{"id":663,"date":"2017-04-28T05:26:07","date_gmt":"2017-04-28T04:26:07","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=663"},"modified":"2025-01-01T18:46:09","modified_gmt":"2025-01-01T17:46:09","slug":"stjernehimlen-i-juni-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=663","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2017<\/span><\/strong><\/p>\n

Juni er midsommerm\u00e5neden<\/a><\/strong>, hvor dagene er lange og n\u00e6tterne er tilsvarende korte. Den 1. juni st\u00e5r Solen op kl. 04:44 og g\u00e5r ned kl. 21:50, hvilket giver en dagl\u00e6ngde p\u00e5 17 timer og 6 minutter. \u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2017 er den 21. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36 og g\u00e5r ned kl. 22:05. Det n\u00f8jagtige astronomiske tidspunkt for sommerens begyndelser er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Det sker kl. 06:24, og fra det \u00f8jeblik begynder Solen igen at st\u00e5 lavere og lavere, n\u00e5r den kulminerer mod syd. Dette forts\u00e6tter, indtil vi n\u00e5r vintersolhverv den 21. december. Det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen. Dagl\u00e6ngden den 21. juni er 17 timer og 29 minutter, og inden m\u00e5nedens udgang er den kun aftaget med 5 minutter.<\/span><\/p>\n

Den 21. juni er dermed ogs\u00e5 dagen, hvor skyggerne er kortest. Solen har under kulmina-tionen en deklination p\u00e5 23\u00b026’08”. Solens n\u00f8jagtige h\u00f8jde over horisonten er afh\u00e6ngig af, hvilken breddegrad man bor p\u00e5, og for at beregne h\u00f8jden for et bestemt sted skal man be-nytte ligningen 90\u00b0-\u00a0\u03c6 + \u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination. Hvis man f.eks. bor p\u00e5 55\u00b0 N, st\u00e5r Solen i en h\u00f8jde p\u00e5 godt 58\u00b0, og skyggen fra en 1,6 meter h\u00f8j person er 1 meter lang.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommersolhverv.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"De lyse n\u00e6tter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Da et d\u00f8gn kun har 24 timer, er der s\u00e5ledes ikke mange timers nattem\u00f8rke, og da vi desuden har de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>, bliver himlen ikke m\u00f8rk selv midt p\u00e5 natten. Bem\u00e6rk at Solen f\u00f8rst kommer l\u00e6ngst under horisonten ved astronomisk midnat, som p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> er omkring kl. 01:20. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 at de anf\u00f8rte tider g\u00e6lder for Odense. Selv om Danmark er et lille land, er der stor forskel p\u00e5 tidspunktet for Solens op- og nedgang og dens kulmination. Tidspunkterne for et aktuelt sted kan ses i almanakken<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Om sommeren er der s\u00e5ledes ikke mange stjerner at se p\u00e5 himlen<\/a><\/strong>, og tilmed varer det l\u00e6nge, f\u00f8r det bliver s\u00e5 m\u00f8rkt, at de f\u00f8rste begynder at vise sig. Lige siden antikken har man inddelt stjernerne i st\u00f8rrelsesklassser. De, som f\u00f8rst bliver synlige efter m\u00f8rkets frembrud, kaldes stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, kan man se stjerner af 2. st\u00f8rrelse, derefter af 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som kan ses med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, har st\u00f8rrelse 6. Nogle ganske f\u00e5 falder udenfor denne kategori og f\u00e5r st\u00f8rrelse 0 eller endda negative v\u00e6rdier. F.eks. har himlens klareste stjerne, Sirius, en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 \u00f71.5, og de klareste planeter har ogs\u00e5 negative st\u00f8rrelsesklasser.<\/span><\/p>\n

