{"id":3828,"date":"2026-08-26T19:33:38","date_gmt":"2026-08-26T18:33:38","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3828"},"modified":"2026-08-26T19:33:38","modified_gmt":"2026-08-26T18:33:38","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3828","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

I oktober st\u00e5r Solen op s\u00e5 sent, at stjernerne endnu ikke er forsvundet i d\u00e6mringen<\/a><\/strong>, n\u00e5r man g\u00e5r ud for at hente morgenavisen. Man kan derfor ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at vinterstjernebillederne \u2013 is\u00e6r repr\u00e6senteret af Orion og Store Hund, som indeholder himlens klareste stjerne Sirius \u2013 er dukket frem efter at have v\u00e6ret ude af hele sommeren. I det gamle \u00c6gypten brugte man Sirius til at bestemme, hvorn\u00e5r det kunne forventes, at Nilen gik over sine bredder. Pr\u00e6sterne holdt \u00f8je med himlen, og n\u00e5r Sirius for f\u00f8rste gang lod sig se lige f\u00f8r solopgang, vidste de, at nu var tiden inde. Sirius havde sin s\u00e5kaldte heliakiske opgang ved sommersolhverv omkring 3000 \u00e5r f.Kr. og blev derfor sat i forbindelse med Nilens \u00e5rlige oversv\u00f8mmelse og med sommerens komme. I dag betyder pr\u00e6cessionen, at opgangen falder noget senere, og da Danmark ligger 30\u00b0 h\u00f8jere mod nord end \u00c6gypten, varer tusm\u00f8rket v\u00e6sentligt l\u00e6ngere, s\u00e5 Sirius bliver f\u00f8rst synlig i slutningen af august, og dens tilsynekomst markerer snarere sommerens afslutning her hos os.<\/span><\/p>\n

\"\"Sirius\u2019 heliakiske opgang over pyramiderne i Giza.\u00a0<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bortset fra den senere opgang p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen ser stjernehimlen<\/a><\/strong> stort set ud n\u00f8jagtig som p\u00e5 de gamle \u00e6gypters tid. Stjernerne skifter ganske vist stilling i forhold til hinanden, medens de kredser omkring M\u00e6lkevejens centrum, men p\u00e5 grund af den store afstand til dem g\u00e5r der mange tusinde \u00e5r, f\u00f8r det kan ses uden m\u00e5leinstrumenter. Af den \u00e5rsag blev stjernerne tidligere kaldt fiksstjerner (fra latin stella fixae), og de f\u00e5 undtagelser, som flyttede sig, blev kaldt vandrestjerner fra det gr\u00e6ske \u03c0\u03bb\u03b1\u03bd\u03b7\u03c4\u03b5\u03c2. I dag kalder vi disse vandrestjerner for planeter.<\/span><\/p>\n

I oldtiden kendte man de fem planeter, som kan ses med det blotte \u00f8je: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Under exceptionelt gode forhold kan man ogs\u00e5 se Uranus og asteroiden 4 Vesta med det blotte \u00f8je, men det kr\u00e6ver, at man ved pr\u00e6cis, hvor p\u00e5 himlen de befinder sig, og det vidste man ikke dengang, for man var slet ikke klare over, at de eksisterer. Uranus blev opdaget ved et tilf\u00e6lde med et teleskop i 1781 og 4 Vesta ligeledes med et teleskop i 1807. For Vestas vedkommende skete det dog efter en systematisk og m\u00e5lrettet efters\u00f8gning, idet man nogle \u00e5r forinden havde opdaget tre asteroider. F\u00f8r den tid var der ikke grund til at spekulere over, om der skulle v\u00e6re mere end syv planeter. De 5 kendte planeter udgjorde sammen med Solen og M\u00e5nen syv vandrende himmellegemer. Syvtallet blev anset som et magisk og guddommeligt tal. Jorden var ikke en planet. Den sad urokkelig fast i centrum af Universet og var altings midtpunkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen l. oktober kl. 04<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Bem\u00e6rk at M\u00e5nen st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 Plejaderne. Ved dens opgang kl. 19:37 (g\u00e6lder for Odense) om aftenen den 30. september st\u00e5r den midt i stjernehoben. Stjernerne er dog vanskelige at se s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horison-ten. N\u00e5r M\u00e5nen vender tilbage til samme omr\u00e5de den 28. oktober bliver Plejaderne okkulteret umiddelbart efter midnat. P\u00e5 grund af M\u00e5nebanens \u00e6ndrede h\u00e6ldning i l\u00f8bet af disse fire uger bliver der denne gang kun tale om to af \u2019Syv-stjernens\u2019 \u00f8verste stjerner: Taygeta p\u00e5 mag. 4,3 og Maia p\u00e5 mag. 3,8.<\/span><\/p>\n

