{"id":698,"date":"2017-05-03T19:25:23","date_gmt":"2017-05-03T18:25:23","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=698"},"modified":"2017-05-03T19:25:23","modified_gmt":"2017-05-03T18:25:23","slug":"hoestmaanen-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=698","title":{"rendered":"H\u00f8stm\u00e5nen"},"content":{"rendered":"

H\u00f8stm\u00e5nen<\/span><\/p>\n

Der er knap \u00e9n m\u00e5ned mellem hver fuldm\u00e5ne. N\u00e6rmere bestemt er der 29\u00bd d\u00f8gn, hvilket betyder, at der en gang i mellem kan forekomme to fuldm\u00e5ner i samme m\u00e5ned. Gennem-snitlig sker det med omkring 2\u00bd \u00e5rs mellemrum, s\u00e5 der er ikke tale om et sj\u00e6ldent f\u00e6no-men. Af og til h\u00f8rer man den 2. fuldm\u00e5ne i en m\u00e5ned betegnet Bl\u00e5 M\u00e5ne<\/em>. Det har ikke noget med dens farve at g\u00f8re men stammer fra engelsktalende lande, hvor der er tradition for at navngive hver m\u00e5neds fuldm\u00e5ne. Denne tradition har vi ikke i Danmark, hvor det kun er fuldm\u00e5nen i september, som har et s\u00e6rligt navn, nemlig H\u00f8stm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

Er der da noget specielt ved H\u00f8stm\u00e5nen, siden den har f\u00e5et st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed end \u00e5rets \u00f8vrige? Er den mere r\u00f8d end ved andre lejligheder? Er den st\u00f8rre, eller st\u00e5r den h\u00f8jere eller lavere p\u00e5 himlen? Eller m\u00e5ske n\u00e6rmere?<\/span><\/p>\n

Ingen af delene. H\u00f8stm\u00e5nen er den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Den falder derfor ikke n\u00f8dvendigvis i september, idet den kan falde p\u00e5 alle tidspunkter fra ca. en uge ind i september til ca. en uge ind i oktober. H\u00f8stm\u00e5nen ser ikke anderledes ud end alle andre fuldm\u00e5ner, men dens optr\u00e6den under opgangen p\u00e5 aftenhimlen mod \u00f8st er anderledes. For at forst\u00e5 forskellen, er det n\u00f8dvendigt at vide lidt om, hvordan M\u00e5nen normalt eller gennemsnitligt opf\u00f8rer sig.<\/span><\/p>\n

Gennemsnitlig st\u00e5r M\u00e5nen op 50 minutter senere hver dag. Det skyldes, at M\u00e5nen kredser om Jorden samtidig med, at b\u00e5de den og Jorden kredser om Solen. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til stjernebillederne langs Ekliptika med en hastighed, der nogenlunde svarer til dens egen diameter i l\u00f8bet af en time, og da M\u00e5nen fylder godt \u00bd\u00b0 p\u00e5 himlen, bliver det til 12\u00b0 pr. d\u00f8gn. Under opgangen befinder M\u00e5nen sig et bestemt sted blandt stjernerne, og efter 24 timer (mere pr\u00e6cist 23 timer og 56 minutter) er dette sted igen p\u00e5 vej op over horisonten. Imidlertid har M\u00e5nen i mellemtiden bev\u00e6get sig 12\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st, og eftersom Jorden roterer omkring sin akse med 15\u00b0 i timen, g\u00e5r der knap 50 minut-ter, f\u00f8r den har drejet sig s\u00e5 meget, at M\u00e5nen st\u00e5r op.<\/span><\/p>\n

Der er imidlertid store variationer i \u00e5rets l\u00f8b, og s\u00e6rligt i\u00a0tiden omkring efter\u00e5rs<\/span>j\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r M\u00e5nen op p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt adskillige aftener i tr\u00e6k. Det synes, som om M\u00e5nen har taget fast ophold p\u00e5 \u00f8sthimlen efter solnedgang, og det er der en god forklaring p\u00e5.<\/span><\/p>\n

