{"id":3877,"date":"2026-10-30T14:07:14","date_gmt":"2026-10-30T13:07:14","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3877"},"modified":"2026-10-30T14:18:45","modified_gmt":"2026-10-30T13:18:45","slug":"stjernehimlen-i-december-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3877","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

Dagene er korte i december og n\u00e6tterne derfor tilsvarende lange. I Odense st\u00e5r Solen den 1. december op kl. 08:22 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57, hvilket vil sige 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer.<\/span><\/p>\n

I 2026 falder \u00e5rets korteste dag den 21. december. Denne dag st\u00e5r Solen op kl. 08:44 og g\u00e5r ned kl. 15:49. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 5 minutter, hvilket n\u00e6sten er 10\u00bd time kortere end ved midsommer. N\u00e5r Solen st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:17, befindert den sig kun 11\u00b0 over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r Solen 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at tiderne og kulminationsh\u00f8jden g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering. Skagen ligger godt 3\u00b0 l\u00e6ngere mod nord end Gedser, s\u00e5 Solens h\u00f8jde ved middagstid vil afvige et lige s\u00e5 stort antal grader fra den ene ende af landet til den anden.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen har efterh\u00e5nden bev\u00e6get sig s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st p\u00e5 denne tid af natten, at de svagere stjerner i Store Bj\u00f8rns ben og hoved bliver synlige. P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er der trukket forbindelseslinjer for at fremh\u00e6ve Store Bj\u00f8rns kontur. P\u00e5 mange stjernekort<\/a><\/strong> ser man ofte kun forbindelseslinjer mellem de syv klare stjerner i Karlsvognen, fordi de \u00f8vrige stjerner i Store Bj\u00f8rn som n\u00e6vnt er svage og ligger spredt over et stort omr\u00e5de. Mod nordvest er Lyren og Svanen n\u00e6sten forsvundet under horisonten. De to stjernebilleders hovedstjerner, Vega og Deneb, er cirkumpolare fra danske breddegrader og g\u00e5r derfor aldrig ned. Tidligere p\u00e5 aftenen er hele Svanen fortsat synlig umiddelbart efter solnedgang. Omkring juletid st\u00e5r den som et stort kors p\u00e5 vesthimlen, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes position har givet anledning til det alternative navn Nordkorset<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Himlen mod syd ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterens velkendte stjernebilleder med Orion som den bedst kendte dominerer himlen i sydlig retning. Til h\u00f8jre for Orion og h\u00f8jere p\u00e5 himlen tiltr\u00e6kker Tyren med sit r\u00f8de \u00f8je Aldebaran opm\u00e6rksomheden. Aldebaran ligger midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne uden dog at tilh\u00f8re hoben. Fra Jorden ses den blot i samme retning, og i virkelighedens univers ligger Hyaderne dobbelt s\u00e5 langt v\u00e6k som Aldebaran, hvis afstand er 65 lys\u00e5r. Tyrens anden \u00e5bne stjernehob, Plejaderne, ligger endnu l\u00e6ngere v\u00e6k, nemlig omkring 450 lys\u00e5r, og som dens danske navn Syvstjernen antyder, kan man under gode observationsforhold se syv stjerner i hoben.<\/span><\/p>\n

Mod sydsyd\u00f8st ses himlens klareste stjerne Sirius, som sammen med Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Vintertrekanten. H\u00f8jere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st st\u00e5r de to tvillinger Castor og Pollux, og direkte mod \u00f8st er L\u00f8ven st\u00e5et op, og de skarpsynede kan under en m\u00f8rk himmel skelne Ekliptikas svageste stjernebillede Krebsen mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. I den modsatte retning er Pegasusfirkanten p\u00e5 vej ned under horisonten mod vest. Lodret over hovedet ses Capella i Kusken. Perseus, Andromeda, Trekanten og V\u00e6dderen st\u00e5r fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, medens Fiskene og Hvalfisken efterh\u00e5nden forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

Normalt anses Perseiderne for \u00e5rets bedste meteorsv\u00e6rm. Det skyldes prim\u00e6rt, at den forekommer i august, hvor vejrforholdene \u2013 og specielt nattetemperaturen \u2013 er velegnet til udend\u00f8rs ophold. Decembers meteorsv\u00e6rm, Geminiderne, er dog ogs\u00e5 v\u00e6rd at holde \u00f8je med. P\u00e5kl\u00e6dningen skal s\u00e5 blot indrettes efter \u00e5rstiden, og netop i \u00e5r er forholdene gode, idet den tiltagende m\u00e5ne p\u00e5 maksimumsnatten mellem den 13. og 14. december g\u00e5r ned allerede kl. 20.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/strong><\/h5>\n

ZHR<\/a><\/strong>, dvs. det teoretisk beregnede antal meteorer, s\u00e6ttes normalt til omkring 100. Det er v\u00e6sentligt mere end Perseidernes ZHR p\u00e5 60-80, og derudover bev\u00e6ger meteorerne sig forholdsvis langsomt, idet st\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 \u2019kun\u2019 35 kilometer i sekundet. Geminiderne kan stort set ses hele natten, idet radianten st\u00e5r op umiddelbart efter solnedgang, men forholdene bliver bedre senere p\u00e5 aftenen, n\u00e5r M\u00e5nen er g\u00e5et ned, og radianten er kommet h\u00f8jere p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

