{"id":3848,"date":"2026-09-30T19:24:19","date_gmt":"2026-09-30T18:24:19","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3848"},"modified":"2026-09-30T19:24:19","modified_gmt":"2026-09-30T18:24:19","slug":"stjernehimlen-i-november-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3848","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

November er den sidste m\u00e5ned i efter\u00e5ret, og er en m\u00e5ned, som har ry for at v\u00e6re gr\u00e5 og trist. Statistisk set er det en af de m\u00e5neder, som har f\u00e6rrest solskinstimer. En v\u00e6sentlig \u00e5rsag hertil er naturligvis, at dagene er korte, fordi Solen st\u00e5r sent op og g\u00e5r tidligt ned. Dagsl\u00e6ngden den 1. november er 9 timer og 17 minutter. Siden midsommer er dagen aftaget 8 timer og 11 minutter. Den 30. november er dagen aftaget yderligere 1 time og 43 minutter, s\u00e5 den sidste novemberdag har en l\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 34 minutter.<\/span><\/p>\n

Alt andet lige m\u00e5 det jo betyde l\u00e6ngere n\u00e6tter, men ogs\u00e5 n\u00e6tterne har ry for at v\u00e6re overskyede, hvilket skyldes, hvad der i meteorologisk terminologi kaldes stratusoverskyet<\/em>. Meteorologerne kalder det ogs\u00e5 en \u201dgr\u00e5vejrsdyne\u201d fordi himlen er d\u00e6kket af et ensartet lavth\u00e6ngende skylag fra nogle f\u00e5 hundrede meter og op til et par kilometers h\u00f8jde. Hvis skyerne n\u00e5r helt ned til Jorden, bliver der t\u00e5get. I mods\u00e6tning til forestillingen om megen regn i november, giver stratusskyer sj\u00e6ldent st\u00f8rre nedb\u00f8rsm\u00e6ngder, men i stedet dis, t\u00e5ge og st\u00f8vregn. Kort sagt: Rygtet har noget p\u00e5 sig, hvilket digteren Henrik Nordbrandt giver udtryk for i sit digt fra 1986:<\/span><\/p>\n

\u00c5ret har 16 m\u00e5neder: November<\/span><\/strong>
\ndecember, januar, februar, marts, april<\/span><\/strong>
\nmaj, juni, juli, august, september <\/span><\/strong>
\noktober, november, november, november, november<\/span><\/strong><\/p>\n

P\u00e5 trods af dette er der dog klare n\u00e6tter, og n\u00e5r det er tilf\u00e6ldet, er november en god m\u00e5ned til at l\u00e6re stjernehimlen<\/a><\/strong> at kende. Om aftenen st\u00e5r sommerens stjernebilleder fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, i l\u00f8bet af natten kommer vinterstjernebillederne op over horisonten, og inden daggry begynder for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t at melde deres ankomst.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
Himlen mod nord ved midnat midt i november. Gr\u00e6nsen for R\u00e6vens svage stjerner er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man retter blikket mod nord ved midnat, vil man m\u00e5ske synes, at himlen ser lidt tom ud. En stor del udg\u00f8res af det store men forholdsvist svage Dragen. Det tydeligste stjernem\u00f8nster er Karlsvognen, hvis syv stjerner st\u00e5r mod NN\u00d8 med vognstangen pegende ned mod horisonten. Karlsvognen er som bekendt en del af Store Bj\u00f8rn, og vognstangen er i virkeligheden bj\u00f8rnens hale. Store Bj\u00f8rns mindre navnef\u00e6lle, Lille Bj\u00f8rn, st\u00e5r mod nord, og p\u00e5 denne tid af natten og \u00e5ret synes den at h\u00e6nge i halespidsen med hovedet ned mod horisonten. Selve halespidsen flytter sig ikke i l\u00f8bet af natten, idet den udg\u00f8res af Nordstjernen, som altid st\u00e5r mod nord p\u00e5 det samme sted af himlen. Mod \u00f8st er L\u00f8ven p\u00e5 vej op over horisonten, medens Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, til geng\u00e6ld er forsvundet under horisonten mod vest. De sm\u00e5 stjernebilleder, som findes i omr\u00e5det, er ligeledes enten g\u00e5et ned eller er p\u00e5 vej ned. Det st\u00f8rste af dem, R\u00e6ven, er dog fortsat over horisonten, men dets stjerner er alle meget svage, og ingen af dem kan ses s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i november. Bem\u00e6rk Vintertrekanten og Vintersekskanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af stjernekortet over himlen mod syd, befinder vinterstjernebilledet Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran og de to stjernehobe Plejaderne og Hyaderne sig h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning.<\/span><\/p>\n

Andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige stjernebilleder p\u00e5 denne del af himlen er Kusken. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til himlens sjetteklareste stjerne Capella og tre svagere, som danner en trekant lige under Capella. I mytologien repr\u00e6senterer Capella en ged, medens de tre stjerner er gedens kid.<\/span><\/p>\n

