nuance, som Solen og M\u00e5nen har ved op- og nedgang, og desuden opst\u00e5r der en del absorption s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten, s\u00e5 M\u00e5nen vil v\u00e6re meget svag. Derudover st\u00e5r Solen op kl. 06:16, s\u00e5 himlen er ikke l\u00e6ngere m\u00f8rk under den sidste del af m\u00e5neform\u00f8rkelsesforl\u00f8bet. N\u00e6ste m\u00e5neform\u00f8rkelse synlig fra Danmark er f\u00f8rst om 2\u00bd \u00e5r, n\u00e6rmere bestemt tidligt om aftenen den 31. december 2028, s\u00e5 udnyt muligheden den 28. august.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5neform\u00f8rkelsens forl\u00f8b i Odense den 28. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"M\u00e5neform\u00f8rkelsens forl\u00f8b i Odense.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Jo h\u00f8jere mod nord i Danmark, man befinder sig, jo l\u00e6ngere varer de lyse n\u00e6tter. Uanset hvad bem\u00e6rker man, at der igen bliver m\u00f8rkt om natten, selv om der i praksis naturligvis ligesom ved de lyse n\u00e6tters begyndelse en vis overgangsperiode, hvor der kun er m\u00f8rkt omkring midnat. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>. <\/span><\/p>\n

\"\"Den danske nattehimmel ved astronomisk midnat midt i august.<\/p>\n

<\/span>\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat (i Odense kl. 01:23) midt i august. Store Bj\u00f8rns kontur er fremh\u00e6vet med gule forbindelseslinjer mellem de svagere stjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nordvest. Som det er de fleste bekendt, er Karlsvog-nen ikke et officielt stjernebillede, idet de syv stjerner er en del af Store Bj\u00f8rn. Bortset fra Karlsvognens syv stjerner er Store Bj\u00f8rns \u00f8vrige stjerner forholdsvis lyssvage, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at overskue det store stjernebillede, som for \u00f8vrigt er himlens 3. st\u00f8rste, som kun er overg\u00e5et af S\u00f8slangen og Jomfruen. Netop her i sensommeren og i de f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5neder vender Store Bj\u00f8rn \u201drigtigt\u201d, og p\u00e5 en m\u00f8rk nat kan man se, hvor-dan bj\u00f8rnen synes at g\u00e5 langs nordhorisonten. Det er formodentlig netop dette, som gjorde, at ogs\u00e5 indianerne i Nordamerika opfattede stjernerne som en bj\u00f8rn. I deres myter blev bj\u00f8rnen forfulgt af syv j\u00e6gere gennem hele sommeren, indtil det lykkedes dem at fange den om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Den orange Arcturus i Bootes st\u00e5r lavt over horisonten mod vest, medens Capella i Kus-ken st\u00e5r p\u00e5 \u00f8sthimlen p\u00e5 den modsatte side af Karlsvognen. Arcturus findes ved at for-l\u00e6nge \u2019vognstangens bue\u2019 og Capella ved at forl\u00e6nge linjen mellem de to \u00f8verste stjerner i \u2019vognkasssen\u2019. L\u00e6ngere mod \u00f8st er Tyren med den \u00e5bne stjernehob Plejaderne p\u00e5 vej op over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i august. Saturn er ikke med p\u00e5 kortet. Den befinder sig midt i Fiskene. Se omtalen senere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig ved midnat fra den sydvestlige til den nord\u00f8stlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. Medmindre man bor i meget m\u00f8rke omgivelser langt fra beboede omr\u00e5der, bliver M\u00e6lkevejen f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Sommertrekanten med den klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle langs Svanens l\u00e6ngdeakse. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter gennem Cassiopeia og Perseus og forsvinder efterh\u00e5nden ud af syne i Kusken, som ligger t\u00e6t p\u00e5 den nord\u00f8stlige horisont.<\/span><\/p>\n