De fleste velkendte meteorsv\u00e6rme som f.eks. Perseiderne og Orioniderne er gamle. De er blevet observeret i hundreder eller endda tusinder af \u00e5r. De tidligste beskrivelser stammer fra kineserne, men det var f\u00f8rst i sidste halvdel af 1800-tallet, at astronomerne fandt ud af, at de store \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme skyldes st\u00f8vpartikler fra kometer, hvis bane krydser eller passerer t\u00e6t forbi Jordens bane.<\/span><\/p>\n

En enkelt meteorsv\u00e6rm forblev imidlertid en g\u00e5de. Geminiderne dukkede pludselig op midt i 1800-tallet. I begyndelsen var sv\u00e6rmen ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig og kom h\u00f8jst op p\u00e5 10-20 meteorer i timen. Siden da er antallet imidlertid steget, og er i dag en af de mere spektakul\u00e6re meteorsv\u00e6rme, hvor ZHR som tidligere n\u00e6vnt kan komme op p\u00e5 120 meteorer i timen under optimale forhold.<\/span><\/p>\n

Da Geminiderne blev opdaget i 1862, begyndte astronomerne i de f\u00f8lgende \u00e5r at lede efter ophavskometen. Medens meteorernes antal steg st\u00f8t, forblev kometen ukendt, men langt om l\u00e6nge skete der noget. I 1983 opdagede astronomerne ved hj\u00e6lp af NASA’s Infrared Astronomical Satellite (IRAS) et objekt med samme baneelementer som geminide-str\u00f8mmen. Sammenfaldet var s\u00e5 godt, at det m\u00e5tte v\u00e6re kilden til meteorsv\u00e6rmen. Objektet fik navnet 3200 Phaethon, og det kredser omkring Solen i en ellipseformet bane i l\u00f8bet af 1,43 \u00e5r p\u00e5 samme m\u00e5de som andre kortperiodiske kometer.<\/span><\/p>\n

\"\"3200 Phaetons bane.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Til stor forbavselse havde objektet imidlertid ingen komethale. Og endnu mere forbavsende var, at der ikke var tegn p\u00e5 aktivitet, som kunne redeg\u00f8re for de mange l\u00f8srevne partikler, som er n\u00f8dvendige, for at Geminiderne fortsat kan best\u00e5 som meteorsv\u00e6rm. I stedet var der tale om en asteroide.<\/span><\/p>\n

3200 Phaethon klassificeres i dag som en stenkomet. I mods\u00e6tning til almindelige kometer best\u00e5r den som navnet antyder prim\u00e6rt af sten, og sj\u00e6ldenheden skyldes, at den skal passere meget t\u00e6t p\u00e5 Solen for at blive aktiv. Almindelige kometer afgasser prim\u00e6rt is, hvilket skaber den udbredte koma og lange hale, medens en stenkomet skal s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at der er varmt nok til, at der udgasses fast stof direkte fra dens overflade. Dette kunne i givet fald danne en form for hale.<\/span><\/p>\n

Med en skyfri klar himmel og en fri horisont mod syd\u00f8st kan Merkur skimtes en times tid f\u00f8r solopgang. Den. 1. december st\u00e5r den lille planet op kl. 06:40, hvilket er 1\u00bd time f\u00f8r Solen, men den skal nogle grader op p\u00e5 himlen, f\u00f8r den bliver synlig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten<\/a><\/strong>. Merkur st\u00e5r p\u00e5 dette tidspunkt 16\u00b0 fra Solen og har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6. Merkur n\u00e6rmer sig hurtigt Solen forud for konjunktionen den 1. januar 2027, s\u00e5 den st\u00e5r lavere og lavere for hver morgen. Til geng\u00e6ld stiger lysstyrken<\/a><\/strong> en lille smule, hvilket kompenserer for den mindre h\u00f8jde. Den 5., 6. og 7. st\u00e5r det meget smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne i samme omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nMerkur p\u00e5 morgenhimlen hver anden morgen tre kvarter f\u00f8r solopgang i december 2026. Sidste markering er den 15. dec.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 6. og 7. december kl. 07:45. Bem\u00e6rk at M\u00e5nens st\u00f8rrelse er overdrevet, idet den er gengivet 4\u00d7 st\u00f8rre end i virkeligheden. Merkur st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen til venstre for M\u00e5nen, medens den klare \u201dstjerne\u201d til h\u00f8jre er Venus. Spica i Jomfruen st\u00e5r til h\u00f8jre for Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af skitsen af morgenhimlen, kan Venus ogs\u00e5 ses. Den 1. december st\u00e5r Venus op omkring 4 timer f\u00f8r Solen, og da den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,9 er langt klarere end Merkur, kan man ikke undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den. Venus st\u00e5r i n\u00e6rheden af Jomfruens klareste stjerne Spica, og den bev\u00e6ger sig ind i V\u00e6gten midt p\u00e5 m\u00e5neden. Afstanden mellem Jorden og Venus bliver st\u00f8rre, hvilket betyder, at lysstyrken i l\u00f8bet af december falder til mag. \u00f74,6. Trods den faldende lysstyrke bibeholder Venus sin status som det n\u00e6stklareste objekt efter Solen og M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 morgenhimlen i december \u00bd time f\u00f8r solopgang. Venus\u2019 position er angivet for hver anden morgen. Tidligere p\u00e5 morgenen st\u00e5r Venus lavere og l\u00e6ngere i \u00f8stlig retning.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse ses, at Venus praktisk talt ikke \u00e6ndrer position i juledagene. Bortset fra at f\u00f8lge himlens daglige bev\u00e6gelse, synes den klare \u201dstjerne\u201d at v\u00e6re station\u00e6r. Det kunne foranledige til at tro, at det er Betehemsstjernen, som er vendt tilbage, men if\u00f8lge legenden<\/a><\/strong> optr\u00e5dte Jule- eller Betlehemsstjernen om aftenen.<\/span><\/p>\n

