{"id":531,"date":"2017-01-29T16:17:32","date_gmt":"2017-01-29T15:17:32","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=531"},"modified":"2025-01-01T18:44:00","modified_gmt":"2025-01-01T17:44:00","slug":"stjernehimlen-i-marts-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=531","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2017<\/strong><\/p>\n

Den 1. marts er vinteren officielt overst\u00e5et, for marts er pr. tradition \u00e5rets f\u00f8rste for\u00e5rs-m\u00e5ned. Det er dog kun os p\u00e5 den nordlige halvkugle, der kan se for\u00e5ret og sommeren i m\u00f8de, for p\u00e5 den sydlige halvkugle er \u00e5rstiderne omvendte, s\u00e5 her st\u00e5r efter\u00e5ret og vinteren for d\u00f8ren.<\/p>\n

I astronomisk forstand begynder for\u00e5ret imidlertid f\u00f8rst, n\u00e5r Solen passerer himlens \u00c6kvator i nordg\u00e5ende retning. I 2017 sker det den 20. marts kl. 11:29, og eftersom himlens koordinatsystem er en projektion af Jordens koordinatsystem, vil Solen p\u00e5 dette tidspunkt befinde sig lodret over Jordens \u00c6kvator og vil i det n\u00e6ste halve \u00e5r befinde sig over den nordlige halvkugle.<\/p>\n

\"\"For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 2017.<\/strong><\/h5>\n

Kl. 11:29 st\u00e5r Solen 33\u00b023\u2032 over horisonten i Odense. Den kulminerer (st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd) en times tid senere, n\u00e6rmere bestemt kl. 12:26 i en h\u00f8jde af 34\u00b036\u2032.<\/p>\n

Gammel l\u00e6rdom siger, at ved j\u00e6vnd\u00f8gn er dag og nat lige lange, og det er da ogs\u00e5 n\u00e6sten sandt. I Odense st\u00e5r Solen op den 20. marts kl. 06:22, og den g\u00e5r ned igen kl. 18:31, hvilket med lidt ubesv\u00e6ret hovedregning giver en l\u00e6ngde p\u00e5 12 timer og 9 minutter. Det medf\u00f8rer s\u00e5ledes, at dagen er 9 minutter l\u00e6ngere end natten.<\/p>\n

Der er dog en god forklaring p\u00e5, at der ikke netop er 12 timers dag og 12 timers nat. Vi kan nemlig se Solen st\u00e5 op ca. fire minutter, f\u00f8r den rent faktisk passerer horisonten. Det samme forhold forekommer naturligvis ogs\u00e5, n\u00e5r Solen g\u00e5r ned. Her kan vi se Solen ca. fire minutter efter den er kommet under horisonten. Forklaringen er, at n\u00e5r Solen st\u00e5r t\u00e6t ved horisonten, ser vi dens lys gennem et tykt lag af atmosf\u00e6ren, og da luften virker som en linse, bliver lyset afb\u00f8jet, s\u00e5 himmellegemerne synes at st\u00e5 h\u00f8jere end i virkeligheden.<\/p>\n

\"\"Refraktionens princip. N\u00e5r en lysstr\u00e5le g\u00e5r fra et tyndere stof til et t\u00e6ttere, f.eks. fra Rummets vakuum til Jordens atmosf\u00e6re, brydes det mod indfaldsloddet, lodlinjens retning p\u00e5 indfaldsstedet. Lysstr\u00e5ler, som falder lodret brydes derfor ikke, og jo n\u00e6rmere man kommer horisonten, jo st\u00f8rre bliver refraktionen.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Jordens atmosf\u00e6re set fra Den Internationale Rumstation ISS.<\/strong><\/h5>\n

Lyset bliver afb\u00f8jet ca. en halv grad ved horisonten, hvilket nogenlunde er den vinkel, hvorunder vi ser Solens diameter. N\u00e5r Solen lige netop synes at r\u00f8re horisonten, er den s\u00e5ledes i virkeligheden allerede g\u00e5et ned. Det giver ca. fire minutter ekstra om morgenen og ca. fire minutter ekstra om aftenen \u2013 i alt ca. otte minutter.<\/p>\n

