{"id":446,"date":"2017-01-26T20:47:07","date_gmt":"2017-01-26T19:47:07","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=446"},"modified":"2023-06-05T04:35:01","modified_gmt":"2023-06-05T03:35:01","slug":"astrologi-sandhed-eller-overtro","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=446","title":{"rendered":"Astrologi – sandhed eller overtro"},"content":{"rendered":"

Astrologi \u2013 sandhed eller overtro?<\/strong><\/h1>\n

B\u00e5de astrologer <\/span><\/em>og astronomer <\/span><\/em>besk\u00e6ftiger sig med stjernehimlen, men udfra helt forskellige m\u00e5ls\u00e6tninger. Ofte, eller rettere sagt meget ofte<\/span><\/em>, opst\u00e5r der misforst\u00e5elser, fordi mange mennesker har sv\u00e6rt ved at skelne mellem de to begreber.<\/p>\n

Kan du s\u00e5 ikke l\u00e6gge mit horoskop? Som amat\u00f8rastronom m\u00e5 man v\u00e6nne sig til den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l. Mange mennesker forveksler astronomi, dvs. videnskaben, som studerer fysiske objekter i Universet, med astrologi, der er en forestilling om, at disse objekter skulle have individuel indflydelse p\u00e5 menneskets liv her p\u00e5 Jorden. De fleste er klare over, at astronomi arbejder med facts, men hvad med astrologi? Hvad er facts i dette tilf\u00e6lde? Hvor stammer det fra, og vigtigst af alt: virker det?<\/p>\n

Om natten lyser tusinder af stjerner over vore hoveder. Hvordan kan vi nogensinde l\u00e6re dem alle at kende, skelne den ene fra den anden, eller i det hele taget forst\u00e5 deres indflydelse i Universet?<\/p>\n

Mennesket fors\u00f8gte f\u00f8rste gang at svare p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l for omkring 6000 \u00e5r siden i \u201cCivilisationens Vugge\u201d, omr\u00e5det omkring de store floder i Mesopotamien. Her levede et folkeslag i n\u00e6rheden af Babylon, Kald\u00e6erne, som studerede stjernerne for at finde vej, og som brugte M\u00e5nen til at holde styr p\u00e5 m\u00e5nederne og \u00e5rstiderne.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e5r det tynde m\u00e5nesegl viste sig p\u00e5 vesthimlen om aftenen, signalerede det starten p\u00e5 en ny m\u00e5ned med 29 eller 30 dage. I disse fjerne fortider s\u00e5 man sommernym\u00e5nen blandt stjernerne i stjernebilledet L\u00f8ven. Kald\u00e6erne bem\u00e6rkede, at M\u00e5nen stod l\u00e6ngere mod \u00f8st for hver dag, der gik. Gennem \u00e5ret forekom den tiltagende m\u00e5ne i forskellige stjernebille-der. Den passerede gennem Jomfruen, V\u00e6gten, osv. efter det samme m\u00f8nster \u00e5r efter \u00e5r. Tusinder af \u00e5r senere kaldte gr\u00e6kerne disse specielle stjernebilleder for Zoidakos Kyklos<\/span><\/em>, Dyrekredsen.<\/p>\n

M\u00e5nekalenderen, hvor smart den end var, skabte dog et problem for Kald\u00e6erne. Den gav dem kun 354 dage om \u00e5ret, 11 dage for lidt. Form\u00e5let med deres kalender var at forudsige \u00e5rstiderne. De havde behov for at vide, hvorn\u00e5r de skulle s\u00e5 og h\u00f8ste, og hvorn\u00e5r de kunne forvente regn. Men med en fejl p\u00e5 11 dage om \u00e5ret ville deres kalender komme 6 m\u00e5neder bagud i l\u00f8bet af omtrent 16 \u00e5r. Der var helt klart behov for en forbedret kalender for at passe med \u00e5rets 365 dage, s\u00e5 Kald\u00e6erne vendte sig ret hurtigt mod planeterne i stedet.<\/p>\n

De kaldte planeterne Bibbu<\/span><\/em>, vilde geder, for den m\u00e5de, hvorp\u00e5 de syntes at bev\u00e6ge sig blandt de faste stjerner. De kunne se fem: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, og disse fem planeter bev\u00e6gede sig p\u00e5 samme m\u00e5de som M\u00e5nen gennem de samme stjer-nebilleder. Disse stjernebilleder fik derfor en s\u00e6rlig betydning for Kald\u00e6erne.<\/p>\n