Inden der i 1930 blev enighed om en n\u00f8jagtig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne, var en stjerne delt mellem Kusken og Tyren. Den vises p\u00e5 gamle stjernekort som b\u00e5de Kuskens h\u00f8jre fod og spidsen af Tyrens venstre horn. Da Johann Bayer i 1603 som den f\u00f8rste benyttede latinske bogstaver til at identificere stjernerne indenfor hvert enkelt stjernebillede, fik den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne to ben\u00e6vnelser: \u03b2 Tauri og \u03b3 Aurigae. Nutidens astronomer katalogiserer den udelukkende som tilh\u00f8rende Tyren.<\/span><\/p>\n

Til venstre for Kusken ses de to klare stjerner, Castor og Pollux i Tvillingerne, medens Perseus befinder sig i zenith til h\u00f8jre for Kusken. Andromeda og Pegasus (som i lighed med Tyren og Kusken er f\u00e6lles om en stjerne) st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest, og umiddel-bart herunder ses de mindre stjernebilleder Trekanten og V\u00e6dderen samt Fiskene med sine fortrinsvist svage stjerner. I \u00f8jeblikket befinder planeten Saturn sig i Fiskene, og dens lysstyrke overg\u00e5r alle Fiskenes forholdsvis svage stjerner. Se et stjernekort og l\u00e6s mere herom under omtalen af planeterne. Helt nede ved sydvesthorisonten sv\u00f8mmer s\u00f8uhyret fra sagnet om Andromeda. P\u00e5 dansk har det dog et mere fredeligt navn, nemlig Hvalen.<\/span><\/p>\n

Orion er kommet helt fri af horisonten, og det samme er himlens klareste stjerne, Sirius. Sammen med den r\u00f8de Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Sirius en n\u00e6sten ligesidet trekant, som g\u00e5r under navnet Vintertrekanten. Geometrilektionen kan udvides yderligere, idet Castor\/Pollux, Capella, Aldebaran, Rigel, Sirius og Procyon tilsammen danner en meget stor sekskant, Vintersekskanten. <\/span><\/p>\n

I overensstemmelse med indledningen, som fortalte, at for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t begynder at melde deres ankomst allerede i november, bliver Jomfruens klareste stjerne Spica synlig umiddelbart f\u00f8r solopgang. Udover at v\u00e6re Jomfruens klareste stjerne er Spica samtidig himlens 16. klareste. Den kan nemt findes ved at f\u00f8lge kurven p\u00e5 Karlsvognens vognstang (Store Bj\u00f8rns hale) ned til Arcturus og videre derfra et lige s\u00e5 stort stykke som afstanden mellem vognstangen og Arcturus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen midt i november kl. 06.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvordan finder man rundt p\u00e5 himlen? P\u00e5 Jorden stedf\u00e6ster man den pr\u00e6cise position af en lokalitet ved hj\u00e6lp af l\u00e6ngde- og breddegrader. L\u00e6ngdegraderne er de lodrette linjer, som g\u00e5r fra pol til pol og undervejs krydser \u00c6kvator. Udgangspunktet er nullinjen, som g\u00e5r gennem Greenwich i England. Herfra g\u00e5r l\u00e6ngdegraderne 180\u00b0 mod \u00f8st eller 180\u00b0 mod vest, og de m\u00f8des ved datolinjen i Stillehavet. Gradantallet angives med \u00d8 eller V, og angiver s\u00e5ledes, hvor langt mod \u00f8st eller vest et sted ligger i forhold til Greenwich.<\/span><\/p>\n

Breddegraderne er de vandrette linjer, som g\u00e5r rundt om Jorden og ligger parallelt med \u00c6kvator. \u00c6kvator er 0\u00b0, og polerne er 90\u00b0. P\u00e5 polerne er der ikke tale om en linje, idet det pr. definition er et punkt. P\u00e5 den nordlige halvkugle angives gradantallet som N, og p\u00e5 den sydlige som S. Breddegraderne angiver s\u00e5ledes, hvor langt mod nord eller syd et sted ligger i forhold til \u00c6kvator. Som eksempel ligger Odense p\u00e5 55\u00b0 N og 10\u00b0 \u00d8. De enkelte grader opdeles yderligere i 60 minutter (‘) og minutterne i 60 sekunder (”), s\u00e5 de n\u00f8jagtige koordinater p\u00e5 0-kilometerstenen er 55\u00b0 23\u2032 45\u2033 N og 10\u00b0 23\u2032 19\u2033 \u00d8. Punktet for Odenses n\u00f8jagtige officielle koordinater ligger p\u00e5 Flakhaven foran R\u00e5dhuset og er markeret med en udhugget granitsten p\u00e5 30 x 30 cm, som er nedf\u00e6ldet i Flakhavens brol\u00e6gning.
\n<\/span>
\n\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

