{"id":645,"date":"2017-03-30T06:17:20","date_gmt":"2017-03-30T05:17:20","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=645"},"modified":"2025-01-01T20:52:18","modified_gmt":"2025-01-01T19:52:18","slug":"stjernehimlen-i-maj-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=645","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2017<\/span><\/h2>\n

P\u00e5 danske breddegrader begynder de lyse n\u00e6tter i maj, hvilket f\u00e5r betydning for, hvor mange stjerner man kan se. Under helt optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men p\u00e5 sommerens lyse nattehimmel falder lyset fra de svageste sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

Stjernerne inddeles i st\u00f8rrelsesklasser, efter hvor lysst\u00e6rke de er, og det er faktisk et meget gammelt system, idet det var den gr\u00e6ske astronom Hipparch (190-125 f. Kr.), som kaldte de stjerner, han f\u00f8rst fik \u00f8je p\u00e5 efter solnedgang, for stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, dukker stjerner af 2. st\u00f8rrelse frem, derefter 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som Hipparch kunne se med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, angav han som 6. st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

Med nogle f\u00e5 \u00e6ndringer benyttes dette system fortsat. Hipparch kunne af naturlige \u00e5rsager kun bestemme lysstyrken med det blotte \u00f8je, s\u00e5 i 1856 blev et nyt st\u00f8rrelsesklassesystem foresl\u00e5et af den engelske astronom Norman Pogson. P\u00e5 dette tidspunkt var astronomerne nemlig blevet i stand til at m\u00e5le lysstyrken pr\u00e6cist med instrumenter, og de fandt ud af, at det menneskelige \u00f8je opfatter forskelle i lysstyrke efter en logaritmisk skala.<\/span><\/p>\n

Efter den nye skala falder nogle ganske f\u00e5 af de allerklareste stjerner udenfor kategori og bliver kaldt st\u00f8rrelse 0 eller f\u00e5r endda negative v\u00e6rdier. F.eks. har Sirius en st\u00f8rrelses-klasse p\u00e5 \u00f71,5. Vega er skalaens nulpunkt, idet dens st\u00f8rrelsesklasse er 0,03. Astronomer-ne bruger betegnelsen magnitude, hvilket oftest forkortes til mag. eller blot til m. Som det fremg\u00e5r, anvendes der decimaltal for at angive den helt pr\u00e6cise lysstyrke.<\/span><\/p>\n

Lille Bj\u00f8rn er altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader, og ligesom Karlsvognen udg\u00f8res dens kontur af syv stjerner, hvor den mest kendte er Nordstjernen i halespidsen. Disse syv stjerner er et glimrende eksempel p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasseskalaen. Nordstjernen \u03b1 UMI og Kochab \u03b2 UMI, har begge en lysstyrke p\u00e5 mag. 2. Pherkad \u03b3 UMI har mag 3, og herefter kommer \u03b4, \u03b5\u00a0og \u03b6, som alle har en mag. p\u00e5 4. Den svageste af Lille Bj\u00f8rns syv stjerner er \u03b7 med en mag. p\u00e5 5. Sidstn\u00e6vnte er meget sv\u00e6r at se i de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Lille Bj\u00f8rn med Nordstjernen i halespidsen findes som bekendt ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i Karlsvognens \u2019vognkasse\u2019. Tallene ud for de enkelte stjerner angiver lysstyrken.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Kalenderen angiver normalt, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil den 8. august, men denne angivelse g\u00e6lder kun for K\u00f8benhavn samt for de omr\u00e5der af landet, som ligger p\u00e5 samme breddegrad som K\u00f8benhavn. Selv i et lille land som Danmark er der nemlig ret stor forskel p\u00e5, hvilken dato det pr\u00e6cist drejer sig om, og desuden er datoen ikke den samme hvert \u00e5r. I Gedser varer de lyser n\u00e6tter fra ca. 9. maj til 3. august, medens<\/span>
\n de i Skagen varer mellem ca. 28. april og 14. august \u2013 alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter indtr\u00e6ffer\u00a0pr. definition, n\u00e5r Solens centrum ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden der bliver m\u00f8rkt. \u00c5rsagen er, at Solens lys efter solnedgang fortsat rammer den \u00f8verste del af Jordens atmosf\u00e6re, hvorfra det bliver reflekteret, og jo l\u00e6ngere Solen er under horisonten, jo h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren sker reflektionen fra. Atmosf\u00e6ren bliver tyndere med h\u00f8jden, og dermed bliver refleksionen ogs\u00e5 svagere. Til sidst kommer Solen s\u00e5 langt ned under horisonten, at den ikke l\u00e6ngere kan belyse atmosf\u00e6ren over et givet sted.<\/span><\/p>\n