Sirius kan ikke ses i juni. Den tilh\u00f8rer vinterstjernebillederne og befinder sig p\u00e5 daghim-len p\u00e5 denne \u00e5rstid. Hovedparten af de 2-3000 stjerner, som er svagere end omkring mag. 3-4, og som normalt er synlige for det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat, kan heller ikke ses. Til geng\u00e6ld er \u00e5rstiden h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer<\/a><\/strong>, hvis tilsynekomst topper et par uger f\u00f8r og efter sommersolhverv dvs. fra midten af juni til midten af juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I forbindelse med lysende natskyer har den klare stjerne Capella i Kusken en s\u00e6rlig rolle. Den st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nord i sommerm\u00e5nederne, og p\u00e5 den \u00f8vrige del af himlen er det Deneb, Vega og Altair i henholdsvis Svanen, Lyren og \u00d8rnen, som f\u00f8rst bliver synlige. Disse tre stjerner danner den velkendte Sommertrekanten<\/em>. Desuden er den r\u00f8de Arcturus i Bootes ogs\u00e5 af 1. st\u00f8rrelsesklasse, og det samme er Spica i Jomfruen. Regulus i L\u00f8ven er ved at g\u00e5 ned mod vest, og Antares i Skorpionen st\u00e5r lavt over horisonten mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen midt p\u00e5 m\u00e5neden omkring astronomisk midnat. Jupiter er p\u00e5 vej ned mod sydvest, Saturn st\u00e5r direkte mod syd, og M\u00e5nen er p\u00e5 vej op mod syd\u00f8st.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den \u201dstjerne\u201d man f\u00f8rst f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 i juni 2017 er dog hverken Deneb, Vega, Altair eller nogle af de \u00f8vrige omtalte. Det er derimod en planet, n\u00e6rmere bestemt Jupiter, som allerede kan ses mod sydvest omkring \u00bd time efter solnedgang. Jupiters lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 overstr\u00e5ler alle andre objekter p\u00e5 det omr\u00e5de af himlen, hvori den befinder sig. Det drejer sig om Jomfruen, som fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner. Kun stjernebilledets klareste stjerne, Spica p\u00e5 mag. 1, kan ses tydeligt p\u00e5 den lyse nattehimmel.<\/span><\/p>\n

I begyndelsen af juni vil Jupiter v\u00e6re p\u00e5 himlen indtil omkring kl. 03. Inden m\u00e5nedens udgang er nedgangstidspunktet rykket et par timer frem dvs. omkring kl. 01. Det giver kun kort tid til at rette et teleskop mod den store gasplanet. Den tilsyneladende diameter p\u00e5 39\u201d er s\u00e5 stor, at man selv gennem et mindre teleskop kan se de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, og m\u00e5ske er man s\u00e5 heldig, at den store r\u00f8de plet<\/a><\/strong> ligeledes er synlig. Jupiter roterer omkring sin akse p\u00e5 lidt under 10 timer, s\u00e5 n\u00e5r Jupiter st\u00e5r gunstigt p\u00e5 himlen i vinterhalv\u00e5ret, kan man n\u00e5 at f\u00f8lge en hel rotation i de lange n\u00e6tter. Det kan man ikke om sommeren, og ligeledes er der ogs\u00e5 kun kort tid til at f\u00f8lge, hvordan de fire store m\u00e5ner under deres kredsl\u00f8b hele tiden skifter indbyrdes position.<\/span><\/p>\n