0-kilometerstenen p\u00e5 Flakhaven.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Breddegraderne har overalt samme afstand, nemlig 111,12 km pr. grad. I mods\u00e6tning hertil er afstanden mellem l\u00e6ngdegraderne ikke konstant. Den er st\u00f8rst ved \u00c6kvator og falder til 0 km ved polerne. Afstanden mellem l\u00e6ngdegraderne ved \u00c6kvator er en lille smule st\u00f8rre end de 111,12 kilometer mellem breddegraderne. \u00c5rsagen hertil er, at Jorden er ikke en helt rund kugle, men buler lidt ud ved \u00c6kvator. Omkredsen ved \u00c6kvator er knap 43 kilometer st\u00f8rre end omkredsen gennem polerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens l\u00e6ngde- og breddegader.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astronomerne bruger i princippet det samme system, idet himlens koordinater er en projektion af Jordens koordinatsystem overf\u00f8rt til himlen, s\u00e5ledes at himlens \u00e6kvator ligger lodret over Jordens \u00e6kvator, og himlens poler ligger lodrette over Jordens poler. Himlens koordinatsystem er dog lidt mere kompliceret. N\u00e5r man ser p\u00e5 en globus, ser man p\u00e5 den ovenfra, og alt har alt en fast position. N\u00e5r man ser p\u00e5 himlen, ser man derimod opad mod stjernerne, som hele tiden bev\u00e6ger sig hen over himlen. Astronomerne bruger i stedet rektascension og deklination, hvor rektascension svarer til geografisk l\u00e6ngdegrad, og deklination svarer til geografisk breddegrad.<\/span><\/p>\n

Rektascension m\u00e5les i timer (h), minutter (m) og sekunder (s) fra 0 til 24 timer, og 0-punktet er for\u00e5rspunktet, som er det sted, hvor Solen krydser himlens \u00c6kvator om for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle. Deklinationen m\u00e5les i grader (\u00b0), bueminutter (\u2032) og bueskunder (\u2033) fra \u00f790\u00b0 ved himlens sydpol til +90\u00b0 ved himlens nordpol og med himlens \u00c6kvator som 0\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Rektascension og deklination. Se ogs\u00e5 Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2019<\/a><\/strong>.<\/span><\/h5>\n

I mods\u00e6tning til Jordens koordinater, \u00e6ndres himlens koordinater ganske langsomt p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen, som er den langsomme bev\u00e6gelse af Jordens rotationsakse, s\u00e5 den ikke peger i samme retning hele tiden. Det svarer til en snurretop, hvor spidsen ikke peger lige opad, men foretager en langsom cirkelbev\u00e6gelse, mens snurretoppen drejer hurtigt rundt. For Jordens vedkommende varer en s\u00e5dan pr\u00e6cessionsperiode ca. 26000 \u00e5r, s\u00e5 det g\u00e5r langsomt. Det betyder, at Nordstjernen ikke altid har v\u00e6ret nordstjerne, og at Solen bev\u00e6ger sig langsomt bagl\u00e6ns gennem Dyrekredsens stjernebilleder med cirka \u00e9n grad hvert 72. \u00e5r. P\u00e5 egypternes tid befandt Solen sig i L\u00f8ven ved midsommer. I dag befinder den sig mellem Tyren og Tvillingerne.<\/span><\/p>\n

Pr\u00e6cessionen betyder, at stjernernes koordinater \u00e6ndres gennem tiden, s\u00e5 for at et stjernekort eller en efemeride skal v\u00e6re brugbar, er astronomerne n\u00f8dt til at fasts\u00e6tte et pr\u00e6cist tidspunkt – den s\u00e5kaldte epoke – hvor koordinater var 100 % n\u00f8jagtige. I \u00f8jeblikket anvendes epoke J2000 som reference, men i l\u00f8bet af nogle \u00e5r bliver den opdateret til J2050. F.eks. angives Oriont\u00e5gen i J2000 at ligge p\u00e5 R.A. 05h, 35m, 17s og Dec \u00f705\u00b0 23\u2019 28\u201d. I J2050 ligger den p\u00e5 R.A. 05h, 37m, 44s og Dec \u00f75\u00b0 21\u2019 40\u201d. Men mon man ikke alligevel kan finde den uden problemer.<\/span><\/p>\n

Ligesom Jorden har en 0-meridian, der som n\u00e6vnt g\u00e5r gennem Greenwich, er der ogs\u00e5 en meridian p\u00e5 stjernehimlen. Den ligger dog ikke fast i koordinatsystemet, idet meridianen er den imagin\u00e6re linje, som g\u00e5r gennem himlens nord- og sydpol samt zenit, som er punktet lodret over hovedet. Meridianen er vigtig, for den markerer det sted p\u00e5 himlen, hvor stjernerne kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest mod syd eller lavest mod nord. P\u00e5 den nordlige halvkugle kulminerer stjerner med rektascension mellem 04h og 09h ved midnat i vinterm\u00e5nederne. For stjerner mellem 10h og 15h er det i for\u00e5rsm\u00e5nederne, mellem 16h og 21h er det i sommerm\u00e5nederne, og mellem 22h og 03h i efter\u00e5rsm\u00e5nederne.<\/span><\/p>\n