\"\"Okkultation af Plejaderne den 28. oktober. M\u00e5nens position er kl. 01. M\u00e5nen n\u00e5r frem til Taygeta kl. 01:40 og til Maia kl. 02:01.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Af de umiddelbart fem synlige planeter er Merkur den sv\u00e6reste at finde og det p\u00e5 trods af, at den kan blive lige s\u00e5 lysst\u00e6rk som Sirius. Problemet er, at den kredser s\u00e5 t\u00e6t omkring Solen, at den kun kan ses kort tid f\u00f8r solopgang eller efter solnedgang. I den f\u00f8rste halvdel af oktober er der en god mulighed og allerbedst er det den 12. oktober, for denne dag opn\u00e5r Merkur sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 25,2\u00b0, dvs. den st\u00e5r langt fra Solen og er synlig p\u00e5 aftenhimlen \u2013 hvis man vel at m\u00e6rke opholder sig p\u00e5 den sydlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 aftenhimlen l. oktober set fra Sydafrika \u00bd time efter solnedgang. Merkur er den mindste af de to planeter p\u00e5 skitsen. Den \u00f8verste og klareste er Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forholdene er ikke n\u00e6r s\u00e5 gode<\/a><\/strong> p\u00e5 danske breddegrader. P\u00e5 aftenen for st\u00f8rste elongation g\u00e5r Merkur ned blot 15 minutter efter Solen, s\u00e5 p\u00e5 trods af en lysstyrke p\u00e5 mag. 0, er den umulig at se. <\/span><\/p>\n

Umiddelbart skulle man tro, at Venus er nemmere at se, fordi den st\u00e5r l\u00e6ngere fra Solen end Merkur, men som det fremg\u00e5r af omtalen i september<\/a><\/strong>, forsvandt Venus ud af syne i l\u00f8bet af september, fordi den befinder sig lavere p\u00e5 Ekliptika end Solen, hvilket indeb\u00e6rer en meget tidlig nedgang p\u00e5 trods af den forholdsvis store vinkelafstand. Faktisk g\u00e5r Venus ned f\u00f8r Solen i oktober p\u00e5 trods af, at den st\u00e5r l\u00e6ngere mod \u00f8st, og det forts\u00e6tter den med indtil konjunktionen den 23. oktober, hvorefter den bev\u00e6ger sig om p\u00e5 morgenhimlen. Her bliver Venus synlig midt i november som et forvarsel om Betlehemsstjernen<\/a><\/strong>, og juleaftensdag st\u00e5r den op ved 04:30 tiden \u2013 mere end 4 timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

I mange \u00e5rtusinder blev Jorden som n\u00e6vnt ikke betragtet som en planet. I dag burde ingen v\u00e6re i tvivl om, at vi bor p\u00e5 en af Solsystemets planeter, og dag eksisterer der billeder af Jorden optaget fra rumsonder<\/a><\/strong> n\u00e6sten overalt i Solsystemet, og det st\u00e5r klart, at Solens planetsystem blot er et af mange tusinde andre planetsystemer i M\u00e6lkevejen.<\/span><\/p>\n