Gennem et teleskop sker der en tydelig \u00e6ndring af Venus\u2019 udseende. Den 1. har planeten en udstr\u00e6kning p\u00e5 39\u201d og er 28% belyst. Den sidste morgen i 2026 er udstr\u00e6kningen svundet til 26\u201d, medens belysninger er 48%, dvs. meget t\u00e6t p\u00e5 \u201dhalvvenus\u201d. Det er en god ide at vente med at rette teleskopet mod Venus til tusm\u00f8rket forud for solopgangen, for den lyse himmelbaggrund neds\u00e6tter kontrasten til den klare planets intense lys, s\u00e5 dens kontur er nemmere at se.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Venus\u2019s udsende f\u00f8rst, midt i og sidst p\u00e5 m\u00e5neden.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/strong><\/h5>\n

Venus er den planet, som kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. N\u00e5r den er i nedre konjunktion, hvor Jorden og Venus befinder sig p\u00e5 samme side af Solen, kan afstanden komme helt ned p\u00e5 ~38 million kilometer. Alligevel ligger Merkur gennemsnitlig t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden<\/a><\/strong> end Venus, ja faktisk er Merkur t\u00e6ttere p\u00e5 end samtlige af de \u00f8vrige planeter i Solsystemet. For Venus\u2019 vedkommende g\u00e6lder det nemlig, at den kun er t\u00e6t p\u00e5 Jorden i tiden omkring nedre konjunktion. Resten af tiden befinder den sig p\u00e5 den anden side af Solen, hvor st\u00f8rste afstand forekommer ved \u00f8vre konjunktion i en afstand p\u00e5 mere end 255 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af Merkurs status som Jordens n\u00e6rmeste naboplanet, har den kun v\u00e6ret bes\u00f8gt af to rumsonder. Den ene var Mariner 10<\/a><\/strong>, som blev opsendt den 3. november 1973. Under sine ture omkring Solen passerede rumsonden forbi Merkur tre gange i henholdsvis marts 1974, september 1974 og marts 1975. Hver gang den passerede Merkur, var det over samme side af planeten, s\u00e5 Mariner 1 gav kun kendskab til planetens ene halvdel.<\/span><\/p>\n

Den anden rumsonde var NASAs MESSENGER<\/a><\/strong> (MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry, and Ranging), som blev opsendt den 3. august 2004, og som efter tre forbiflyvninger i 2008 og 2009 gik i kredsl\u00f8b om Merkur den 17. marts 2011. Den forblev i kredsl\u00f8b, indtil den efter fire \u00e5r l\u00f8b t\u00f8r for br\u00e6ndstof i april 2015.<\/span><\/p>\n

Rumfart\u00f8jet afsl\u00f8rede, at Merkur har en us\u00e6dvanlig stor jernkerne og et magnetfelt, som ligger forskudt i forhold til polerne. MESSENGER viste ogs\u00e5 tilstedev\u00e6relsen af flygtige grundstoffer, som fordamper ved stuetemperatur, og der blev fundet beviser p\u00e5 vandis ved polerne. Disse opdagelser bet\u00f8d, at forskerne m\u00e5tte udelukke mange af de tidligere modeller for planetens oprindelse, samtidig med at det gav nyt kendskab til, hvordan Solsystemet blev dannet og har udviklet sig.<\/span><\/p>\n

Nu er en tredje rumsonde p\u00e5 vej. Denne gang er det BepiColombo<\/a><\/strong>, som er et samarbejde mellem ESA (European Space Agency) og JAXA (Japan Aerospace Exploration Agency. Faktisk er der tale om to rumsonde: MPO (Mercury Planetary Orbiter) og Mio (Mercury Magnetospheric Orbiter). Bepi Colombo blev opsendt den 20. oktober 2018, og efter \u00e9n forbiflyvning af Jorden, to forbiflyvninger af Venus og 6 forbiflyvninger af Merkur blev de to rumsonder frakoblet transportmodulet i september 2026, og de g\u00e5r efter planen i kredsl\u00f8b om Merkur den 21. november, medens de videnskabelige unders\u00f8gelser efter de indledende tests begynder i fuldt omfang i april 2027.<\/span><\/p>\n

