{"id":561,"date":"2017-02-01T07:06:55","date_gmt":"2017-02-01T06:06:55","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=561"},"modified":"2017-04-24T11:44:46","modified_gmt":"2017-04-24T10:44:46","slug":"jordens-skygge","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=561","title":{"rendered":"Jordens skygge"},"content":{"rendered":"

Jordens skygge<\/strong><\/span><\/p>\n

Under en m\u00e5neform\u00f8rkelse, enten partiel eller total, er det Jordens skygge, som rammer M\u00e5nen. Jordens kerneskygge er n\u00e6sten 1,4 millioner kilometer lang og str\u00e6kker sig derfor langt ud over M\u00e5nens bane. I M\u00e5nens gennemsnitlige afstand har den en bredde p\u00e5 ca. 9200 kilometer og d\u00e6kker et areal med en diameter p\u00e5 1\u2153\u00b0. Jordskyggen kan derfor nemt indeholde hele M\u00e5nen, der kun sp\u00e6nder over \u00bd\u00b0. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig gennem kerne-skyggen p\u00e5 ca. 3 timer og kan v\u00e6re helt indenfor den i lidt mere end 1\u00bd time, s\u00e5fremt der er tale om en central form\u00f8rkelse, dvs. n\u00e5r M\u00e5nen passerer n\u00f8jagtig gennem centrum af jordskyggen.<\/span><\/p>\n

Det er dog ogs\u00e5 muligt at se Jordens skygge p\u00e5 andre tidspunkter end under en m\u00e5nefor-m\u00f8rkelse. Omkring solnedgang og i det tiltagende tusm\u00f8rke bliver himlen dybbl\u00e5 over ens hoved, fordi Solens lys bliver spredt i atmosf\u00e6ren, medens stratosf\u00e6rens ozonlag samtidig absorberer de lange b\u00f8lgel\u00e6ngder (r\u00f8d, orange og gul) og tilbagekaster de korte bl\u00e5 og violette. Ved at se gennem et r\u00f8dt filter udelukker man ogs\u00e5 det bl\u00e5 lys, s\u00e5 himlen over hovedet bliver endnu m\u00f8rkere.<\/span><\/p>\n

Men der findes et andet m\u00f8rkt omr\u00e5de p\u00e5 aftenhimlen, som er nemmere at se. Man skal befinde sig et sted med en lav og nogenlunde fri horisont, og himlen skal v\u00e6re klar uden dis, skyer og anden atmosf\u00e6risk forurening. Ofte har vinterhalv\u00e5ret p\u00e5 vore breddegrader s\u00e5danne atmosf\u00e6riske forhold.<\/span><\/p>\n

Umiddelbart efter solnedgang skal man rette sin opm\u00e6rksomhed mod horisonten i den stik modsatte retning af, hvor Solen gik ned. Her kan man under de rette betingelser se et m\u00f8rkt b\u00e5nd lige over horizonten. Det er i virkeligheden Jordens skygge, som falder p\u00e5 den bagvedliggende atmosf\u00e6re. Skyggeb\u00e5ndet synes skarpest lige efter solnedgang, fordi vi p\u00e5 dette tidspunkt ser direkte langs gr\u00e6nselinjen mellem Jordens skygge og den oplyste himmel.<\/span><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som Solen synker l\u00e6ngere ned under horizonten, stiger Jordens skygge h\u00f8jere op p\u00e5 den modsatte himmelhalvdel. Den opm\u00e6rksomme iagttager vil bem\u00e6rke, hvordan b\u00e5ndet rejser sig h\u00f8jere p\u00e5 himlen i punktet n\u00f8jagtigt modsat Solen end det g\u00f8r l\u00e6ngere ude i siderne, s\u00e5 det danner en ca. 180\u00b0 lang buet kile af m\u00f8rke. Medens skyggen stiger op, blander den sig med den del af atmosf\u00e6ren, som stadig er belyst af Solen, hvilket f\u00e5r den til at virke mere og mere diffus.<\/span><\/p>\n

Den smukkeste del af skyggen er den varme r\u00f8dgule gl\u00f8d, som til forveksling ligner vest-himlen efter solnedgang. Dette 10\u00b0-15\u00b0 brede b\u00e5nd af varmt lys er det reflekterede r\u00f8de sollys, som stadig g\u00e5r gennem de t\u00e6tte lag af Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

\"\"Illustrationen viser, hvorledes iagttageren ved O, som har Solen\u00a0\u0398<\/span> under horizonten, kan se den del af Jordens skygge (lysegr\u00e5), som ligger over horizontplanet H-H. Den orange kile over jordskyggen er det reflekterede sollys fra solnedgangen ved den modsatte horizont.<\/span><\/p>\n

Den \u00f8verste del af Jordens skygge blandes gradvist med det kommende nattem\u00f8rke og forsvinder helt af syne omkring 30-40 minutter efter solnedgang. Om morgenen, hvor luften ofte er mere klar end ved solnedgang, gentager det hele sig i pr\u00e6cist modsatte r\u00e6kkef\u00f8lge. Her kryber skyggen langsomt nedad, medens dagen lysner.<\/span><\/p>\n

\"\"

Fuldm\u00e5nen st\u00e5r op over Ravnebakken i Kirkendrup Skoven.<\/p><\/div>\n

\"\"

Fuldm\u00e5nen g\u00e5r ned over Bispeengen<\/p><\/div>\n

\u00a0<\/strong><\/span><\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jordens skygge Under en m\u00e5neform\u00f8rkelse, enten partiel eller total, er det Jordens skygge, som rammer M\u00e5nen. Jordens kerneskygge er n\u00e6sten 1,4 millioner kilometer lang og str\u00e6kker sig derfor langt ud over M\u00e5nens bane. I M\u00e5nens gennemsnitlige afstand har den en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-561","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/561","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=561"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/561\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":596,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/561\/revisions\/596"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}