{"id":651,"date":"2017-04-24T12:34:40","date_gmt":"2017-04-24T11:34:40","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=651"},"modified":"2017-04-24T12:34:40","modified_gmt":"2017-04-24T11:34:40","slug":"lysende-natskyer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=651","title":{"rendered":"Lysende natskyer"},"content":{"rendered":"

Lysende natskyer<\/span><\/p>\n

For flertallet af Jordens befolkning er lysende natskyer et ukendt f\u00e6nomen, fordi de kun forekommer p\u00e5 forholdsvis\u00a0h\u00f8je breddegrader i sommerm\u00e5nederne. Den ideelle breddegrad er ~50\u00b0-~65\u00b0N (eller tilsvarende S, hvis man bor p\u00e5 den sydlige halvkugle). Det betyder, at Danmark med sin beliggenhed mellem 54\u00b033\u201935\u201dN og 57\u00b045\u201907\u201dN har optimale betingelser.<\/p>\n

<\/span>Skyerne best\u00e5r af sm\u00e5 iskrystaller og er de h\u00f8jest forekommende skyer p\u00e5 Jorden, idet de findes i et tyndt lag i en h\u00f8jde af omkring 83-88 kilometer i den \u00f8vre mesosf\u00e6re. Et stykke tid efter solnedgang og resten af natten indtil kort tid f\u00f8r solopgang er normale troposf\u00e6riske skyer i op til ca. 10 km h\u00f8jde m\u00f8rke, idet de ligger i Jordens skygge, hvorimod lysende natskyer p\u00e5 grund af deres h\u00f8jde stadig bliver belyst af Solen. Lysende natskyer\u00a0er tynde og kan ikke ses med det blotte \u00f8je om dagen, fordi daghimlen er meget klarere end de lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer en times tid efter solnedgang.<\/p>\n

<\/span><\/strong><\/h5>\n

Figuren\u00a0herunder viser, hvordan lysende natskyer opst\u00e5r efter solnedgang. Direkte over observat\u00f8ren er skyerne ikke belyste og er derfor ikke synlige, og skyerne under horisonten kan naturligvis heller ikke ses. Kun det omr\u00e5de af himlen som kaldes tusm\u00f8rkebuen bliver belyst af Solen, og det er her, de lysende natskyer befinder sig. Betingelserne for at se skyerne forekommer, n\u00e5r Solen er mellem 6\u00b0 og 16\u00b0 under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt best\u00e5r lysende natskyer af sm\u00e5 iskrystaller. Normale troposf\u00e6riske skyer best\u00e5r ogs\u00e5 af vand og dannes p\u00e5 grund af vanddamp i luften. Vanddampen best\u00e5r af mikroskopiske dr\u00e5ber ned til en milliontedel af en millimeter i diameter. Ved opvarmning stiger den fugtige luft til vejrs, men de enkelte vanddampmolekyler finder ikke umiddelbart sammen til st\u00f8rre dr\u00e5ber.<\/span><\/p>\n

\u00a0\"\"Dannelse af\u00a0store vanddr\u00e5ber i skyerne.<\/span><\/strong>
\n<\/span><\/h5>\n

(1): Fritsv\u00e6vende vanddr\u00e5ber. (2): Der skal noget til at igangs\u00e6tte processen, s\u00e5 i f\u00f8rste omgang s\u00e6tter vanddr\u00e5berne sig p\u00e5 sm\u00e5 salt- eller st\u00f8vpartikler, som normalt sv\u00e6ver rundt i atmosf\u00e6ren. (3): Herved dannes en skydr\u00e5be omkring st\u00f8v- eller saltkornet.
\n(4): Skydr\u00e5berne vokser i st\u00f8rrelse, b\u00e5de n\u00e5r de indbyrdes st\u00f8der sammen men ogs\u00e5 ved, at vanddampen i luften samler sig p\u00e5 dem som dug p\u00e5 en rude.<\/span>
\n
\n<\/span>I mesosf\u00e6ren bliver vanddr\u00e5berne og dermed skyerne ogs\u00e5 dannet p\u00e5 st\u00f8vpartikler, men de kan ogs\u00e5 dannes direkte af vanddamp uden st\u00f8v som katalysator. Det er ikke helt klart, hvorfra vanddampen og st\u00f8vet kommer. Det sandsynligste er, at st\u00f8vet stammer fra mikrometeoritter, men ogs\u00e5 mikroskopiske st\u00f8vpartikler fra vulkaner kan blive f\u00f8rt h\u00f8jt til vejrs. Ligeledes kan vanddamp blive f\u00f8rt op gennem tropospausen, og vandmolekyler kan dannes i stratosf\u00e6ren gennem reaktioner mellem metan og hydroxid (OH-).<\/p>\n

