{"id":3798,"date":"2026-07-28T12:55:59","date_gmt":"2026-07-28T11:55:59","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3798"},"modified":"2026-07-28T12:55:59","modified_gmt":"2026-07-28T11:55:59","slug":"stjernehimlen-i-september-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3798","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

If\u00f8lge den traditionelle inddeling af \u00e5ret i fire \u00e5rstider p\u00e5 vore breddegrader er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Set med astronomiske briller begynder efter\u00e5ret dog f\u00f8rst ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, dvs. det tidspunkt hvor Solen st\u00e5r lodret over Jordens \u00e6kvator. Siden for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn har Solen befundet sig nord for himlens \u00e6kvator (som er en projektion p\u00e5 stjernehimlen af Jordens \u00e6kvator), men den 23. september krydser den \u00e6kvator for sydg\u00e5ende, og da for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn faldt den 20. marts, kan man hurtigt regne ud, at \u00e5rstiderne ikke er lige lange. Der er 187 dage fra 20. marts til 23. september og kun 178 dage fra 23. september til 20 marts.<\/span><\/p>\n

Jorden bruger som bekendt \u00e9t \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, men da dens bane er ellipseformet, bev\u00e6ger den sig ikke med konstant hastighed. Den bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, og som banen er i \u00f8jeblikket, er afstanden st\u00f8rst i begyndelsen af juli og mindst i begyndelsen af januar. Jorden bruger derfor l\u00e6ngere tid om at bev\u00e6ge sig fra for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn end fra efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5 den nordlige halvkugle er sommerhalv\u00e5ret som n\u00e6vnt over en uge l\u00e6ngere end vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens bane om Solen i 2026. Ellipseformen er st\u00e6rkt overdrevet<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Med septembers komme er det tydeligt, at sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og at dagene er blevet kortere. Den 1. september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, idet Solen den 1. september st\u00e5r op kl. 06:24 og g\u00e5r ned kl. 20:12, hvilket giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 13 timer og 48 minutter. Bem\u00e6rk at tiderne g\u00e6lder for Odense. N\u00e5r vi n\u00e5r slutningen af m\u00e5neden, er det modsat. Den 30. september er Solen kun oppe i 11 timer og 38 minutter. Den st\u00e5r op kl. 07:19 og g\u00e5r ned kl. 18:57. I mellemtiden har vi passeret efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, hvor Solen if\u00f8lge gammel l\u00e6rdom st\u00e5r op kl. 6 om morgenen og g\u00e5r ned kl. 18 om aftenen, s\u00e5 tidspunkterne ser umiddelbart forkerte ud. Der er imidlertid fortsat sommertid<\/a><\/strong> i september, s\u00e5 det borgerlige ur er \u00e9n time foran det astronomiske.<\/span><\/p>\n

Hvis man g\u00e5r ud tre kvarter efter solnedgang, dvs. n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> nogenlunde er overst\u00e5et, vil man bem\u00e6rke, at stjernerne<\/a><\/strong> stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, n\u00e5r de begynder at dukke frem. Under normale omst\u00e6ndigheder st\u00e5r stjernerne omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere end aftenen i forvejen. Det er naturligvis ikke stjernerne, som bev\u00e6ger sig, men \u00e5rsagen er Jordens kredsl\u00f8b omkring Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager den en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til ~1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Her i den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned g\u00e5r Solen ned 2-3 minutter tidligere hver aften. Man skal derfor g\u00e5 udenfor tidligere end aftenen i forvejen, og den tidligere solnedgang udligner n\u00e6sten stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang henholdsvis 1. september og 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et interessant f\u00e6nomen i september er fuldm\u00e5nen, den s\u00e5kaldte H\u00f8stm\u00e5ne<\/em>. M\u00e5nen ser dog ikke anderledes ud i september end i andre m\u00e5neder, men dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er anderledes. M\u00e5nen bruger ca. 4 uger til en omkredsning af Jorden, og p\u00e5 grund af dens \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse st\u00e5r den gennemsnitlig op 50 minutter senere hver dag. Men gennemsnitlig betyder, at der er store variationer i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Om efter\u00e5ret ligger Ekliptika n\u00e6sten vandret mod horisonten om aftenen. N\u00e5r det er fuldm\u00e5ne, st\u00e5r M\u00e5nen (naturligvis) op ved solnedgang, og i dagene efter er opgangstidspunktet kun forskudt nogle f\u00e5 minutter. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. F\u00f8r selvbinderens og mejet\u00e6rskerens opfindelse faldt h\u00f8sten som regel f\u00f8rst i september, og da bonden kun havde en le eller et segl, kunne han knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. H\u00f8stm\u00e5nen<\/a><\/strong> lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod h\u00f8stfolkene<\/a><\/strong> at forts\u00e6tte arbejdet lang tid efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