\"\"Borgerligt tusm\u00f8rke forekommer, n\u00e5r Solens centrum er mellem 0\u00b0 og 6\u00b0 under horisonten. Under nautisk tusm\u00f8rke er Solens centrum mellem 6\u00b0 og 12\u00b0 under horisonten, og under astronomisk tusm\u00f8rke er den mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r Solens centrum er mere end 18\u00b0 under horisonten, at nattem\u00f8rket pr. definition begynder.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination. Med afrundede v\u00e6rdier ligger Fyn p\u00e5 55\u00b030\u2019 N, s\u00e5 f\u00f8rst i det \u00f8jeblik hvor Solen opn\u00e5r en deklination p\u00e5 16\u00b030\u2019, starter de lyse n\u00e6tter her (90\u00b0 \u2013 55\u00bd\u00b0 \u2013 16\u00bd\u00b0 = 18\u00b0). I 2017 passerer Solen denne deklination den 6. maj, s\u00e5 astronomisk og matematisk har vi den f\u00f8rste lyse nat p\u00e5 Fyn natten mellem den 6. og 7. maj, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil de kulminerer ved midsommer.<\/span><\/p>\n

Danmarks sydligste punkt er Gedser Odde<\/a><\/strong><\/span> p\u00e5 Falsters sydspids, som ligger p\u00e5 54\u00b033\u201935\u201d N. Det nordligste punkt angives normalt som Grenen p\u00e5 57\u00b045\u201907\u201dN. Det nordligste punkt ligger imidlertid p\u00e5 Nordstrand<\/a><\/strong><\/span> ca. 3 km vestnordvest for Grenen og ca. 660 meter nord-ligere end Grenen. Det n\u00f8jagtige punkt skifter til stadighed beliggenhed p\u00e5 grund af vind og str\u00f8m. Det er disse 3\u00b0, som bevirker de forskellige tidspunkter for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien.<\/span><\/p>\n

Lige inden de lyse n\u00e6tter begynder, bliver der mulighed for at gense Halleys komet, som nogle kan opleve to gange<\/a><\/strong><\/span> i deres levetid. Eller rettere sagt kan man se nogle af denne ber\u00f8mte komets efterladte st\u00f8vpartikler. Jorden passerer komet Halleys bane to gange \u00e5rligt; i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober.<\/span><\/p>\n

Oktobermeteorerne er de velkendte Orionider, medens Eta Aquariderne i maj er noget mere ukendte i Danmark. De er nemlig vanskelige at iagttage, fordi radianten \u2013 som navnet antyder \u2013 ligger i Vandmanden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry. Eta Aquariderne er ses derfor bedst fra den sydlige halvkugle, men med lidt held bliver der m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt at se p\u00e5 fra vore breddegrader. Maksimum forventes at falde natten mellem 5. og 6. maj, hvor radianten stiger op over horisonten omkring kl. 03. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. M\u00e5nen er i tiltagende og g\u00e5r ned omkring kl. 4:20, hvilket er en times tid f\u00f8r solopgang, s\u00e5 dens lys vil desv\u00e6rre genere i det korte tidsrum indtil daggry.<\/span><\/p>\n