\"\"Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, de sm\u00e5 stjernebilleder omkring Sommertrekanten er nemmest at se. Her har is\u00e6r Delfinen og Pilen et tydeligt omrids, medens R\u00e6ven og F\u00f8llet er mere diffuse.<\/strong><\/h5>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tter omkring nym\u00e5ne giver god mulighed for at finde en forholdsvis svag og up\u00e5agtet stjerne i Svanen. I historisk perspektiv er den ganske vist ikke up\u00e5agtet, for den spillede hovedrollen i bestemmelse af afstanden til stjernerne. Det drejer sig om 61 Cygni, som er en dobbeltstjerne, hvor den ene komponent har mag. 5,2 og den anden mag. 6. Adskillelsen mellem komponenterne p\u00e5 31\u201d er s\u00e5 stor, at den kan opl\u00f8ses selv med et lille teleskop. I 1792 bem\u00e6rkede den italienske astronom Giuseppe Piazzi, at 61 Cygni har en meget stor egenbev\u00e6gelse. I forhold til baggrundsstjernerne flytter 61 Cygni sig over 5″ om \u00e5ret, og man konkluderede derfor, at afstanden til den m\u00e5tte v\u00e6re forholdsvis lille.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt havde astronomerne for l\u00e6ngst forkastet Ptolem\u00e6us’ verdenssystem med Jorden i midten af Universet. Det var afl\u00f8st af det Copernikanske verdenssystem med Solen i midten af Solsystemet og med planeterne i kredsl\u00f8b om Solen. Jordens bev\u00e6gelse omkring Solen forsynede dem derfor med en meget lang basislinie til m\u00e5ling af afstanden til stjernerne. Selvom Tycho Brahe havde udf\u00f8rt et omfattende arbejde i slutningen af 1500-tallet, lykkedes det aldrig for ham at opn\u00e5 den forn\u00f8dne pr\u00e6cision. Det var f\u00f8rst efter kikkertens opfindelse i 1608, astronomerne fik de n\u00f8dvendige instrumenter til r\u00e5dighed. Det blev til mange fors\u00f8g, men den f\u00f8rste, der virkelig gav sig i kast med opgaven, var James Bradley i 1728.<\/span><\/p>\n

Pr\u00f8v at se p\u00e5 en finger i arml\u00e6ngdes afstand med det ene \u00f8je og l\u00e6g m\u00e6rke til, hvor den synes at v\u00e6re i forhold til baggrunden. Brug nu det andet \u00f8je, og fingeren synes at flytte sig i forhold til baggrunden. Den vinkel, fingeren synes at flytte sig, er et m\u00e5l for parallaksen. Kendes vinklen og afstanden mellem \u00f8jnene, kan afstanden beregnes.<\/span><\/p>\n

\"\"Triangulering<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Det er denne metode, landm\u00e5lerne bruger i noget st\u00f8rre m\u00e5lestok, og som blev benyttet i endnu st\u00f8rre m\u00e5lestok til bestemmelse af de f\u00f8rste planetafstande, hvor man brugte Jordens diameter som basislinje. I 1700-tallet kendte astronomerne s\u00e5ledes Solsystemets dimensioner og kunne benytte Jordbanens diameter p\u00e5 300 millioner kilometer som basislinie til m\u00e5ling af afstanden til stjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Princippet i afstandsm\u00e5ling til stjernerne. Den orange stjerne er t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end de fjerne baggrundsstjerner, hvilket betyder, at den synes at flytte sig i forhold hertil i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bradley anvendte et s\u00e6rligt instrument, et zenithteleskop, som kun pegede lodret opad. Han m\u00e5lte positionen for stjernen \u03b3 Draconis, som fra London netop passerer zenith. Bradley fandt da ogs\u00e5, at stjernen i l\u00f8bet af et \u00e5r tilsyneladende flyttede sig, men bev\u00e6gelsen var for stor til at kunne v\u00e6re dens parallakse, og da kontrolm\u00e5ling p\u00e5 andre stjerner viste den samme bev\u00e6gelse, m\u00e5tte der v\u00e6re andre \u00e5rsager. Det, Bradley havde fundet, var aberrationen, som skyldes, at Jorden i sin bev\u00e6gelse omkring Solen hele tiden skifter bev\u00e6gelsesretning i forhold til det indkomne lys.<\/span><\/p>\n

De f\u00f8lgende hundrede \u00e5r forbedredes instrumenterne efterh\u00e5nden, og i 1830’erne var tre astronomer uafh\u00e6ngigt af hinanden i gang med sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det var Friedrich Bessel, som var direkt\u00f8r for observatoriet i K\u00f6nigsberg, F.G.W. Struve, der arbejdede i Dorpat, og Thomas Henderson fra Kap Det Gode H\u00e5b i Sydafrika.<\/span><\/p>\n