I 2026 er der fuldm\u00e5ne den 26. september, og tabellen herunder viser M\u00e5nens opgangstidspunkt i dagene f\u00f8r og efter. Under normale omst\u00e6ndigheder ville der have v\u00e6ret omkring 5 timers forskel p\u00e5 opgangstidspunktet i det p\u00e5g\u00e6ldende tidsrum. S\u00e5fremt fuldm\u00e5nen falder endnu t\u00e6ttere p\u00e5 j\u00e6vnd\u00f8gn, er virkningen st\u00f8rre, og en yderligere forst\u00e6rkning opst\u00e5r periodevis, dels fordi M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5,1\u00b0 i forhold til Ekliptika, og dels fordi dens knudepunkter foretager en tur hele vejen rundt p\u00e5 18,6 \u00e5r. To gange i denne periode vil dens bane derfor ligge endnu mere vandret i forhold til horisonten end p\u00e5 de \u00f8vrige tidspunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"F<\/span><\/strong>uldm\u00e5nen den 26. september. Bem\u00e6rk at M\u00e5nen st\u00e5r op f\u00f8r solnedgang, hvilket skyldes, at M\u00e5nen ligger h\u00f8jere end Ekliptika. M\u00e5nen n\u00e5r s\u00e5ledes at afl\u00f8se Solen, f\u00f8r denne g\u00e5r ned. Dette ville bonden have haft god nytte af, hvis kornmarken fortsat blev mejet med h\u00e5ndkra<\/span><\/strong>ft.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod nord ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ansigtet i nordlig retning, fanges blikket f\u00f8rst og fremmest af de syv klare stjerner, som danner den karakteristiske figur, der p\u00e5 vore breddegrader g\u00e5r under navnet Karlsvognen. Karlsvognen er imidlertid ikke et \u2019rigtigt\u2019 stjernebillede, idet den er en del af Store Bj\u00f8rn. Dette navn antyder, at der ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re en Lille Bj\u00f8rn, og dette er ganske korrekt, idet Nordstjernen, der som bekendt findes ved at tr\u00e6kke en linje gennem de to bagerste stjerner i Karlsvognen, sidder i halespidsen af Lille Bj\u00f8rn. Lidt vanskeligere er det at finde Dragen, hvis hale begynder midt mellem Store og Lille Bj\u00f8rn. Herfra vrider uhyret sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og ender med hovedet i n\u00e6rheden af Herkules. I mytologien blev Herkules Dragens overmand, og p\u00e5 gamle stjernekort er han afbildet med den ene fod p\u00e5 den slagne drages hoved.<\/span><\/p>\n

En anden klar stjerne i omr\u00e5det er Arcturus i Bootes \u2013 eller Bj\u00f8rnevogteren, som stjernebilledet kaldes p\u00e5 dansk. Arcturus findes ved at f\u00f8lge buen p\u00e5 Karlsvognens vognstang. Arcturus g\u00e5r ned inden midnat, og omkring samme tidspunkt kan man s\u00e5 sm\u00e5t begynde at se vinterstjernebilledet Tvillingerne. Den f\u00f8rste stjerne, som bliver synlig i Tvillingerne, er Castor, som har en s\u00e5 h\u00f8j deklination, at den kun befinder sig under nordhorisonten i nogle f\u00e5 timer. Ligeledes bliver vinterstjernebilledet Tyren med hovedstjernen Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) synlig p\u00e5 \u00f8sthimlen l\u00e6nge inden midnat.<\/span><\/p>\n

Mod nord\u00f8st ses den cirkumpolare Capella i Kusken, medens Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda st\u00e5r i Zenith.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd\u00f8st. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika.<\/span><\/p>\n

Stenbukkens og Vandmandens stjerner er forholdsvis svage, og Vandmanden genkendes bedst p\u00e5 fire stjerner, som danner en figur, der minder om Mercedes\u2019 logo. Figuren kaldes Vandkrukken, og p\u00e5 gamle stjernekort l\u00f8ber der vand ned i munden p\u00e5 Fomalhaut, som er den klareste stjerne i Sydlige Fisk.<\/span><\/p>\n

Det tredje af de n\u00e6vnte stjernebillede er Fiskene, hvis tydeligst genkendelige m\u00f8nster udg\u00f8res af den vestligste af fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Resten af stjernebilledet best\u00e5r af en r\u00e6kke stjerner, der symboliserer den snor, som i mytologien er bundet til fiskenes haler og forhindrer, at de bliver v\u00e6k for hinanden. Fiskene ser lidt anderledes ud i \u00e5r, fordi planeten Saturn befinder sig i dette omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