P\u00e5 vores breddegrader giver atmosf\u00e6rens afb\u00f8jning s\u00e5ledes en for\u00f8gelse af dagens l\u00e6ngde med ca. otte minutter. Nu skulle man jo umiddelbart ikke tro, at det kan tage fire minutter at overvinde en halv grad, fordi himlens tilsyneladende drejning som bekendt foreg\u00e5r med \u00e9n grad p\u00e5 fire minutter, hvilket er den fart Jorden roterer med omkring sin akse. Men da Fyn ligger p\u00e5 55\u00b0 nordlig bredde, passerer Solen horisonten i en relativt flad vinkel p\u00e5 35\u00b0, s\u00e5 der g\u00e5r alligevel ca. fire minutter for Solen at bev\u00e6ge sig den halve grad i h\u00f8jden.<\/p>\n

Ved Jordens \u00c6kvator er gevinsten v\u00e6sentlig mindre \u2013 to minutter om morgenen og to minutter om aftenen, alts\u00e5 sammenlagt fire minutter. Her g\u00e5r Solen nemlig lodret op og ned, og morgen- og aftend\u00e6mringen er kort. Solen kommer hurtigt fri af horisonten og h\u00f8jt p\u00e5 himlen om morgenen, og samme forhold g\u00f8r sig g\u00e6ldende i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge om aftenen. Solen g\u00e5r hurtigt ned, og i l\u00f8bet af kort tid bliver det m\u00f8rkt.<\/p>\n

I rejsebeskrivelser l\u00e6ser man, at lyset forsvinder, som om der bliver slukket for en kontakt. Helt s\u00e5 hurtigt g\u00e5r det nu ikke, men tusm\u00f8rket<\/a><\/strong><\/span> varer dog v\u00e6sentligt kortere, hvilket alle der har v\u00e6ret sydp\u00e5 har oplevet. Her i Danmark har vi til geng\u00e6ld de lyse n\u00e6tter, der varer fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august, og som turister fra det sydlige Europa kan opleve, n\u00e5r de bes\u00f8ger vores himmelstr\u00f8g. Hvis man tager endnu l\u00e6ngere nordp\u00e5, nord for polarcirklen, g\u00e5r Solen slet ikke ned i en periode om sommeren. Her er midnatssol. S\u00e5fremt man tager l\u00e6ngere sydp\u00e5 end f.eks. Paris, eksisterer disse f\u00e6nomener ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt.<\/p>\n

Kl. 02 natten mellem l\u00f8rdag den 25. marts og s\u00f8ndag den 26. marts skal vi huske at stille urene \u00e9n time frem. Sommertiden<\/a><\/strong><\/span> i 2017 varer indtil kl. 03 natten mellem l\u00f8rdag den 28. oktober og s\u00f8ndag den 29. oktober, hvor urene skal stilles \u00e9n time tilbage<\/a><\/strong><\/span>.<\/p>\n

\"\"Olsenbanden g\u00e5r i krig.<\/strong><\/h5>\n

Aftenhimlen i den f\u00f8rste halvdel af marts domineres af planeten Venus. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,8 bliver den synlig allerede kort tid efter solnedgang<\/a><\/strong><\/span>. Venus n\u00e6rmer sig imidlertid konjunktionen med Solen, og for hver aften, der g\u00e5r, vil den st\u00e5 lavere og lavere over horisonten. Samtidig falder lysstyrken en lille smule, men dog ikke mere end til mag. \u00f74,4 den 15., s\u00e5 den er fortsat nem at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 \u2026 og det er v\u00e6rd at holde \u00f8je med Venus i denne m\u00e5ned, idet den kan ses som b\u00e5de morgen- og aftenstjerne p\u00e5 samme dag i en kort periode omkring konjunktionen.<\/p>\n

Allerede oldtidens astronomer i b\u00e5de Den Gamle og Den Nye Verden havde bem\u00e6rket, at Venus med regelm\u00e6ssige mellemrum gentog sin optr\u00e6den blandt stjernerne. De bem\u00e6rkede, at Venus gennemsnitlig var synlig i 263 dage som aftenstjerne. Herefter var den usynlig i 8 dage, kunne ses som morgenstjerne i 263 dage, hvorefter der gik 50 dage, f\u00f8r den atter kunne iagttages om aftenen, dvs. en tilbagevendende periode p\u00e5 584 dage. Selvom den specielle synlighedsperiode som b\u00e5de morgen- og aftenstjerne var kendt, antog de fleste kulturer dog, at der var tale om to forskellige objekter.<\/p>\n