Venus er Jordens n\u00e6rmeste naboplanet i retning mod Solen. Den anden vej er det Mars, og den befinder sig i Krebsen n\u00e6sten hele m\u00e5neden, idet den krydser gr\u00e6nsen til L\u00f8ven den 30. oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i oktober. Betelgeuze og Orions \u2019k\u00f8lle\u2019 ses til h\u00f8jre. Den klare \u2019stjerne\u2019 i L\u00f8ven er Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 11. oktober passerer Mars gennem den \u00e5bne stjernehob M44 i Krebsen. M44, ogs\u00e5 kaldet Bistadet, Pr\u00e6sepe eller Krybben, best\u00e5r af omkring 1000 stjerner, hvis klareste medlemmer ligger p\u00e5 mag. 6-6\u00bd. Samlet har M44 en lysstyrke p\u00e5 mag. 3,7. Den kan s\u00e5ledes ses med det blotte \u00f8je som en diffus plet eller endnu bedre med en prismekikkert. Mars\u2019 passage gennem hoben g\u00f8r sig dog bedste gennem et teleskop, idet mange af hobens medlemmer da kan ses som individuelle stjerner, og Mars\u2019 bev\u00e6gelse i forhold hertil kan registreres i l\u00f8bet af f\u00e5 minutter. Gennem teleskopet er Mars ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rkelses-v\u00e6rdig, idet dens skive blot har en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/h5>\n

Kortet over Mars\u2019 bane viste ogs\u00e5 Jupiters position. Solsystemets st\u00f8rste planet befinder sig hele m\u00e5neden i L\u00f8ven. Den bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod \u00f8st og n\u00e6rmer sig L\u00f8vens klareste stjerne Regulus. Den n\u00e5r dog ikke helt frem, inden den retrograde bev\u00e6gelse mod vest indledes midt i december forud for oppositionen i februar 2027.<\/span><\/p>\n

1. oktober st\u00e5r Jupiter op kl. 02:30, og den sidste morgen i oktober finder opgangen sted ganske f\u00e5 minutter f\u00f8r midnat. Det giver god tid til at rette et teleskop mod Jupiter i morgentimerne, og man vil da kunne se, hvordan planetens udstr\u00e6kning \u00f8ges fra 33\u201d til 36\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Endnu mere interessant er det at f\u00f8lge de fire store m\u00e5ners konstant skiftende position i forhold til Jupiter og til hinanden. Deres aktuelle position kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd ved hj\u00e6lp af dette lille on-line program<\/a><\/strong>. Programmet viser ogs\u00e5 tidspunkterne for m\u00e5nernes passage foran Jupiter, tidspunkterne for hvorn\u00e5r deres skygger kan rammer Jupiter, og tidspunkterne for hvorn\u00e5r de enten passerer bag Jupiter eller forsvinder i dens skygge.<\/span><\/p>\n

\"\"Eksempel p\u00e5 Jupiters m\u00e5ners position. \u00d8verst 5. okt. og nederst 24. okt. I begge tilf\u00e6lde kl. 05.30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn kommer i opposition den 4. oktober, s\u00e5 ringplaneten er oppe hele natten. Den befinder sig i Fiskene, og den er nem at identificere, for ingen af Fiskenes stjerner kommer i n\u00e6rheden af Saturn lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3. Se det tidligere viste kort over stjernehimlen den 1. oktober.<\/span><\/p>\n

Ligesom Jupiter er Saturn en gask\u00e6mpe, men den er dog knap s\u00e5 stor som Jupiter. Jupiters diameter er 142984 kilometer og Saturn er 120536 kilometer. Afstanden til Saturn er 1,4 milliarder kilometer, hvilket er dobbelt s\u00e5 stor som afstanden til Jupiter. Under oppositionen har Saturn en udstr\u00e6kning p\u00e5 20\u201d og dertil kommer udstr\u00e6kningen af ringsystemet p\u00e5 omkring 45\u201d. Ringsystemet \u00e6ndrer udseende i de kommende \u00e5r, idet h\u00e6ldningsgraden for\u00f8ges, fordi synsvinklen fra Jorden \u00e6ndres. I oktober er h\u00e6ldningen 7\u00bd\u00b0, og den for\u00f8ges indtil maksimal h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0 i 2032.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge den seneste opdatering fra Den Internationale Astronomiske Unions Minor Planet Center har Jupiter 101 bekr\u00e6ftede m\u00e5ner. Saturn har endnu flere. Her er antallet 285. Der opdages hele tiden nye m\u00e5ner i kredsl\u00f8b om de to gask\u00e6mper, hvilket betyder, at antallet j\u00e6vnligt bliver revideret. Langt hovedparten er meget sm\u00e5, og kun nogle f\u00e5 stykker kan ses gennem almindelige teleskoper. For Jupiter er det de fire f\u00f8rn\u00e6vnte galil\u00e6iske m\u00e5ner, og for Saturn vedkommende kan positionen for de syv klareste ses p\u00e5 dette on-line program<\/a><\/strong>. Titan er den nemmeste at se. Men en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd kan den ses i selv et beskedent teleskop, n\u00e5r den i l\u00f8bet af 16 d\u00f8gn tager en rundtur omkring Saturn.<\/span><\/p>\n