Sommertrekanten mellem Svanen og \u00d8rnen er hjemsted for en r\u00e6kke sm\u00e5 stjernebilleder og adskillige interessante objekter. En af historiens bedst kendte pile er den, som Wilhelm Tell afsk\u00f8d i 1307 mod et \u00e6ble placeret p\u00e5 sin s\u00f8ns hoved. Der er dog tale om en myte, og den pil, vi kan finde p\u00e5 himlen, stammer ogs\u00e5 fra en myte. If\u00f8lge en af de gr\u00e6ske myter afsk\u00f8d Herakles (Herkules) pilen for at dr\u00e6be \u00d8rnen, som Zeus havde sendt til Jorden for at straffe Prometheus som geng\u00e6ldelse for at have stj\u00e5let ilden fra guderne. Andre gr\u00e6ske sagn till\u00e6gger Skytten, Kentauren eller endda Cupido \u00e6ren som afsender af Pilen.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pilen er dannet af fem svage stjerner midtvejs mellem Altair og Deneb langs den \u00f8stvendte side af Sommertrekanten. Det lille stjernebillede kan lige netop v\u00e6re indenfor synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert, hvilket giver mulighed for at sammenligne stjernernes lysstyrker og farver. To af stjernerne langs Pilens skaft, \u03b4 og \u03b3, er r\u00f8de k\u00e6mper, medens pilespidsen \u03b5 er en orange k\u00e6mpe. De to stjerner, som repr\u00e6senterer fjerene i Pilen, \u03b1 og \u03b2, er gule k\u00e6mper. Hvis man indstiller kikkerten en lille smule ude af focus, bliver lyset spredt ganske let ud, s\u00e5 farverne tydeligere tr\u00e6der frem. Pilen kan ogs\u00e5 byde p\u00e5 en stjernehob mellem \u03b4 og \u03b3. Den \u00e5bne stjernehob M71 kan med en lysstyrke p\u00e5 omkring mag. 9 v\u00e6re vanskelig at se, med mindre himlen er helt m\u00f8rk.<\/span><\/p>\n

Pilen viser vej til to interessante objekter, der befinder sig i det svage nabostjernebillede R\u00e6ven, der blev \u2019opfundet\u2019 i 1687 af den polske astronom Johannes Hevelius, der fremstillede det som en r\u00e6v, Vulpecula, der b\u00e6rer en g\u00e5s i gabet. R\u00e6ven er en lille uanseelig konstellation og best\u00e5r af meget svage stjerner, som ikke danner et tydeligt m\u00f8nster, men stjernebilledet kom dog i astronomernes fokus og n\u00e5ede nyhedsspalterne i 1967, da den unge engelske astronomistuderende Jocelyn Bell opdagede den f\u00f8rste pulsar i netop dette stjernebillede. R\u00e6ven har et areal, der g\u00f8r den til nr. 55 i st\u00f8rrelse af de i alt 88 stjernebilleder, og den har kun \u00e9t Messierobjekt, M27 eller H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen.<\/span><\/p>\n

\"\"Pilen som vejviser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring et kikkertsynsfelt nord for pilespidsen, eta, ses M27 som en firkantet sl\u00f8ret plet. Det er den f\u00f8rst fundne planetariske t\u00e5ge, og p\u00e5 fotografier minder den netop om en h\u00e5ndv\u00e6gt, eller m\u00e5ske om det afgnavede \u00e6bleskrog fra Wilhelm Tells ber\u00f8mte \u00e6ble. Eftersom R\u00e6ven befinder sig i et af M\u00e6lkevejens stjernerige omr\u00e5der, ses H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen omgivet af s\u00e5 mange stjerner, at den n\u00e6sten forekommer at v\u00e6re tredimensionel.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Normalt er der ingen problemer med at finde H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen, fordi den har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 7,4 og samtidig er forholdsvis stor i udstr\u00e6kning. Den m\u00e5ler 8′ \u00d7 6′, hvilket er omkring \u00bc af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

M27 tilh\u00f8rer en s\u00e6rlig gruppe objekter kaldet planetariske t\u00e5ger. Dette navn kan synes misvisende, idet de intet har med planeter eller planetdannelse at g\u00f8re. Navnet stammer fra William Herschel, der som bekendt opdagede Uranus den 13. marts 1781. Denne opdagelse skaffede ham straks ber\u00f8mmelse, og den efterf\u00f8lgende velstand bet\u00f8d, at han kunne bruge al sin tid p\u00e5 at konstruere teleskoper og observere nattehimlen. I sin beskrivelse af M27 noterede han, at dens gr\u00f8nne farve og runde form mindede om Uranus ved dens opdagelse. Han indf\u00f8rte derfor ben\u00e6vnelsen planetarisk t\u00e5ge for disse objekter.<\/span><\/p>\n