Denne periode p\u00e5 584 dage er hvad vi i dag kalder Venus\u2019 synodiske oml\u00f8b, og med ganske f\u00e5 dages afvigelse svarer 5 synodiske venusoml\u00f8b til 8 \u00e5r. Mere pr\u00e6cist er Venus\u2019 synodis-ke periode, dvs. dens oml\u00f8b om Solen i forhold til Jorden 583,9169 dage, medens Jordens oml\u00f8bsperiode om Solen er 365,256 dage. Ved at foretage en simpel beregning med disse tal findes, at 5 synodiske venusperioder svarer n\u00e6sten n\u00f8jagtigt til 8 jordiske \u00e5r, idet 5 \u00d7 583,9169 = 2919,6 og 8 \u00d7 365,256 = 2922,05. Efter 8 \u00e5r vil Solen, Venus og Jorden derfor atter indtage n\u00e6sten samme position i rummet i forhold til stjernerne.<\/p>\n

Den f\u00f8rn\u00e6vnte periode p\u00e5 263+8+263+50 er gennemsnitstal, for et stort problem fra danske breddegrader er, at Venus under nogle af sine tilsynekomster aldrig kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt over horizonten, medens det stadig er m\u00f8rkt og derfor kan v\u00e6re vanskelig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 trods den store lysstyrke. Det var bl.a. tilf\u00e6ldet i 2016, hvor den allerede i marts forsvandt i morgengryet, og f\u00f8rst sidst p\u00e5 sommeren kunne vi igen v\u00e6re heldige at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den lavt p\u00e5 aftenhimlen efter solnedgang. F\u00f8rst omkring juletid begyndte den at g\u00f8re sig bem\u00e6r-ket. Som kompensation for dette afsavn vil synlighedsperioden v\u00e6re v\u00e6sentligt forl\u00e6nget i 2017, for selv Venus kommer i nedre konjunktion den 25 marts, kan den ih\u00e6rdige og opm\u00e6rksomme iagttager dagligt f\u00f8lge Venus, medens den bev\u00e6ger sig fra aftenhimlen til morgenhimlen.<\/p>\n

Venus\u2019 bane f\u00f8lger ikke pr\u00e6cist Ekliptika plan, men har en h\u00e6ldning mod denne p\u00e5 3\u00b0,4. N\u00e5r banen ligger s\u00e5ledes, at Venus befinder sig l\u00e6ngst fra Ekliptika omkring tidspunktet for nedre konjunktion, kan den komme s\u00e5 langt mod nord (eller syd \u2013 hvilket kun har betydning p\u00e5 den sydlige halvkugle) i forhold til Solen, at dens dagbue bliver v\u00e6sentlig l\u00e6ngere, og tiden under horizonten mod nord bliver tilsvarende kortere, hvilket har den konsekvens, at Venus g\u00e5r ned efter Solen, men alligevel st\u00e5r f\u00f8rst op den f\u00f8lgende morgen.<\/p>\n

\"\"Bem\u00e6rk at Venus om aftenen g\u00e5r ned til h\u00f8jre for det punkt, hvor Solen gik ned, medens den om morgenen st\u00e5r op til venstre for Solens opgangspunkt.<\/strong><\/h5>\n

Tabellen herunder viser forholdene omkring konjunktionen. I begyndelsen af perioden er det intet problem at finde Venus om aftenen, medens det er noget sv\u00e6rere om morgenen, da h\u00f8jden over horizonten ikke er s\u00e6rlig stor. Ret hurtigt bliver h\u00f8jden om aftenen dog som n\u00e6vnt mindre, medens den kun stiger ganske lidt om morgenen. Efter konjunktionen den 25. marts er det stort set slut med aftenobservationerne.<\/p>\n

\"\"<\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 daglige position morgen og aften i den p\u00e5g\u00e6ldende periode.<\/strong><\/h5>\n