\"\"Aquaridernes radiant st\u00e5r lavt, s\u00e5 s\u00f8rg for en fri horisont i \u00f8stlig retning.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Et af de mindre kendte sommerstjernebilleder er Ophiuchus, der st\u00e5r mellem Herkules og Skorpionen. Det best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner og tiltr\u00e6kker sig derfor ikke st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed, hvilket egentligt er \u00e6rgerligt, for faktisk g\u00e5r Ekliptika midt gennem dette omr\u00e5de, s\u00e5 Ophiuchus burde t\u00e6lle med som Dyrekredsens 13. stjernetegn. Solen passerer Ophiuchus fra den 1. til den 17. december, og opholder sig s\u00e5ledes her i 17 dage, hvorimod den kun befinder sig i Skorpionen i 7. Astrologerne<\/a> <\/strong><\/span>har dog overhovedet ikke taget en eventuel indflydelse fra Ophiuchus med i deres beregninger over f\u00f8dselshoroskoper. Ophiuchus eksisterer ikke i stjernetydernes terminologi.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af beliggenheden i n\u00e6rheden af M\u00e6lkevejens center i Skytten er en stor del af de kugleformede hobe koncentreret i dette omr\u00e5de. Omtrent halvdelen af M\u00e6lkevejens over 200 kugleformede hobe findes i Skorpionen, Skytten og Ophiuchus. Den sydligste del af Ophiuchus er dog sv\u00e6r at se fra vore breddegrader, fordi den kun lige kommer op over horisonten.<\/span><\/p>\n

Stjernebilledets tre klareste stjerner kan dog nemt findes. \u03b1 Ophiuchus er en hvid stjerne med en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,1. Den g\u00e5r under navnet Rasalhague, hvilket stammer fra ara-bisk, al-Ra\u2019s al Hawwa, Slangeholderens hoved. Kun 6\u00b0 skiller \u03b1 Oph fra \u03b1 i Herkules, som derfor kan bruges som ledestjerne.<\/span><\/p>\n

\u03b2 Oph, ogs\u00e5 kaldet Cebalrai, udg\u00f8r Ophiuchus\u2019 ene skulder, og umiddelbart herunder ses \u03b3 Oph. Omkring 5\u00b0 \u00f8st for \u03b2 og \u03b3 Oph kan man finde et nu glemt stjernebillede, Taurus Poniatovii<\/em>. Den polske astronom Martin Poczobut foreslog i 1777 at navngive et karak-teristisk m\u00f8nster af fem stjerner for at be\u00e6re Polens kong Stanislaus Poniatowski II. De fem stjerners V-m\u00f8nster ligner umiskendeligt Hyaderne (en \u00e5ben stjernehob i stjerne-billedet Tyren), men Poniatowski\u2019s Tyr gik efter kongens d\u00f8d hurtigt i glemmebogen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd efter midnat i maj 2017<\/strong>.<\/span><\/h5>\n
\"\"Taurus Poniatovii afbildet p\u00e5 Uranias Mirror fra 1824<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Taurus Poniatovii kan netop v\u00e6re i synsfeltet p\u00e5 en 7\u00d750 prismekikkert. Den klareste af de fem stjerner, den orangegule 70 Oph, ligger kun omkring 16 lys\u00e5r fra Solen, medens de \u00f8vrige 4 samt mange af de andre stjerner i omr\u00e5det tilh\u00f8rer en spredt \u00e5ben hob, Melotte 186. M\u00e6lkevejen breder sig netop lige ind over omr\u00e5det, s\u00e5 synsfeltet er fyldt med mange svage stjerner. Den orange 70 Oph og den bl\u00e5hvide 67 Oph danner en smuk farvekontrast.<\/span><\/p>\n