Hvorfor tager det s\u00e5 lang tid om at flyve til Merkur, n\u00e5r den ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jorden? Det skyldes, at det kr\u00e6ver utrolig meget energi at rejse indad i Solsystemet. En rumsonde, der sendes af sted fra Jorden, f\u00e5r i starten tilf\u00f8rt Jordens egen h\u00f8je oml\u00f8bshastighed p\u00e5 30 kilometer i timen omkring Solen. N\u00e5r rumsonden har retning indad i Solsystemet, tiltr\u00e6kkes den af Solens store tyngdekraft, og accelererer til meget h\u00f8je hastigheder. For at kunne g\u00e5 i kredsl\u00f8b om Merkur skal den derfor bremses op til planetens oml\u00f8bshastighed, idet den ellers blot ville passere forbi. Hvis der udelukkende skulle bruges raketbr\u00e6ndstof til opbremsningen, ville rumsonden blive s\u00e5 tung af det medbragte br\u00e6ndstof, at ingen eksisterende l\u00f8fteraket ville v\u00e6re i stand til at sende den op.<\/span><\/p>\n

BepiColombo har derfor kun en lille m\u00e6ngde br\u00e6ndstof beregnet til kurskorrektioner og andre man\u00f8vrer. I stedet benyttes en teknik, som kaldes gravity assist. Gravity assist er en s\u00e6rlig man\u00f8vre, hvor et rumfart\u00f8j udnytter en planets tyngdekraft og bev\u00e6gelse til at \u00e6ndre sin hastighed og retning uden brug af br\u00e6ndstof. Det er i virkeligheden en byttehandel, fordi man\u00f8vren reelt bruger en del af planetens bev\u00e6gelsesenergi for at \u00e6ndre rumfart\u00f8jets fart i forhold til Solen, men da en rumsonde er meget lille i forhold til en planet, kan p\u00e5virkningen af planetens bane og hastighed ikke registreres.<\/span><\/p>\n

Hvis man kun kigger p\u00e5 planeten, vil et rumfart\u00f8j forlade den med pr\u00e6cis samme fart, som det ankom med \u2013 blot i en ny retning. Men fordi planeten bev\u00e6ger sig videre i sit eget kredsl\u00f8b, \u00e6ndrer rumfart\u00f8jets hastighed sig dramatisk i forhold til Solen. Det handler udelukkende om at finde ud af, om rumsonden skal flyve ind foran eller bagom planeten. For at komme ud til planeterne i det ydre solsystem, skal rumsonden accelereres ved at flyver bagom planeten i samme retning, som planeten bev\u00e6ger sig. Planetens tyngdekraft tr\u00e6kker fart\u00f8jet med fremad, hvilket giver det den forn\u00f8dne hastighedsfor\u00f8gelse. Dette blev f.eks. benyttet af Voyager-sonderne for at kunne n\u00e5 ud til de yderste planeter.<\/span><\/p>\n

For de indre planeter g\u00e6lder det, at rumsonden skal opbremses. Det foreg\u00e5r ved, at rumfart\u00f8jet flyver ind foran planeten imod dennes bev\u00e6gelsesretning. Rumfart\u00f8jet tr\u00e6kker i planeten og afleverer derved noget af sin egen bev\u00e6gelsesenergi til planeten, hvilket neds\u00e6tter dets hastighed. Som n\u00e6vnt skulle BepiColombo bruge 9 forbiflyvninger af tre forskellige planeter. Hver passage nedsatte gradvist sondens hastighed, indtil den pr\u00e6cis blev den samme som Merkurs hastighed.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Gravity assist.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars n\u00e6rmer sig oppositionen, som ganske vist f\u00f8rst er den 19. februar 2027. Det bliver desv\u00e6rre en af de ugunstige oppositioner, hvor afstanden mellem Jorden og Mars p\u00e5 grund af Mars\u2019 ellipseformede bane overstiger 100 millioner kilometer. Det betyder, at Mars\u2019 i forvejen lille skive til den tid ikke f\u00e5r en st\u00f8rre udstr\u00e6kning end 14\u201d, hvor den under de mest gunstige oppositioner kommer op p\u00e5 25\u201d. Den 1. december er Mars 8\u201d, og dens lysstyrke er mag. 0,4. Ved decembers udgang er st\u00f8rrelsen vokset til 10\u201d og lysstyrken steget til mag. \u00f70,1.<\/span><\/p>\n