\"\"Meridianen ved midnat midt i november. Den buede linje er himlens \u00c6kvator, og den lodrette er meridianen. Det r\u00f8de kryds er zenit. Bem\u00e6rk Mars og Jupiter t\u00e6t sammen p\u00e5 \u00f8sthimlen. Mere om denne konjunktion f\u00f8lger under omtalen af planeterne.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Efter at have v\u00e6ret ude af syne i det meste af efter\u00e5ret vender Venus nu tilbage for fuldt blus p\u00e5 morgenhimlen. Venus var i konjunktion med Solen den 23. oktober, og allerede den 1. november kan man med en klar himmel se den nogle f\u00e5 grader over horisonten mod \u00f8stsyd\u00f8st tre kvarter f\u00f8r solopgang. Det samme g\u00e6lder for Merkur. Som omtalt i oktober<\/a><\/strong> stod Merkur ugunstigt p\u00e5 aftenhimlen set fra danske breddegrader i oktober. Merkur er i konjunktion med Solen den 4. november og den fjerner sig s\u00e5 hurtigt fra Solen, at den ligesom Venus bliver synlig p\u00e5 morgenhimlen – dog f\u00f8rst fra midt i november.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus hver anden morgen tre kvarter f\u00f8r solopgang. 1. markering er den 1. november og sidste den 1. december.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Merkur hver anden morgen tre kvarter f\u00f8r solopgang. 1. markering er den 9. november og den sidste med Merkur lige i horisonten er den 15. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mods\u00e6tning Merkurs ugunstige tilsynekomst p\u00e5 aftenhimlen i oktober, bliver forholdene langt bedre p\u00e5 morgenhimlen her i november. Som s\u00e6dvanlig<\/a><\/strong> er lysstyrken lav til at begynde med, men allerede den 12. november er den klarere end mag. 1, og den 16. er den steget til mag. \u00f70,1. Lysstyrken stiger yderligere til mag. \u00f70,6 den 22. november, og dette niveau bibeholdes resten af m\u00e5neden og et godt stykke ind i december. Lysstyrken forts\u00e6tter med at stige til mag. \u00f71,0 omkring juletid, med p\u00e5 dette tidspunkt er Merkur kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den forsvinder i morgend\u00e6mringen. St\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 20\u00b0 er den 20. november. Gennem et teleskop ses Merkur kun som en lille skive. Den 20. er Merkur 60% belyst, og den sp\u00e6nder over 7\u201d.<\/span><\/p>\n

Venus befinder sig i hele november indenfor 5\u00b0 af Jomfruens klareste stjerne Spica. Den begynder m\u00e5neden syd for Spica, svinger rundt om stjernen i en bue og ender m\u00e5neden nord for. T\u00e6tteste m\u00f8de er den 10. november, hvor afstanden er 1\u00b0. Et par morgener forinden st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 2\u00bd\u00b0 til h\u00f8jre for Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane omkring Spica i november. Samtidig er ogs\u00e5 Merkurs bane angivet.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Spica, Venus og M\u00e5nen den 7. november. Bredden p\u00e5 synsfeltet er 7\u00b0. L\u00e6g m\u00e6rke til jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. november st\u00e5r Venus meget lavt tre kvarter f\u00f8r solopgang, men da dens lysstyrke p\u00e5 dette tidspunkt er mag \u00f74.2, kan den f\u00f8lges, medens solopgangen n\u00e6rmer sig, og faktisk er det nemmere at se dens fase gennem et teleskop, fordi kontrasten til himmel-baggrunden ikke er s\u00e5 stor. Den 1. er Venus kun 3 % belyst, og kan i selv et lille teleskop ses som et meget smalt segl, der minder om \u00e9t d\u00f8gn gammel nym\u00e5ne. Da Venus p\u00e5 dette tidspunkt befinder sig n\u00e6sten direkte mellem Jorden og Solen, er afstanden mellem den og Jorden ikke mere end 42 millioner kilometer. Det betyder, at selvom man kun kan se en lille del af dens belyste overfladet, er den tilsyneladende udstr\u00e6kning n\u00e6sten p\u00e5 sit mak-simale. Det smalle segl sp\u00e6nder over 60\u201d, hvilket er v\u00e6sentligt st\u00f8rre, end Solsystemets st\u00f8rste planet Jupiter kan blive. Jupiters maksimale st\u00f8rrelse under de mest gunstige oppositioner er 50\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Vinklen mellem Jorden, Solen ogVenus 1. november. De \u00f8vrige planeter er Mars og Merkur.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus tilsyneladende st\u00f8rrelse svinder hurtigt, efterh\u00e5nden som afstanden mellem den og Jorden bliver st\u00f8rre. Midt p\u00e5 m\u00e5neden er den 14% belyst og st\u00f8rrelsen er 50\u201d. Venus n\u00e5r st\u00f8rste lystyrke p\u00e5 mag. \u00f74,9 den 29. november og er p\u00e5 dette tidspunkt 27 belyst med en udstr\u00e6kning p\u00e5 40\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende i l\u00f8bet af november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som tidligere n\u00e6vnt, er Mars og Jupiter i konjunktion med hinanden midt p\u00e5 m\u00e5neden. N\u00e6rmere bestemt betyder det, at de to planeter set fra Jorden synes at st\u00e5 t\u00e6t sammen, selv om afstanden mellem dem i virkeligheden er meget stor. Det er kun synsretningen fra Jorden som er sammenfaldende. Konjunktionen p\u00e5 1,2\u00b0 er den 15. november, hvor afstanden fra Jorden til Mars er 197 millioner kilometer og til Jupiter 790 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og Jupiters bane i november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af november har Jupiter en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,0 og Mars\u2019 er p\u00e5 mag. 0,8. Begge planeter bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne. Mars bev\u00e6ger sig hurtigst, fordi den kredser meget t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Jupiter. Mars bev\u00e6ger sig gennemsnitlig med en hastighed p\u00e5 24,1 kilometer i sekundet, medens Jupiters gennemsnitlige hastighed er 13,1 kilometer i sekundet. Efter konjunktionen forts\u00e6tter Mars gennem L\u00f8ven og passerer et par grader nord for Regulus sidst p\u00e5 m\u00e5neden. P\u00e5 dette tidspunkt er Mars\u2019 lystyrke steget til mag 0,4, og gennem et teleskop ses dens skive under en synsvinkel p\u00e5 8\u201d.<\/span><\/p>\n

