{"id":559,"date":"2017-01-31T11:36:57","date_gmt":"2017-01-31T10:36:57","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=559"},"modified":"2023-06-05T08:12:51","modified_gmt":"2023-06-05T07:12:51","slug":"maaneillusionen-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=559","title":{"rendered":"M\u00e5neillusionen"},"content":{"rendered":"
\n

M\u00e5neillusionen
\n<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e5r M\u00e5nen ses i horizonten, synes den at v\u00e6re betydeligt st\u00f8rre, end n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og det samme forhold kan ses ved Solen og ved stjernebillederne. Dette m\u00e6rkelige f\u00e6nomen kaldes m\u00e5neillusionen og har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder. Det blev n\u00e6vnt f\u00f8rste gang med kileskrift p\u00e5 lertavler fra det kongelige bibliotek i Ninive i det 7. \u00e5rhundrede f.Kr. og blev senere beskrevet af Ptolem\u00e6us omkring \u00e5r 150 e.Kr.\u00a0 Det f\u00f8rste vigtige skridt mod en forklaring af dette \u00e6ldgamle f\u00e6nomen er at g\u00f8re sig klart, at vi har at g\u00f8re med et synsbedrag. Der findes mange forklaringer p\u00e5 illusionen, og utallige eksperi-menter er blevet foretaget med udgangspunkt i alle mulige videnskabsgrene: astronomi, fysik, meteorologi, psykologi, osv., men en fyldestg\u00f8rende forklaring mangler stadig. En af de mest vedholdende forklaringer er, at illusionen skyldes den s\u00e5kaldte Ponzo illusion.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ponzo illusionen<\/strong><\/h5>\n

Ponzo illusionen, eller \u201cjernbanesporene\u201d, er opkaldt efter dens opdager Mario Ponzo, som fremsatte den i 1913. N\u00e5r vi ser p\u00e5 en tegning af et jernbanespor, som f\u00f8rer mod horizon-ten, opfatter vi det som str\u00e6kkende sig fra n\u00e6r til fjern, selv om det kun er et m\u00f8nster af radi\u00e6re linjer tegnet p\u00e5 et fladt stykke papir i en konstant afstand fra vores \u00f8jne. Det er relevant her, fordi vores erfaringer med jernbanespor og motorveje f\u00e5r os til at opfatte m\u00f8nstret p\u00e5 denne m\u00e5de. N\u00e5r der bliver tegnet to identiske figurer p\u00e5 en s\u00e5dan tegning, som f.eks. to skiver eller bj\u00e6lker, hvor den ene er tegnet, hvor sporene er vidt adskilte p\u00e5 papiret (hvilket vi opfatter som t\u00e6t p\u00e5), og den anden hvor sporene et t\u00e6t sammen (hvilket opfattes som langt v\u00e6k), vil hjernen fort\u00e6lle os, at skiven eller bj\u00e6lken i den smalle ende af figuren m\u00e5 v\u00e6re den st\u00f8rste. \u00a0 Eftersom de to bj\u00e6lker begge befinder sig i papirets plan, afh\u00e6nger forestillingen om afstand af perspektivet og ikke af hverken \u00f8jnenes akkommo-dation eller konvergens eller andre forhold. P\u00e5 grund af de parallelle linjers tilsyneladende konvergens mod et punkt i horizonten accepterer vi, at den \u00f8verste smalle ende af billedet er l\u00e6ngere v\u00e6k sammen-lignet med den brede ende forneden, og if\u00f8lge den intuitive hjerne vil den \u00f8verste bj\u00e6lke selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re l\u00e6ngst v\u00e6k. Eftersom den fjerneste bj\u00e6lke har samme rent fysiske st\u00f8rrelse p\u00e5 papiret som den n\u00e6rmeste, m\u00e5 hjernen acceptere, at den fjerneste m\u00e5 v\u00e6re den st\u00f8rste. Men dette er i modstrid med den analytiske hjerne, og dette er \u00e5rsag til, at illusionen forekommer. Enkelt sagt, den intuitive hjerne kommer i konflikt med den analytiske.<\/p>\n