\"\"Marsoppositioner 2018-2033. Efter yderligere tre oppositioner er Mars n\u00e6sten lige s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jorden, som den var i 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig i L\u00f8ven, hvor den st\u00e5r knap 3\u00b0 fra L\u00f8vens klareste stjerne Regulus. Bev\u00e6gelsen er prograd, dvs. mod h\u00f8jre. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r Mars n\u00e6sten i st\u00e5 forud for p\u00e5begyndelsen af oppositionssl\u00f8jfen den 10. januar. <\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane gennem L\u00f8ven i december.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Der mangler noget p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort over L\u00f8ven. Som omtalt i Stjernehimlen i november<\/a><\/strong>, passerede Mars og Jupiter hinanden den 15. november. Den 1. december er afstanden mellem de to planeter 5\u00bd\u00b0, og afstanden mellem dem \u00f8ges til 13\u00bd\u00b0 i l\u00f8bet af december. Det skyldes, at Mars bev\u00e6ger sig progradt hele m\u00e5neden, medens Jupiter praktisk talt er station\u00e6r, inden den begynder at bev\u00e6ge sig retrogradt den 13. december.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd den 1. december kl. 05.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op kort tid efter kl. 22 den 1. december og to timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Den n\u00e5r sit station\u00e6re punkt godt 3\u00b0 fra Regulus forud for p\u00e5begyndelsen af oppositionssl\u00f8jfen den 13. december. Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3. Dermed overg\u00e5s den kun af Solen, M\u00e5nen, Venus og en sj\u00e6lden gang af Mars, n\u00e5r sidstn\u00e6vnte har en af sine gunstige periheloppositioner, som forekommer hvert 15.\u201317. \u00e5r, hvor lysstyrken kan komme op p\u00e5 mag. \u00f72,9. N\u00e6ste gunstige marsopposition er 28. juni 2033 med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,7. Desv\u00e6rre vil Mars ikke v\u00e6re helt s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig i 2033, som man kunne \u00f8nsket sig, for fra danske breddegrader kulminerer den blot i en h\u00f8jde p\u00e5 7\u00b0 over horisonten, fordi den befinder sig i Skytten.<\/span><\/p>\n

Med en udstr\u00e6kning p\u00e5 39\u201d, som yderligere for\u00f8ges til 43\u201d i l\u00f8bet af december, er Jupiter den planet, som gennem selv et lille teleskop kan fremvise de bedste overfladedetaljer \u2013 eller rettere sagt de bedste atmosf\u00e6riske detaljer, for som gasplanet har Jupiter ingen fast overflade. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, medens de \u00f8vrige b\u00e6lter kr\u00e6ver et st\u00f8rre teleskop og gode observationsforhold. Endnu nemmere er det at f\u00f8lge, hvordan Jupiters 4 store m\u00e5ner uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og i l\u00f8bet af ganske kort tid \u00e6ndrer position i forhold til hinanden. M\u00e5nernes aktuelle position kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd ved hj\u00e6lp af dette lille on-line program<\/a><\/strong>. Programmet viser ogs\u00e5 tidspunkterne for m\u00e5nernes passage foran Jupiter, tidspunkterne for hvorn\u00e5r deres skygger kan rammer Jupiter, og tidspunkterne for hvorn\u00e5r de enten passerer bag Jupiter eller forsvinder i dens skygge.<\/span><\/p>\n

Af de fire store m\u00e5ner \u2013 som ogs\u00e5 kaldes de Galileiske m\u00e5ner, fordi det var Galilei, som opdagede dem i 1610 \u2013 er Io den mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige. Den har mere end 400 aktive vulkaner og er dermed Solsystemets mest aktive vulkanske medlem. Vulkanerne udspyr dog ikke varm flydende lava, men store m\u00e6ngder svovldioxidgas og svovlskyer, som konstant \u00e6ndrer m\u00e5nens overflade. Io er den inderste af de fire store m\u00e5ner og kredser omkring Jupiter p\u00e5 blot 42 timer 350000 kilometer over Jupiters skyd\u00e6kke. Io bliver konstant p\u00e5virket af tyngdekraften fra Jupiter og m\u00e5nerne Europa og Ganymedes, hvorved den s\u00e5 at sige bliver \u00e6ltet godt og grundigt igennem. Tyngdekraften f\u00e5r Io\u2019s faste skorpe til at bev\u00e6ge sig op og ned med op til 100 meter i l\u00f8bet af de 42 timers kredsl\u00f8b, og denne friktion skaber varme, der smelter materialet, som presser sig op gennem skorpen og bryder frem i spektakul\u00e6re s\u00f8jler, der kan n\u00e5 hundreder af kilometer ud i rummet, f\u00f8r det falder tilbage p\u00e5 m\u00e5nens overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"Io er i bunden rotation, dvs. den vender altid den samme side mod Jupiter. Billederne fra rumsonden Galileo viser til venstre den side, som vender mod og til h\u00f8jre den side, som vender bort fra Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Disse dramatiske forhold p\u00e5 Io kendte den danske astronom Ole R\u00f8mer ikke noget til, da han for 350 \u00e5r siden i 1676 bestemte lysets hastighed ved hj\u00e6lp af jupiterm\u00e5nerne, for gennem datidens teleskoper kunne m\u00e5nerne kun ses som sm\u00e5 stjernelignende prikker.<\/span><\/p>\n