Mars\u2019 st\u00f8rrelse p\u00e5 8\u201d overg\u00e5s mangefold af Jupiters, som \u00f8ges fra 36\u201d til 39\u201d i l\u00f8bet af november. N\u00e5r man gennem et teleskop ser n\u00f8je efter Jupiters store skive, l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at Jupiter ikke er fuldst\u00e6ndig rund som en kugle. Diameteren langs \u00e6kvator er 142984 km, medens poldiameteren er 133708 kilometer. Det skyldes centrifugalkraften p\u00e5 grund af den hurtige rotation p\u00e5 10 timer, og fordi Jupiter er en gasplanet. Jorden er ogs\u00e5 fladtrykt, men i meget mindre grad. Jordens \u00e6kvatordiameter er 12756 kilometer og poldiameteren 12714 kilometer, dvs. en forskel p\u00e5 blot 42 kilometer.<\/span><\/p>\n

Man kan ikke se Jupiters overflade, idet den egentlig ikke har nogen overflade, for det er en gasplanet, som prim\u00e6rt best\u00e5r af brint og helium \u2013 pr\u00e6cist ligesom Solen. Det man kan se er derfor det \u00f8verste af Jupiters globale skyd\u00e6kke, og et af de mest markante tr\u00e6k er de to m\u00f8rke \u00e6kvatorialb\u00e6lter, som kan ses gennem n\u00e6sten ethvert teleskop. Jupiter har mange andre b\u00e6lter, som dog er sv\u00e6rere at se, medmindre man har et stort teleskop. Lejlighedsvis kan man ogs\u00e5 se den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side af Jupiter, som vender med mod Jorden \u2013 og det g\u00f8r den jo halvdelen af de 10 timer, som en rotation varer.<\/span><\/p>\n

Endnu tydeligere er Jupiters fire st\u00f8rste m\u00e5ner, som kredser om planeten s\u00e5 hurtigt, at deres indbyrdes position skifter i l\u00f8bet af blot nogle f\u00e5 minutter. Den inderste, Io, bruger kun 42 timer, medens den yderste, Callisto, bruger 17 d\u00f8gn. Under deres omkredsning passerer de enten foran eller bag Jupiter. N\u00e5r de er bag planeten, kan de naturligvis ikke ses, og n\u00e5r de befinder sig foran eller t\u00e6t p\u00e5 Jupiter, kan man ofte se deres skygge p\u00e5 Jupiters skyd\u00e6kkede overflade. Jupiter kaster selv en skygge bagud, s\u00e5 det h\u00e6nder lige s\u00e5 j\u00e6vnligt, at en af m\u00e5nerne bliver form\u00f8rket, og derfor ogs\u00e5 forsvinder ud af syne imedens. I \u00f8jeblikket falder synsretningen fra Jorden n\u00e6sten sammen med de fire m\u00e5ners baneplan omkring Jupiter. Det betyder, at m\u00e5nerne enten kan passere foran hinanden eller skyggen fra en af m\u00e5nerne rammer en anden m\u00e5ne, s\u00e5 dennes lysstyrke bliver svagere.<\/span><\/p>\n