Kald\u00e6erne gjorde en vigtig opdagelse, medens de fulgte nattehimlen fra solnedgang til n\u00e6ste dags solopgang. Medens morgenhimlen blev lysere, bem\u00e6rkede de, hvilket stjerne-billede, der stod lavest mod \u00f8st. Som et eksempel kan vi tage Skytten. De r\u00e6sonnerede korrekt, at Solen m\u00e5tte befinde sig i det f\u00f8lgende stjernebillede, Stenbukken. Og eftersom stjernebilledet umiddelbart f\u00f8r solopgang var forskelligt gennem \u00e5ret, m\u00e5tte Solen natur-ligvis foretage den samme rejse gennem stjernebillederne som M\u00e5nen og planeterne.<\/p>\n

\"\"Dyrekredsen, Ekliptika, Solens bane.<\/strong><\/h5>\n

Kald\u00e6erne valgte 12 stjernebilleder som v\u00e6rende s\u00e6rlige vigtige, et for hver fuldm\u00e5ne i \u00e5ret. De fastslog den bane, som Solen, M\u00e5nen og planeterne fulgte, og medens de fors\u00f8gte at skabe en trov\u00e6rdig kalender, skabte de samtidig grundlaget for astrologien.<\/p>\n

I tusinder af \u00e5r samlede de Babylonske pr\u00e6ster og stjernetydere detaljerede observationer af himlen, men stjernernes og planeternes sande natur l\u00e6rte de aldrig at kende. Efterh\u00e5n-den blev hver enkelt planet identificeret med en gud eller gudinde, og med minimale \u00e6ndringer blev disse guder senere indarbejdet i gr\u00e6kernes og romernes mytologi.<\/p>\n

Omkring \u00e5r 300 f.Kr. gav gr\u00e6kerne planeternes og stjernebilledernes indflydelse p\u00e5 de menneskelige forhold en mere fast form. Hovedparten blev taget gennem en kombination af tidligere Babylonisk mytologi og deres egen. Da Ares (Mars) var deres krigsgud, var den forbundet med krig, blod og ild, hvilket almindeligvis var et d\u00e5rligt tegn. Aphrodite (Venus) p\u00e5 sin side var k\u00e6rlighedsgudinden, s\u00e5 dens indflydelse handlede om held og lykke, gl\u00e6de og rigdom, hvilket var et godt tegn.<\/p>\n

\"\"Gr\u00e6ske guder.<\/strong><\/h5>\n

Gr\u00e6kerne tilf\u00f8rte ogs\u00e5 en teori om magisk overensstemmelse mellem mennesket og stjer-nehimlen. Et af stjernebillederne i Dyrekredsen er f.eks. Tyren, s\u00e5 dens indflydelse p\u00e5 folk m\u00e5 give dem tyrens egenskaber. Dvs. de er st\u00e6dige, egenr\u00e5dige, st\u00e6rke og p\u00e5st\u00e5elige.<\/p>\n

Astrologi blev derfor en underlig blanding af tre forskellige discipliner: Videnskaben, der handlede om observation af Solens, M\u00e5nens og planeternes bev\u00e6gelse; religionen med guder fra b\u00e5de babylonierne, gr\u00e6kerne og romerne; magi, den overnaturlige forestilling om sammenh\u00e6ng mellem stjernebillederne og deres indflydelse p\u00e5 mennesket.<\/p>\n

Nutiden astrologer benytter den videnskabelige bevidsthed hos det moderne menneske ved at kalde astrologien en videnskab. Og som vi lige s\u00e5, har den et videnskabeligt element, nemlig astronomien. N\u00e5r vi ser bort fra astrologiens religi\u00f8se og mystiske element, hvilken videnskabelig v\u00e6rdi har den s\u00e5?<\/p>\n

Det mest almindelige sp\u00f8rgsm\u00e5l inden for astrologi m\u00e5 v\u00e6re: Hvilket stjernetegn er du f\u00f8dt i<\/span><\/em>? Mere konkret menes hermed: I hvilket af Dyrekredsens stjernebilleder befandt Solen sig, den dag du blev f\u00f8dt<\/span><\/em>? Svaret er ikke s\u00e5 enkelt, som det lyder.<\/p>\n

Astrologerne inddeler Dyrekredsen i 12 lige store dele, som de kalder tegn<\/span><\/em>. Hvert tegn repr\u00e6senterer en bestemt del af Dyrekredsen, behersket af et af de tolv stjernebilleder.<\/p>\n