Hvordan forklarer dette m\u00e5neillusionen? Selv om himlen lodret over hovedet optisk er lige s\u00e5 langt v\u00e6k som himlen i horizonten, bliver den opfattet som v\u00e6rende n\u00e6rmere, fordi den bliver set gennem tomt rum, hvilket medf\u00f8rer en tilsyneladende fladtrykning. Den belgiske astronom Marcel Minnaert studerede dette grundigt og henviste til effekten som himmel-hv\u00e6lvingens fladtrykthed. Han vurderede st\u00f8rrelsen p\u00e5 den generelle opfattelse af fladtryktheden ved at bede en r\u00e6kke uvildige personer om at dele den tilsyneladende bue fra zenith til horizonten i to lige store dele.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Midtpunktet p\u00e5 den tilsyneladende bue viste sig ikke at ligge i en h\u00f8jde p\u00e5 45\u00b0 men der-imod meget lavere. H\u00f8jder mellem 20\u00b0 og 30\u00b0 var det mest almindelige, hvilket viser, at himmelhv\u00e6lvingen opfattes som meget fladtrykt som vist p\u00e5 figuren, hvor M er den gennemsnitlige h\u00f8jde, hvori midtpunktet blev opfattet. Minnaert fandt, at den til syne-ladende fladtrykning afhang af en r\u00e6kke omst\u00e6ndigheder. Indtrykket bliver forst\u00e6rket af objekter s\u00e5som fugle eller fly, der bev\u00e6ger sig over himlen i en konstant h\u00f8jde og virkelig er n\u00e6rmere og ser st\u00f8rre ud, n\u00e5r de er lige over hovedet, end n\u00e5r de befinder sig i n\u00e6rhe-den af horizonten.<\/p>\n

Den indbildte fladtrykning tiltog st\u00e6rkt, n\u00e5r der var overskyet, eller n\u00e5r det var tusm\u00f8rke og aftog, n\u00e5r der var stjerneklart om natten. Hvis fors\u00f8gspersonerne s\u00e5 gennem et r\u00f8dt glas, syntes fladtrykningen at v\u00e6rre mere udpr\u00e6get, end n\u00e5r de s\u00e5 gennem et bl\u00e5t glas, som gav illusionen af en h\u00f8jere og mere kugleformet himmelhv\u00e6lving.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Der findes ikke en tilfredsstillende forklaring p\u00e5 denne tilsyneladende fladtrykning. Fakta er dog, at n\u00e5r himlen er d\u00e6kket af skyer, fylder skyerne direkte over hovedet mere i syns-feltet end tilsvarende store skyer l\u00e6ngere nede p\u00e5 himmelbuen. Men uanset om der er skyer eller ej, beskrives himlen altid, som om den har en afgr\u00e6nsning p\u00e5 samme m\u00e5de som indersiden af en stor sk\u00e5l.<\/p>\n

\"\"M\u00e5nen er naturligvis meget l\u00e6ngere v\u00e6k end b\u00e5de skyer, fugle og fly, og i mods\u00e6tning til disse bevarer den p\u00e5 grund af sin store afstand sin tilsyneladende st\u00f8rrelse, n\u00e5r den bev\u00e6-ger sig over himlen. Alligevel forestiller vi os M\u00e5nen som en flad skive, der sidder p\u00e5 himmelhv\u00e6lvingen, og vi kommer til den konklusion, at n\u00e5r M\u00e5nen ses lige i horizonten, m\u00e5 den v\u00e6re langt v\u00e6k, men eftersom dens tilsyneladende st\u00f8rrelse ikke synes at v\u00e6re mindre, m\u00e5 den alts\u00e5 v\u00e6rre st\u00f8rre, end n\u00e5r den er lige over hovedet. P\u00e5 ovenst\u00e5ende teg-ning svarer de udfyldte cirkler til den bane, som M\u00e5nen opfattes at have hen over himlen, medens de tomme cirkler er dens sande bane.<\/p>\n

