{"id":719,"date":"2017-05-31T14:22:54","date_gmt":"2017-05-31T13:22:54","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=719"},"modified":"2017-05-31T14:22:54","modified_gmt":"2017-05-31T13:22:54","slug":"nordkorset","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=719","title":{"rendered":"Nordkorset"},"content":{"rendered":"

Nordkorset<\/span><\/p>\n

Himlens store kors g\u00e5r ned mod nordvest, n\u00e5r de kristne fejrer Jesu f\u00f8dsel. N\u00e5r julen n\u00e6rmer sig, kan man g\u00e5 udenfor omkring kl. 20 og se efter et stort i\u00f8jnefaldende krucifiks af stjerner lige over den vest-nordvestlige horisont. Det er en tilf\u00e6ldig gruppering af stjerner, som man kan n\u00f8jes med at undres over, men det er ogs\u00e5 samtidig et symbol, hvis placering p\u00e5 vesthimlen ved juletid giver stof til eftertanke. Det omkring 20\u00b0 lange kors er i virkeligheden et af stjernehimlens lettest genkendelige stjernebilleder, for det best\u00e5r af de klareste stjerner i stjernebilledet Svanen: Deneb (\u03b1 Cygni) markerer spidsen af korset. Albireo (\u03b2 Cygni) udg\u00f8r foden, og Epsilon (\u03b5), Gamma (\u03b3) og Delta (\u03b4) Cygni danner tv\u00e6rbj\u00e6lken.<\/span><\/p>\n

\"\"Omkring juletid st\u00e5r Nordkorset lige over den vest-nordvestlige horisont omkring kl. 20 lokal tid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nordkorset er ikke et af oldtidens klassiske stjernebilleder, selv om dets form velsagtens er mere genkendeligt og passer bedre til navnet end det officielle Svanen. Det stammer fra det 17. \u00e5rhundrede, da visse himmeliagttagere tillagde de forskellige stjernem\u00f8nstre religi\u00f8s betydning. Mens mange andre s\u00e5 disse stjerner danne omridset af en himmelsk fugl, bl.a. en hornugle, en ibis og naturligvis en svane, s\u00e5 andre dem som Kristi kors. Den tyske advokat Julius Schiller (ca. 1560-1627) \u00e6ndrede Svanen til St. Helena med korset p\u00e5 Golgata og fremstillede figuren som s\u00e5dan i sit stjerneatlas Coelum Stellatum Christianum<\/em> <\/a><\/span><\/strong>(Den kristne stjernehimmel) fra 1627. Den nutidige ben\u00e6vnelse Nordkorset, som af til bruges om Svanen, stammer fra disse fromme skildringer.<\/span><\/p>\n

\"\"Julius Schillers Coelum Stellatum Christianum viser Svanen som St. Helena med korset p\u00e5 Golgata. Schiller tegnede sit atlas i den gamle stil med spejlvendte billeder, s\u00e5 himlen ser ud, som om man betragter den udefra, p\u00e5 samme m\u00e5de som Gud og englene.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Et n\u00e6rbillede afsl\u00f8rer en ekstra stjerne (m\u00e6rket G p\u00e5 kortet i n\u00e6rheden af \u03b3 Cygni, m\u00e6rket 4). Dette er den eksotiske variable stjerne P Cygni, der steg til 3. st\u00f8rrelse i 1600 og mentes at v\u00e6re en “ny stjerne\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den romerske kejser Konstantin den Store (312 \u2013 337) gjorde det lovligt at v\u00e6re kristen i det romerske imperium, og i de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder valfartede et stort antal pilgrimme til Det Hellige Land. Konstantin foranledigede ogs\u00e5, at et antal kirker blev opf\u00f8rt i Jeru-salem, hvoraf den kendteste er Den hellige gravs kirke, ogs\u00e5 kaldet Opstandelseskirken, der er bygget p\u00e5 Golgata, hvor Jesus if\u00f8lge kristen tro blev korsf\u00e6stet.<\/span><\/p>\n

Sankt Helena, ca. 257 – ca. 337, var mor til kejser Konstantin den Store. Helena \u00e6res som helgen b\u00e5de i den romersk-katolske og i den gr\u00e6sk-ortodokse kirke. P\u00e5 samme vis som sin s\u00f8n blev hun kristen og har muligvis \u00f8vet indflydelse p\u00e5 Konstantins politik over for kirken. Efter en pilgrimsrejse til Pal\u00e6stina tog hun initiativet til opf\u00f8relse af F\u00f8dselskirken i Betlehem. Der findes en betydelig legendedannelse om hende, bl.a. som samler af relikvier, f\u00f8rst og fremmest Jesu kors, og som den der bragte Den Hellige Trappe fra Jerusalem til Rom.<\/span><\/p>\n