De fire m\u00e5ner kaldes tilsammen de galil\u00e6iske m\u00e5ner<\/em>, fordi de blev opdaget af Galilei i januar 1610, da han som den f\u00f8rste astronom rettede det nyopfundne teleskop mod himlen. Han opdagede Io, Europa og Callisto den 7. januar, og under en efterf\u00f8lgende observation den 11. januar fik han ogs\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Ganymedes. Europa er den eneste af de fire m\u00e5ner, som er mindre end Jordens m\u00e5ne. Ganymedes er endda st\u00f8rre end planeten Merkur. Hvis de fire m\u00e5ner ikke var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jupiter, ville de v\u00e6re synlige for det blotte \u00f8je, idet deres lysstyrker under Jupiters opposition kan komme op p\u00e5 mellem mag. 4,8 og mag 6. Jupiter var i opposition i april, s\u00e5 afstanden mellem den og Jorden er efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 stor, at Jupiters og m\u00e5nernes lysstyrke er svundet lidt siden da.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters m\u00e5ner sammenlignet med Jorden og M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under deres kredsl\u00f8b omkring Jupiter passerer de fire store m\u00e5ner j\u00e6vnligt mellem planeten og Solen. En s\u00e5dan passage kaldes en transit, og i forbindelse med transitten rammer jupiterm\u00e5nens skygge Jupiter \u2013 pr\u00e6cist p\u00e5 samme m\u00e5de som M\u00e5nens skygge rammer Jorden under en solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Total solform\u00f8rkelse 29. marts 2006 fotograferet fra 36000 km’s h\u00f8jde af vejrsatellitten Meteosat-8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solform\u00f8rkelser er et forholdsvist sj\u00e6ldent f\u00e6nomen p\u00e5 Jorden, medens det p\u00e5 grund af de fire m\u00e5ner relativt korte kredsl\u00f8bsperioder sker lagt hyppigere p\u00e5 Jupiter, og selv om alle fire m\u00e5ners afstand fra Jupiter er st\u00f8rre end M\u00e5nens afstand fra Jorden, betyder Jupiters langt st\u00f8rre diameter, at den set fra den n\u00e6rmeste m\u00e5ne, Io, har en udstr\u00e6kning p\u00e5 18\u00bd\u00b0, medens den fra den fjerneste m\u00e5ne, Callisto, har en udstr\u00e6kning p\u00e5 4\u00bc\u00b0. De tre inderste m\u00e5ners skygge rammer altid Jupiter, medens Callisto er den eneste, hvis skygge p\u00e5 grund af m\u00e5nens afstand p\u00e5 n\u00e6sten 2 millioner kilometer kan ramme forbi.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

Af og til kaster to – og meget sj\u00e6ldent tre <\/a><\/strong>– m\u00e5ner deres skygger p\u00e5 Jupiter p\u00e5 samme tid. I de allerfleste tilf\u00e6lde er det Io og Europa, som er involveret i disse dobbelttransitter, ganske enkelt fordi det er disse to m\u00e5ner, som er t\u00e6ttest p\u00e5 Jupiter, og som derfor ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig hurtigst omkring planeten.<\/span><\/p>\n

B\u00e5de selve m\u00e5nen og skyggen bev\u00e6ger sig hen over Jupiters skive fra \u00f8st til vest. Inden oppositionen rammer skyggen Jupiter, f\u00f8r transitten begynder, og efter oppositionen sker det efter transittens begyndelse. I det sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde kan man s\u00e5ledes fortsat se skyggen, efter at transitten er slut. I tiden omkring oppositionen falder synsretningen fra Jorden sammen med retningen til Solen, hvilket betyder, at m\u00e5nen og skyggen overlapper hinanden. Tidsintervallet mellem transitten og skyggen varierer med m\u00e5nens afstand fra Jupiter, og hvor lang tid begivenheden finder sted fra oppositionstidspunktet. Der kan g\u00e5 op til flere timer, hvilket kan g\u00f8re det vanskeligt at afg\u00f8re, hvilken m\u00e5ne skyggen stammer fra. Et tabelopslag vil dog hurtigt give svaret.<\/span><\/p>\n