De fleste af Saturns store m\u00e5ner kredser nogenlunde i Saturns \u00e6kvatorplan, og dermed ogs\u00e5 i samme plan som ringsystemet. P\u00e5 de tidspunkter, hvor synsretningen fra Jorden falder i samme retning som ringplanet, vil disse m\u00e5ner i lighed med Jupiters fire store passere ind foran Saturn og kaste en skygge p\u00e5 planetens skyd\u00e6kke. Senest ringplanet blev passeret var i marts 2025, og 1\u00bd \u00e5r senere her i oktober 2026 er afvigelsen fortsat ikke st\u00f8rre, end s\u00e5danne transitter og skyggepassager kan forekomme. Bortset fra Titan er Saturns m\u00e5ner imidlertid ikke n\u00e6r s\u00e5 store som Jupiters galil\u00e6iske, hvilket betyder at skyggen er meget mindre, s\u00e5 det kr\u00e6ver et stort teleskop, en stor forst\u00f8rrelse og gode observationsforhold. Eksemplet herunder er Saturns 5. st\u00f8rste m\u00e5ne Thetys p\u00e5 1060 kilometer. Passagen finder sted efter midnat p\u00e5 oppositionsnatten den 4. oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"Thetys og dens skygge.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus ligger midtvejs mellem Plejaderne og Hyaderne i Tyren. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,6 er den nem at se i en prismekikkert, og under gode forhold kan den ogs\u00e5 ses med det blotte \u00f8je, men trods det blev den f\u00f8rst opda-get ved et tilf\u00e6lde af William Herschel med et teleskop i 1781. Den var blevet set adskil-lige gange tidligere af andre astronomer, men de antog den alle sammen for en stjerne. Gennem sit store teleskop kunne Herschel skelne dens lille skive p\u00e5 4\u201d fra de mere punktformede stjerner i n\u00e6rheden, og han troede i f\u00f8rste omgang, at det var en komet.<\/span><\/p>\n

\"\"Herschels notater fra 13. marts 1781.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus mellem Plejaderne og Hyaderne. Den lille firkant vises i forst\u00f8rrelse herunder.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af oktober 2026. De to stjerner A\u00b2 og A\u00b9 har Flamsteednumre 39 Tau og 37 Tau. Deres lysstyrke er henholdsvis mag. 5,9 og mag 4,4. ?\u00b2 og ?\u00b9 har Flamsteednumre 50 Tau og 43 Tau, og deres lysstyrker er mag. 4,9 og mag. 5,5. 51 og 53 Tau har mag 5,5.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun var i opposition i slutningen af september. Den befinder sig i Fiskene omkring 8\u00b0 vest for Saturn, og er oppe det meste af natten. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 bliver den f\u00f8rst synlig, n\u00e5r den er kommet s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, at lufturo<\/a><\/strong> og atmosf\u00e6risk absorption kun generer minimalt. Det er et forholdsvist stjerntomt omr\u00e5de. De n\u00e6rmeste klare stjerner er 27, 29, 30 og 33 Psc, som har lysstyrker p\u00e5 mellem mag 4. og 5. Se n\u00e6rmere omtale og et kort under stjernehimlen i september<\/a><\/strong>. I oktober forts\u00e6tter Neptun sin retrograde bev\u00e6gelse, og bev\u00e6ger sig et lige s\u00e5 langt stykke i pilens retning, som den gjorde i september.<\/span><\/p>\n