\"\"Io og Ganymede samt Ganymedes skygge p\u00e5 Jupiter 4. november kl. 03:24. M\u00e5nerne kan ikke se s\u00e5 detaljeret som p\u00e5 det indsatte billede. Med et almindeligt teleskop ses de som stjernelignende prikker.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ganymede, Europa og Io kredser omkring Jupiter med en oml\u00f8bstid, som er i resonans. Ios oml\u00f8bstid er 1,769 d\u00f8gn, Europas 3,551 d\u00f8gn og Ganymedes er 7,155 d\u00f8gn. Europas oml\u00f8bsperiode er dobbelt s\u00e5 lang som Ios, og Ganymedes er fire gange s\u00e5 lang som Ios, hvilket giver et resonansforhold p\u00e5 1:2:4. Gravitationelle perturbationer forstyrrer konstant det faktiske forhold v\u00e6k fra det n\u00f8jagtige 1:2:4, men overordnet passer det. F.eks. kan man se praktisk talt samme scenarie med Io og Ganymede 7 d\u00f8gn senere, nemlig den 11. november ved 06-tiden om morgenen, dvs. umiddelbart f\u00f8r daggry. Se dette lille planetarieprogram<\/a><\/strong>, hvor m\u00e5nernes indbyrdes position kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/span><\/p>\n

Saturn var i opposition i begyndelsen af oktober. 1. november st\u00e5r den op kl. 16, og er s\u00e5ledes kommet et godt stykke op p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st efter m\u00f8rkets frembrud, og den kulminerer kl. 22 i en h\u00f8jde p\u00e5 36\u00b0 over horisonten. Den sidste aften i november finder opgangen sted kl. 14, og ringplaneten kulminerer tilsvarende to timer tidligere end f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. Saturn har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 og er dermed lagt det klareste objekt i Fiskene, hvis klareste stjerne, \u03b5 Psc, blot er p\u00e5 mag. 3,6. Faktisk befinder Saturn sig slet ikke i Fiskene, idet den 7. september krydsede gr\u00e6nsen mellem Fiskene og Hvalen og f\u00f8rst efter et halvt \u00e5rs tid vender tilbage til Fiskene.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Fiskene og Hvalen. Bem\u00e6rk Plejaderne i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop ses ringene under en synsvinkel p\u00e5 6\u00b0, og vi ser ringenes sydlige side. Selve planeten sp\u00e6nder over 19\u201d og ringene over mere end det dobbelte.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn set gennem et mindre astronomisk teleskop. Bem\u00e6rk at det ser ud, som om ringene ses fra den nordlige side. Det skyldes, at et astronomisk teleskop vender billedet p\u00e5 hovedet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Titan, Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,3 og kan ses gennem n\u00e6sten ethvert teleskop. En lille h\u00e5ndfuld af de svagere m\u00e5ner kan ogs\u00e5 under gode forhold ses gennem et mindre teleskop. Deres position til et forudbestemt tidspunkt fremg\u00e5r af dette link til Shallowsky<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i samme omr\u00e5de som Saturn, og de to planeter ligger hele m\u00e5neden omkring 7\u00b0 fra hinanden. Neptun kan ikke ses med det blotte \u00f8je, for den fjerne planets lysstyrke er kun mag. 7,7. Den kan dog findes med en god prismekikkert under en m\u00f8rk himmel, og ligger meget bekvemt i samme synsfelt som fire stjerner mellem mag. 4 og mag. 5, som danner et parallelogram vest for Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"De fire stjerner 29, 27, 33 og 30 Psc har lysstyrker p\u00e5 henholdsvis mag. 5.1, 4.9, 4.6 og 4.4.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Cirklens synsfelt er 7\u00b0, svarende til synsfeltet i en prismekikkert. Neptun bev\u00e6ger sig ganske lidt retrogradt i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og pas p\u00e5 ikke at forveksle den med den station\u00e6re stjerne HD6 p\u00e5 mag. 6.4, som ligger inden for \u00bd\u00b0 over Neptun. Neptuns position er til midt i november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der kredser et utal af sm\u00e5 himmellegemer om Solen i omr\u00e5det mellem Mars og Jupiter. Det ansl\u00e5s, at der befinder sig mellem 1,1 og 1,9 millioner asteroider med en diameter p\u00e5 mindst 1 kilometer i dette s\u00e5kaldte hovedb\u00e6lte, og sandsynligvis er der millioner eller endda milliarder mindre end 1 kilometer. Man kunne umiddelbart komme p\u00e5 den tanke, at alle disse asteroider tilsammen vil udg\u00f8re en hel planet, hvis de blev samlet. Overraskende nok er den samlede masse blot 4% af M\u00e5nens masse, og halvdelen af massen er koncentreret i de fire st\u00f8rste asteroider: Ceres, Vesta, Pallas og Hygiea. Til sammenligning udg\u00f8r M\u00e5nens masse kun 1,2% af Jordens masse.<\/span><\/p>\n