Besssel bestemte sig for 61 Cygni p\u00e5 grund af den store egenbev\u00e6gelse. Han begyndte at m\u00e5le i 1837, og allerede et \u00e5r senere kunne han meddele, at 61 Cygni havde en parallakse p\u00e5 0,3″, hvilket gav en afstand p\u00e5 lidt under 11 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Strengt taget blev Bessels m\u00e5linger udf\u00f8rt senere end Hendersons fra Sydafrika. Hender-son havde valgt \u03b1 Centauri og udf\u00f8rte sine m\u00e5linger, medens han var udstationeret p\u00e5 Kap Det Gode H\u00e5b. Henderson blev syg og fik ikke sine beregninger udf\u00f8rt, f\u00f8r han var vendt tilbage til England. \u03b1 Centauri viste sig at v\u00e6re n\u00e6rmere en 61 Cygni, ja faktisk er det (bortset fra Proxima Centauri) den n\u00e6rmeste stjerne med en afstand p\u00e5 kun 4,3 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Struve havde haft det h\u00e5rdeste arbejde, idet han havde valgt Vega i Lyren. Vega er 26 lys\u00e5r borte, s\u00e5 parallaksen er meget mindre. Det er da heller ikke overraskende, at Struves resultater var mindre n\u00f8jagtige.<\/span><\/p>\n

\"\"61 Cygni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus begynder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,4. Inden udgangen af august er lysstyrken steget til mag. \u00f74,6. Desv\u00e6rre bliver den h\u00f8jere lystyrke ikke omvekslet til bedre synlighed, for Venus\u2019 optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen lakker mod enden i august, hvilket er lidt paradoksalt, fordi st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 46\u00b0 er den 14. august. Venus befin-der sig imidlertid i Jomfruen og dermed lavere p\u00e5 Ekliptika end Solen, hvilket betyder, at planeten st\u00e5r lavt efter solnedgang og forsvinder under horisonten kort tid efter.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang hver tredje dag i august. Et tr\u00e6 eller en lille bakke i horisonten er nok til at skjule Venus i den sidste uges tid af august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. august g\u00e5r Venus ned 1 time og 10 minutter efter Solen, og den 31. er det blot 45 minutter efter Solen. Set gennem et teleskop \u00e6ndrer Venus markant udseende i l\u00f8bet af august. Den 1. har planeten en udstr\u00e6kning p\u00e5 21\u201d og er 55% belyst. Den sidste aften i august er udstr\u00e6kningen vokset til 30\u201d, og 39% af dens skive er belyst.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 21\u201d den 1. august og 30\u201d den 31. august<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

I den mellemliggende tid har Venus passeret den s\u00e5kaldte dikotomi. Udtrykket dikotomi stammer fra gr\u00e6sk dikhotomia, som betyder \u2019at dele en helhed i pr\u00e6cis to ens dele, som ikke overlapper hinanden\u2019. Venus\u2019 dikotomi henviser s\u00e5ledes til det tidspunkt, hvor Venus er pr\u00e6cist halvt belyst set fra Jorden. Det n\u00f8jagtige tidspunkt kan naturligvis beregnes, og er den 12. august kl. 21:44 CEST (Centraleurop\u00e6isk sommertid og dermed ogs\u00e5 tidspunk-tet i Danmark).<\/span><\/p>\n

I praksis er tidspunktet imidlertid umuligt at afg\u00f8re visuelt helt pr\u00e6cis, hvilket astronomen Johann Schr\u00f6ter gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 i 1793. Denne anomali kaldes Schr\u00f6ter-effekten og viser sig ved, at Venus’ dikotomi ikke indtr\u00e6ffer p\u00e5 det beregnede tidspunkt. Ved 50% belysning forventes overgangen mellem lys og skygge p\u00e5 Venus at fremst\u00e5 som en fuldst\u00e6ndig lige linje, men p\u00e5 grund af Schr\u00f6ter-effekten er terminatoren svagt konkav. Den observerede fase kan afvige fra de teoretiske beregninger med adskillige dage. For \u00f8stlige elongationer (Venus p\u00e5 aftenhimlen) ses halvfasen tidligere, og for vestlige elongationer (Venus p\u00e5 morgenhimlen) ses den senere. Astronomerne anser \u00e5rsagen som spredning af sollys i Venus’ \u00f8vre atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