Vi ved, at dette f\u00e6nomen ikke skyldes et fysisk eller atmosf\u00e6risk forhold, hvilket nemt kan demonstreres ved at fotografere M\u00e5nen i forskellige h\u00f8jder og derefter sammenligne dens st\u00f8rrelse p\u00e5 negativet. M\u00e5nens tilsyneladende udstr\u00e6kning er omtrent konstant, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig over himlen. Den fylder ca. \u00bd\u00b0, hvilket ogs\u00e5 kan bekr\u00e6ftes ved direkte m\u00e5ling med et dertil egnet instrument.<\/p>\n

\"\"Med et simpelt hjemmelavet apparatur kan man selv overbevise sig om rigtigheden af dette. Et stykke karton rulles sammen, s\u00e5 man f\u00e5r et langt smalt r\u00f8r. En aften, n\u00e5r fuldm\u00e5nen st\u00e5r lige i horizonten, justeres diameteren p\u00e5 r\u00f8ret, s\u00e5 M\u00e5nen lige pr\u00e6cist fylder halvdelen af synsfeltet, n\u00e5r man ser p\u00e5 den gennem r\u00f8ret. Dette tapes sammen, s\u00e5 st\u00f8rrelsen bevares til senere p\u00e5 natten, hvor man igen iagttager M\u00e5nen, der nu st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og man vil finde, at den stadig udfylder pr\u00e6cist halvdelen af synsfeltets diameter.<\/p>\n

M\u00e5nen varierer ganske vist i st\u00f8rrelse p\u00e5 grund af dens elliptiske bane om Jorden. N\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5, ses den mere end 10% st\u00f8rre i udstr\u00e6kning, end n\u00e5r den er l\u00e6ngst borte. I de senere \u00e5r er historien om superm\u00e5nen<\/span><\/em> trofast vendt tilbage. Historien rammer medierne, s\u00e5 snart pressen f\u00e5r nys om, at M\u00e5nen kommer s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor vil se langt st\u00f8rre ud end normalt. Det forholder sig blot s\u00e5dan, at M\u00e5nen kommer t\u00e6t p\u00e5 Jorden \u00e9n gang hver m\u00e5ned. Det skyldes som n\u00e6vnt, at dens bane er elliptisk, s\u00e5 \u00e9n gang under hvert oml\u00f8b passerer den naturligvis det punkt, hvor afstanden er mindst.<\/p>\n

M\u00e5nen bruger knap 27\u00bc d\u00f8gn til \u00e9t oml\u00f8b om Jorden i forhold til stjernerne, dvs. s\u00e5fremt man ser M\u00e5nen i n\u00e6rheden af en klar stjerne, vil den 27\u00bc d\u00f8gn senere igen st\u00e5 i n\u00e6r-
\nheden af den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne. I forhold til Solen, dvs. fra den ene fuld- eller nym\u00e5ne til den n\u00e6ste, g\u00e5r der 29\u00bd d\u00f8gn. Forskellen skyldes, at Jorden og M\u00e5nen kredser omkring Solen. De bev\u00e6ger sig\u00a0knap \u00e9n grad fremad i banen i l\u00f8bet et d\u00f8gn. Den akkumulerede afstand i l\u00f8bet af et m\u00e5neoml\u00f8b skal indhentes, inden de tre legemer igen st\u00e5r p\u00e5 linje, og det tager godt 2 d\u00f8gn.<\/p>\n

Tidspunktet, hvor afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen er mindst, finder derfor ikke sted under samme m\u00e5nefase, fordi det bliver forskudt de godt 2 d\u00f8gn for hvert m\u00e5neoml\u00f8b. \u00c8n gang om \u00e5ret forekommer det, medens det er fuldm\u00e5ne, og \u00e9n gang medens det er nym\u00e5-ne. N\u00e5r det er nym\u00e5ne, kan vi ikke se den, og under de \u00f8vrige faser kan vi kun se en del af dens belyste skive.\u00a0Kun under fuldm\u00e5ne vender hele den belyste skive mod Jorden, s\u00e5 superm\u00e5nen<\/span><\/em> er simpelthen den fuldm\u00e5ne, som falder omkring det tidspunkt, hvor M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden.<\/p>\n