I Danmark h\u00e6lder himlens \u00c6kvator ca. 35\u00b0 i forhold til horisonten. Ekliptika har en h\u00e6ld-ning p\u00e5 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00c6kvator, hvilket vil sige, at den afh\u00e6ngig af tidspunkt p\u00e5 d\u00f8gnet og \u00e5ret har en h\u00e6ldning i forhold til horisonten mellem 58\u00bd\u00b0 og 11\u00bd\u00b0. Netop omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn har Ekliptika den mindst muligt h\u00e6ldning ved solnedgang. M\u00e5nens bane ligger derfor n\u00e6sten parallelt med horisonten, s\u00e5 Jorden beh\u00f8ver ikke at dreje s\u00e5 meget som p\u00e5 andre tidspunkter.<\/span><\/p>\n

Omkring for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn er det pr\u00e6cist modsat. P\u00e5 dette tidspunkt har Ekliptika den st\u00f8rst muligt h\u00e6ldning ved solnedgang, s\u00e5 m\u00e5neopgangen kan falde n\u00e6sten 1\u00bd time senere end aftenen i forvejen, og det samme sker den f\u00f8lgende aften. Effekten heraf bliver dramatisk. Ganske f\u00e5 n\u00e6tter efter fuldm\u00e5ne viser den sig ikke f\u00f8r efter midnat, n\u00e5r de fleste allerede er g\u00e5et til ro. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de er den forsvundet fra himlen. For\u00e5rsfuldm\u00e5nen har et kort liv.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>Ekliptika p\u00e5 \u00f8sthimlen ved solnedgang omkring henholdsvis efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En yderligere forst\u00e6rkning opst\u00e5r periodevis, fordi M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5\u00b0,1 i forhold til Ekliptika, og fordi dens knudepunkter foretager en tur hele vejen rundt p\u00e5 18,6 \u00e5r. To gange i denne periode vil M\u00e5nens bane derfor v\u00e6re endnu mere vandret i forhold til horisonten end p\u00e5 de \u00f8vrige tidspunkter.<\/span><\/p>\n

En anden m\u00e5de at anskue hvad der for\u00e5rsager H\u00f8stm\u00e5nen er ved at finde et stjernekort og se, hvor M\u00e5nen befinder sig p\u00e5 det aktuelle tidspunkt. Omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn fore-kommer fuldm\u00e5nen, medens M\u00e5nen befinder sig i Fiskene. De f\u00f8lgende dage bev\u00e6ger den sig gennem V\u00e6dderen og Tyren, som begge ligger h\u00f8jt over himlens \u00c6kvator, og jo l\u00e6ngere mod nord et objekt befinder sig p\u00e5 himlen, jo l\u00e6ngere tid er det over horisonten. Med andre ord f\u00e5r M\u00e5nen hurtigt en h\u00f8jere deklination og st\u00e5r derfor tidligere op end umiddelbart forventet \u2013 hvilket vil sige n\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt som aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\u2019N\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt\u2019 afh\u00e6nger imidlertid af, hvilken breddegrad man bor p\u00e5. Jo h\u00f8jere mod nord man befinder sig, jo mindre er Ekliptikas h\u00e6ldning i forhold til horison-ten. I indledningen fremgik det, at det prim\u00e6rt er i USA, man navngiver de forskellige m\u00e5neders fuldm\u00e5ne, men netop H\u00f8stm\u00e5nen menes at v\u00e6re opst\u00e5et i Nordeuropa, hvorfra skikken fulgte med emigranterne til USA.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00f8stm\u00e5nen p\u00e5 \u00f8sthimlen efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Nordeuropa kan m\u00e5neopgangen finde sted blot 10-20 minutter senere end aftenen i for-vejen. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. Den er n\u00e6sten ikke til at slippe af med, hvilket netop er begrundelsen for navnet H\u00f8stm\u00e5nen. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten v\u00e6sentligt senere end i dag, og den travle bonde, som m\u00e5tte klare h\u00f8sten med en le, kunne knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. H\u00f8stm\u00e5nen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod at forts\u00e6tte h\u00f8starbejdet lang tid efter solnedgang. I dag er h\u00f8sten som regel overst\u00e5et l\u00e6nge inden efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og desuden er der lys p\u00e5 mejet\u00e6rskeren, s\u00e5 h\u00f8stm\u00e5nens funktion som lysgiver tilh\u00f8rer fortiden.<\/span><\/p>\n