\"\"Den 15. og 16. august st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne t\u00e6t p\u00e5 Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den n\u00e6stklareste planet er Jupiter. Jupiter var i konjunktion med Solen den 29. juli og kan ikke ses i begyndelsen af august. Hvis man bliver ude hele natten mellem den 12. og 13. for at iagttage Perseiderne, er der en lille mulighed for at finde Jupiter meget lavt p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st i det tidlige daggry. Den 13. st\u00e5r Jupiter op kl. 04:41, hvilket er godt en time f\u00f8r Solen. Omkring kl. 05 er Jupiter kommet s\u00e5 h\u00f8jt op, at den ved en helt klar himmel burde kunne skimtes p\u00e5 den efterh\u00e5nden meget lyse morgenhimmel. Planetens lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,7 bliver imidlertid sv\u00e6kket<\/a><\/strong> p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde og vil ligge p\u00e5 omkring mag. 0,5. Hvis man kan se Jupiter, kan man ogs\u00e5 se Merkur, som st\u00e5r op n\u00e6sten \u00bd time f\u00f8r Jupiter. Merkur st\u00e5r h\u00f8jere end Jupiter, s\u00e5 dens lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,1 bliver kun sv\u00e6kket til omkring mag. 0,3. Merkur vil s\u00e5ledes faktisk v\u00e6re klarere end Jupiter. 2 dage senere, den 15. august, er afstanden mellem Jupiter og Merkur blot \u00be\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 13. august. Merkur er den \u00f8verste af de to planeter. Endnu h\u00f8jere oppe ses Castor og Pollux i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters tilsynekomst p\u00e5 morgenhimlen indvarsler dens tilstedev\u00e6relse p\u00e5 nattehimlen i den kommende s\u00e6son. Jupiter kommer i opposition den 11. februar 2027 og vil s\u00e5ledes v\u00e6re oppe det meste af natten i vinterm\u00e5nederne. I august og september befinder Jupiter sig Krebsen, hvorefter den bev\u00e6ger sig ind i L\u00f8ven, hvor oppositionssl\u00f8jfen p\u00e5begyndes den 13. december. Den retrograde bev\u00e6gelse f\u00f8rer ganske kortvarigt Jupiter tilbage til Krebsen, inden den retrograde bev\u00e6gelse afl\u00f8ses af den normale prograde bev\u00e6gelse den 13. april 2027.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bane gennem Krebsen og L\u00f8ven fra 1. august 2026 til 1. august 2027. Den skr\u00e5 linje under Jupiter er Ekliptika og den lodrette linje er gr\u00e6nsen mellem Krebsen og L\u00f8ven.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn og Neptun st\u00e5r op l\u00e6nge f\u00f8r Jupiter, for de to planeter befinder sig i Fiskene. Ringplaneten er nem at finde, medens det er v\u00e6sentligt sv\u00e6rere for Neptuns vedkommende. <\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Neptun i Fiskene midt i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med Neptuns retrograde bev\u00e6gelse p\u00e5 godt \u00bd\u00b0 i august vist som den lille bl\u00e5 streg. Det er et forholdsvist stjernetomt omr\u00e5de i Fiskene. De nummererede stjerner har lysstyrker p\u00e5 mellem mag. 4,2 og mag 6,2. Lysstyrkerne er anf\u00f8rt i parentesen. Neptuns lysstyrke er mag 7,8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun st\u00e5r op umiddelbart f\u00f8r kl. 23 den 1. august og to timer tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Undg\u00e5 dog de f\u00f8rste og sidste par n\u00e6tter i august, idet M\u00e5nen p\u00e5 disse tidspunkter passerer gennem Fiskene i n\u00e6rheden af Neptun. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 kan Neptun ikke ses med det blotte \u00f8je. En god prismekikkert er dog tilstr\u00e6kkelig. Gennem prismekikkerten ses Neptun som en svag stjerne, idet den kun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 2\u201d.<\/span><\/p>\n

Saturns lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 g\u00f8r den til det klareste objekt i Fiskene, idet dette stjernebilledes klareste stjerner er Eta p\u00e5 mag. 3.6, Gamma p\u00e5 mag. 3,7 og Alfa p\u00e5 mag. 3.8, og disse ligger i Fiskenes yderomr\u00e5de langt fra Saturn. (Se oversigtskortet over Fiskene).<\/span><\/p>\n

Saturns akse har en h\u00e6ldning p\u00e5 26,7\u00b0 i forhold til dens baneplan om Solen, hvilket er n\u00e6sten det samme som Jordens akseh\u00e6ldning p\u00e5 23,5\u00b0. I l\u00f8bet af de 29\u00bd \u00e5r, som Saturn bruger til en omkredsning af Solen, vil vi derfor her fra Jorden se dens ringe under skiftende vinkler. Da Jorden senest passerede gennem Saturns ringplan i marts 2025, forsvandt ringene praktisk talt ud af syne, idet deres tykkelse kun er nogle f\u00e5 kilometer. Gennem det meste af 2025 kunne de s\u00e5ledes kun ses som en meget tynd streg. Nu er der g\u00e5et 1\u00bd \u00e5r siden Jorden krydsede ringplanet, og Saturn begynder s\u00e5 sm\u00e5t at ligne sig selv igen. I august 2026 ses ringene under en vinkel p\u00e5 omkring 9\u00b0, og det er Saturns sydlige halvkugle, som vender ned mod Jorden. H\u00e6ldningsvinklen \u00f8ges i de kommende \u00e5r, indtil de n\u00e5r den maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0 i 2032. Herefter lukker ringene sig igen langsomt indtil n\u00e6ste ringplankrydsning i oktober 2038.<\/span><\/p>\n