Det blev i indledningen n\u00e6vnt, at asteroiden 4 Vesta under optimale betingelser kan ses med det blotte \u00f8je. Det g\u00e6lder under dens oppositioner, hvor den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. Vesta bruger 3,63 \u00e5r til en omkredsning af Solen, og Jorden bruger som bekendt \u00e9t \u00e5r. Jorden \u2019overhaler\u2019 derfor med j\u00e6vne mellemrum asteroiden, der derved kommer i opposition ca. hver 16. m\u00e5ned. Det er dog langt fra, at alle oppositioner er lige gunstige, for Vestas bane er elliptisk med en perihelafstand p\u00e5 2,15 AU og en aphelafstand p\u00e5 2,57 AU. Vesta er kun klarere end mag. 6 og dermed synlig for det blotte \u00f8je, n\u00e5r oppositionen forekommer n\u00e6rheden af perihel, og fra danske breddegrader er betingelserne bedst, n\u00e5r Vesta st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen som muligt.<\/span><\/p>\n

Vesta kommer i opposition den 13. oktober. Det er omtrent samtidig med Neptuns og Saturns opposition henholdsvis den 25. september og den 4. oktober. Vesta m\u00e5 derfor skulle findes i n\u00e6rheden af Fiskene, og det er da ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet, idet den befinder sig i Hvalen umiddelbart under Fiskene.<\/span><\/p>\n

\"\"Vestas bane i oktober. Lysstyrken p\u00e5 \u03b8 (Theta) og \u03b7 (Eta) Cet er mag 3,5.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkortet har en bredde p\u00e5 9\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En udfordring er, at det er et omr\u00e5de uden klare referencestjerner og at det ikke er en gunstig opposition, idet Vesta kun opn\u00e5r en lysstyrke p\u00e5 mag. 6,5. P\u00e5 kortet refererer numrene til den p\u00e5g\u00e6ldende stjernes lysstyrke, som alle er sammenlignelig med Vestas. Vesta identificeres ved den \u2019stjerne\u2019 som ikke er med p\u00e5 kortet, og ved at vende tilbage til samme omr\u00e5de med en eller to n\u00e6tters mellemrum. Herved kan det konstateres, at Vesta har flyttet sig i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste asteroide blev fundet ved et tilf\u00e6lde den 1. januar 1801. P\u00e5 denne nat var den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse, og som han i f\u00f8rste omgang antog for en halel\u00f8s komet. P\u00e5 grundlag af Piazzi’s f\u00e5 positionsbestemmelser var den tyske matematiker Karl Friede rick Gauss i stand til at beregne en bane, og det viste sig, at det fundne objekt var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Planeten fik navnet Ceres, og er i dag kendt som den st\u00f8rste af de efterh\u00e5nden talrige asteroider.<\/span><\/p>\n

Egentlig kom det ikke som den helt store overraskelse, at der blev fundet en planet med denne bane. I 1766 havde J. D. Titius gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 en besynderlig regelm\u00e6ssighed i planeternes afstande fra Solen. Ved at manipulere med en r\u00e6kke tal kom han frem til en serie, der med forbavsende n\u00f8jagtighed viste planeternes middelafstande fra Solen i forhold til Jordens afstand. Opdagelsen blev offentliggjort i 1772 af J. E. Bode og kaldes i dag Titius-Bodes lov<\/a><\/strong>. Da William Herschell opdagede Uranus i 1781 passede dens afstand i talr\u00e6kken, men man var ogs\u00e5 opm\u00e6rksom p\u00e5, at de manglede en planet mellem Mars og Jupiter.<\/span><\/p>\n

I 1800 oprettede en r\u00e6kke tyske astronomer det s\u00e5kaldte “Himmelpoliti”, hvis opgave var at finde den manglende planet ved systematisk at udforske stjernehimlen langs Ekliptika. Da Piazzi tilf\u00e6ldigvis opdagede Ceres, kom han s\u00e5ledes Himmelpolitiet i fork\u00f8bet. Ceres viste sig dog at v\u00e6re ret lille, og Himmelpolitiet fortsatte sit arbejde. Det lykkedes i l\u00f8bet af de n\u00e6ste par \u00e5r at finde yderligere tre sm\u00e5planeter, nemlig Pallas, Juno og Vesta. Herefter skete der ikke noget f\u00f8r 1845, hvor den 5. asteroide, Astrea, blev opdaget af en tysk amat\u00f8rastronom. Siden hen er der som bekendt fundet utallige sm\u00e5planeter. Antallet er omkring 1,4 million, hvoraf 900.000 har et officielt katalognummer, medens resten venter p\u00e5 bekr\u00e6ftelse.<\/span><\/p>\n