\"\"Set fra Jorden vil jupiterm\u00e5nen begynde sin transit ved 1, hvor skyggen endnu ikke rammer Jupiter, hvilket f\u00f8rst sker, n\u00e5r m\u00e5nen er kommet til 2. Ved 3 er skyggen n\u00e5et halvvejs ind p\u00e5 Jupiters skive, hvorimod transitten er overst\u00e5et.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I juni forekommer der f.eks. en dobbelttransit af Io og Europa og deres skygger natten mellem den 5. og 6. og igen mellem den 12. og 13. Bem\u00e6rk at tiderne for sidstn\u00e6vnte i nedenst\u00e5ende tabel er i UT<\/a><\/strong>, og at Jupiter g\u00e5r ned omkring kl. 02:15 (dansk sommertid), s\u00e5 fra danske breddegrader n\u00e5r vi ikke at se, n\u00e5r Io\u2019s og Europas skygge forlader Jupiters skive.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En lignende oversigt for den 5.\/6. juni og for andre datoer kan findes p\u00e5 denne side<\/a><\/strong>. Samtidig kan man ogs\u00e5 se, hvorn\u00e5r m\u00e5nerne bliver okkulteret af Jupiter eller tr\u00e6der ind og ud af dens skygge \u2013 svarende til en m\u00e5neform\u00f8rkelse p\u00e5 Jorden. Siden viser ogs\u00e5, hvilke tidspunkter Jupiters r\u00f8de plet er synlig, og noget kunne tyde p\u00e5, at det er v\u00e6rd at holde \u00f8je med den, inden det m\u00e5ske er for sent. Den store r\u00f8de plet har v\u00e6ret kendt n\u00e6sten siden Galileis tid, og historiske observationer et par hundrede \u00e5r tilbage i tiden viser en st\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 41000 km p\u00e5 det bredeste sted \u2013 tre gange s\u00e5 bred som Jorden. I 1930\u2019erne bem\u00e6rkede astronomerne, at pletten var ved at \u00e6ndre facon fra oval til cirkelformet, og i de senere \u00e5r er dette ber\u00f8mte uvejrsomr\u00e5de begyndt at skrumpe hurtigere og hurtigere ind. Da Voyager 1 og 2 fl\u00f8j forbi Jupiter i 1979 og 1980 blev st\u00f8rrelsen m\u00e5lt til 23335 kilometer, og observationer gennem de seneste 20-25 \u00e5r bekr\u00e6fter, at tendensen forts\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Denne montage viser optagelser fra Hubble Space Telescopes Wide Field Planetary Camera. I 1995 havde Den Store R\u00f8de Plet en diameter p\u00e5 knap 21000 km. P\u00e5 billedet fra 2009 er diameteren svundet til knap 18000 km, og billedet fra 2014 viser en st\u00f8rrelse p\u00e5 kun 16000 km.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under gode observationsforhold kan man se m\u00e5neskyggen med et teleskop p\u00e5 80-100 mm og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 100\u00d7. Endnu bedre er det naturligvis med et st\u00f8rre teleskop med tilsvarende h\u00f8jere forst\u00f8rrelse. Det er lidt vanskeligere at se selve m\u00e5nen under transitten. Dette g\u00e6lder is\u00e6r for Io og Europa, som har en forholdsvis lys overflade, hvorimod overfladen p\u00e5 Ganymede og Callisto er v\u00e6sentligt m\u00f8rkere og derfor st\u00e5r i st\u00f8rre kontrast til Jupiters skyd\u00e6kkede overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter 12.\/13. juni 2017. Sk\u00e6rmbillede fra Stellarium.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiters fire st\u00f8rste m\u00e5ner. <\/span><\/strong><\/h5>\n

Synet af en lille sort prik, som ganske langsomt bev\u00e6ger sig hen over Jupiter, er naturlig-vis ikke en spektakul\u00e6r astronomisk begivenhed p\u00e5 lige fod med en venuspassage, en sol-form\u00f8rkelse eller lignende. Ikke desto mindre er det et eksempel p\u00e5, hvilke muligheder man har for at iagttage, hvad der sker andre steder i Solsystemet.<\/span><\/p>\n

Set fra Jupiter vil en s\u00e5dan form\u00f8rkelse imidlertid ikke v\u00e6re n\u00e6r s\u00e5 interessant som en solform\u00f8rkelse p\u00e5 Jorden. Ved et tilf\u00e6lde \u2013 det eneste i Solsystemet \u2013 har M\u00e5nen og Solen n\u00e6sten samme udstr\u00e6kning (ca. 30\u2019) set fra\u00a0planetens overflade. Under en total solform\u00f8rkelse d\u00e6kker M\u00e5nen derfor knap Solen, hvilket g\u00f8r det muligt at se det inderste af Solens korona som en lysende glorie.<\/span><\/p>\n