Ved afslutningen af sin livscyklus vil en stjerne med masse omtrent som Solens svulme op til en r\u00f8d k\u00e6mpe mange gange den oprindelige diameter. Herefter begynder den endelige og afsluttende fase, hvor der dannes kulstof og ilt i stjernens centrum, hvorefter dens energikilde oph\u00f8rer med at tilf\u00f8re nyt br\u00e6ndstof, og stjernen vil falde sammen. Efter kort tid bliver kollapset efterfulgt af et udadrettet tilbageslag, som kaster op mod halvdelen af stjernens oprindelige masse ud i det omgivende rum. Det er denne proces, som danner en planetarisk t\u00e5ge med resterne af stjernen som en hvid dv\u00e6rg i centrum af den udkastede gasskal. Om 5-6 milliarder \u00e5r vil Solen gennemg\u00e5 samme fase som stjernen, der skabte M27, og den vil p\u00e5 lignende vis ende som en hvid dv\u00e6rg.<\/span><\/p>\n

Det andet interessante objekt i R\u00e6ven er The Coathanger, dvs. B\u00f8jlen, der ogs\u00e5 er kendt som Brocchi’s Cluster og mere formelt som Collinder 399. B\u00f8jlen ligger p\u00e5 forbindelses-linjen mellem Vega og Altair. Fra Pilens fjer, a og b, skal man ca. et kikkertsynsfelt opad og til h\u00f8jre. B\u00f8jlen kan ses med det blotte \u00f8je men g\u00f8r sig bedst gennem en prismekikkert, og det er et overraskende syn, n\u00e5r man f\u00e5r den i synsfeltet. Seks stjerner ligger i en n\u00e6sten lige r\u00e6kke, og under dem er fire andre i en halvcirkel, som minder om krogen p\u00e5 b\u00f8jlen. Udseendet svarer s\u00e5ledes ganske godt til det uofficielle navn p\u00e5 denne lille samling stjerner, som allerede blev omtalt af den persiske astronom Al Sufi i 964, og tre af stjernerne har endda senere f\u00e5et Flamsteed numre. Der er dog ikke tale om en stjernehob men en r\u00e6kke stjerner, som tilf\u00e6ldigvis ses i samme retning.<\/span><\/p>\n

\"\"The Coathanger<\/span><\/strong><\/h5>\n

Svanen er det ene af de tre stjernebilleder, hvor hovedstjernerne udg\u00f8r Sommertrekanten. De fleste stjernebilleder har kun ringe lighed med den figur, de er opkaldet efter. En af undtagelserne herfra er Svanen. Ikke alene har den en form som en fugl med udstrakte vinger – den ligner faktisk specifikt en svane. Svanen flyver h\u00f8jt over hovedet sommeren, men alligevel f\u00e5r den ikke altid den opm\u00e6rksomhed, den fortjener, fordi himlen ikke er lige s\u00e5 m\u00f8rk som om vinteren, hvor Tyren, Orion, Cassiopeia, Tvillingerne og de \u00f8vrige vinterstjernebilleder er velkendte. Svanen kan imidlertid ogs\u00e5 ses i efter\u00e5rsm\u00e5nederne.<\/span><\/p>\n

\"\"Svanen. Uranias Mirror.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Deneb – Alfa (\u03b1) Cygni \u2013 sidder i spidsen af Svanens hale og er en af den nordlige halvkugles mest spektakul\u00e6re stjerner. Med en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 1,25 er det den 19. klareste stjerne p\u00e5 nattehimlen, men dette er langt fra sandheden om stjernen. Mange af himlens klareste stjerner har h\u00f8j lysstyrke p\u00e5 grund af deres n\u00e6rhed. T\u00e6nk f.eks. p\u00e5 Vega eller Sirius, som i kosmisk m\u00e5lestok er Solens nabostjerner, og de er i sig selv ikke s\u00e6rlig lysst\u00e6rke. Med Deneb forholder det sig anderledes. Afstanden kendes ikke pr\u00e6cis og angives til et sted mellem 1500 og 3000 lys\u00e5r. Den visuelle lysstyrke p\u00e5 mag. 1,25 skyldes, at Deneb er en bl\u00e5 superk\u00e6mpe, som udsender 50000 til 200.000 gange mere lys Solen.<\/span><\/p>\n

Albireo – Beta (\u03b2) Cygni sidder i den modsatte ende af Svanen og udg\u00f8r dens hoved. Albireo er trods ben\u00e6vnelsen b kun den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet, idet Gamma Cygni er klarere. Albireo har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3, og er en af himlens bedst kendte dobbeltstjerner. Parret best\u00e5r af en gul\/orange k\u00e6mpestjerne og en svagere, varm bl\u00e5 stjerne. Komponenternes afstand er 34\u201d, og den store farveforskel g\u00f8r Albireo til en af de mest kontrastrige dobbeltstjerner, som kan observeres med selv sm\u00e5 teleskoper.<\/span><\/p>\n

\"\"Albireo.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sadr – Gamma (\u03b3) Cygni – repr\u00e6senterer Svanens krop. Ligesom hos Deneb er afstanden til den meget stor, idet den er omkring 1800 lys\u00e5r. Den er dog en del svagere, idet lysstyrken er mag. 2,2. Imidlertid ligger den i en stor gas- og st\u00f8vsky, og den ville m\u00e5ske v\u00e6re en halv magnitude klarere, hvis t\u00e5gen ikke var der.<\/span><\/p>\n