\"\"Taurus Poniatovii og Barnards stjerne. Indsat i nederste venstre hj\u00f8rne er Hyaderne i Tyren. Den klareste stjerne er den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran, som imidlertid ikke tilh\u00f8rer Hyaderne. Det er en forgrundsstjerne, som ses i samme retning som stjernehoben<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Endelig m\u00e5 Barnards stjerne ikke glemmes. Ganske vist er det vanskeligt at se denne svage r\u00f8de dv\u00e6rg med en lysstyrke p\u00e5 mag. 9\u00bd i de lyse n\u00e6tters tid. Barnards stjerne befinder sig anelse vest for 66 Oph, som er den \u00f8verste h\u00f8jre stjerne i Taurus Poniatovii. Barnards stjerne er interessant, fordi det er den n\u00e6rmeste stjerne n\u00e6st efter Alfa Centauri systemet og alts\u00e5 dermed Solens n\u00e6rmeste nabo p\u00e5 nordhimlen. Afstanden p\u00e5 5,9 lys\u00e5r bevirker, at det er den stjerne, som har den st\u00f8rste egenbev\u00e6gelse. Den flytter sig mere end 10,3\u201d \u00e5rligt, hvilket bliver til M\u00e5nens tilsyneladende diameter i l\u00f8bet af omtrent 200 \u00e5r. Skarpsynede med store teleskoper kan faktisk konstatere, at Barnards stjerne flytter sig fra \u00e5r til \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Mars har v\u00e6ret synlig p\u00e5 aftenhimlen siden nyt\u00e5r, og her i maj er det stadig muligt at se den p\u00e5 himlen kort tid efter solnedgang. I begyndelsen af \u00e5ret befandt den sig i Vandman-den, men har i den forl\u00f8bne tid bev\u00e6get sig s\u00e5 hurtigt forbi baggrundsstjernerne, at den nu er n\u00e5et frem til Tyren, hvor den i begyndelsen af m\u00e5neden passerer omkring 6\u00b0 nord for Aldebaran, som har n\u00e6sten samme r\u00f8de farve som planeten. \u00c5rsagen til, at Mars synes at have taget fast ophold p\u00e5 aftenhimlen er, at Jorden og Mars n\u00e6sten holder trit med hinanden, n\u00e5r Mars befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen. Jorden bev\u00e6ger sig omkring Solen med en hastighed p\u00e5 omkring 29\u00bd km\/sek, medens Mars i \u00f8jeblikket har en hastighed p\u00e5 knap 24 km\/sek (Mars\u2019 banehastighed varierer p\u00e5 grund af planeten meget excentriske bane. Hastigheden varierer mellem 26,5 km\/sek og 22 km\/sek). Vinklen mellem Solen, Jorden og Mars forbliver derfor stort set den samme i mange m\u00e5neder. Imidlertid er afstanden til Mars i \u00f8jeblikket s\u00e5 stor, at lystyrken kun er mag. 1,6. Det betyder, at de tiltagende lyse aftener i l\u00f8bet maj gradvist g\u00f8r det meget sv\u00e6rt at skelne planeten p\u00e5 den oplyste himmelbaggrund.<\/span><\/p>\n

\"\"Solsystemet set fra \u2019oven\u2019. Planeterne kredser modsat uret, og som det ses, bibeholdes vinklen
\nSolen-Jorden-Mars n\u00e6sten p\u00e5 samme v\u00e6rdi hele m\u00e5neden.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Mars bev\u00e6ger sig dog trods alt langsommere end Jorden. Den kommer i konjunktion med Solen i slutningen af juli og vil derfor v\u00e6re ude af syne hele sommeren. I slutningen af september begynder den at kunne ses p\u00e5 morgenhimlen og har i mellemtiden bev\u00e6get sig ind i L\u00f8ven.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen mod vest den 7. maj \u00e9n time efter solnedgang<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