Saturn har 274 kendte m\u00e5ner, hvoraf en h\u00e5ndfuld kan ses med et forholdsvist beskedent teleskop. Den klareste er Titan p\u00e5 mag. 8\u00bd. Den bruger 16 d\u00f8gn til en tur omkring Saturn og st\u00e5r l\u00e6ngst til venstre for Saturn den 1. og 17. august og l\u00e6ngst til h\u00f8jre den 9. og 26. august. Midtvejs mellem disse dato\u2019er passerer Titan enten over eller under Saturn. De \u00f8vrige m\u00e5ners position kan f\u00f8lges fra time til time p\u00e5 denne side<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Titan den 17. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus st\u00e5r tidligt op – dog ikke med h\u00f8nsene men sammen med et andet husdyr. Uranus ligger midtvejs mellem Plejaderne og Hyaderne i Tyren, og i begyndelsen af august st\u00e5r den op kl. 0:30 og sidste p\u00e5 m\u00e5neden kl. 22:30. Lysstyrken p\u00e5 mag. 5,7 betyder, at den kun kan ses med det blotte \u00f8je under ekstremt gode observationsforhold. Med en prismekikkert er det dog ikke et problem. Kun med et teleskop er det muligt at skelne dens skive p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af august. Bev\u00e6gelsen er prograd, dvs. mod \u00f8st (mod venstre) i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tyren er is\u00e6r kendt pga. Plejaderne og Hyaderne men ogs\u00e5 i lige s\u00e5 h\u00f8j grad for Tyrens R\u00f8de \u00d8je, den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran, som ligger i Hyaderne uden dog at tilh\u00f8re stjerne-hoben. I begyndelsen af august er der to r\u00f8de stjerner i Tyren. Den ene er naturligvis Aldebaran, og den anden er planeten Mars, som st\u00e5r midt mellem Tyrens horn. Mars har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1.3, hvilket er en del svagere end Aldebarans mag. 0,9. Mars bev\u00e6ger sig hurtigt og krydser gr\u00e6nsen til Tvillingerne den 12. august.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars bane i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mellem den 14. og 16. passerer Mars mindre 1\u00b0 under den \u00e5bne stjernehob M 35. Mars ligger i \u00f8jeblikket p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden, s\u00e5 afstanden til den er 288 millioner kilometer, hvilket tydeligt ses af dens lille st\u00f8rrelse p\u00e5 blot 5\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og M 35. Afstanden mellem de vandrette linjer er \u00bc\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under omtalen af Jupiter blev det n\u00e6vnt, at Jupiter og Merkur – Solsystemets st\u00f8rste og mindste planet \u2013 passerer t\u00e6t forbi hinanden p\u00e5 morgenhimlen den 15. august. Merkur er synlig fra m\u00e5nedens begyndelse, hvor den har den st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen p\u00e5 19\u00b0, og st\u00e5r op 1\u00bd time f\u00f8r Solen. Da Ekliptika samtidig har en forholdsvis stejl vinkel mod horisonten, n\u00e5r Merkur at komme h\u00f8jt op over horisonten, inden daggryet bliver alt for fremskreden. St\u00f8rste ulempe er, at Merkurs lysstyrke kun er mag. 0,4 de f\u00f8rste par mor-gener i august, men som det altid er tilf\u00e6ldet, stiger lysstyrken de kommende morgener, s\u00e5 selv om Merkur kommer til at st\u00e5 lavere, bliver det kompenseret af den h\u00f8jere lysstyrke. Den 19. st\u00e5r Merkur op tre kvarter f\u00f8r Solen og har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur 1. \u2013 19. august. De f\u00f8rste par morgener \u00f8ges h\u00f8jden, hvorefter Merkurs bane sl\u00e5r en knude p\u00e5 sig selv og hurtigt n\u00e6rmer sig horisonten. Jupiter er ikke med p\u00e5 skitsen. Den befinder sig i samme retning, og indtil den 15. st\u00e5r den lavere end Merkur og derefter h\u00f8jere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase:\u00a0<\/strong>https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5587\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2026 I denne m\u00e5ned forekommer tre astronomiske begivenheder, som er v\u00e6rd at holde \u00f8je med. Der forekommer naturligvis mange flere, for med de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af m\u00e5neden vender nattem\u00f8rket tilbage, og da dagsl\u00e6ngden samtidig … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3764","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3764","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3764"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3764\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3796,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3764\/revisions\/3796"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3764"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}