Efter Galileis opdagelse af Jupiters m\u00e5ner begyndte astronomerne n\u00f8je at observere m\u00e5nerne for at finde deres oml\u00f8bstid omkring Jupiter. Herved opdagede de, at m\u00e5nerne j\u00e6vnligt forsvandt ud af syne, n\u00e5r de enten bev\u00e6gede sig ind i Jupiters skygge eller forsvandt bag dens skive, indtil de dukkede frem igen p\u00e5 den anden side. Astronomerne f\u00f8rte n\u00f8je tabeller over de pr\u00e6cise tidspunkter for disse form\u00f8rkelser og okultationer, og is\u00e6r form\u00f8rkelserne af den hurtigste og inderste m\u00e5ne, Io, blev hyppigt observeret. Derved opdagede de, at der viste sig at v\u00e6re s\u00e5 store variationer i oml\u00f8bstiden, at der ikke kunne laves en n\u00f8jagtig tabel over tidspunkterne.<\/span><\/p>\n

I 1672 begyndte Ole R\u00f8mer lignende observationer, medens han var assistent for den italiensk\/franske astronom Giovanni Cassini ved observatoriet i Paris. Ole R\u00f8mer konkluderede, at de uforklarlige variationer i tidspunkterne for form\u00f8rkelserne ikke kunne skyldes, at Io \u00e6ndrede hastighed, men at de varierende oml\u00f8bstider m\u00e5tte skyldes, at lyset udbreder sig med en vis hastighed. Form\u00f8rkelsen skete tidligere end forventet, n\u00e5r Jorden var t\u00e6ttest p\u00e5 Jupiter, fordi lyset fra Io da skulle bev\u00e6ge sig en mindre afstand, end n\u00e5r Jorden var l\u00e6ngere v\u00e6k.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Io bev\u00e6gede sig ind i Jupiters skygge, noterede Ole R\u00f8mer tidspunktet. Under en senere observation var Jorden og Jupiter t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, og form\u00f8rkelsen synes derfor at ske tidligere end forventet, fordi lyset ikke skal bruge s\u00e5 lang tid p\u00e5 at n\u00e5 Jorden. N\u00e5r Jorden har bev\u00e6get sig l\u00e6ngere frem i sin bane, falder skyggen fra Jupiter i en s\u00e5dan retning, at man ser m\u00e5nen tr\u00e6de ud af skyggen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Ole R\u00f8mer, bestemmelse af lysets hastighed.
\n<\/strong><\/span><\/h5>\n

Forklaringen er, at lysets hastighed er endelig \u2013 og ikke uendelig, som man troede, og R\u00f8mers observationer viste, at det faktisk forholdt sig s\u00e5dan. I et dokument, som blev offentliggjort i slutningen af 1676, tilskrev han variationerne i Io\u2019s form\u00f8rkelser som for\u00e5rsaget af lysets hastighed. R\u00f8mer beregnede ikke selv den faktiske hastighed, men i 1678 benyttede Huygens R\u00f8mers observationer og fik en hastighed p\u00e5 230000 kilometer i sekundet. Den pr\u00e6cise moderne v\u00e6rdi er 299792,458 kilometer i sekundet i vakuum.<\/span><\/p>\n

Collagen herunder med ni billeder af Jupiter i perioden 2015-2024 er optaget af Hubble Space Telescope i forbindelse med OPAL-programmet<\/a><\/strong> (Outer Planet Atmospheres Legacy), som holder \u00f8je med Jupiters store r\u00f8de plet, samt andre markante \u00e6ndringer i Jupiters atmosf\u00e6re. Billederne er gengivet i omtrentlige naturlige farver. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Saturn befinder sig i den \u00f8verste del af Hvalen, og den 1. december st\u00e5r den op et par timer f\u00f8r solnedgang, s\u00e5 n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er slut ved 17-tiden, st\u00e5r den med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 omkring 22\u00b0 over horisonten mod syd\u00f8st. Saturn st\u00e5r n\u00e6sten det samme sted hele m\u00e5neden, for dens retrograde bev\u00e6gelse afsluttes den 11. december, hvorefter den igen p\u00e5begynder den normale prograde bev\u00e6gelse mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne. Der er umiddelbart ingen klare stjerner i Fiskene og Hvalen i n\u00e6rheden af Saturn, s\u00e5 ringplaneten er det klareste objekt i omr\u00e5det. Se et kort over positionen under Stjernehimlen i november<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

For det blotte \u00f8je ser Saturn ud som en klar stjerne. Gennem et teleskop er der ingen tvivl om, at det er en planet. Selv om planetskivens diameter p\u00e5 18\u201d er mindre end halvdelen af Jupiters, kan Saturn fremvise Solsystemets mest spektakul\u00e6re syn, idet dens ringsystem sp\u00e6nder over 41\u201d. Ringsystemet bliver endnu mere imponerende de kommende \u00e5r, idet dets nuv\u00e6rende h\u00e6ldningsgrad p\u00e5 6\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre indtil den maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0 i 2032.<\/span><\/p>\n