\"\"Dyrekredsen inddelt i 12 lige store dele.<\/strong><\/h5>\n

If\u00f8lge astrologerne m\u00e5 Solen derfor befinde sig i hvert tegn omkring 30 dage. Det er dette system, som er kendt af alle gennem avisernes og is\u00e6r ugebladenes horoskoper. If\u00f8lge dette er en person, som er f\u00f8dt f.eks. 10. november f\u00f8dt i Skorpionen. Men n\u00e5r vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 himlen den 10. november, er Solen ikke i Skorpionen, men derimod i V\u00e6gten.<\/p>\n

Hvilke egenskaber skal vi s\u00e5 till\u00e6gge denne person f\u00f8dt den 10. november? Er det egen-skaber fra Skorpionen eller fra V\u00e6gten? Alle de \u00f8vrige tegn har det samme problem. Alle stjernebilleder befinder sig i et omr\u00e5de af Dyrekredsen, som beherskes af det foreg\u00e5endes tegn.<\/p>\n

S\u00e5dan har det dog ikke altid v\u00e6ret. Da gr\u00e6kerne satte astrologien i faste rammer for
\nomkring 2200-2300 \u00e5r siden, passede stjernetegnet ved f\u00f8dslen med Solens stilling i stjernebilledet med samme navn. Siden da er der sket en forskydning p\u00e5 n\u00e6sten 30\u00b0.<\/p>\n

\u00c5rsagen hertil er pr\u00e6cessionen. P\u00e5 grund af Solens og M\u00e5nens gravitationelle indflydelse foretager Jordens omdrejningsakse en bev\u00e6gelse som en roterende snurretop, s\u00e5 den ikke har samme konstante retning i forhold til stjernerne. Hver cyklus tager omkring 26.000 \u00e5r, og siden det antikke Gr\u00e6kenland har pr\u00e6cessionen f\u00f8rt alle Dyrekredsens tegn et stjernebillede mod vest. Pr\u00e6cessionen forts\u00e6tter uanf\u00e6gtet, og fejlen bliver st\u00f8rre i de n\u00e6ste 24.000 \u00e5r, hvorefter det igen vil passe i ca. 2000 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"Pr\u00e6cessionen.<\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man sp\u00f8rger astrologerne i dag om pr\u00e6cessionen, vil de som oftest svare, at den ingen betydning har; det er tegnene<\/span><\/em>, der er vigtige, ikke stjernebillederne. Men uden stjernebille-derne, hvorfra f\u00e5r tegnene s\u00e5 deres magiske kraft? Hvilke skorpionlignende egenskaber har V\u00e6gten, og hvilke st\u00e6dige, ener\u00e5dende og p\u00e5st\u00e5elige egenskaber har Tyren, n\u00e5r den slet ikke er en tyr alligevel men derimod en v\u00e6dder? Hvordan kan man tro p\u00e5 indflydelse fra stjernerne, n\u00e5r selv astrologerne siger, at de er uden betydning?<\/p>\n

Selvom astrologerne i almindelighed ignorerer pr\u00e6cessionens effekt, ben\u00e6gter de ikke dens eksistens. I virkeligheden udnytter de den:<\/p>\n

When the Moon is in the 7th house
\n<\/span><\/em>And Jupiter aligns with Mars
\n<\/span><\/em>Then peace will guide the planets
\n<\/span><\/em>And love will steer the stars
\n<\/em>This is the dawning of the Age of Aquarius<\/em><\/span>.<\/p>\n

Rockmusicalen Hair fra 1969 blev den f\u00f8rste Broadway produktion, der bevidst tog astro-loger med p\u00e5 r\u00e5d. Hittet The Age of Aquarius<\/span><\/em>, blev en af de f\u00e5 optimistiske sange fra en tid, der ellers var pr\u00e6get af Vietnamkrigen og studenteropr\u00f8r. Sangen lovede en dramatisk \u00e6ndring fra uroligheder til fred og k\u00e6rlighed, n\u00e5r vi forlader Fiskenes tidsalder og g\u00e5r ind i Vandmandens.<\/p>\n

Vi n\u00e6rmer os Vandmandens tidsalder, ikke fordi M\u00e5nen st\u00e5r i det 7. hus, eller fordi Jupiter m\u00f8des med Mars, hvilket begge dele er ganske almindelige foreteelser. Nej, vi n\u00e6rmer os Vandmandens tidsalder p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen! Astrologerne arbejder med 12 store tidsaldre. Hver tidsalder begynder, n\u00e5r pr\u00e6cessionen f\u00f8rer Solen ind i et nyt stjernetegn p\u00e5 for\u00e5rets f\u00f8rste dag.<\/p>\n