En mindre meteorsv\u00e6rm i oktober er Draconiderne, som ogs\u00e5 er kendt som Giacobinider-ne p\u00e5 grund af deres ophavskomet 21P\/Giacobini-Zinner. I 1933 og 1946 var der en reel meteorstorm, og der var st\u00e6rk aktivitet i 1985, 1998 og 2011. De fleste \u00e5r er aktiviteten dog meget lille, hvilket ogs\u00e5 forventes at blive tilf\u00e6ldet i 2026. Draconidernes radiant lig-ger lige til h\u00f8jre for Dragens hoved, og eftersom meteorerne er langsomme, er det let skel-ne dem fra eventuelle sporadiske meteorer. Fra Danmark er radianten over horisonten hele natten og er h\u00f8jest p\u00e5 himlen i de tidlige aftentimer. I mods\u00e6tning til de fleste andre mete-orsv\u00e6rme ses Draconiderne derfor bedst inden midnat. En forsigtig forudsigelse siger, at maksimum falder den 9. oktober kl. 01 UT, svarende til kl. 03. dansk sommertid. Der er nym\u00e5ne den 10. oktober, s\u00e5 M\u00e5nen vil ikke v\u00e6re p\u00e5 himlen.
\n<\/span>
\nDraconidernes ophavskomet er som n\u00e6vnt en lille, periodisk komet 21P\/Giacobini-Zinner. Kometen bev\u00e6ger sig i en bane, som f\u00f8rer den ind i n\u00e6rheden af Jordens bane og dens fjerneste afstand ligger lige udenfor Jupiters bane. Oml\u00f8bstiden om Solen er 6,6 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Det udkastede materiale fra kometen er ikke fordelt j\u00e6vnt i hele dens bane. Meget af det er stadig samlet i klumper i n\u00e6rheden af kometen, s\u00e5 n\u00e5r den passerer i n\u00e6rheden af Jorden, kan der forekomme en meteorstorm med hundredvis eller endda tusindvis af meteorer. I 1933 og 1946 blev der iagttaget flere tusinde meteorer i timen, og i \u00e5rene 1985, 1998, 2011og 2018 forekom et \u00f8get antal, uden at det dog blev til meteorstorme. <\/span>Udbruddet i 2018 forekom efter 21P\/Giacobini-Zinners perihelpassage den 10. september 2018, hvor afstanden til Jorden var den mindste i de seneste 72 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Den seneste perihelpassage var den 29. marts 2025. Det betyder, at st\u00f8vpartiklerne fra den stadig er ret t\u00e6t p\u00e5 Jorden i 2026. Kommer der en meteorstorm i \u00e5r. Forudsigelse siger sandsynligvis ikke … men man ved jo aldrig.<\/span><\/p>\n

Orion st\u00e5r op lige f\u00f8r midnat, og udover at pryde himlen og varsle den kommende vinter, kommer dette markante stjernebillede i fokus p\u00e5 anden vis i oktober. Meteorsv\u00e6rmen Orioniderne har maksimum natten mellem den 20. og 21. oktober. Den tiltagende m\u00e5ne g\u00e5r ned omkring kl. 01:30, og inden da st\u00e5r den i Vandmanden et godt stykke fra radianten i Orion, hvilket betyder, at der er nogenlunde gode betingelser her i 2026. ZHR<\/a><\/strong> ligger p\u00e5 omkring 20, men i lighed med alle andre meteorsv\u00e6rme g\u00e6lder, at denne v\u00e6rdi kun forekommer under helt ideelle betingelser. Man m\u00e5 derfor altid forvente et noget lavere antal meteorer. Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakteristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet.<\/span><\/p>\n

Orionidernes ophavskomet er Halleys komet, som desuden ogs\u00e5 er ophavskomet til Eta Aquariderne i maj. Orionidernes radiant ligger i den nordlige del af Orion over den r\u00f8de Betelgeuze og kommer s\u00e5ledes til syne omkring midnat, men det er bedst at vente endnu et par timer, til den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Meteorerne forekommer over hele himlen, og de iagttages bedst, s\u00e5fremt man ikke ser direkte mod radianten, fordi de da bev\u00e6ger sig et l\u00e6ngere stykke hen over himlen og dermed tr\u00e6kker et l\u00e6ngere spor, end n\u00e5r de har retning direkte fra radianten til iagttageren. S\u00e5fremt der skulle v\u00e6re overskyet p\u00e5 maksimumsnatten, er der ikke grund til at fortvivle. I n\u00e6tterne f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum, idet Orioniderne er en bred sv\u00e6rm, som har for\u00f8get aktivitet i en uges tid omkring maksimum.<\/span><\/p>\n