N\u00e5r M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser den kun nogle ganske f\u00e5 bueminutter st\u00f8rre ud, end n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Det er stort set umuligt at se forskel med det blotte \u00f8je, is\u00e6r fordi der jo g\u00e5r \u00bd \u00e5r mellem ekstremerne, og man kan naturligvis ikke se b\u00e5de den store og den lille m\u00e5ne\u00a0samtidig, s\u00e5 man har intet sammenligningsgrundlag.<\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nen fotograferet med samme kamera ved apog\u00e6um og et halvt \u00e5r senere ved perig\u00e6um. <\/strong><\/h5>\n

M\u00e5neillusionen beskriver i mods\u00e6tning hertil en st\u00f8rrelses\u00e6ndring i l\u00f8bet af et meget kor-tere tidsrum: Fra dens op- eller nedgang til tidspunktet hvor den st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen.<\/p>\n

\"\"Et andet \u00e6gte fysisk forhold f\u00e5r M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse til at v\u00e6re omkring 2% mindre, n\u00e5r den st\u00e5r i horizonten sammenlignet med dens st\u00f8rrelse i zenith. Dette skyldes, at M\u00e5nen er \u00e9n jordradie l\u00e6ngere v\u00e6k, n\u00e5r den betragtes i horizonten. Denne st\u00f8rrelses-\u00e6ndring er meget mindre og er tilmed modsat m\u00e5neillusionen og er s\u00e5 lille, at den ikke kan erkendes med det blotte \u00f8je.<\/p>\n

Nogle mener, at m\u00e5neillusionen skyldes atmosf\u00e6risk refraktion. Dette kan m\u00e5les med instrumenter eller fotografisk, og her finder vi, at refraktionen f\u00e5r M\u00e5nen til at synes min-dre, end s\u00e5fremt der ingen atmosf\u00e6re havde v\u00e6ret. Effekten stiger, jo n\u00e6rmere horizonten M\u00e5nen befinder sig. Helt nede er formindskelsen af M\u00e5nens horizontale diameter ca. 1,7%; det er ikke meget, men det kan m\u00e5les med instrumenter. Dens vertikale diameter n\u00e6r horizonten er endnu mindre, hvilket f\u00e5r M\u00e5nen til at se fladtrykt ud. N\u00e6r horizonten m\u00e5 lyset passere gennem en meget st\u00f8rre del af atmosf\u00e6ren, end n\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen, hvilket bevirker den omtalte effekt, der ogs\u00e5 er modsat (og meget mindre) end m\u00e5neillusionen.<\/p>\n

\"\"Billederne her er optaget samme aften og med samme kamera henholdsvis ved M\u00e5nens opgang og \u00e9n time senere.<\/strong><\/h5>\n
\"\"M\u00e5neopgang. Det ses tydeligt, at kameraet ikke lader sig narre af m\u00e5neillusionen. M\u00e5nens udstr\u00e6kning er lige stor under hele den tidsforskudte optagelse.<\/strong><\/h5>\n

\"\"\u00c5rsagen til, at atmosf\u00e6ren f\u00e5r M\u00e5nen til at se mindre ud, er interessant i sig selv. Forestil at man ser p\u00e5 en stjerne direkte over hovedet. Lysstr\u00e5lerne fra denne stjerne f\u00f8lger banen AO til iagttageren ved O. Den passerer gennem atmosf\u00e6ren uden refraktion langs den radi\u00e6re linje AC. En anden stjerne med lavere deklination sender sit lys langs linjen DF. Dette lys bliver vedvarende brudt langs den kurvede linje FO, med banen kurvet mod linjen BC, indtil det n\u00e5r observat\u00f8ren ved O. Men denne bed\u00f8mmer lysstr\u00e5lernes retning til at komme langs linjen OE, som har en mindre vinkel med AO end DF. Vinklen mellem stjernerne ses derfor mindre, end de ville have v\u00e6ret, hvis atmosf\u00e6ren ikke havde v\u00e6ret der. Astronomerne har n\u00f8je kendskab til den atmosf\u00e6riske refraktion. De har udarbejdet tabeller og tager hensyn til den, n\u00e5r de foretager positionsbestemmelser af himmellegemer i forskellige h\u00f8jder p\u00e5 himlen.<\/p>\n