I stor kontrast til den lyssvage Mars p\u00e5 vesthimlen st\u00e5r et langt klarere objekt p\u00e5 \u00f8sthimlen efter m\u00f8rkets frembrud. Det er planeten Jupiter, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,4 kun overg\u00e5s af Solen, M\u00e5nen og Venus (og af og til af et menneskeskabt objekt: Den Interna-tionale Rumstation ISS<\/a><\/strong><\/span>). Jupiter opholder sig i stjernebilledet Jomfruen og befinder sig hele m\u00e5neden indenfor 10\u00b0 fra stjernebilledets klareste stjerne, Spica.<\/span><\/p>\n

Den 7. maj \u2013 aftenen for de lyse n\u00e6tters officielle begyndelse og samme aften, som vises p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort over vesthimlen \u2013 st\u00e5r M\u00e5nen og Jupiter nogle f\u00e5 grader fra hinanden p\u00e5 \u00f8sthimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen mod syd\u00f8st den 7. maj<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Selv om Jupiter er tydelig for det blotte \u00f8je, g\u00f8r den sig som altid bedst gennem et teleskop. De karakteristiske m\u00f8rke skyb\u00e5nd parallelt med planetens \u00e6kvator og den store r\u00f8de plet<\/a><\/strong><\/span> fremst\u00e5r tydeligt, hvilket is\u00e6r skyldes, at Jupiter sp\u00e6nder over n\u00e6sten \u00be bueminut og derfor ses som stor skive, der ganske vist er lettere fladtrykt p\u00e5 grund af planetens hurtige rotation omkring sin akse. Ligeledes kan man ikke undg\u00e5 at se de fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong><\/span>, som bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at deres indbyrdes position \u00e6ndres i l\u00f8bet af blot en times tid.<\/span><\/p>\n

Under Jomfruen kan man se et par svage stjernebilleder, Ravnen og B\u00e6geret, som er hovedpersoner i en af mytologiens \u00e6ldste moralske fort\u00e6llinger. Guden Apollo skulle foretage et offer til overguden Zeus og sendte en ravn ud for at hente vand fra en kilde. Ravnen fl\u00f8j ud med et b\u00e6ger i kl\u00f8erne og ledte efter kilden. Herved kom den forbi et figentr\u00e6 fuld af umoden frugt og fik lyst til at spise af frugterne. Den lagde sig til at hvile under tr\u00e6et og ventede i flere dage p\u00e5, at frugterne skulle blive modne. Apollo blev derfor tvunget til selv at finde en kilde og hente vand.<\/span><\/p>\n

Efter at have spist sig m\u00e6t i den l\u00e6kre frugt s\u00e5 ravnen sig om efter et alibi. Den fangede en vandsnog og vendte tilbage til Apollo med den i sine kl\u00f8er og beskyldte slangen for at have forhindret adgang til kilden. Men Apollo gennemskuede l\u00f8gnen og ford\u00f8mte ravnen til et liv i evig t\u00f8rst \u2013 hvilket er forklaringen p\u00e5 ravnens h\u00e6se skrig. Herefter placerede Apollo ravnen, b\u00e6geret og slangen sammen p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 gamle stjernekort bliver Ravnen afbildet i f\u00e6rd med at hakke p\u00e5 Slagen, som om den fors\u00f8ger at flytte den, s\u00e5 den kan drikke, men B\u00e6geret er placeret lige udenfor den t\u00f8rstige fugls r\u00e6kkevidde. Slangen er stjernebilledet Hydra, S\u00f8slangen, som i en anden legende bliver dr\u00e6bt af Herkules.<\/span><\/p>\n

Ravnen var Apollos hellige fugl, og den var engang snehvid som en due, men i sin vrede over den trol\u00f8se fugl forbandede Apollo ravnen og forvandlede dens hvide fjer til kulsort.<\/span><\/p>\n