Den store forskel i h\u00f8jden over horizonten om henholdsvis morgenen og aftenen p\u00e5 trods af den samme vinkelafstand fra Solen skyldes Ekliptikas h\u00e6ldning. I for\u00e5rsm\u00e5nederne st\u00e5r Ekliptika stejlt mod horizonten om aftenen, medens den om morgenen derimod n\u00e6sten ligger parallelt med horizonen. Selv om Venus\u2019 bane som n\u00e6vnt ikke ligger pr\u00e6cist i Ekliptika plan, afspejler dens bane p\u00e5 ovenst\u00e5ende diagram nogenlunde Ekliptikas h\u00e6ld-ning. Venus har derfor meget sv\u00e6rt ved at komme fri af horizonten om morgenen, inden det bliver lyst, selvom den efter konjunktionen st\u00e5r op mere end \u00e9n time f\u00f8r Solen.<\/p>\n

Dette giver gode muligheder for at f\u00f8lge, hvordan Venus\u2019 fase og dermed dens udseende dramatisk \u00e6ndrer sig i l\u00f8bet af f\u00e5 dage eller endda fra den ene dag til den n\u00e6ste. Den 17. har Venus en udstr\u00e6kning p\u00e5 58\u201d, og dens segl er kun 2\u00bd\u201d p\u00e5 det bredeste sted.<\/p>\n

\"\"Venus set gennem teleskop i dagene umiddelbart f\u00f8r konjunktionen.<\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Det kan m\u00e5ske v\u00e6re n\u00f8dvendigt f\u00f8rst at anvende en prismekikkert for at finde Venus p\u00e5 den lyse morgen- og aftenhimmel, inden der fors\u00f8ges med det blotte \u00f8je. For det blotte \u00f8je er Venus et stjernelignende punkt, men i virkeligheden har den et meget smalt segl, som p\u00e5 grund af den relativt korte afstand sp\u00e6nder over n\u00e6sten \u00e9t bueminut, hvilket meget nemt kan konstateres gennem et teleskop eller en prismekikkert med blot 7\u00d7-10\u00d7 forst\u00f8r-relse.<\/p>\n

Under ekstremt gunstige observationsforhold har man iagttaget, at \u201dhornene\u201d er forl\u00e6n-get, s\u00e5 Venus n\u00e6rmest fremst\u00e5r som en cirkel. Dette skyldes lysbrydning i den t\u00e6tte atmosf\u00e6re. Venus er belyst n\u00e6sten bagfra, men da atmosf\u00e6ren spreder lyset p\u00e5 samme m\u00e5de, som det sker ved tusm\u00f8rket p\u00e5 Jorden, opst\u00e5r den interessante effekt. Det er dog vanskeligt at iagttage dette fra vore breddegrader, da himlen ikke er m\u00f8rk nok.<\/p>\n

\"\"Venus i dagene omkring nedre konjunktion. Billedet er fra dagene f\u00f8r venuspassagen i 2004 og viser, hvordan lyset brydes i Venus\u2019 atmosf\u00e6re.<\/strong><\/h5>\n

Den regelm\u00e6ssige 8 \u00e5rs periode betyder, at dette f\u00e6nomen ogs\u00e5 fandt sted i 2001, i 2009, og det sker igen i 2025 osv. I l\u00f8bet af de 8 \u00e5r sker der en forskydning p\u00e5 ca. 2\u00bd dag, s\u00e5 konjunktionen finder tidligere og tidligere sted, men indenfor det enkelte menneskes levetid er afvigelsen s\u00e5 lille, at man hver 8. \u00e5r oplever Venus under stort set samme betingelser. Selvom f\u00e6nomenet ikke er specielt sj\u00e6ldent, er det alligevel en s\u00e6rlig oplevelse at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Venus p\u00e5 morgenhimlen f\u00f8r solopgang mindre end 12 timer efter man s\u00e5 den p\u00e5 aftenhimlen den foreg\u00e5ende dag.<\/p>\n

Regelm\u00e6ssigheden fremg\u00e5r tydeligt, s\u00e5fremt vi sammenligner banebev\u00e6gelsen gennem Fiskene i henholdsvis 2001 og 2017. Banesl\u00f8jfen er ens, og den eneste umiddelbare afvi-gelse er forskydningen mod vest, hvilket skyldes de f\u00f8rn\u00e6vnte 2\u00bd dages forskel mellem 5 synodiske venusperioder og 8 jordiske \u00e5r. I dette tilf\u00e6lde er der g\u00e5et 16 \u00e5r og dermed 10 synodiske venusperioder.<\/p>\n