Hvis vi forestiller os Jordens \u00c6kvator projiceret ud p\u00e5 himmelhv\u00e6lvingen, f\u00e5r vi himlens \u00e6kvator. For\u00e5ret (eller efter\u00e5ret p\u00e5 den sydlige halvkugle) indtr\u00e6ffer officielt, n\u00e5r Solen p\u00e5 sin nordg\u00e5ende vej langs sin bane, Ekliptika, krydser himlens \u00e6kvator. Dette \u00f8jeblik kaldes for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og for to tusinde \u00e5r siden fandt det sted, medens Solen stod i V\u00e6dderen. Det var s\u00e5ledes V\u00e6dderens tidsalder, og for\u00e5rspunktet ses ofte omtalt som V\u00e6dderpunktet.<\/p>\n

\"\"J\u00e6vnd\u00f8gn og solhverv.<\/strong><\/h5>\n

Pr\u00e6cessionen bevirker, at for\u00e5rspunktet bev\u00e6ger sig langsomt mod vest. I dag befinder det sig i Fiskene, og vi lever s\u00e5ledes i Fiskenes tidsalder. Stjernebilledet vest for Fiskene er Vandmanden, s\u00e5 vi kan p\u00e5 en m\u00e5de sige, at vi er i Vandmandens begyndende tidsalder. Det har dog lange udsigter med fred og k\u00e6rlighed, for der g\u00e5r endnu n\u00e6sten 600 \u00e5r, f\u00f8r \u00f8jeblikket indtr\u00e6ffer.<\/p>\n

Selvom vi ser bort fra det misforhold, som pr\u00e6cessionen giver astrologernes arbejde, er der stadig en lang r\u00e6kke dilemmaer tilbage. Hvis vi deler Dyrekredsens 360\u00b0 i tolv lige store dele, som astrologerne g\u00f8r, vil hvert tegn blive 30\u00b0. Astrologerne regner derfor med, at Solen befinder sig i hvert tegn mellem 29 og 32 dage. Dette er en alvorlig afvigelse fra, hvad vi i virkeligheden oplever.<\/p>\n

Solen tilsyneladende bane foran hvert enkelt stjernebillede i Dyrekredsen er p\u00e5 ingen m\u00e5de 30\u00b0 og dermed 30 dage. Den sp\u00e6nder lige fra 7 dage i Skorpionen til 45 dage i Jomfruen. Sammenligner man horoskopernes tabeller for stjernetegnene, finder man, at sandsynligheden for, at Solen befandt sig i det rigtige tegn p\u00e5 ens f\u00f8dselsdag, er som 1:7.<\/p>\n

Fra den 1. til den 17. december befinder Solen sig endda i Ophiuchus, som slet ikke h\u00f8rer med til Dyrekredsen. Ophiuchus befinder sig mellem Skorpionen og Skytten, og Solen
\nopholder sig s\u00e5ledes her i 17 dage sammenlignet med Skorpionens 7. Men astrologerne har overhovedet ikke taget en eventuel indflydelse fra Ophiuchus med i deres beregninger, hvilket ellers kunne v\u00e6re meget interessant. Ophiuchus repr\u00e6senterer en mand, som b\u00e6rer p\u00e5 en slange. Hvilke egenskaber mon det giver?<\/p>\n

\"\"Ekliptika. Den r\u00f8de del g\u00e5r gennem Ophiuchus og den m\u00f8rkebl\u00e5 gennem Skorpionen.<\/strong><\/h5>\n

Solens tegn ved f\u00f8dsels\u00f8jeblikket er kun \u00e9n side af den moderne astrologi. Det begr\u00e6nser nemlig astrologien til kun at omfatte 12 forskellige personligheder. Astrologerne l\u00e6gger derfor mere v\u00e6gt p\u00e5 stjernerne og planeterne nogenlunde efter f\u00f8lgende princip:<\/p>\n

Da man blev f\u00f8dt, var et af Dyrekredsens tegn p\u00e5 vej op over horizonten i \u00f8st. Dette tegn er ascendanten<\/span><\/em>. Og husk her p\u00e5, at der regnes med de tegn, som blev fastlagt for 2200 \u00e5r siden.<\/p>\n