Fawaris – Delta (\u03b4) Cygni – danner den ene af Svanens vinger. Det er en hurtigt roterende, meget varm B-klasse stjerne, og selvom den ikke er v\u00e6sentligt st\u00f8rre end Solen, har den alligevel en meget h\u00f8jere absolut lysstyrke. Der er ogs\u00e5 to mindre ledsagestjerner, s\u00e5 d er et tredobbelt system.<\/span><\/p>\n

Aljanah – Epsilon (\u03b5) Cygni \u2013 er Svanens anden vinge, og af de fem stjerner, der danner den grundl\u00e6ggende omrids af Svanen, er e den som ligger n\u00e6rmest. Afstanden til den er blot 73 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Der et utal af andre svagere stjerner i Svanen, for den ligger midt i M\u00e6lkevejen. Det betyder imidlertid ogs\u00e5, at en del af stjernerne er skjult bag store gas- og st\u00f8vskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man g\u00f8r sig lidt umage, kan man m\u00e5ske f\u00e5 \u00f8je Venus lige efter solnedgang. P\u00e5 trods af Venus\u2019 store lysstyrke skal man imidlertid se godt efter, for selv om vinkelafstanden mellem Venus og Solen den 1. september er 44\u00b0, befinder den lysst\u00e6rke planet sig meget lavt p\u00e5 himlen og g\u00e5r ned 35 minutter efter Solen. Se n\u00e6rmere omtale<\/a><\/strong> herom under stjernehimlen i august. For hver aften der g\u00e5r, st\u00e5r Venus lavere og lavere efter solnedgang, og det er kun den store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74\u00bd, som i det hele taget g\u00f8r den synlig s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen hertil er, at Venus n\u00e6rmer sig nedre konjunktion, hvilket dog f\u00f8rst er den 24. oktober. Venus er klarest<\/a><\/strong>, jo t\u00e6ttere den er p\u00e5 Jorden, hvilket jo egentligt er logisk, idet dens skive da ser st\u00f8rst ud. N\u00e5r Venus imidlertid er allert\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser vi den i samme retning som Solen, og vi kan derfor enten slet ikke se den eller i bedste fald kun se et meget smalt segl p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r M\u00e5nen er ny og befinder sig mellem Jorden og Solen. For Venus\u2019 vedkommende er den mest optimale fase og lysstyrke, n\u00e5r dens skive er 26% belyst. Denne stilling forekommer ca. 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion, og Venus befinder sig da i en afstand fra Jorden, hvor dens skive ses under en diameter p\u00e5 41\u201d. Venus n\u00e5r sin st\u00f8rste lysstyrke p\u00e5 mag \u00f74,8 den 18. september, men p\u00e5 dette tidspunkt er den praktisk talt forsvundet ud af syne p\u00e5 aftenhimlen<\/span><\/p>\n

Venus\u2019 skive og dermed fase kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Der skal bruges et teleskop, og gennem et s\u00e5dant vil man vil kunne se, at Venus den 1. september har en udstr\u00e6kning p\u00e5 31\u201d og er 38% belyst. Ved m\u00e5nedens udgang sp\u00e6nder Venus over 48\u201d og er 16% belyst. Herefter g\u00e5r det st\u00e6rkt og umiddelbart forud for konjunktionen er der kun et lille smalt segl tilbage.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 faser forud for nedre konjunktion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fra vore breddegrader forsvinder Venus desv\u00e6rre ud af syne i l\u00f8bet af september, fordi dens nedgang falder tidligere og tidligere. \u00c5rsagen hertil er den f\u00f8rn\u00e6vnte lave h\u00f8jde over horisonten, og dette har naturligvis ogs\u00e5 sin forklaring. I \u00f8jeblikket befinder Venus sig lavere p\u00e5 Ekliptika end Solen, og som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende illustration, betyder det en meget tidlig nedgang p\u00e5 trods af den forholdsvis store vinkelafstand mellem Solen og Venus. Fra sydligere himmelstr\u00f8g og is\u00e6r syd for Jordens \u00e6kvator er situationen omvendt. Her st\u00e5r Venus h\u00f8jere, fordi Ekliptika st\u00e5r meget stejlere mod horisonten efter solnedgang om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus ved solnedgang den 23. september. Den orange linje er Ekliptika, og som det ses, g\u00e5r Venus ned samtidig med Solen, fordi den befinder sig langt under Ekliptika. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til, at Solen g\u00e5r ned pr\u00e6cist i vest. Der er jo efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn netop denne dag.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det skal tilf\u00f8jes, at Solen ligger pr\u00e6cist p\u00e5 Ekliptika, idet denne linje er defineret som den bane, Solen tilsyneladende f\u00f8lger blandt stjernerne i \u00e5rets l\u00f8b. I virkeligheden er det jo Jorden, som bev\u00e6ger sig rundt om Solen, men set fra vores perspektiv ser det ud som om, det er Solen som bev\u00e6ger sig.<\/span><\/p>\n