Konstantins mor bes\u00f8gte Jerusalem flere gange og bidrog til byens betydning som m\u00e5l for pilgrimsrejsende. If\u00f8lge legenden fandt hun korset p\u00e5 det sted p\u00e5 Golgata, hvor Den hellige gravs kirke blev opf\u00f8rt. <\/span><\/p>\n

\"\"
\nPietro Faccini, 1562\u20131602. Sct. Helena finder det hellige kors.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det var for at \u00e6re denne begivenhed, at Schiller \u00e6ndrede Svanen til St. Helena med korset p\u00e5 Golgata, men faktisk gjorde han mere end blot at forherlige disse stjerner. Han gav bibelske navne til alle stjernebilleder p\u00e5 himlen og navngav Ekliptikas stjernebilleder efter de 12 apostle, den nordlige himmels stjernebilleder fik navn efter figurer fra Det Nye Testamente, og til den sydlige himmel brugte han figurer fra Det Gamle Testamente. For 4-500 \u00e5r siden var det helt normalt at udgive et stjernekort med ens personlige opfattelse af himlen. Stjernebillederne blev omd\u00f8bt mange gange, s\u00e5 himlens kortl\u00e6gning har set lige s\u00e5 mange \u00e6ndringer og nye gr\u00e6nsedragninger, som der er sket med landene p\u00e5 Jorden, for de gamle astronomers ambitioner var undertiden lige s\u00e5 um\u00e6ttelige som de ambitioner, lederne af riger og imperier havde.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernebilledet V\u00e6dderen blev i Schillers version gengivet som apostlen Peter, der efter sin d\u00f8d blev oph\u00f8jet til helgen og her ses med Himmerigets n\u00f8gler.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nordkorsets lodrette stilling p\u00e5 vesthimlen omkring juletid er interessant, og det samme er dets position t\u00e6t p\u00e5 den vestlige horisont kort efter solnedgang. If\u00f8lge de gamle forestillinger bliver stjernerne p\u00e5 samme m\u00e5de som Solen f\u00f8dt i \u00f8st, n\u00e5r de st\u00e5r op og d\u00f8r i vest, n\u00e5r de g\u00e5r ned.<\/span><\/p>\n

Det interessante er, at medens de kristne fejrer f\u00f8dslen af deres frelser den 24. december, st\u00e5r korset p\u00e5 Golgata foran dem om aftenen p\u00e5 den vestlige del af himlen, og man beh\u00f8ver ikke meget fantasi for at se korset som en kirkeg\u00e5rd, der metaforisk placerer Kristi afsj\u00e6lede legeme p\u00e5 himlen p\u00e5 samme tidspunkt som hans f\u00f8dsel. I \u00e5renes l\u00f8b har det latinske kors udviklet sig til at st\u00e5 for b\u00e5de d\u00f8d og genf\u00f8dsel, hvilket afspejler den tro, at Kristi d\u00f8d p\u00e5 korset gav ham evigt liv.<\/span><\/p>\n

Denne forestilling er meget lig den, som er forbundet med det gamle egyptiske kors, ankh. Selv om \u00e6gyptologerne stadig diskuterer ankh’s betydning, accepterer de fleste, at hieroglyffen overs\u00e6ttes som \u201dlivet\u201d. Flere forskere har foresl\u00e5et, at ankh’s lodrette akse repr\u00e6senterer Nilens livsvigtige vand, mens tv\u00e6rbj\u00e6lken viser Solens evige rejse fra \u00f8st til vest. De har ogs\u00e5 formodning om, at ankh\u2019s \u00f8verste l\u00f8kke repr\u00e6senterer Solen i horisonten – et symbol p\u00e5 dens evige liv, der gentages fra d\u00f8den i vest til genf\u00f8dslen i \u00f8st.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Egyptens helligste kors, ankhkorset, som guder, gudinder og faraoner bar i h\u00e5nden. Ankh’en er de gamle egypteres symbol p\u00e5 livet og Universet \u2013 ja alt liv s\u00e5vel menneskeligt som guddommeligt. Ankh’en repr\u00e6senterer samtidig n\u00f8glen til indsigt i mysterierne og den skjulte visdom samt indre kraft og autoritet. Ankhkorset kaldes derfor med rette \u00bblivets n\u00f8gle\u00ab.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis det latinsk kors er udviklet som et modificeret ankh, er det nemt at forestille sig Nordkorset som det gamle symbol med den str\u00e5lende Deneb som repr\u00e6sentant for Solen, tv\u00e6rbj\u00e6lken som symbol p\u00e5 horisonten og den lange akse den hellig Nil. Under en m\u00f8rk himmel kan man se en himmelsk flod (M\u00e6lkevejen) langs korsets lange akse.<\/span><\/p>\n