\"\"N\u00e5r astrologen skal l\u00e6gge et horoskop, begyndes med dato, tidspunkt og sted for f\u00f8dslen, og der anvendes et rundt diagram, som er delt i 12 dele, eller huse<\/span><\/em>. Astrologen udfylder derefter diagrammet med symboler for hvert tegn i Dyrekredsen. Ud for det f\u00f8rste hus skriver han symbolet for ascendanten f.eks. L\u00f8ven. Herefter forts\u00e6ttes med de resterende symboler i den r\u00e6kkef\u00f8lge, hvormed de stod op over horizonten.<\/p>\n

\"\"Solen, M\u00e5nen og planeterne har ogs\u00e5 symboler. Solen stod m\u00e5ske i Skytten, hvilket placerer den i femte hus. M\u00e5nen var i Fiskene, s\u00e5 den bliver tegnet i ottende hus, og p\u00e5 samme m\u00e5de placeres planeterne efter hvilket tegn de befandt sig i den p\u00e5g\u00e6ldende dag.<\/p>\n

Astrologen sammenligner herefter de forskellige positioner med hinanden, dvs. hvilken vinkel eller aspekt<\/span><\/em>, der er mellem to planeter. En vinkel p\u00e5 180\u00b0 er en opposition<\/span><\/em>, en styrkepr\u00f8ve mellem de to legemer. Det et d\u00e5rligt og tyder p\u00e5 uheld. En vinkel p\u00e5 120\u00b0 er en trigon<\/span><\/em>, hvilket er s\u00e6rdeles godt. En vinkel mellem de to legemer p\u00e5 90\u00b0, kvadratur<\/span><\/em>, er d\u00e5rligt men dog ikke s\u00e5 d\u00e5rligt som en opposition. En 60\u00b0s vinkel, sekstil<\/span><\/em>, er ogs\u00e5 godt. Alle disse vinkler har en tolerance p\u00e5 \u00b17\u00b0. En opposition kan v\u00e6re alt fra 173\u00b0 til 187\u00b0, en trigon mellem 113\u00b0 og 127\u00b0, osv. Astrologerne giver ingen forklaring p\u00e5 denne tolerance.<\/p>\n

S\u00e5fremt Solen eller M\u00e5nen befinder sig indenfor 10\u00b0 fra hinanden, eller to planeter er mindre end 12\u00b0 fra hinanden, er det en konjunktion<\/span><\/em>. Det kan enten v\u00e6re godt eller d\u00e5rligt afh\u00e6ngigt af, hvilke planeter, det drejer sig om. Af erfaring mener astrologen at vide, at Venus og Jupiter er gunstige, medens Mars og Saturn som regel er ugunstige. Merkur, Solen og M\u00e5nen kan vekselvis v\u00e6re b\u00e5de det ene og det andet.<\/p>\n

Aristoteles og de andre gamle gr\u00e6kere havde en gang for alle ordnet videnskaben, og der var ingen grund til at tvivle p\u00e5 deres beviser. Alt stof kunne f\u00f8res tilbage til fire elementer: ild<\/span><\/em>, jord<\/span><\/em>, vand<\/span><\/em> og luft<\/span><\/em>. P\u00e5 samme m\u00e5de er det menneskelige legeme opdelt i fire grund-bestanddele: slim<\/span><\/em>, blod<\/span><\/em>, den gule<\/span><\/em> og den sorte<\/span><\/em> galde<\/span><\/em>. Disse v\u00e6sker forekommer i forskel-lige m\u00e6ngder, det er selve livets safter, der giver livet dets s\u00e6rpr\u00e6g.<\/p>\n

\"\"De fire elementer og de fire legemsv\u00e6sker.<\/strong><\/h5>\n

I selve f\u00f8dsels\u00f8jeblikket f\u00e5r barnet tildelt sine fire grundbestanddele i et m\u00e6ngdeforhold, der er betinget af, hvilke planeter der er fremme, og denne sammens\u00e6tning bevarer det gennem hele livet. Men samtidig vedbliver planeterne selvf\u00f8lgelig at ud\u00f8ve deres fortsatte indflydelse p\u00e5 de respektive v\u00e6sker. Herved kommer mennesket ud for perioder, hvor den ene eller anden v\u00e6ske dominerer over de andre. Ved at regne fremad kan astrologen finde ud af, hvordan planeterne i fremtiden vil indvirke, og om de har heldig eller uheldig ind-flydelse.<\/p>\n