Den store fuldm\u00e5ne i horizonten er alts\u00e5 et optisk bedrag, men er Ponzo illusionen den korrekte forklaring? Don McCready fra University of Wisconsin har foresl\u00e5et en alternativ forklaring.<\/p>\n

Denne forklaring er baseret p\u00e5 et s\u00e6t illusioner kendt som okulomotorisk makropsi og okulomotorisk mikropsi. Okulomotorisk makropsi f\u00e5r genstande til at have en til syne-ladende st\u00f8rre vinkeludstr\u00e6kning, n\u00e5r vi ud fra andre afstandsindikatorer i synsfeltet bed\u00f8mmer dem til at v\u00e6re langt v\u00e6k. Okulomotorisk mikropsi f\u00e5r tilsvarende en genstand til at have en tilsyneladende mindre vinkeludstr\u00e6kning, n\u00e5r vi ud fra afstandsindikatorer bed\u00f8mmer den til at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

M\u00e5nen h\u00f8jt p\u00e5 himlen giver os kun f\u00e5 muligheder for at bed\u00f8mme dens afstand, s\u00e5 vores \u00f8jne formoder, at den kun befinder sig f\u00e5 meter v\u00e6k, og det p\u00e5 trods af, at vi intellektuelt godt ved, at den i virkeligheden er langt borte. Okulomotorisk mikropsi f\u00e5r den derfor til at se mindre ud, end hvad vi normalt ville opleve. N\u00e5r M\u00e5nen tilsvarende st\u00e5r lige i hori-zonten, vil andre genstande s\u00e5som bygninger og tr\u00e6er give et indtryk af, at den er langt v\u00e6k, og okulomotorisk makropsi f\u00e5r os derfor til at opfatte den som st\u00f8rre end normalt.<\/p>\n

\"\"Ebbinghaus illusionen.<\/strong><\/h5>\n

Ebbinghaus illusionen er et godt eksempel p\u00e5 dette. Den midterste cirkel p\u00e5 de to tegnin-ger har samme st\u00f8rrelse, men da den venstre er omgivet af store cirkler, opfattes den som v\u00e6rende n\u00e6rmere end den til h\u00f8jre, der er omgivet af sm\u00e5 cirkler. Og eftersom vi tror, den er t\u00e6t p\u00e5, opfattes den som mindre.<\/p>\n

At genstande i horizonten giver det indtryk, at M\u00e5nen er langt v\u00e6k, bliver modsagt af det faktum, at M\u00e5nen ogs\u00e5 ser st\u00f8rre ud i horizonten fra \u00f8rkenomr\u00e5der eller fra havet, hvor horizonten er helt flad. Ogs\u00e5 piloter rapporterer om illusionen, s\u00e5 p\u00e5 trods af utallige fors\u00f8g og forklaringer gennem \u00e5rene st\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let stadig \u00e5bent, s\u00e5 det sidste ord om m\u00e5neillusionen er ikke skrevet endnu.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

M\u00e5neillusionen N\u00e5r M\u00e5nen ses i horizonten, synes den at v\u00e6re betydeligt st\u00f8rre, end n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og det samme forhold kan ses ved Solen og ved stjernebillederne. Dette m\u00e6rkelige f\u00e6nomen kaldes m\u00e5neillusionen og har v\u00e6ret kendt i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-559","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/559","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=559"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/559\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2708,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/559\/revisions\/2708"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=559"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}