Hubble Space Telescopes OPAL-program omfatter ogs\u00e5 Saturn, Uranus og Neptun. De 7 billeder herunder af Saturn optaget mellem 2018 og 2024 illustrerer ringenes varierende h\u00e6ldningsgrad. I denne periode var det ringenes nordside, som vendte mod Jorden. Jorden passerede ringplanet den 23. marts 2025, s\u00e5 nu ser vi sydsiden af ringene indtil 2038. I 2025 fandt ringplanskrydsningen sted p\u00e5 et tidspunkt, hvor Saturn var vanskelig at se, fordi den set fra Jorden var t\u00e6t p\u00e5 Solen. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r Saturn mere gunstigt n\u00e6ste gang, og faktisk forekommer der en tredobbelt krydsning nemlig i oktober 2038, april 2039 og juli 2039.<\/p>\n

<\/span>\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
Saturn, Hubble Space Telescope.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan, kan ses i n\u00e6sten ethvert teleskop. Den bruger 16 d\u00f8gn til en omkredsning, og dens aktuelle stilling kan ses med dette program<\/a><\/strong>, som ogs\u00e5 viser positionen af nogle af Saturns \u00f8vrige klare m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

Titan er Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne og den eneste m\u00e5ne i Solsystem, som har en t\u00e6t atmosf\u00e6re og et aktivt vejrsystem. Titan har skyer, regn, floder, s\u00f8er og have, men i mods\u00e6tning til Jorden drives vejret p\u00e5 Titan af metan frem for af vand. S\u00f8erne p\u00e5 Titan indeholder flydende kulbrinter. Metan fordamper ved lave temperaturer og danner skyer, hvorfra det kan falde som regn og flyde hen over overfladen, hvilket skaber et metanbaseret kredsl\u00f8b, der i store tr\u00e6k minder en del om Jordens vandkredsl\u00f8b. Atmosf\u00e6ren best\u00e5r hovedsageligt af kv\u00e6lstof, ligesom Jordens, men Titan er langt koldere. Overfladetemperaturen ligger i gennemsnit p\u00e5 omkring \u00f7179\u00b0C hvilket er s\u00e5 koldt, at vandis er lige s\u00e5 h\u00e5rd og fast som sten. Titan er desuden det eneste sted ud over Jorden, hvor man ved, at der findes stabile forekomster af v\u00e6ske p\u00e5 overfladen. Det st\u00f8rste hav, Kraken Mare, er fyldt med flydende metan og ethan og er st\u00f8rre end alle de store s\u00f8er i Nordamerika (Great Lakes) tilsammen. James Webbteleskopet<\/a><\/strong> kan se gennem den tykke atmosf\u00e6re og har ved flere lejligheder observeret skyer og hvordan de bev\u00e6ger sig og udvikler sig i Titans atmosf\u00e6re. <\/span><\/p>\n

\"\"Titan, James Webb Spacetelescope.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Titan er ogs\u00e5 den eneste m\u00e5ne som udover Jordens m\u00e5ne indtil videre er den eneste af Solsystemets omkring 500 kendte m\u00e5ner, hvor rumsonder er blevet landsat. Resultaterne fra Voyager 1 & 2<\/a><\/strong> i 1980 og 1981 viste, at betingelserne p\u00e5 Titan er perfekte for tilstedev\u00e6relsen af b\u00e5de flydende metan og etan, men p\u00e5 grund af Titans t\u00e6tte skyd\u00e6kke kunne man ikke se ned p\u00e5 dens overflade. Da NASA derfor planlagde n\u00e6ste mission til Saturn, den meget ambiti\u00f8se Cassinisonde<\/a><\/strong>, indbefattede den en lille ekstra sonde, som skulle frig\u00f8res og unders\u00f8ge Titan p\u00e5 helt t\u00e6t hold.<\/span><\/p>\n

Missionen blev til som et samarbejde mellem NASA og ESA, hvor NASA leverede Cassinisonden, og ESA stod for udviklingen af den lille sonde. NASA valgte at opkalde deres sonde efter den italiensk\/franske astronom Giovanni Cassini, som mellem 1671 og 1684 opdagede fire af Saturns m\u00e5ner: Dione, Iapetus, Rhea og Tethys. Cassini opdagede ogs\u00e5 adskillige tr\u00e6k ved ringene, heri iberegnet den ber\u00f8mte Cassinis deling, som adskiller den ydre A-ring fra den lysere B-ring.<\/span><\/p>\n

ESA besluttede at opkalde deres sonde efter den hollandske astronom Christiaan Huygens. Valget kunne ikke v\u00e6re mere passende, for det var Huygens, som opdagede Titan i 1655 og var derudover den f\u00f8rste, som inds\u00e5, at Saturns m\u00e6rkelige aflange udseende i datidens mangelfulde teleskoper skyldes en tynd ring, som intetsteds r\u00f8rer planeten.<\/span><\/p>\n