\"\"Udsnit af Johann Bodes Uranographia med Ravnen og B\u00e6geret p\u00e5 ryggen af S\u00f8slangen. S\u00f8slangen er det st\u00f8rste af himlens 88 stjernebilleder. Den bugter sig en fjerdedel af vejen rundt om himlen og n\u00e5r s\u00e5 langt ned p\u00e5 den sydlige himmelhalvdel, at vi kun kan se den \u00f8verste del fra danske breddegrader<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat ved m\u00e5nedens begyndelse, og ved udgangen af m\u00e5neden st\u00e5r den op umiddelbart efter solnedgang. Der er lidt vanskelige forhold for stille skarpt p\u00e5 ringplaneten, fordi den befinder sig meget lavt p\u00e5 himlen i stjernebilledet Skytten. De lyse n\u00e6tter betyder ikke det helt store \u2013 det er den lave h\u00f8jde over horisonten, som s\u00e6tter en begr\u00e6nsning p\u00e5, hvor mange detaljer man kan se. En v\u00e6sentlig hj\u00e6lp er imidlertid, at ringsystemet i disse \u00e5r har sin st\u00f8rste h\u00e6ldning i forhold til synsretningen mod Jorden, hvilket betyder, at det ses mere tydeligt end under mindre h\u00e6ldningsgrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringsystemets skiftende h\u00e6ldningsgrad i l\u00f8bet af 15 \u00e5r, svarende til \u00bd saturnoml\u00f8b omkring Solen<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Venus viser sig over horisonten et par timer f\u00f8r solopgang, og selv om himlen p\u00e5 dette tidspunkt \u2013 is\u00e6r p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter \u2013 ikke er helt m\u00f8rk, er der ingen problemer med at se den meget klare planet, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,7. Afstanden mellem Venus og Jorden bliver st\u00f8rre i l\u00f8bet af maj, hvilket dog ikke har s\u00e6rlig stor betydning for lysstyrken. Derimod kan man gennem et teleskop tydeligt se en forandring af Venus\u2019 udseende, idet dens udstr\u00e6kning i l\u00f8bet af m\u00e5neden svinder fra 38\u201d til 25\u201d, medens den fase \u00e6ndres fra \u00bc belyst til omkring \u00bd belyst.<\/span><\/p>\n

\"\"Tidligt om morgenen den 22. maj st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne nogle f\u00e5 grader til h\u00f8jre for Venus<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort over morgenhimlen, dukker Merkur kortvarigt op over den \u00f8stlige horisont i m\u00e5nedens sidste halvdel. Merkur har sin st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen den 17. maj. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r den 26\u00b0 vest for Solen, men Ekliptikas h\u00e6ldning mod horisonten p\u00e5 denne \u00e5rstid betyder, at planeten kun n\u00e5r at komme ganske f\u00e5 grader op p\u00e5 himlen inden solopgang. Faktisk er det \u00e5rets mest ugunstige tilsynekomst fra vore breddegrader, og det er meget tvivlsomt, om man i det hele taget kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 planeten p\u00e5 den lyse morgenhimmel.<\/span><\/p>\n

Komet 41P\/Tuttle-Giacobini-Kresak blev ikke s\u00e5 lysst\u00e6rk som forventet. Den befinder sig dog stadig p\u00e5 himlen og bev\u00e6ger sig i l\u00f8bet af maj gennem omr\u00e5det mellem Lyren og Herkules. Hvis man trods de lyse n\u00e6tter vil fors\u00f8ge at finde kometen, har\u00a0Heavens-above<\/strong> <\/a><\/span>et detaljeret s\u00f8gekort over omr\u00e5det.<\/p>\n