<\/span>Eftersom mesosf\u00e6ren indeholder uhyre lidt vanddamp \u2013 omkring \u00e9n hundredemillionte-del af luften i Sahara \u2013 og samtidig er ekstremt tynd, kan iskrystallerne kun dannes ved temperaturer under \u00f7120\u00b0C. Det indeb\u00e6rer, at lysende natskyer kun dannes om sommeren, fordi mesosf\u00e6ren paradoksalt nok er koldest p\u00e5 denne \u00e5rstid.<\/p>\n

<\/span>F\u00f8rste gang lysende natskyer blev omtalt var i 1885. Det er muligt, at de eksisterede f\u00f8r,\u00a0 men der findes ingen dokumentation herfor, hvilket synes at v\u00e6re overraskende, eftersom nordlys er veldokumenteret gennem gamle folkesagn og nordisk mytologi. Nogle mener, at et af de f\u00f8rste\u00a0afbildninger er Vincent van Goghs maleri Starry Night<\/em> fra 1889. <\/span><\/p>\n

\"\"
\nVan Gogh, Starry Night 1889.\u00a0 Maleriet forestiller nattehimlen med stjerner, halvm\u00e5ne og nogle mystiske b\u00f8lgende hvide skyer. <\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at de f\u00f8rste officielle observationer skete f\u00e5 \u00e5r efter det voldsomme vulkanudbrud p\u00e5 Krakatau i 1883. Det er uklart, om denne begivenhed har nogen fysisk sammenh\u00e6ng med den pludselige forekomst af lysende natskyer, eller om opdagelsen snarere skyldes, at mange flere folk i almindelighed holdt \u00f8je med himlen p\u00e5 grund af de spektakul\u00e6rt r\u00f8de solnedgange, som blev for\u00e5rsaget af vulkanst\u00f8vet i atmosf\u00e6ren. Den dramatiske himmel p\u00e5 Edvard Munchs Skriget fra 1893 menes if\u00f8lge nogle historikere at v\u00e6re inspireret af den omfattende globale virkning, som vulkanudbruddet fik, og som Munch s\u00e5 over Oslo Fjord.<\/span><\/p>\n

\"\"Krakatau i 1883 og Edvard Munchs Skriget fra 1893.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Datidens videnskabsm\u00e6nd antog, at de lysende natskyer havde en forbindelse til Krakatau, men da vulkanst\u00f8vet havde lagt sig, forvandt skyerne ikke. I \u00e5rene umiddelbart efter 1885 blev skyerne unders\u00f8gt grundigt af tyskeren Otto Jesse, som \u2019opfandt\u2019 begrebet lysende natskyer og ligeledes var den f\u00f8rste, som fotograferede dem. Jesses optegnelser synes at bekr\u00e6fte, at lysende natskyer ikke eksisterede f\u00f8r 1885. Han havde i \u00e5rene forud n\u00f8je observeret de us\u00e6dvanlige solnedgange, og s\u00e5fremt skyerne havde v\u00e6ret synlige p\u00e5 dette tidspunkt, ville han utvivlsomt have set dem.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nOtto Jesse, Leuchtenden Nachtwolken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Otto Jesse begyndte sine systematiske fotografiske observationer i 1887. Dette projekt fortsatte indtil 1896, og i denne periode blev h\u00f8jden af skyerne fundet ved hj\u00e6lp af triangulation. I \u00e5rene efter Otte Jesses d\u00f8d i 1901 skete der kun f\u00e5 fremskridt i forst\u00e5elsen af de lysende natskyers natur. Alfred Wegener (kontinentaldriften) foreslog, at de bestod af vandis, hvilket jo senere har vist sig at v\u00e6re korrekt. P\u00e5 Wegernes tid var unders\u00f8gel-serne begr\u00e6nset til observationer fra Jordens overflade, og f\u00f8rst med rumalderen blev det muligt at foretage direkte m\u00e5linger med raketter. Disse viste, at beliggenheden af skyerne faldt sammen med omr\u00e5der med meget lave temperaturer i mesosf\u00e6ren.\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