\"\"Til venstre baneforl\u00f8bet i 2001 og til h\u00f8jde det tilsvarende i 2017.<\/strong><\/h5>\n

Stjernebilledernes gr\u00e6nser er ikke tegnet med p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort, s\u00e5 det fremg\u00e5r ikke, at en pudsig konsekvens af baneforskydningen bliver, at Venus ganske kortvarigt forlader Fiskene og bev\u00e6ger sig gennem Pegasus.<\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane i marts 2017.<\/strong><\/h5>\n
\"\"<\/strong><\/h5>\n
Stjernebillederne er fastsat efter ganske bestemte gr\u00e6nser, og som det 7. st\u00f8rste stjernebillede breder Pegasus sig s\u00e5 meget, at det nogle steder n\u00e6sten n\u00e5r helt ned til Ekliptika i Fiskene. Venus passerer hj\u00f8rnet ved pilen. Bem\u00e6rk stjernen \u03b1 And. Den tilh\u00f8rer som navnet antyder Andromeda, men udg\u00f8r samtidig det ene hj\u00f8rne af Pegasufirkanten.<\/strong><\/h5>\n

Venus befinder sig kun kortvarigt i Pegasus den 29. marts mellem kl. 4 og kl. 6 om morgenen. Under de tilsvarende forhold i de kommende 8 \u00e5rs perioder forl\u00e6nges bes\u00f8get gradvist fra 47 timer i 2025 til 91 timer i 2041. I disse f\u00e5 dage f\u00e5r astrologerne endnu st\u00f8rre problemer med at lave deres fiktive f\u00f8dselshoroskoper<\/a><\/strong><\/span> end ellers. Pegasus h\u00f8rer jo ikke til blandt deres s\u00e5kaldte sk\u00e6bnebestemmende stjernetegn. I 2049 er Venus\u2019 bane forskudt s\u00e5 meget mod vest, at den passerer forbi Pegasus.<\/p>\n

N\u00e5r Venus forsvinder fra aftenhimlen, bliver den afl\u00f8st af den anden af Solsystemets to indre planeter, nemlig Merkur. Merkur bliver synlig omkring den 20., dvs. for\u00e5rsj\u00e6vn-d\u00f8gn. Tre kvarter efter solnedgang st\u00e5r Merkur omkring 4\u00b0 over horisonten, men da lys-styrken er p\u00e5 omkring mag \u00f71, er det tilstr\u00e6kkelig til, at den kan ses p\u00e5 den tusm\u00f8rke- belyste baggrund. H\u00f8jden over horisonten \u00f8ges hurtigt, og allerede den 25. er den for\u00f8get til 8\u00b0 tre kvarter efter solnedgang. Lysstyrken er ganske vist faldet til mag. \u00f70,8, men den st\u00f8rre h\u00f8jde kompenserer for dette. H\u00f8jden stiger resten af m\u00e5neden, idet Merkur opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 1. april.<\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 25. marts tre kvarter efter solnedgang.<\/strong><\/h5>\n

En m\u00f8rk himmel afsl\u00f8rer, at Mars ogs\u00e5 befinder sig i samme omr\u00e5de. Mars er v\u00e6sentligt svagere, men st\u00e5r til geng\u00e6ld h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Den 8. marts bev\u00e6ger Mars sig fra Fiskene ind i V\u00e6dderen.<\/p>\n

V\u00e6dderen er ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende p\u00e5 himlen. Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tr\u00e6k er en sk\u00e6v linje af tre stjerner, der markerer hovedet. De tre stjerner er Alpha Arietis, kaldet Hamal<\/em>, fra et arabiske ord for lam; Beta Arietis hedder She-ratan<\/em>, fra arabisk \u00bbto af noget\u00ab (f.eks. to tegn eller to horn, for det var oprindelig anvendt til b\u00e5de denne stjerne og dens nabo, Gamma Arietis). Gamma Arietis, Mesartim<\/em>, er en afledt form af al-sharatan<\/em>, den betegnelse som den oprindeligt delte med Beta Arietis. I Almagest beskrev Ptolem\u00e6us Alpha Arietis som \u00bbstjernen over hovedet\u00ab, for if\u00f8lge Ptolem\u00e6us havde Hipparch placeret den i V\u00e6dderens n\u00e6separti. Hipparchs katalog eksisterer ikke mere til at bekr\u00e6fte dette. Gamma Arietis blev beskrevet af Ptolem\u00e6us som \u00bbden yderste af de to stjerner p\u00e5 hornet\u00ab, mens Beta Arietis var \u00bbden bageste af dem\u00ab.<\/p>\n