\"\"Orionidernes radiant st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd ved fem-tiden om morgenen. Det er lige f\u00f8r daggry, hvilket dermed er det mest optimale tidspunkt til at iagttage meteorerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orioniderne er aktive i det meste af oktober, men i yderpunkterne er der s\u00e5 f\u00e5 meteorer, at der forekommer flere sporadiske. N\u00e5r aktiviteten er klinget af, er det ogs\u00e5 tid til at tage afsked med sommeren, for sommertiden<\/a><\/strong> slutter natten mellem l\u00f8rdag den 24. og s\u00f8ndag den 25. oktober. Kl. 03 skal uret s\u00e6ttes \u00e9n time tilbage til kl. 02.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens karakteristiske tr\u00e6k er de mange kratere. Hvor mange der er, vides ikke pr\u00e6cist. Det ansl\u00e5s, at der er omkring en million p\u00e5 mere end en kilometer i diameter, og omkring 500 millioner st\u00f8rre end 10 meter. Kun et f\u00e5tal heraf er navngivet<\/a><\/strong>. Det er langt fra alle, der kan ses fra Jorden. Gennem selv de st\u00f8rste teleskoper ligger gr\u00e6nsen p\u00e5 omkring \u00bd til 1 kilometer i diameter. Jordens atmosf\u00e6re sl\u00f8rer fine detaljer, og lysets b\u00f8lgel\u00e6ngde og optikkens love s\u00e6tter en gr\u00e6nse for en opl\u00f8sningsevne p\u00e5 cirka 0,05 til 0,1 buesekunder.<\/span><\/p>\n

Den 5. august kl. 06:36 UT (08:36 dansk sommertid) 2026 fik M\u00e5nen et nyt krater, hvilket ikke var en overraskelse, for det blev ikke dannet af en asteroide, men af det \u00f8verste trin p\u00e5 en SpaceX Falcon 9-raket<\/a><\/strong>, som havde v\u00e6ret i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen i to \u00e5r, efter at den havde afleveret to m\u00e5nelandere, Blue Ghost-1\u00a0og\u00a0Hakuto-R Mission 2. Rakettrinnet var blevet fulgt siden da, og i september 2025 blev det beregnet, at det ville styrte ned p\u00e5 M\u00e5nen i august 2026. Rakettrinet vejede 3,9 tons og ville ramme M\u00e5nen med en hastighed p\u00e5 8700 kilometer i timen. Astronomerne hos NASA beregnede, at krateret ville blive 18 meter i diameter og med en dybde p\u00e5 4 meter.<\/span><\/p>\n

Nedslaget fandt sted n\u00e6r Einstein-krateret helt ude ved M\u00e5nens rand, og der var en lille mulighed for, at det kortvarige glimt fra nedslaget ville kunne ses fra Jorden gennem et teleskop. Ingen af de mange professionelle og amat\u00f8rer, som holdt \u00f8je med M\u00e5nen, s\u00e5 noget. Det blev dog rapporteret om en st\u00f8vsky, som var synlig i 10 minutter. Et par dage efter passerede NASAs Lunar Reconnaissance Orbiter over stedet og ved at sammenligne med tidligere optagelser blev det nye krater bekr\u00e6ftet.
\n<\/span>
\n\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Omr\u00e5det for nedslaget.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Nedslagsomr\u00e5det fotograferet f\u00f8r og efter af Lunar Reconnaissance Orbiters Narrow-Angle Camera.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2026 I oktober st\u00e5r Solen op s\u00e5 sent, at stjernerne endnu ikke er forsvundet i d\u00e6mringen, n\u00e5r man g\u00e5r ud for at hente morgenavisen. Man kan derfor ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at vinterstjernebillederne \u2013 is\u00e6r repr\u00e6senteret af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3828","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3828","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3828"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3828\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3846,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3828\/revisions\/3846"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3828"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}