Hvert hus siges at kontrollere \u00e9n side af \u00e9ns liv. Det f\u00f8rste hus og de planeter, som det indeholder, bestemmer de naturgivne forhold. Det andet hus kontrollerer penge og \u00f8konomi, osv. osv., indtil hus, hjem, b\u00f8rn, helbred, arbejde, liv og d\u00f8d, o.l. er under fuld kontrol.<\/p>\n

P\u00e5 dette sted har man formodentlig en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l til astrologen. Hvorfor er en trigon god og en opposition d\u00e5rlig? Hvorfor er f\u00f8dsels\u00f8jeblikket det vigtigste? Er det ikke undfangelsestidspunktet, som er afg\u00f8rende? Hvordan ved man, at Jupiter er gunstig, og Mars er ugunstig?<\/p>\n

M\u00e5nens og planeternes stilling indenfor Dyrekredsens 12 tegn har alts\u00e5 if\u00f8lge astrologerne betydning for vores sk\u00e6bne. Solen kan som f\u00f8r set findes i 13 konstellationer, M\u00e5nens bane f\u00f8rer den gennem 18 forskellige, og de synlige planeter tilsammen gennem 24 \u2013 og s\u00e5 er der endda ikke taget hensyn til Pluto. Den har s\u00e5 stor baneh\u00e6ldning i forhold til Ekliptika, at den for\u00f8ger antallet med yderligere 17, hvilket bringer det totale antal konstellationer, hvori de sk\u00e6bnebestemmende legemer kan findes op p\u00e5 41.<\/p>\n

Astrologerne till\u00e6gger de tre yderste planeter, Uranus<\/span><\/em>, Neptun<\/span><\/em> og Pluto<\/span><\/em>, betydelig indfly-delse. Uranus blev opdaget i 1781, Neptun i 1846 og Pluto i 1930. De var alts\u00e5 slet ikke kendte, da astrologiens grundprincipper blev udarbejdet for tusinder af \u00e5r siden, og der var overhovedet ikke grund til at spekulere over, om der mon skulle v\u00e6re flere end de kendte syv vandrende himmellegemer.<\/p>\n

\"\"Samme \u00e5r, som Galilei tog teleskopet i brug, skrev italieneren Sizzi at \u2026 p\u00e5 samme m\u00e5de som der er syv \u00e5bninger i hovedet, er der syv objekter, der bev\u00e6ger sig p\u00e5 himlen. Vi har ikke brug for flere, derfor er der ikke flere!<\/em><\/span><\/p>\n

Nutidens astrologiske l\u00e6reb\u00f8ger beskriver i detaljer, hvilke indflydelser de tre yderste planeter har p\u00e5 mennesket. Men hvordan har de kunnet bestemme indflydelsen s\u00e5 pr\u00e6cist? Siden opdagelsen i 1846 har Neptun havde v\u00e6ret\u00a0\u00e9n tur rundt om Solen, og\u00a0Pluto har kun foretaget en halv omkredsning\u00a0siden\u00a0sin opdagelse.<\/p>\n

N\u00e5r de l\u00e6gger et horoskop, anvender astrologerne astronomiske observationer og viden-skabelige teorier for at beregne positionen af planeterne. Og eftersom videnskab bliver benyttet i f\u00f8rste trin af horoskopl\u00e6gningen, er det helt logisk for dets ud\u00f8vere og brugere at forestille sig, at indflydelsen fra himmellegemerne ogs\u00e5 er videnskabeligt funderet. Det sidste trin for astrologen er jo at bestemme, hvilken effekt de benyttede positioner har p\u00e5 det individuelle menneskes liv og p\u00e5 dettes fremtidige sk\u00e6bne.<\/p>\n

For 2200 \u00e5r siden var videnskaben i sin allerf\u00f8rste barndom. Gr\u00e6kerne troede, at Jorden stod stille i Universets midte. De havde ingen forestilling om afstanden til planeterne, ingen forestilling om, at de kredser omkring Solen, og ingen metode til at beregne deres fremtidige positioner helt pr\u00e6cist.<\/p>\n

Imidlertid fandt de en sammenh\u00e6ng mellem himlen og Jorden. F.eks. bem\u00e6rkede de, at \u00e5rstiderne hang sammen med Solens \u00e6ndrede position ved op- og nedgang. De fandt ogs\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem tidevandet og M\u00e5nens fase og stilling p\u00e5 himlen. Med s\u00e5danne i\u00f8jnefaldende sammenh\u00e6nge var det ikke sv\u00e6rt at forestille sig en kosmisk indflydelse p\u00e5 alle jordiske forhold.<\/p>\n