M\u00e5ske er chancerne st\u00f8rre for at se en anden komet, C\/2015 V2 (Johnson), som blev opdaget i november 2015. C\/2015 V2 er i perihel i juni 2017 og st\u00e5r gunstigt for nordlige breddegrader, idet den befinder sig i stjernebilledet Bootes. Som det altid er tilf\u00e6ldet for kometer, er lysstyrken et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l. Forsigtige forudsigelser siger, at den kan komme op p\u00e5 mag. 6 i maj. Det er f\u00f8rste gang, kometen kommer ind i Det Indre Solsystem, og n\u00e5r den efter perihel igen bev\u00e6ger sig v\u00e6k, bliver det for evigt, idet den har en hyperbolsk bane, som f\u00f8rer den helt ud af Solsystemet.<\/span><\/p>\n

\"\"Baneforl\u00f8bet for Komet C\/2015 V2 (Johnson) i maj 2017<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Ogs\u00e5 for C\/2015 V2\u2019s vedkommende kan et detaljeret s\u00f8gekort findes enten p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong><\/span> eller p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong><\/span>.
\n<\/span>
\n Som bekendt vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, og man siger, at M\u00e5nen har bunden rotation. N\u00e5r man ser bort fra dens faser, ser M\u00e5nen dog ikke altid pr\u00e6cist ens ud hele tiden. Ved at se meget n\u00f8je efter, bem\u00e6rker den omhyggelige iagttager nemlig, at is\u00e6r placeringen af de m\u00f8rke aftegninger langs M\u00e5nens rand synes at \u00e6ndre sig i l\u00f8bet af de 14 d\u00f8gn, de er synlige fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen er de s\u00e5kaldte librationer, dvs. tilsyneladende vipninger og drejninger af M\u00e5nen i forhold til retningen mod Jorden. P\u00e5 grund af M\u00e5nens excentriske bane om Jorden kommer dens ellers bundne rotation ud af trit, fordi den bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Vi kan derfor fra Jorden se lidt rundt om \u201chj\u00f8rnet\u201d p\u00e5 henholdsvis den \u00f8stlige og vestlige rand.<\/span><\/p>\n

Normalt er det nemmest at f\u00e5 en fornemmelse af disse librationer gennem et teleskop, fordi man da kan se finere detaljer s\u00e5som kratere, der ligger lige p\u00e5 kanten, men ogs\u00e5 det blotte \u00f8je eller en prismekikkert kan bruges, og et godt eksempel herp\u00e5 er det n\u00e6sten cirkelformede Mare Crisium, som bliver synlig nogle f\u00e5 dage efter nym\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

I begyndelsen af maj bem\u00e6rker man, at Mare Crisium befinder sig et godt stykke fra m\u00e5neranden, men efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmer os fuldm\u00e5ne, kan man tydeligt se, at afstanden er blevet v\u00e6sentligt mindre. Samtidig bem\u00e6rker man ogs\u00e5, at m\u00e5nehavets cirkul\u00e6re form bliver mere ovalt, fordi det bliver fortegnet p\u00e5 grund af den mere skr\u00e5 synsretning.<\/span><\/p>\n

Mare Crisium kan ses indtil m\u00e5nenattem\u00f8rket igen s\u00e6nker sig over omr\u00e5det et par dage efter fuldm\u00e5ne. Herefter kan man p\u00e5 M\u00e5nens modsatte side f\u00f8lge, hvordan det m\u00f8rke nedslagsbassin Grimaldi ligeledes synes at flytte sig i forhold til m\u00e5neranden.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nMare Crisium er det cirkul\u00e6re m\u00e5nehav n\u00e6r m\u00e5neranden til h\u00f8jre lidt over midten. Grimaldi ses som den lille m\u00f8rke aftegning helt til venstre p\u00e5 billedet af fuldm\u00e5nen<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 denne side<\/strong><\/a> <\/span>hos US Naval Observatory.<\/span><\/p>\n

Oprettet den 29. marts 2017<\/span><\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2017 P\u00e5 danske breddegrader begynder de lyse n\u00e6tter i maj, hvilket f\u00e5r betydning for, hvor mange stjerner man kan se. Under helt optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1705,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-645","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/645","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=645"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/645\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2895,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/645\/revisions\/2895"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=645"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}