\"\"Asteroideb\u00e6ltet<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forestillingen om, at asteroiderne kunne stamme fra en planet, der var g\u00e5et i opl\u00f8sning, opstod efter at Giuseppe Piazzis opdagede den f\u00f8rste asteroide 1 Ceres i 1801 og Heinrich Olbers \u00e5ret efter opdagede 2 Pallas. Olbers blev overbevist om, at disse to himmellegemer var stumper af en st\u00f8rre planet, der engang havde eksisteret, og de efterf\u00f8lgende opdagelser af 3 Juno i 1804 og 4 Vesta i 1807 styrkede antagelsen.<\/span><\/p>\n

Teorien gik ud p\u00e5, at en planet mellem Mars og Jupiter var blevet \u00f8delagt p\u00e5 ukendt vis \u2013 m\u00e5ske som f\u00f8lge af tidevandskr\u00e6fter fra Jupiter eller en kollision med et andet st\u00f8rre himmellegeme. Den hypotetiske planet fik navnet Phaeton efter den gr\u00e6ske solgud Helios\u2019 s\u00f8n, som uden tilladelse fors\u00f8gte at k\u00f8re i sin fars solvogn. Phaeton havarerede og omkom, da han styrtede ned p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

Kan hovedb\u00e6ltet v\u00e6re opst\u00e5et af resterne fra en \u00f8delagt planet, og kan det afg\u00f8res, om det forholder sig s\u00e5dan eller ej? Et svar falder i bogstavelig forstand ned p\u00e5 Jorden ligesom Phaeton. Det er blevet fastsl\u00e5et, at de jernmeteoritter, som stammer fra asteroideb\u00e6ltet, ikke alle har deres oprindelse i det samme himmellegeme, for sammens\u00e6tningen og m\u00f8nstrene er meget forskellige fra hinanden. Hvis de stammer fra en enkelt planet vil der v\u00e6re st\u00f8rre lighed. Analysen af meteoritterne og den ret begr\u00e6nsede masse i asteroide-b\u00e6ltet peger p\u00e5, at der aldrig har eksisteret en planet mellem Mars\u2019 og Jupiters baner, og at asteroiderne er rester fra Solsystemets tidlige dannelse.<\/span><\/p>\n

Det kan dog ikke med sikkerhed afg\u00f8res, om har eksisteret en st\u00f8rre planet mellem Mars og Jupiter. Det er imidlertid yderst usandsynligt, for Jupiters store tyngdep\u00e5virkning holder asteroiderne i bev\u00e6gelse og forhindrer dem i at samle sig til en ny planet.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6vnte asteroide, 4 Vesta, befinder sig i denne tid i samme omr\u00e5de som Saturn og Neptun. Med en diameter p\u00e5 omkring 525 kilometer er 4 Vesta den 2. st\u00f8rste asteroide. Ja, faktisk er det den st\u00f8rste, for med en diameter p\u00e5 940 kilometer er 1 Ceres klassificeret som dv\u00e6rgplanet. Trods sin mindre st\u00f8rrelse er 4 Vesta klarere end 1 Ceres, og den kan under de mest gunstige forhold ses med det blotte \u00f8je. Det er dog ikke tilf\u00e6ldet her i november, hvor lysstyrken er mag. 7,0. 4 Vesta bev\u00e6ger sig i m\u00e5nedens l\u00f8b i en bue omkring stjernen 25 Ceti, som har en lysstyrke p\u00e5 mag 5,4. Det st\u00f8rste problem er, at omr\u00e5det ligger forholdsvist lavt p\u00e5 himlen. De bedste observationsforhold er derfor, n\u00e5r omr\u00e5det st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt som muligt mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"4 Vestas bane i november. Hver firkant har en udstr\u00e6kning p\u00e5 1\u00b0 \u00d7 1\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus kommer i opposition den 25. november midt mellem de to \u00e5bne stjernehobe Hyaderne og Plejaderne i Tyren. Det er et omr\u00e5de, som st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen, hvilket g\u00f8r observationsforholdene bedre end de har v\u00e6ret de mange foreg\u00e5ende \u00e5r. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,6 og der dermed teoretisk synlig for det blotte \u00f8je. Et er teori, et andet er praksis, s\u00e5 det anbefales at bruge en prismekikkert, som ganske vist kun kan vise planeten som et stjernelignende punkt, idet Uranus\u2019 udstr\u00e6kning er 4\u201d. For at kunne skelne dens svagt bl\u00e5lige skive er det n\u00f8dvendigt at bruge et godt teleskop med en \u00e5bning p\u00e5 minimum 4 tommer og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 100\u00d7.<\/span><\/p>\n