Trods deres mangelfulde indsigt st\u00e5r vi i dag i g\u00e6ld til gr\u00e6kernes intuition. Vi ikke alene tror<\/span><\/em> p\u00e5 en kosmisk indflydelse, vi er ogs\u00e5 i stand til at identificere, m\u00e5le og beskrive den. Moderne videnskab har kendskab til tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft og kerne-kraften. Dertil kommer en lang r\u00e6kke elektromagnetiske str\u00e5linger: lys, radiob\u00f8lger, r\u00f8nt-genstr\u00e5ler osv. Er det mon disse kr\u00e6fter og str\u00e5linger, som udg\u00f8r astrologernes magiske indflydelse?<\/p>\n

F\u00f8dsels\u00f8jeblikket er det afg\u00f8rende for udarbejdelsen af et horoskop. Den moderne viden-skab er i stand til at beregne planeternes helt pr\u00e6cise position i dette \u00f8jeblik, og den er i stand til at beregne de samlede kr\u00e6fter, som det nyf\u00f8dte barn uds\u00e6ttes for.<\/p>\n

V\u00e6ggene i hospitalet eller huset, som barnet bliver f\u00f8dt i, blokerer det meste af Solens og stjernernes udsendte str\u00e5ling. Og selv om de ikke gjorde, ville lyset p\u00e5 f\u00f8destuen langt overstr\u00e5le stjernernes og planeternes lys, og i tilgift vil den omgivende bygning ud\u00f8ve en tyngdekraft p\u00e5 ca. 10 gange s\u00e5 meget som tyngdekraften fra alle otte planeter tilsammen, og \u00bd million gange mere end fra stjernerne. P\u00e5virkninger fra barnets allern\u00e6rmeste milj\u00f8 vil s\u00e5ledes fuldst\u00e6ndig dominere over samtlige p\u00e5virkninger fra rummet.<\/p>\n

Selv\u00a0om astrologerne har baseret indflydelsen fra planeterne og stjernerne p\u00e5 et forkert grundlag i de sidste 2200 \u00e5r, kan der s\u00e5 ikke udvikles et nyt astrologisk princip ud fra videnskabelige principper i stedet for p\u00e5 magi og mystik? Inden vi bruger al vores tid p\u00e5 dette udviklingsarbejde, m\u00e5 vi hellere se lidt p\u00e5 stjernebillederne.<\/p>\n

Der findes ingen \u201crigtig\u201d m\u00e5de at navngive de forskellige stjernegrupperinger p\u00e5. F.eks. havde kineserne og egypterne andre betegnelser og deres stjernebilleder havde helt ander-ledes udseende end dem, vi bruger i dag.<\/p>\n

Stjernebillederne kan kaldes, hvad fantasien synes er passende, og det er netop p\u00e5 den m\u00e5de, fik deres navne. Stenbukken f.eks. fik navn og figur efter en bjergged, fordi dette stjernebillede for 4000 \u00e5r siden bev\u00e6gede sig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, p\u00e5 det tidspunkt af \u00e5ret, hvor Solen n\u00e5ede det h\u00f8jeste punkt i sin \u00e5rlige bane. Det var samtidig begyndelsen p\u00e5 regntiden, s\u00e5 Kald\u00e6erne tilf\u00f8jede en fiskehale. Stenbukken blev p\u00e5 den m\u00e5de til en mytologisk Vandbuk. P\u00e5 samme m\u00e5de fik alle de \u00f8vrige stjernebilleder deres navne fra mytologien, b\u00e5de dem langs Dyrekredsen og alle de andre, som var synlige for Kald\u00e6erne og de \u00f8vrige folkeslag i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"Stenbukken.<\/strong><\/h5>\n

Da en r\u00e6kke nye stjernebilleder fik navne for 400-500 \u00e5r siden, syntes fantasien at v\u00e6re i aftagende. Sydhimlen er domineret af navne p\u00e5 tekniske frembringelser, der har relation til de store opdagelsesrejser, og de fleste kender kun en del af Store Bj\u00f8rn, nemlig den del, der popul\u00e6rt kaldes Karlsvognen. I mange engelsktalende lande kaldes Skytten for Tepot-ten, og de mange navne p\u00e5 enkeltstjerner, som Kald\u00e6erne og gr\u00e6kerne benyttede, er for de flestes vedkommende g\u00e5et i glemmebogen. Skulle det moderniserede astrologiske princip s\u00e5 i stedet for Skytten bruge Tepotten? Folk f\u00f8dt i Tepottens tegn vil ganske givet blive karakteriseret som folk, der ikke kan holde dampen oppe ret l\u00e6nge af gangen!<\/p>\n