Jupiter ligger 5 gange s\u00e5 langt fra Solen som Jorden, s\u00e5 set fra Jupiter har Solen kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u2019 og vil kun ses som en meget lille skive. Jupiters m\u00e5ner har alle v\u00e6sent-ligt st\u00f8rre udstr\u00e6kning end disse 6\u2019. Den n\u00e6rmeste m\u00e5ne Io, som samtidig er den, som oftest form\u00f8rker Solen, har en udstr\u00e6kning p\u00e5 36\u2019. Europa og Ganymede sp\u00e6nder over 18\u2019, og for Callistos vedkommende er det 9 ‘. M\u00e5nerne d\u00e6kker derfor fuldst\u00e6ndig for Solen, og alt hvad man kan se af koronaen vil v\u00e6re begr\u00e6nset til en lille del i begyndelsen og slutningen af form\u00f8rkelsen.<\/span><\/p>\n

Jordens m\u00e5ne kaster en kegleformet skygge, som kun lige netop kan n\u00e5 ned til Jorden, hvor den kan have en diameter p\u00e5 op til et par hundrede kilometer \u2013 og ofte meget mindre. Det er derfor, man er n\u00f8dt til at rejse langt, fordi totaliteten kun kan ses fra et meget begr\u00e6nset omr\u00e5de. Hvis M\u00e5nen er i apog\u00e6um, er den s\u00e5 langt v\u00e6k, at skyggen er for kort, og vi f\u00e5r en ringformet solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Totale solform\u00f8rkelser 2017-2037.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Set fra Jupiter har Solen som n\u00e6vnt en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u2019, hvilket n\u00e6sten kan sammenlig-nes med en punktlyskilde, hvilket betyder, at en jupiterm\u00e5nes kerneskygge (umbra) om-trent har lige s\u00e5 stor udstr\u00e6kning som m\u00e5nen selv og alts\u00e5 er adskillige tusinde kilometer i diameter, hvilket ogs\u00e5 forklarer, hvorfor det er forholdsvis nemt at se den fra Jorden. P\u00e5 Jupiter er skyggen meget skarpere defineret end p\u00e5 Jorden, fordi halvskyggen (penumbra) har en meget mindre udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelse p\u00e5 henholdsvis Jorden og Jupiter. Tegningen er skematisk, og st\u00f8rrelsesforholdet passer naturligvis ikke.<\/span><\/strong><\/h5>\n


\nI juni er der andre planeter p\u00e5 himlen end Jupiter.\u00a0Saturn kommer i opposition den 15. juni. Det betyder, at ringplaneten set fra Jorden st\u00e5r i pr\u00e6cist modsatte retning af Solen, hvilket ogs\u00e5 forklarer, hvorfor den st\u00e5r mod syd ved astronomisk midnat, som det fremg\u00e5r af det tidligere viste stjernekort. Oppositionen betyder samtidig, at Saturn er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og derfor ogs\u00e5 har sin st\u00f8rste lysstyrke. Lysstyrken er mag. 0,0, og den eneste stjerne med samme lysstyrke i umiddelbar n\u00e6rhed er Antares i Skorpionen med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1.<\/span><\/p>\n

I \u00f8jeblikket befinder Saturn sig p\u00e5 den del af Ekliptika, som ligger l\u00e6ngst syd for himlens \u00c6kvator. Denne lave position betyder, at den kun kommer 12\u00b0 over horisonten, selv n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest under kulminationen. Dette g\u00f8r det vanskeligt at se dens ringsystem tydeligt, idet lyset passerer gennem en stor del af Jordens turbulente atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>. Lige s\u00e5 vanskeligt er det at se Saturns m\u00e5ner<\/a><\/strong>. Selv den st\u00f8rste, Titan p\u00e5 mag. 8, volder problemer, hvilket dog ogs\u00e5 skyldes den lyse sommernattehimmel. Gennem et teleskop kan man trods de vanskelige forhold se, at Saturn har en tilsyneladende diameter p\u00e5 18\u201d, og at ringene sp\u00e6nder over 42\u201d.<\/span><\/p>\n