\"\"V\u00e6dderen. Uranias Mirror 1824.<\/strong><\/h5>\n

I astronomien har V\u00e6dderen en langt st\u00f8rre betydning, end dens svage stjerner antyder, for i antikkens Gr\u00e6kenland markerede den for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gnet, som er det punkt, hvor Solen krydser himlens \u00e6kvator fra syd til nord. Men p\u00e5 grund af den langsomme forskydning af Jordens akse, pr\u00e6cessionen, er j\u00e6vnd\u00f8gnspunkterne ikke station\u00e6re. Den gr\u00e6ske astronom Hipparch definerede omkring 130 f.Kr. positionen af dette punkt som syd for stjernen Mesartim (Gamma Arietis). Dyrekredsen blev derefter vedtaget til at starte her, s\u00e5 for\u00e5rspunktet blev almindeligvis omtalt som V\u00e6dderpunktet. P\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen har for\u00e5rspunktet flyttet sig omkring 30\u00b0 siden Hipparchs tid, og i \u00f8jeblikket ligger det i det tilst\u00f8dende stjernebillede Fiskene. P\u00e5 trods af dette g\u00e5r for\u00e5rspunktet fortsat under ben\u00e6vnelsen V\u00e6dderpunktet.<\/p>\n

\"\"<\/strong><\/h5>\n
Det bl\u00e5 kryds er for\u00e5rspunktets position p\u00e5 Hipparchs tid, og det r\u00f8de markerer den nuv\u00e6rende position.<\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op syd\u00f8st kort tid f\u00f8r kl. 22 i begyndelsen af m\u00e5neden, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3 kan den allerede ses, medens den st\u00e5r lige over horisonten. Opgangen finder sted tidligere og tidligere for hver aften, og samtidig stiger lysstyrken og ender p\u00e5 mag. \u00f72\u00bd sidst i marts.<\/p>\n

Jupiter n\u00e6rmer sig oppositionen, som finder sted den 7. april. I takt med at oppositionen n\u00e6rmer sig, bliver afstanden mellem Jorden og Jupiter mindre, hvilke kan konstateres ved hj\u00e6lp af et teleskop, idet Jupiters tilsyneladende st\u00f8rrelse for\u00f8ges fra 42\u201d til 44\u201d.<\/p>\n

Den store diameter g\u00f8r det nemt at se de mange skyb\u00e6lter i Jupiters atmosf\u00e6re. Selv gennem mindre teleskoper tr\u00e6der is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter tydeligt frem, og selv om den ber\u00f8mte r\u00f8de plet er skrumpet lidt ind i de senere \u00e5r og har mistet noget af farven, er den fortsat synlig, n\u00e5r Jupiters hurtige rotation omkring sin egen akse bringer den om p\u00e5 den side<\/a><\/strong><\/span>, som vender ned mod Jorden.<\/p>\n

De fleste l\u00e6gger dog f\u00f8rst og fremmest m\u00e6rke til fire stjernelignende prikker, som st\u00e5r p\u00e5 r\u00e6kke lige ved siden af Jupiter. Nogle gange st\u00e5r de p\u00e5 samme side af Jupiter, andre gange er der to p\u00e5 hver side, og andre gange igen er der m\u00e5ske kun tre synlige. Der er naturligvis tale om Jupiters fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong><\/span>, som kredser s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at deres skiftende positioner kan ses i l\u00f8bet af blot en times tid eller endnu mindre.<\/p>\n

\"\"Jupiter med skyb\u00e6lter og fire m\u00e5ner.<\/strong><\/h5>\n

Jupiter p\u00e5begyndte sin oppositionssl\u00f8jfe den 6. februar og bev\u00e6ger sig derfor retrogradt, dvs. mod vest i forhold til baggrundsstjernerne. P\u00e5 grund af den store afstand er den dag-lige bev\u00e6gelse dog ikke s\u00e6rlig stor, og Jupiter befinder sig hele m\u00e5neden nogle f\u00e5 grader nord for Jomfruens klareste stjerne Spica.<\/p>\n