Venus h\u00f8je lysstyrke og den store vinkelafstand fra Solen betyder, at den under gunstige omst\u00e6ndigheder kan ses i dagslys, s\u00e6rligt s\u00e5fremt man anvender en prismekikkert. Det kr\u00e6ver naturligvis, at man ved pr\u00e6cist, hvor p\u00e5 himlen man skal lede, og det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at himlen er fuldst\u00e6ndig klar, dvs. den m\u00f8rkebl\u00e5 himmel, man kan opleve p\u00e5 t\u00f8rre og k\u00f8lige septemberdage. Det st\u00f8rste problem er, at Venus st\u00e5r s\u00e5 lavt, som tilf\u00e6ldet er i \u00f8jeblikket, for jo t\u00e6ttere et himmellegeme st\u00e5r p\u00e5 horisonten, jo st\u00f8rre en del af dets lys skal passere gennem Jordens atmosf\u00e6re, f\u00f8r det n\u00e5r vores \u00f8jne. Det bedste tidspunkt at fors\u00f8ge at finde det lille lysende punkt er, n\u00e5r Venus kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. P\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> kan man for hver dag se, hvorn\u00e5r Venus (og de \u00f8vrige planeter) kulminerer, og i hvilken h\u00f8jde de st\u00e5r det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/span><\/p>\n

En s\u00e6rlig mulighed kommer den 14. september, hvor M\u00e5nen passerer foran Venus, s\u00e5 denne dag kan M\u00e5nen bruges som vejviser. Okkultationen begynder i Odense kl. 11:38, hvilket er s\u00e5 tidligt efter M\u00e5nens opgang, at M\u00e5nen og Venus kun st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 2\u00b0 over horisonten og derfor i praksis ikke kan ses<\/a><\/strong>. Okkultationen er slut kl. 12:39, og her er M\u00e5nen kommet op i en h\u00f8jde p\u00e5 8\u00b0. Resten af eftermiddagen fjerner M\u00e5nen og Venus sig gradvist fra hinanden, idet M\u00e5nen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st med en hastighed p\u00e5 omkring sin egen diameter pr. time. N\u00e5r Venus kulminerer kl. 15:37 den 14. september (g\u00e6lder for Odense) st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 17\u00bd\u00b0. M\u00e5nen st\u00e5r 1\u00bd grad l\u00e6ngere mod \u00f8st og 1\u00b0 lavere end Venus.<\/span><\/p>\n

Heldigvis vil Venus som n\u00e6vnt v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 sin st\u00f8rste lysstyrke midt i september. Det vil derfor v\u00e6re forholdsvis let at se den gennem en prismekikkert eller et teleskop. Den 14. september har Venus’ skive en diameter p\u00e5 37\u201d og en fase p\u00e5 29%. M\u00e5nen vil v\u00e6re 12% belyst. Venus\u2019 fase kan kun ses gennem et teleskop, og s\u00e5fremt man benytter et s\u00e5dant og evt. tager et billede, kommer det til at minde om de billeder, vi har set fra Apollo og Artemismissionen<\/a><\/strong>. Blot er det ikke Jorden, som ses med M\u00e5nen som forgrund.<\/span><\/p>\n

\"\"Venuspassagens afslutning set gennem et teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venusokkultationen den 14. september. Skitsen viser situationen kl. 13 umiddelbart efter okkultationens afslutning. M\u00e5nen st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 10\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun st\u00e5r op umiddelbart efter solnedgang, men pga. den lave lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 bliver den f\u00f8rst synlig, n\u00e5r den efter et par timer er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Neptun befinder sig i Fiskene, og kommer i opposition den 25. september. Neptun kan ikke ses med det blotte \u00f8je, og desv\u00e6rre st\u00e5r fuldm\u00e5nen i Fiskene under oppositionen, men trods det er Neptun indenfor r\u00e6kkevidde af en prismekikkert eller et mindre teleskop. Der er kun f\u00e5 klare stjerner i omr\u00e5det (se kortet over omr\u00e5det i august 2026<\/a><\/strong>) og det mere detaljerede herunder, hvor Neptuns retrograde bev\u00e6gelse er angivet med en bl\u00e5 linje.<\/span><\/p>\n

\"\"Bem\u00e6rk det indsatte kort i h\u00f8jre hj\u00f8rne. Natten mellem den 3. og 4. passerer Neptun 1\u2019 over en stjerne p\u00e5 mag. 8,6. Natten mellem den 24. og 25. passerer Neptun i samme afstand under en anden stjerne, som ligeledes har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,6.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptuns opposition den 25. september falder dagen efter en dato, som huskes af alle, som er interesseret i astronomiens historie. Neptun blev nemlig opdaget natten mellem den 23. og 24. september 1846 af Johann Galle og Heinrich d’Arrest med en 9\u00bd” Frauenhofer refraktor. De to opdagere vidste dog godt, hvor de skulle lede, for de havde f\u00e5et kendskab den position, som en fransk og en engelsk matematiker, Urbain Le Verrier og John Couch Adams, uafh\u00e6ngigt af hinanden havde fundet frem til efter en meget omfattende matematisk beregning. Neptun viste sig at ligge meget t\u00e6t p\u00e5 den beregnede position.<\/span><\/p>\n