I 1960\u2019erne blev der opsendt raketter, der skulle indsamle pr\u00f8ver fra de lysende natskyer. Det viste sig, at pr\u00f8verne indeholdt sm\u00e5 st\u00f8vkorn, der tydeligt bar pr\u00e6g af at have v\u00e6ret d\u00e6kket af is. Skyerne bestod alts\u00e5 af vandpartikler bygget op omkring st\u00f8vkorn. Analyser af st\u00f8vkornenes sammens\u00e6tning viste, at de n\u00e6ppe var af vulkansk oprindelse. Derimod viste de et h\u00f8jt indhold af nikkel, som er relativt sj\u00e6ldent p\u00e5 Jorden. Det underst\u00f8ttede teorien om, at st\u00f8vet stammer fra mikrometeoritter. I de senere \u00e5r er der desuden observeret lysende natskyer, som er opst\u00e5et som en f\u00f8lge af udst\u00f8dningsgasser fra raketopsendelser.<\/span><\/p>\n

Lysende natskyer er almindeligvis farvel\u00f8se eller svagt bl\u00e5lige, hvilket skyldes absorption fra ozon, som befinder sig i lavere h\u00f8jde end skyerne, men af og til bliver der observeret andre farver som f.eks. r\u00f8de og gr\u00f8nne nuancer. Strukturen kan minde lidt om h\u00f8jtliggen-de cirrostratus, som kan ses i dagtimerne. Til tider kan s\u00e5danne cirrusskyer ogs\u00e5 ses om natten, hvor de kan v\u00e6re lysere end tusm\u00f8rkebaggrunden, is\u00e6r hvis der er m\u00e5nelys, men normalt er der ingen problemer med at identificere \u00e6gte lysende natskyer. En prisme-kikkert er en god hj\u00e6lp til den korrekte identifikation. Cirrusskyer har tendens til at virke diffuse, n\u00e5r de ses gennem kikkerten, mens lysende natskyer p\u00e5 grund af forst\u00f8rrelsen tv\u00e6rtimod fremviser finere detaljer, som det blotte \u00f8je ikke er i stand til at opl\u00f8se.<\/span><\/p>\n

\"\"Cirrostratusskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af deres store udstr\u00e6kning iagttages lysende natskyer dog bedst med det blotte \u00f8je, og da de forekommer p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det en fordel at v\u00e6lge et observationssted med frit udsyn mod nord. De begynder at kunne ses, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. Is\u00e6r Capella i Kusken, er en god indikator, fordi den st\u00e5r lavt p\u00e5 nordhimlen i sommerm\u00e5nederne, og netop denne stjerne er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k p\u00e5 mange af de billeder, som bliver taget af lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Capella og lysende natskyer\u00a0med almindelige troposf\u00e6riske skyer i forgrunden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r de lysende natskyer er p\u00e5 himlen, ses de bedst en time eller to efter solnedgang eller tilsvarende et par timer f\u00f8r solopgang og vejret ellers er helt klart. De dukker s\u00e5ledes gradvist op om aftenen og forsvinder igen gradvist om morgenen, og af og til kan de v\u00e6re s\u00e5 klare, at hele nordhimlen synes at v\u00e6re oplyst.\u00a0<\/span>\u00a0 <\/span><\/p>\n

Lysende natskyer kan optr\u00e6de som strukturl\u00f8se b\u00e5nd, men oftest viser de karakteristiske m\u00f8nstre som striber, b\u00f8lger og hvirvler, og de skiller sig s\u00e5 meget ud fra almindelige skyer, at man er sj\u00e6ldent i tvivl, n\u00e5r man ser dem. Skyernes mange forskellige m\u00f8nstre og former g\u00f8r dem meget spektakul\u00e6re at observere, og ofte kan man i l\u00f8bet af kort tid se, hvordan strukturen \u00e6ndres.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt i indledningen ligger Danmark ideelt for iagttagelse af lysende natskyer. De forekommer sj\u00e6ldent sydligere end 50\u00b0N, og p\u00e5 h\u00f8jere breddegrader end 65\u00b0N bliver der ikke m\u00f8rkt nok til, at de kan ses. De kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 den sydlige halvkugle, men langt hovedparten af observationerne stammer fra den nordlige. \u00c5rsagen er ganske enkel, at befolkningst\u00e6theden er st\u00f8rre her end p\u00e5 de tilsvarende sydlige breddegrader. Desuden tyder observationerne fra den sydlige halvkugle p\u00e5, at de lysende natskyer her er svagere og forekommer sj\u00e6ldnere.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lysende natskyer For flertallet af Jordens befolkning er lysende natskyer et ukendt f\u00e6nomen, fordi de kun forekommer p\u00e5 forholdsvis\u00a0h\u00f8je breddegrader i sommerm\u00e5nederne. Den ideelle breddegrad er ~50\u00b0-~65\u00b0N (eller tilsvarende S, hvis man bor p\u00e5 den sydlige halvkugle). Det betyder, at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-651","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/651","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=651"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/651\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":659,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/651\/revisions\/659"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=651"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}