De to n\u00e6rmeste stjerner er 37 og 39 Tau, som ogs\u00e5 g\u00e5r under betegnelsen A1 og A2 Tauri. Tilsammen minder de to stjerner om en svagere udgave af Mizar og Alcor i Karlsvognen. 37 Tau har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,4 og 39 Tau har mag. 6, og de er adskilt af 10\u2019, hvor Micar og Alcor er adskilt af 12\u2019. Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt, og p\u00e5 oppositionsnatten er der 1\u00bc\u00b0 mellem den og 37 og 39 Tauri. Se stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong> for mere information om Uranus.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus p\u00e5 oppositionsnatten. Desv\u00e6rre passerer M\u00e5nen gennem Tyren mellem den 24. og 26. november, og der er fuldm\u00e5ne den 24. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Leoniderne er med i tabellen over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Meteorsv\u00e6rmen er aktiv mellem den 6. og 30. november, men udenfor maksimumsnatten er der meget lidt aktivitet. Under selv maksimum, som forventes at finde sted natten mellem den 17. og 18. november, er den heller ikke s\u00e6rlig aktiv. ZHR<\/a><\/strong> angives til 15, men man m\u00e5 ikke forvente mere end h\u00f8jest en lille h\u00e5ndfuld meteorer i timen. L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. En fordel i 2026 er, at M\u00e5nen befinder sig Vandmanden langt fra L\u00f8ven, og den g\u00e5r ned inden midnat, dvs. inden L\u00f8ven st\u00e5r op, s\u00e5 ingen af meteorerne forsvinder i dens lys. <\/span>
\nDa Jorden rammer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, bev\u00e6ger Leoniderne sig hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm – 71 km\/sekund, og mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved mange sekunder. Husk at holde \u00f8je med Mars og Jupiter, som st\u00e5r t\u00e6t sammen i n\u00e6rheden af Regulus.<\/span><\/p>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskome-ten 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833, 1866 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavskometer. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktiviteten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald indtil 2098. Se mere om Leonidernes historie under Stjernehimlen i november 2018<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det blev omtalt i Stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong>, at M\u00e5nen fik et nyt krater den 5. august. Det var forventet p\u00e5 forh\u00e5nd, for det blev som normalt ikke dannet af en asteroide, men af det \u00f8verste trin p\u00e5 en SpaceX Falcon 9-raket. Til geng\u00e6ld blev der i forbindelse med et rutinetjek af data fra NASA\u2019s Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) for nylig fundet et nyt, \u00e6gte krater. Det omkring 220 meter brede og 43 meter dybe krater opstod formodentlig mellem april og maj 2024, men er f\u00f8rst blevet opdaget nu.<\/span><\/p>\n

\"\"Omr\u00e5det omkring McGethin-krateret som det ser ud nu, og som det s\u00e5 ud f\u00f8r nedsalget. Krateret er den lille hvide prik, som har denne farve p\u00e5 grund af det m\u00e5nest\u00f8v, der er blevet spredt over et 6 kilometer stort omr\u00e5de ved nedslaget. (Foto: NASA Goddard\/Intuitive Machines\/Robert Wagner<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Krateret set direkte oppefra. Dataene og billederne stammer fra NASA\u2019s Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), som har kredset om M\u00e5nen siden 2009 og dokumenteret over 1.000 nedslag siden da \u2013 dette er dog det hidtil st\u00f8rste. (Foto: NASA Goddard\/Intuitive Machines\/Robert Wagner)<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astronomerne hos NASA<\/a><\/strong> vurderer, at krateret stammer fra en komet eller asteroide p\u00e5 st\u00f8rrelse med et lille h\u00f8jhus. Nedslaget af denne st\u00f8rrelse forekommer kun en gang hver 100 \u00e5r eller endnu sj\u00e6ldnere. Krateret er navngivet McCetchin efter afd\u00f8de m\u00e5neforsker Thomas R. McCetchin (1936-1979).<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen har mange kratere i forvejen, s\u00e5 det er ikke den helt store sensation, at den har f\u00e5et endnu et. Der findes et sted mellem \u00bd og en hel million kratere, der er st\u00f8rre end 1 kilometer, og der findes milliarder, som er mindre. De fleste af de synlige og store kratere blev dannet under en voldsom bombardementsperiode for omkring 3,9 milliarder \u00e5r siden, og eftersom M\u00e5nen ikke har en atmosf\u00e6re og stort set ingen geologisk aktivitet s\u00e5som pladetektonik eller erosion, bliver kraterne bevaret gennem \u00e5rmilliarder. Det nye krater er <\/span>dog nyttig viden, for nedslag som dette p\u00e5virker M\u00e5nens overflade s\u00e5 markant, at det kan have betydning ved fremtidig kolonisering af M\u00e5nen, hvor alle detaljer t\u00e6ller, n\u00e5r der skal bygges beboelsesmoduler, og m\u00e5nebiler skal k\u00f8re rundt deroppe.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5587\/<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2026 November er den sidste m\u00e5ned i efter\u00e5ret, og er en m\u00e5ned, som har ry for at v\u00e6re gr\u00e5 og trist. Statistisk set er det en af de m\u00e5neder, som har f\u00e6rrest solskinstimer. En v\u00e6sentlig \u00e5rsag hertil … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":11,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3848","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3848","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3848"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3848\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3875,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3848\/revisions\/3875"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3848"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}