\"\"Sydhimlens stjerner.<\/strong>\u00a0<\/strong><\/h5>\n

Et andet forhold ang\u00e5ende stjernebillederne er v\u00e6rd at bem\u00e6rke. Selvom to stjerner befin-der sig i samme stjernebillede, betyder det ikke n\u00f8dvendigvis, at de er fysisk forbundne eller har noget f\u00e6lles, udover at de begge befinder sig et eller andet sted i M\u00e6lkevejen. Det betyder kun, at de ses i samme retning, n\u00e5r de betragtes fra Jorden.\u00a0<\/strong><\/p>\n

\"\"Tvillingerne, udvalgte stjerners afstand fra Jorden.<\/strong><\/h5>\n

Vi st\u00e5r derfor tilbage med en r\u00e6kke stjernegrupper, der udelukkende er opst\u00e5et ved en optisk illusion og med tilf\u00e6ldige navne if\u00f8lge navngiverens mytologi og fantasi. Det moderniserede astrologiske princip vil vist f\u00e5 en vaklende start.<\/p>\n

Aldrig f\u00f8r har videnskabens principper og den rationelle t\u00e6nkem\u00e5de v\u00e6ret klarere forst\u00e5et end i dag. Alligevel tror utroligt mange mennesker stadig p\u00e5 astrologi. Der kan findes flere mulige forklaringer herp\u00e5:<\/p>\n

    \n
  1. Fra en psykologisk synsvinkel har astrologi en stor indflydelse. Den drejer sig om \u00e9n selv og ting af personlig interesse. Det g\u00f8r den til et ideelt holdepunkt for \u201cjeg-generationen\u201d.<\/li>\n
  2. Astrologi er en st\u00f8tte for de, som ikke selv kan tage en beslutning. Mange mennesker finder astrologien nyttig, fordi den beviser mundheldet, at enhver beslutning er bedre end ingen beslutning.<\/li>\n
  3. De som praktiserer astrologi f\u00f8ler sig ofte i besiddelse af hemmelig viden, som er ukendt for videnskaben, og som kun er kendt af de indviede. De manipulerer med mystiske symboler og betegnelser. De refererer til imponerende astronomiske tabeller. P\u00e5 samme m\u00e5de som sort magi og okkultisme opfylder astrologi en form for religi\u00f8s behov hos mange mennesker.<\/li>\n
  4. \u00a0Astrologien er i besiddelse af svar p\u00e5 dagligdagens afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvordan skulle man ellers vide, om den udk\u00e5rne er et passende parti, om en rejse eller en investering vil f\u00e5 et godt udfald, eller hvordan det kommende \u00e5r bliver?<\/li>\n
  5. \u00a0Den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til astrologiens fortsatte opblomstring synes dog at v\u00e6re profit. Succesrige astrologer tjener formuer. B\u00f8ger om astrologi fylder metervis af reoler hos boghandleren, medens astronomiske kun findes i et f\u00e5tal. Smykker og lignende med astrologiske symboler kan erhverves i utallige udformninger. Astrologiske sp\u00e5domme om kendte personer modtages med kysh\u00e5nd af den kul\u00f8rte presse, og hvilket ugeblad t\u00f8r udkomme uden at bringe det s\u00e6dvanlige horoskop?<\/li>\n<\/ol>\n

    Med s\u00e5 mange himmelske strukturer og s\u00e5 mange forskellige mennesker, der skal tages i betragt\u00adning, er fortolkningen afg\u00f8rende for astrologiens subjektive kunst, s\u00e5 i sidste ende er det den enkelte astrolog, der afg\u00f8r, hvilken magisk kraft himmellegemernes position skal till\u00e6gges. Den moderne astrologi synes ikke at v\u00e6re f\u00f8dt i hverken V\u00e6dderens tegn eller Tyrens tegn men derimod i $<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Astrologi \u2013 sandhed eller overtro? B\u00e5de astrologer og astronomer besk\u00e6ftiger sig med stjernehimlen, men udfra helt forskellige m\u00e5ls\u00e6tninger. Ofte, eller rettere sagt meget ofte, opst\u00e5r der misforst\u00e5elser, fordi mange mennesker har sv\u00e6rt ved at skelne mellem de to begreber. Kan … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-446","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/446","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=446"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/446\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2679,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/446\/revisions\/2679"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=446"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}