Jomfruen breder sig over et stort omr\u00e5de. Det er himlens<\/span> <\/a><\/strong>n\u00e6stst\u00f8rste stjernebillede \u2013 kun overg\u00e5et af S\u00f8slangen. P\u00e5 Ekliptika sp\u00e6nder Jomfruen over 45\u00b0, dvs. 1\/8 og ikke kun 1\/12, som man umiddelbart skulle forvente, fordi Ekliptika er inddelt i 12 stjernebilleder, ja faktisk er der 13, idet Ophiuchus ogs\u00e5 udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del.<\/p>\n

\"\"Jomfruen.<\/strong><\/h5>\n

Jomfruen er trods sin st\u00f8rrelse dog ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, idet det bortset fra hovedstjernen Spica fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner. \u00c5rsagen hertil er, at omr\u00e5det ligger langt fra M\u00e6lkevejens plan med dettes mange stjerner. Det har s\u00e5 en anden fordel, for det giver frit udsyn til Universet udenfor M\u00e6lkevejen. Jomfruen er da ogs\u00e5 kendt for at v\u00e6re hjemsted for Virgohoben, hvor et stort antal Messier- og NGC-objekter har fundet plads p\u00e5 et forholdsvist lille omr\u00e5de af himlen. Galakser kan t\u00e6lles i tusindvis, og Virgohoben breder sig ind i L\u00f8ven mod vest, Coma Berenices mod nord og Ravnen mod syd.<\/p>\n

\"\"Virgohoben.<\/strong><\/h5>\n

Saturn med sit flotte ringsystem st\u00e5r desv\u00e6rre ikke s\u00e6rlig gunstigt set med danske \u00f8jne i disse \u00e5r. Den befinder sig i Skytten, som ligger langt under himlens \u00c6kvator og derfor ikke kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt over horisonten<\/span><\/strong> <\/a>i Danmark. Saturn st\u00e5r i begyndelsen af marts op lige f\u00f8r kl. 04. Inden m\u00e5nedens udgang sker opgangen to timer tidligere, men p\u00e5 grund af sommertiden har vi jo stillet uret en time frem, s\u00e5 opgangen finder sted omkring kl. 03 sidst i marts. Den lave h\u00f8jde over horisonten g\u00f8r det lidt vanskeligt at se ringsystemet tydeligt. Under alle omst\u00e6ndigheder er det bedst at vente indtil lige f\u00f8r daggry, idet Saturn da er kommet lidt h\u00f8jere op. Saturns skive har en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d og hertil kommer ringsystemet, som sp\u00e6nder over 38\u201d. En lille fordel er, at ringplanet i \u00f8jeblikket har sin maksimale h\u00e6ldning i forhold til synsretningen mod Jorden. H\u00e6ldningen er 26\u00b0, hvilket betyder, at ringene fremst\u00e5r langt mere markant end under mindre h\u00e6ldningsgrader.<\/p>\n

Asteroiden 4 Vesta er den eneste asteroide, som kan ses med det blotte \u00f8je. Under de mest gunstige oppositioner kan lysstyrken komme op p\u00e5 mag. 5\u00bd. Vesta var i opposition midt i januar, hvor lysstyrken toppede p\u00e5 mag 6,2. Siden da er lysstyrken faldet, og i marts falder den yderligere fra mag. 7,1 til mag. 7,6. Vesta befinder sig i Tvillingerne, og vil hele m\u00e5neden v\u00e6re inde for samme synsfelt i en prismekikkert. Med en god prismekikkert er det muligt at se stjerner ned til omkring mag. 9. Vesta vil v\u00e6re et af de klareste objekter i omr\u00e5det. Kun \u03ba (Kappa) \u03c5 Upsilon, \u03b9 (Iota), 76 Gem samt naturligvis Pollux er klarere end Vesta. Hvis man vil v\u00e6re helt sikker p\u00e5 at have fundet asteroiden, skal man notere sig stjernernes stilling og vende tilbage til samme omr\u00e5de n\u00e6ste aften. Den \u2019stjerne\u2019, som har flyttet sig i forhold til dagen f\u00f8r, er Vesta. Et detailkort med den aktuelle position kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong><\/span>.<\/p>\n

\"\"Vestas bane blandt baggrundsstjernerne i februar-april 2017.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Vesta.<\/strong><\/h5>\n