\"\"Peter Hansen (1868-1928): \u201dH\u00f8stbillede\u201d. 1910. Olie p\u00e5 l\u00e6rred. 103 x 127 cm.\u00a0 Faaborg Museum.<\/span><\/strong>
\n\u00a0<\/span><\/strong>
\n\"\"H\u00f8stbillede 2010.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man ser M\u00e5nen st\u00e5 op, og den dermed befinde sig t\u00e6t p\u00e5 horisonten s\u00e5 mange aftener i tr\u00e6k, kan man heller ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at den synes at v\u00e6re betydeligt st\u00f8rre, end n\u00e5r den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Det kunne foranledige til at tro, at M\u00e5nen er t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden om efter\u00e5ret, og at den derfor ser st\u00f8rre ud end p\u00e5 andre \u00e5rstider. Det er imidlertid ikke tilf\u00e6ldet. Det er i stedet det s\u00e6rlige f\u00e6nomen, som kaldes m\u00e5neillusionen<\/a>.<\/strong> Illusionen\u00a0har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder og er i virkeligheden et synsbedrag.<\/span><\/p>\n

En anden og mere udbredt forestilling om fuldm\u00e5nen er, at den skulle have en vis effekt p\u00e5 sine omgivelser og s\u00e6rligt p\u00e5 mennesket. Det siges, at f\u00f8dselsraten stiger omkring fuldm\u00e5ne, at vejret er bedre, at der forekommer mere kriminalitet, at man ikke kan falde i s\u00f8vn, at de ansatte p\u00e5 psykiatriske klinikker oplever flere patienter omkring denne tid, samt mange andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige forhold.<\/span><\/p>\n

Ingen af disse p\u00e5stande kan dog holde vand ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelse. Det, som i virke-ligheden sker, er at man l\u00e6gger m\u00e6rke til, hvis der er fuldm\u00e5ne. Fuldm\u00e5nen lyser trods alt meget kraftigere end ved alle de \u00f8vrige faser og er oppe hele natten. Hvis der samtidig sker en eller anden begivenhed, forbinder man senere erindringer om denne begivenhed med fuldm\u00e5nen. Misforst\u00e5elsen er opst\u00e5et fordi fuldm\u00e5nen lyser meget st\u00e6rkt; faktisk lyser den mellem 9 og 12 gange s\u00e5 meget, som n\u00e5r den er halv. S\u00e5fremt det er klart vejr i n\u00e6tterne omkring fuldm\u00e5ne, er det derfor umuligt at undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den, og det synsindtryk f\u00e6stner sig langt st\u00e6rkere i bevidstheden end den blegere halvm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Der er ca. 4 uger mellem hver fuldm\u00e5ne. De fuldm\u00e5nen\u00e6tter, hvor der er overskyet, ser man den naturligvis ikke og t\u00e6nker derfor ikke n\u00e6rmere over, om det er fuldm\u00e5ne eller ej, men husker kun de klare n\u00e6tter og forbinder derfor fuldm\u00e5ne med skyfrit vejr og andre mere eller mindre uforklarlige h\u00e6ndelser.<\/span><\/p>\n

Desuden har de fleste sv\u00e6rt ved at afg\u00f8re, om der er fuldm\u00e5ne eller ej. Pr. definition er der fuldm\u00e5ne p\u00e5 \u00e9t bestemt tidspunkt. Det udvides i kalenderen til \u00e9n bestemt dato, men i et par dage f\u00f8r og efter er M\u00e5nen s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re fuldt belyst, at mange betragter den som fuld. Disse 4-5 dage for\u00f8ger muligheden for, at der er klart vejr.<\/span><\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nen sammenlignet med fasen i dagene f\u00f8r og efter.<\/span><\/strong><\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00f8stm\u00e5nen Der er knap \u00e9n m\u00e5ned mellem hver fuldm\u00e5ne. N\u00e6rmere bestemt er der 29\u00bd d\u00f8gn, hvilket betyder, at der en gang i mellem kan forekomme to fuldm\u00e5ner i samme m\u00e5ned. Gennem-snitlig sker det med omkring 2\u00bd \u00e5rs mellemrum, s\u00e5 der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-698","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/698","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=698"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/698\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":699,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/698\/revisions\/699"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=698"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}