Cassini\/Huygens missionen startede den 15. oktober 1997, og undervejs mod Saturn fulgte dens bane en kurs, der inkluderede fire gravityassist. To gange forbi Venus og \u00e9n gang forbi henholdsvis Jorden og Jupiter. Cassini\/Huygens ankom til Saturn den 1. juli 2004, og efter de f\u00f8rste par omkredsninger af Saturn blev Huygenssonden frigjort den 24. december, s\u00e5 den kom ind i en bane, der f\u00f8rte den direkte mod Titan, hvor den ankom tre uger senere. Huygenssonden n\u00f8jedes ikke med at flyve forbi Titan. Den dalede ned gennem atmosf\u00e6ren i en faldsk\u00e6rm og landede til sidst p\u00e5 m\u00e5nens overflade. Medens sonden var p\u00e5 vej ned, optog den i l\u00f8bet af sine 147 minuttets nedstigning en r\u00e6kke billeder med en opl\u00f8sning p\u00e5 helt ned til 20 meter, og efter landingen n\u00e5ede den at sende \u00e9t enkelt billede af omr\u00e5det. Dette billede viser en flad slette med millimeter til centimeter store klipper best\u00e5ende af frosne gasarter.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedserie fra Huygens\u2019 nedstigning. F\u00f8rst kunne kameraet kun se t\u00e5ge, men i en h\u00f8jde af omkring 60 km klarede det op, og strukturer p\u00e5 mindre end 100 meter kom til syne. \u00d8verst fra venstre er fra en h\u00f8jde p\u00e5 150 km, og derefter f\u00f8lger fra en h\u00f8jde af 20 km, 6 km, 2 km, 600 meter og 200 meter. Det store billede til h\u00f8jre er det billede, som blev optaget efter landingen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus var i opposition den 25. november, s\u00e5 her i december er den oppe det meste af natten. Den befinder sig midt mellem de to \u00e5bne stjernehobe Hyaderne og Plejaderne i Tyren, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,6 er den teoretisk synlig for det blotte \u00f8je. Det anbefales dog som minimum at bruge en prismekikkert, som ganske vist kun kan vise planeten som et stjernelignende punkt, for selv om Uranus er en stor planet med en diameter p\u00e5 51118 kilometer dvs. fire gange s\u00e5 stor som Jorden, betyder dens afstand p\u00e5 3 milliarder kilometer, at dens udstr\u00e6kning blot er 4\u201d. Uranus findes ved hj\u00e6lp af nedenst\u00e5ende kort, som viser planetens position midt i december. Uranus st\u00e5r ved m\u00e5nedens begyndelse 1\u00bd\u00b0 syd for 37 Tau p\u00e5 mag. 4,4 og bev\u00e6ger sig i m\u00e5nedens l\u00f8b ~1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest. For at kunne skelne dens svagt bl\u00e5lige skive er det n\u00f8dvendigt at bruge et godt teleskop med en \u00e5bning p\u00e5 minimum 4 tommer og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 100\u00d7.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position midt i december.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Medens teleskopet alligevel er rettet mod Tyren, kan det meget passende rettes mod M\u00e5nen den 21. december. Lige f\u00f8r midnat denne aften passerer den tiltagende m\u00e5ne s\u00e5 t\u00e6t forbi Plejaderne, at nogle af stjernehobens \u00f8verste stjerner bliver okkulteret. Det er nogle dage f\u00f8r fuldm\u00e5ne, s\u00e5 de svageste stjerner kan ikke ses i dens st\u00e6rke lys, men da okkultationen finder sted ved M\u00e5nens ubelyste rand, hj\u00e6lper det lidt p\u00e5 at kunne f\u00f8lge dem, indtil de pludselig forsvinder, som om der bliver trykket p\u00e5 en kontakt.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens passage gennem Plejaderne ved midnat mellem den 21. og 22. december<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Neptun befinder sig i Fiskene 6\u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod vest end Saturn, og medens Saturn afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse den 11. december, g\u00f8r Neptun det samme den 13. Begge planeter st\u00e5r derfor n\u00e6sten det samme sted hele m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Skitsen viser Saturns banebev\u00e6gelse til venstre og Neptuns til h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 og kan ikke ses med det blotte \u00f8je. En prismekikkert er dog tilstr\u00e6kkelig til at finde Solsystemets yderste planet ved hj\u00e6lp af fire stjerner, som danner et parallelogram et kikkertsynsfelt under den vestligste del af Fiskene. Den n\u00e6rmeste stjerne i den pentagonformede figur er Lambda Piscium p\u00e5 mag. 4,5. Cirklen p\u00e5 kortet herunder har en diameter p\u00e5 7\u00b0, svarende til synsfeltet i en prismekikkert med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 7\u00d7-10\u00d7. Da Neptun blev opdaget i 1846, havde den tyske astronom Johann Galle det knap s\u00e5 nemt. Han havde f\u00e5et tilsendt et kort, baseret p\u00e5 matematiske beregninger af Neptuns formodede position. Neptun befandt sig omkring 1\u00b0 fra den beregnede position.<\/span><\/p>\n

\"\"De fire stjerner 29, 27, 33 og 30 Psc har lysstyrker p\u00e5 henholdsvis mag. 5.1, 4.9, 4.6 og 4.4. Tag ikke fejl af en lille h\u00e5ndfuld p\u00e5 mag. 6 og 7 indenfor \u00bd\u00b0-1\u00bd\u00b0 fra Neptun.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5587\/<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2026 Dagene er korte i december og n\u00e6tterne derfor tilsvarende lange. I Odense st\u00e5r Solen den 1. december op kl. 08:22 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":12,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3877","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3877","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3877"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3877\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3912,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3877\/revisions\/3912"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3877"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}