Betegnelsen 4 Vesta henviser til, at det var den 4. asteroide, som blev opdaget, da astrono-merne i begyndelsen af 1800-tallet blev opm\u00e6rksom p\u00e5 denne s\u00e6rlige familie af sm\u00e5 objekter mellem Mars og Jupiter. Vesta blev opdaget den 29. marts 1807, og herefter gik der indtil 1845 f\u00f8r den 5. asteroide blev fundet. I juli 2011 gik rumsonden DAWN i kredsl\u00f8b om Vesta og gennemfotograferede i det n\u00e6ste \u00e5rs tid asteroidens overflade i stor detalje. Herefter blev DAWN sendt ud i en ny bane i retning af dv\u00e6rgplaneten Ceres, som den ankom til i 2015.<\/p>\n

Astronomerne har opdaget mere end 4000 kometer. Heraf er mange kun set \u00e9n gang, og mange af dem er opdaget af SOHO, lige inden de faldt ind i Solen og forsvandt for evigt. Kun for et f\u00e5tals vedkommende er banerne bestemt s\u00e5 pr\u00e6cist, at kometen har f\u00e5et et permanent katalognummer<\/a><\/strong><\/span>.<\/p>\n

En af dem er 41P\/Tuttle-Giacobini-Kresak. P\u2019et betyder, at der er en periodisk komet. Kometen blev opdaget af Horace Tuttle i 1858. Imidlertid blev den kun set denne ene gang i 1858, og f\u00f8rst i 1907 blev den genopdaget af Michel Giacobini. Herefter forsvandt den igen, indtil Lubos Kresak fik \u00f8je p\u00e5 den i 1951. Komet 41P bruger 5,4 \u00e5r til \u00e9t kredsl\u00f8b om Solen, men alligevel blev den kun set tre gange i l\u00f8bet af disse n\u00e6sten 100 \u00e5r. \u00c5rsagen hertil er, at den ikke altid passerer t\u00e6t forbi Jorden under perihel. I 2017 ser forholdene lovende ud, idet afstanden mellem Jorden og 41P kommer ned p\u00e5 \u2019kun\u2019 20 millioner kilometer sidst i marts. Kometens bane f\u00f8rer den p\u00e5 dette tidspunkt h\u00f8jt mod nord, hvor den passerer gennem Karlsvognen, og samtidig er det omkring nym\u00e5ne.<\/p>\n

Kometers lystyrke er erfaringsm\u00e6ssigt sv\u00e6re at forudsige, men astronomerne forventer forsigtigt, at den kan komme op i n\u00e6rheden af mag. 5. En komets lysstyrke angives som den samlede lysstyrke, dvs. den lystyrke den vil have, s\u00e5fremt dens lys kommer fra et punktformet objekt. Selve overfladelysstyrken er derfor noget lavere, fordi en komet har en vis udstr\u00e6kning og visuelt vil ses som en diffust t\u00e5get plet. Under perihelpassagen i 1973 blussede 41P kortvarigt op og for\u00f8gede lysstyrken med 10 st\u00f8rrelsesklasser, og det samme skete i 2001, hvor for\u00f8gelsen dog kun var 5 st\u00f8rrelsesklasser.<\/p>\n

Et dagligt opdateret kort over kometens position kan findes p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong><\/span>. Et mere detaljeret kort kan ses ved hj\u00e6lp af menuen, ligesom andre relevante informationer er tilg\u00e6ngelige. Den n\u00e6re passage af Jorden her i 2017 er det t\u00e6tteste kometen, har v\u00e6ret p\u00e5 Jorden i de 159 \u00e5r, den har v\u00e6ret kendt.<\/p>\n

\"\"41P\/Tuttle-Giacobini-Kresak fotograferet af Konrad Horn, Tyskland, den 24. december 2000.<\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 denne side hos\u00a0US Naval Observatory<\/a><\/strong><\/span>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2017 Den 1. marts er vinteren officielt overst\u00e5et, for marts er pr. tradition \u00e5rets f\u00f8rste for\u00e5rs-m\u00e5ned. Det er dog kun os p\u00e5 den nordlige halvkugle, der kan se for\u00e5ret og sommeren i m\u00f8de, for p\u00e5 den sydlige … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1703,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-531","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/531","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=531"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/531\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2757,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/531\/revisions\/2757"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=531"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}