{"id":474,"date":"2017-01-29T11:04:40","date_gmt":"2017-01-29T10:04:40","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=474"},"modified":"2021-03-26T16:57:13","modified_gmt":"2021-03-26T15:57:13","slug":"sommertid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=474","title":{"rendered":"Sommertid"},"content":{"rendered":"<p><strong>Sommertid<\/strong><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">At vi stiller urene om fra normaltid til sommertid eller omvendt, har ingen betydning for stjernehimlens udseende. Solen, M\u00e5nen og stjernerne st\u00e5r op og g\u00e5r ned som s\u00e6dvan-lig. Det er kun tidspunktet, som \u00e6ndrer sig. S\u00e5fremt en astronomisk begivenhed (som f.eks. form\u00f8rkelser af Jupiters m\u00e5ner) bliver angivet i UTC, skal der\u00a0l\u00e6gges\u00a0to timer til,\u00a0n\u00e5r vi har sommertid og \u00e9n time, n\u00e5r vi har normaltid.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Sommertid blev foresl\u00e5et af Benjamin Franklin\u00a0i 1784, men f\u00f8rst omkring 1910 blev det for alvor taget under overvejelse. F\u00f8rste gang\u00a0sommertid blev\u00a0indf\u00f8rt i Danmark var under 1.\u00a0verdenskrig i 1916. Anden gang var under 2. verdenskrig og i\u00a0\u00e5rene, der fulgte umiddel-bart efter, s\u00e5 den varede fra\u00a01940 til 1948.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">I 1980 indf\u00f8rtes sommertiden p\u00e5 ny i den form, som vi mere eller mindre\u00a0kender den i dag.\u00a0Fra 1980 til og med 1995\u00a0strakte sommertiden i\u00a0Danmark sig fra sidste s\u00f8ndag i marts til sidste s\u00f8ndag i september.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Fra og med 1996 har tidspunktet for, hvorn\u00e5r sommertid starter og slutter, v\u00e6ret det samme i alle EU-landene. Det fremg\u00e5r af direktiv 2000\/84\/EF, at sommertid begynder kl. 01:00 verdenstid (UTC)\u00a0den sidste s\u00f8ndag i marts og oph\u00f8rer kl. 01:00 om morgenen (UTC) den sidste s\u00f8ndag i oktober. Direktivet fasts\u00e6tter, at EU-Kommissionen hvert femte \u00e5r skal offentligg\u00f8re sommertidens start og slut for de kommende fem \u00e5r.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Sommertid er en \u00e6ndring af den normale tid, som foretages ved at stille urene en time frem i sommerhalv\u00e5ret. Normal tid kaldes ofte fejlagtigt \u2019vintertid\u2019, men er jo i virkelig-heden den tid, som vi har regnet med i Danmark, siden de officielle tidszoner blev indf\u00f8rt ved internationale konventioner.\u00a0I Danmark indf\u00f8rtes normaltid den 1. januar 1894.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Vi har s\u00e5ledes sommertid i 7 m\u00e5neder \u2013 fra sidst i marts til sidst i oktober &#8211; medens vi kun har normaltid i 5 m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft size-full wp-image-475\" src=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sommertid-tidszoner.png\" alt=\"\" width=\"340\" height=\"535\" srcset=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sommertid-tidszoner.png 340w, https:\/\/stjernehimlen.info\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/Sommertid-tidszoner-191x300.png 191w\" sizes=\"auto, (max-width: 340px) 100vw, 340px\" \/>Jorden er inddelt i 24 tidszoner. Nulpunktet er 0-meridianen, der g\u00e5r igennem Greenwich i England. Herfra g\u00e5r de 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repr\u00e6sen-terer \u00e9n time. N\u00e5r klokken er 06:00 i 0-meridianen, er\u00a0den 07:00 i Danmark, da vi ligger i tidszonen lige f\u00f8r, og da Solen st\u00e5r op i \u00f8st, bliver det lyst f\u00f8r hos os, end det g\u00f8r i England. Danmarks tidszone regnes fra den 15\u00b0 l\u00e6ngdegrad, der g\u00e5r gennem Bornholm, og den kaldes ogs\u00e5 den centraleurop\u00e6iske tidszone.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">F\u00f8r i tiden brugte man betegnelsen GMT (Greenwich Mean Time). Dan-mark ligger i zonen GMT+1, dvs. den tid vi bruger, er Greenwichs middeltid +1 time. I dag bruges betegnelsen UTC (Universal Time Coordinated). Kaldes p\u00e5 dansk ogs\u00e5 Universel Tid (UT) eller undertiden Verdenstid.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST (Daylight Saving Time) og svarer til UTC+2, mens normaltid betegnes DNT (Dansk Normal Tid) som svarer til UTC+1. I europ\u00e6isk sammenh\u00e6ng ses ogs\u00e5 betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central\u00a0\u00a0European Time).<\/span><\/p>\n<p><span style=\"color: #000000;\">EU-kommissionen fremlagde i september 2018 forslag om at afskaffe sommertiden og dermed en oph\u00e6velse af direktiv 2000\/84\/EF. Kommissionen havde en meget ambiti\u00f8s tidsplan for behandling af forslaget, idet ambitionen var, at forslaget skulle gennemf\u00f8res senest den 1. april 2019. S\u00e5dan gik det ikke, for f\u00f8rst i for\u00e5ret 2019 havde EU-parlamentet afstemning om forslaget. Der var flertal for at droppe de to \u00e5rlige skift i 2021 og samtidig lade det v\u00e6re op til de enkelte lande selv, om de vil lade sommertid eller normaltid g\u00e6lde hele \u00e5ret. Men det betyder ikke, at forslaget blev vedtaget. Det kr\u00e6ver, at der ogs\u00e5 opn\u00e5s flertal i EU-r\u00e5det, og da der siden da har v\u00e6ret langt vigtigere forhold at tage sig af, er forslaget indtil videre st\u00e6rkt nedprioriteret. Faktisk er forslaget slet ikke p\u00e5 dagsordenen mere.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sommertid At vi stiller urene om fra normaltid til sommertid eller omvendt, har ingen betydning for stjernehimlens udseende. Solen, M\u00e5nen og stjernerne st\u00e5r op og g\u00e5r ned som s\u00e6dvan-lig. Det er kun tidspunktet, som \u00e6ndrer sig. S\u00e5fremt en astronomisk begivenhed &hellip; <a href=\"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=474\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-474","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/474","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=474"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/474\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2046,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/474\/revisions\/2046"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=474"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}