\"\"Svanen str\u00e6kker sig over cirka 20\u00b0. Stjernebilledet ligger netop hvor en r\u00e6kke st\u00f8vskyer ligger mellem Solsystemet og den m\u00e6lkevejsarm, som kaldes Skyttens arm. For det blotte \u00f8je deler st\u00f8vskyerne M\u00e6lkevejens lysende b\u00e5nd p\u00e5 langs af Svanen. Lyren ses \u00f8verst, og \u00d8rnen ses i nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Det Nye Testamente skriver Matt\u00e6us, at under korsf\u00e6stelsen faldt m\u00f8rket over landet fra den sjette time til den niende, og i det \u00f8jeblik Jesus opgav \u00e5nden: Og se, forh\u00e6nget i templet fl\u00e6ngedes i to stykker, fra \u00f8verst til nederst; og Jorden skjalv, og klipperne revnede<\/em>. (Mat. 27:51).<\/span>
\n\u00a0<\/span>
\nHimlens forh\u00e6ng (M\u00e6lkevejen), er faktisk delt i to, hvor Nordkorset befinder sig. En m\u00f8rk st\u00f8vsky splitter det lysende b\u00e5nd i to dele p\u00e5 samme m\u00e5de, som Nilen splittes inden udl\u00f8-bet i Middelhavet. I december synes disse m\u00f8rke vande at l\u00f8be ned fra himlen og d\u00f8be Jorden. For at citere Romerbrevet 6:3: “Eller ved I ikke, at alle vi, som blev d\u00f8bt til Kristus Jesus, blev d\u00f8bt til hans d\u00f8d<\/em>?”<\/span><\/p>\n

Schiller havde formodentlig disse fromme ord og kosmiske tilf\u00e6ldigheder i tankerne og tog dem i betragtning, da han skabte sit atlas. Han viser korset sammen med kl\u00f8ften, og han omd\u00f8ber nabostjernebillederne Lyren og Herkules til henholdsvis Jesu krybbe og De tre vise m\u00e6nd.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Herkules og Lyren afbildet i Coelum Stellatum Christianum som henholdsvis De tre Vise M\u00e6nd og krybben, som den nyf\u00f8dte Jesus l\u00e5 i. Bem\u00e6rk at stjernebillederne er spejlvendte.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med Nordkorset st\u00e5ende ved d\u00f8dens t\u00e6rskel n\u00e5r Julen n\u00e6rmer sig, er der s\u00e5 noget andet, der st\u00e5r op p\u00e5 den \u00f8stlige himmel som et symbol p\u00e5 h\u00e5b eller genf\u00f8dsel? Svaret er ja, for mod \u00f8st st\u00e5r den \u00e5bne stjernehob M44 i Krebsen. M44 er ogs\u00e5 kendt som Bistadet, men oprindeligt blev den kaldt Praesepe, hvilket er latin for krybbe, dvs. den halmfyldte krybbe, hvor den sp\u00e6de Jesus blev lagt.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nGustave Dor\u00e9. Et barn er f\u00f8dt i Betlehem<\/strong>.<\/span>
\n
\n\"\"<\/span>P\u00e5 et stjernekort, som viser himlen juleaften kl. 20, kan man tydeligt se, at medens Svanen (Nordkorset) g\u00e5r ned mod vest, st\u00e5r Krebsen op mod \u00f8st. Fra vore breddegrader forsvinder korset dog ikke helt, idet den \u00f8verste del med Deneb og tv\u00e6rbj\u00e6lken er cirkumpolar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nu skal man naturligvis ikke l\u00e6gge mere i disse stjernebilleder og stjerneklynger end en r\u00e6kke tilf\u00e6ldigheder, der er blevet symbolsk fortolket af fromme kristne. De kan fortolkes anderledes af andre trosretninger – eller slet ikke fortolkes af ikke-troende, der ser strengt videnskabeligt p\u00e5 f\u00e6nomenerne, men medens man i juledagene ser op p\u00e5 nattehimlen og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 Svanens kors og Krebsen med sin krybbe, kan selve stjernehimlens funklende sk\u00f8nhed symbolisere et \u00f8nske, der ikke b\u00f8r kende hverken religi\u00f8se eller videnskabelige gr\u00e6nser, og det er ganske enkelt: Fred p\u00e5 Jorden \u2026\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nordkorset Himlens store kors g\u00e5r ned mod nordvest, n\u00e5r de kristne fejrer Jesu f\u00f8dsel. N\u00e5r julen n\u00e6rmer sig, kan man g\u00e5 udenfor omkring kl. 20 og se efter et stort i\u00f8jnefaldende krucifiks af stjerner lige over den vest-nordvestlige horisont. Det … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-719","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/719","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=719"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/719\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":720,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/719\/revisions\/720"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=719"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}