Neptun var blevet observeret adskillige gange, f\u00f8r den blev identificeret som en planet. F.eks. s\u00e5 Galileo Galilei den i 1613), J\u00e9r\u00f4me Lalande i 1795 og John Herschel i 1830. Hver gang blev den beskrevet og indtegnet p\u00e5 deres stjernekort som en svag stjerne. Ingen havde bem\u00e6rket, at den p\u00e5g\u00e6ldende \u2019stjerne\u2019 kun var angivet p\u00e5 de respektive kort, men ved efterf\u00f8lgende at sammenligne kortene, kunne det konstateres, at det var det samme objekt, som pr\u00e6cist svarede til Neptuns position p\u00e5 det tidspunkt, kortene blev tegnet.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig ligesom Neptun i Fiskene. I dette tilf\u00e6lde er det ikke n\u00f8dvendigt med et detaljeret stjernekort, for Saturn er med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4 det klareste objekt i Fiskene. Lysstyrken stiger tilmed til mag. 0,3 inden m\u00e5nedens udgang. Saturn begynder m\u00e5neden omkring 9\u00b0 \u00f8st for Neptun, men da den har bev\u00e6get sig retrogradt siden 26. juli forud for oppositionen den 4. oktober, bliver vinkelafstanden mellem de to planeter mindre, og den er ender p\u00e5 6\u00bd\u00b0, umiddelbart f\u00f8r Saturn igen begynder at bev\u00e6ge sig progradt, hvilket sker den 10. december.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig faktisk kun i Fiskene i den f\u00f8rste uge af september, for den 7. krydser den gr\u00e6nsen mellem Fiskene og Hvalen, og f\u00f8rst efter et halvt \u00e5rs tid vender den tilbage til Fiskene. Astrologerne<\/a><\/strong> f\u00e5r s\u00e5ledes et alvorligt problem i det halve \u00e5r, for Hvalen er ikke inkluderet i deres angiveligt sk\u00e6bnebestemmende stjernebilleder \u2013 eller rettere sagt stjernetegn, som er astrologernes betegnelse for Ekliptikas stjernebilleder.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns halve \u00e5r i Hvalen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn skive sp\u00e6nder over knap 20\u201d, og sammen med dens velkendte karakteristiske ring bliver udstr\u00e6kningen 45\u201d. Ringene h\u00e6lder i \u00f8jeblikket 8\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. I de kommende \u00e5r bliver h\u00e6ldningen endnu st\u00f8rre og n\u00e5r den maksimale v\u00e6rdi p\u00e5 27\u00b0 i 2032. Saturn er omgivet af et utal af m\u00e5ner. I alt kendes der p.t. 274. De fleste er meget sm\u00e5, og de er blevet opdaget indenfor de senere \u00e5r ved hj\u00e6lp af jordbaserede teleskoper, hvor is\u00e6r 8,2 meters Subaru-teleskopet p\u00e5 Hawaii er benyttet. Ligeledes er der ogs\u00e5 bidrag fra rumteleskoper og Cassini-sonden, som var i kredsl\u00f8b om Saturn mellem 2004 og 2017. Kun en god h\u00e5ndfuld er tilg\u00e6ngelige for mindre teleskoper.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med ringe og de st\u00f8rste af m\u00e5nerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den st\u00f8rste af m\u00e5nerne er Titan med en diameter p\u00e5 5150 km. Det er samtidig Solsystemets n\u00e6stst\u00f8rste m\u00e5ne og er kun overg\u00e5et af jupiterm\u00e5nen Ganymede p\u00e5 5268 km. Derudover er Titan den eneste m\u00e5ne, som har en atmosf\u00e6re. Titan kredser omkring Saturn i en svagt elliptisk bane med afstand p\u00e5 mellem 1257060 km og 1186680 km. Titan bruger 16 jordiske d\u00f8gn til en tur omkring Saturn, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd blev den opdaget af den hollandske astronom Christiaan Huygens i 1655. Det var ogs\u00e5 Huygens, der var den f\u00f8rste, som fandt ud af, at Saturns m\u00e6rkelige \u201dvedh\u00e6ng\u201d i virkeligheden er en tynd flad ring, som intetsteds r\u00f8rer ved planeten.<\/span><\/p>\n