Heldigvis bliver de d\u00e5rlige forhold delvist kompenseret af den store vinkel, hvorunder vi ser ringsystemet i disse \u00e5r. To gange i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen ses ringene under disse gunstige omst\u00e6ndigheder. Dette skyldes, at Jordens og Saturns bane-planer ikke er sammenfaldende, idet Saturns baneplan har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika. Det betyder ogs\u00e5, at der vi i samme periode ser to gange direkte ind p\u00e5 ringplanet, og da ringene er meget smalle, forsvinder de helt ud af syne p\u00e5 disse tidspunkter. I \u00f8jeblikket ser vi ringene \u201dovenfra\u201d, dvs. vi ser deres belyste nordside, ligesom vi ogs\u00e5 ser ind p\u00e5 Saturns nordpol med det g\u00e5defulde sekskantede vejrf\u00e6no-men<\/a><\/strong>, som blev opdaget af rumsonden Voyager l i 1980 og bekr\u00e6ftet af Cassini-sonden i 2006. 20 \u00e5r efter opsendelsen fra Jorden og efter 13 \u00e5r i kredsl\u00f8b omkring Saturn, er Cassini-sonden nu n\u00e5et til i slutfasen<\/a><\/strong> af sin mission, som endegyldigt er slut den 15. september 2017.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn under dens opposition i perioden 2010-2025. H\u00e6ldningen vil v\u00e6re p\u00e5 sit maksimale (27 \u00b0) i oktober 2017. I 2025 ser vi ringene fra kanten. Derefter ser vi ringene fra sydsiden, hvor maksimal h\u00e6ldning bliver i maj 2032.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Ringplanets h\u00e6ldning i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solsystemets to yderste planeter, Uranus og Neptun, befinder sig i henholdsvis Vandman-den og Fiskene. Disse to planeter er sv\u00e6re at se i sommerm\u00e5nederne, hvilket naturligvis skyldes deres svage lysstyrke kombineret med de lyse n\u00e6tter p\u00e5 vore breddegrader. En lille teoretisk chance for at finde Uranus kommer imidlertid i begyndelsen af juni, hvor den og Venus passerer forholdsvis t\u00e6t forbi hinanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet viser Venus\u2019 og Uranus\u2019 position i forhold til hinanden. Uranus har en lyssstyrke p\u00e5 mag. 5,9. Pas p\u00e5 ikke at forveksle Uranus med stjernen o (omikron) Psc, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,5. Cirklen har et synsfelt p\u00e5 5\u00b0, svarende nogenlunde til en prismekikkert med 7-10 ganges forst\u00f8rrelse.\u00a0 Uranus kan kun ses, s\u00e5fremt himlen er helt klar uden sl\u00f8r eller dis p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus bev\u00e6ger sig hurtigt forbi Uranus. Den lysst\u00e6rke planet opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elon-gation den 3. juni, hvor vinkelafstanden til Solen er 46\u00b0, og med en lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f74,4 kan den tydeligt ses med det blotte \u00f8je p\u00e5 trods af den lyse morgenhimmel. Hvis man retter et teleskop mod Venus, kan man i m\u00e5nedens begyndelse se dens halvm\u00e5nelignende udseende med en udstr\u00e6kning p\u00e5 24\u201d. Afstanden mellem Jorden og Venus bliver st\u00f8rre i m\u00e5nedens l\u00f8b. Den 30. juni er Venus\u2019 tilsyneladende diameter s\u00e5ledes svundet til 18\u201d, medens fasen er vokset til 62% belyst.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 3. juni kl. 03:57 – tre kvarter f\u00f8r solopgang. Venus st\u00e5r op kl. 03:22, og har kl. 03:57 en h\u00f8jde over horisonten p\u00e5 4\u00bd\u00b0.
\n<\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Et \u00f8jebliksbillede af M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses p\u00e5 denne side<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2017 Juni er midsommerm\u00e5neden, hvor dagene er lange og n\u00e6tterne er tilsvarende korte. Den 1. juni st\u00e5r Solen op kl. 04:44 og g\u00e5r ned kl. 21:50, hvilket giver en dagl\u00e6ngde p\u00e5 17 timer og 6 minutter. \u00c5rets … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1706,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-663","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=663"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/663\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2896,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/663\/revisions\/2896"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}