\"\"Solsystemets st\u00f8rste m\u00e5ner<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Udover Titan p\u00e5 5150 km\/mag. 8,5 kan man p\u00e5 denne side<\/a><\/strong> se den aktuelle position p\u00e5 Saturns klareste m\u00e5ner: Rhea p\u00e5 1528 km\/mag. 10, Iapetus p\u00e5 1436 km\/10-12*, Dione p\u00e5 1118 km\/mag. 10,5, Tethys p\u00e5 1060 km\/mag. 10,5, Enceladus p\u00e5 499 km\/mag. 12, Mimas p\u00e5 397 km\/13 samt Hyperion p\u00e5 266 km\/mag 14. *Iapetus er lidt speciel, idet den har en lys og en m\u00f8rk halvdel. N\u00e5r Iapetus er vest for Saturn er lysstyrken mag. 10, og n\u00e5r den er \u00f8st for Saturn, er lysstyrken mag. 12.<\/span><\/p>\n

Fire af Solsystemets m\u00e5ner er st\u00f8rre end Jordens m\u00e5ne. Jupiterm\u00e5nen Ganymede og Saturns m\u00e5ne Titan er allerede n\u00e6vnt. To andre af Jupiters m\u00e5ner kommer ind p\u00e5 3. og 4. pladsen, nemlig Callisto og Io. Jordens m\u00e5ne er nummer 5. Jupiter er godt repr\u00e6senteret, for dens m\u00e5ne Europa er den 6. st\u00f8rste. Jupiters fire store m\u00e5ner er s\u00e5 lysst\u00e6rke, at et par af dem under gode omst\u00e6ndigheder kan ses med en prismekikkert, men bedst g\u00f8r de sig gennem et teleskop. Ligesom for Saturns vedkommende kan man med et simpelt planetarieprogram<\/a><\/strong> finde jupiterm\u00e5nernes position til ethvert tidspunkt.<\/span><\/p>\n

I september er der dog begr\u00e6nsede muligheder, for Jupiter er kun synlig i nogle f\u00e5 timer. F\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den op ganske f\u00e5 minutter f\u00f8r kl. 04, hvilket er 2\u00bd time f\u00f8r solopgang. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted kl. 02:30. Jupiter befinder sig i Krebsen og bev\u00e6ger sig ind i L\u00f8ven den 24. september. Lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f71,8 stiger ganske lidt og ender p\u00e5 mag. \u00f71,9 ved m\u00e5nedens udgang.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Jupiter st\u00e5r op, har Uranus v\u00e6ret p\u00e5 himlen i adskillige timer. Den ligger et velkendt sted, nemlig mellem de to \u00e5bne stjernehobe Hyaderne og Plejaderne i Tyren. P\u00e5 grund af sin store afstand fra Solen bev\u00e6ger Uranus sig langsomt blandt baggrundsstjernerne, og den tilbringer hele m\u00e5neden mellem \u03c9 (Omega) p\u00e5 mag. 5,5 og 37 Tauri p\u00e5 mag. 4,4. Afstanden mellem disse to stjerner er 3\u00bd\u00b0. Uranus selv har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus er markeret midt i cirklen, som har en diameter p\u00e5 7\u00b0<\/span><\/strong><\/h5>\n

I september bev\u00e6ger Uranus sig langsommere end s\u00e6dvanlig, for dens normale prograde bev\u00e6gelse blandt baggrundsstjernerne oph\u00f8rer den 10., hvorefter den retrograde bev\u00e6gelse p\u00e5begyndes. Uranus kan teoretisk ses med det blotte \u00f8je, men da den ligger lige p\u00e5 gr\u00e6nsen, skal der v\u00e6re us\u00e6dvanlig gode observationsforhold, s\u00e5 det anbefales som minimum at benytte en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

Mars st\u00e5r midt i Tvillingerne og bev\u00e6ger sig ind i Krebsen den 25. september. Lysstyrken stiger fra mag. 1,2 til mag. 1,1 i l\u00f8bet af m\u00e5neden, men den r\u00f8de planets udstr\u00e6kning forbliver p\u00e5 beskedne 5\u201d, for afstanden mellem Jorden og Mars bliver kun en smule mindre i m\u00e5nedens l\u00f8b. Afstand den 1. september er 277 millioner kilometer, og den 30. er den 250 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 prograde bane i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"De indre planeters indbyrdes stilling l. og 30. september. Planeterne bev\u00e6ger sig modsat uret, og <\/span>selvom Jorden bev\u00e6ger sig hurtigere end Mars, er forskellen s\u00e5 lille, at afstanden kun \u00e6ndres lidt. <\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase kan ses p\u00e5 denne side<\/a>.<\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2026 If\u00f8lge den traditionelle inddeling af \u00e5ret i fire \u00e5rstider p\u00e5 vore breddegrader er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Set med astronomiske briller begynder efter\u00e5ret dog f\u00f8rst ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, dvs. det tidspunkt hvor Solen st\u00e5r lodret over Jordens … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3798","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3798"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3798\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3825,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3798\/revisions\/3825"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}