{"id":722,"date":"2017-05-31T19:26:43","date_gmt":"2017-05-31T18:26:43","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=722"},"modified":"2025-01-01T19:12:30","modified_gmt":"2025-01-01T18:12:30","slug":"stjernehimlen-i-juli-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=722","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2017<\/span><\/strong><\/p>\n

P\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter er sommernattehimlen<\/a><\/strong> ikke overstr\u00f8et med \u201dmillioner\u201d af stjerner. Kun de klareste er synlige. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Der er naturligvis tale om Sommertrekanten<\/em>, som best\u00e5r af Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen.<\/span><\/p>\n

Eftersom Sommertrekanten best\u00e5r af stjerner fra tre forskellige stjernebilleder, er den ikke i sig selv et rigtigt stjernebillede, men derimod en s\u00e5kaldt asterisme, og selv om de tre stjerner har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder, er betegnelsen Sommertrekanten af forholdsvis ny oprindelse.<\/span><\/p>\n

Den tidligste henvisning till\u00e6gges den \u00f8strigske astronom Johann Joseph von Littrow, som i forordet til sit Atlas des Gerstirnten Himmels<\/em><\/a> <\/strong><\/span>fra 1839 skriver, at “man genkender straks en meget stor, ligebenet trekant, som er dannet af tre stjerner af f\u00f8rste st\u00f8rrelse: Vega, Deneb og Altair<\/em>\u201d.\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n
Atlas des Gerstirnten Himmels side 4.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Littrow kaldte s\u00e5ledes ikke asterismen direkte for Sommertrekanten, og var heller ikke den f\u00f8rste, som gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 figuren. Astronomen og kartografen Johan Ehlert Bode er is\u00e6r kendt for Titius-Bodes lov og for beregningen af Uranus\u2019 bane og det efterf\u00f8lgende forslag om, at en ukendt planet l\u00e6ngere ude var \u00e5rsag til banens tilsyneladende uregel-m\u00e6ssigheder. Bode udgav ogs\u00e5 det kendte stjernekort Uranographia sive Astrorum Descriptio<\/em><\/strong><\/a><\/span> i 1801, hvor han i en revideret udgave fra 1816 tegner forbindelseslinjer mellem Vega, Deneb og Altair uden dog at navngive figuren.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

I 1913 udkom en astronomibog forfattet af Alice Mary Matlock Griffith<\/a><\/strong>. Bogen var is\u00e6r beregnet for unge, og den omtaler ganske kort den karakteristiske figur sammen med et kort over det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"The Stars and Their Stories, A Book for Young People by Alice Mary Matlock Griffith side 41-43.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I slutningen af 1920’erne, henviste den \u00f8strigsk astronom Oswald Thomas til de tre stjerner som Grosses Dreieck<\/em>, og i 1934 \u00e6ndrede han navnet til Sommerliches Dreieck<\/em>. Det er dog den kendte engelske astronom Patrick Moore, som i sine popul\u00e6re b\u00f8ger og radioforedrag i 1950\u2019erne gjorde navnet alment udbredt.<\/span><\/p>\n

De tre stjerner i Sommertrekanten er meget forskellige. Altair er med en afstand p\u00e5 kun 17 lys\u00e5r en af Solens n\u00e6rmeste naboer, og den har en diameter p\u00e5 omkring to gange Solens. Altair roterer s\u00e5 hurtigt omkring sin egen akse, at \u00e9n rotation kun tager knap 9 timer, hvilket betyder, at overfladen ved \u00e6kvator bev\u00e6ger sig med en hastighed p\u00e5 240 kilometer i sekundet. Det er 66 gange hurtigere end Solen, og er s\u00e5 hurtigt, at stjernen er meget fladtrykt.\u00a0<\/span><\/p>\n

Vega er ligeledes meget fladtrykt p\u00e5 grund af en meget hurtig rotation, s\u00e5 dens \u00e6kvatordiameter er ligesom Altairs v\u00e6sentlig st\u00f8rre end poldiameteren. Vega var blandt de tre stjerner, som fik afstanden m\u00e5lt, da tre astronomer uafh\u00e6ngigt af hinanden i 1838 foretog nogle meget n\u00f8jagtige positionsm\u00e5linger af stjerner, som de hver is\u00e6r havde udvalgt. Vega ligger i en afstand af 26 lys\u00e5r, og den er ca. tre gange st\u00e5 stor som Solen.<\/span><\/p>\n

Deneb er den som skiller sig mest ud. Dens afstand kendes ikke pr\u00e6cist, men s\u00e6ttes til omkring 2600 lys\u00e5r, og det er den fjerneste stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse. \u00c5rsagen til den store lystyrke p\u00e5 trods den store afstand er, at Deneb er en supergigant, som er 200 gange st\u00f8rre end Solen. Hvis Deneb befandt sig i samme afstand som de \u00f8vrige to stjerner i Sommertrekanten, ville den have en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f78, dvs. omtrent lige s\u00e5 meget som halvm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"De tre stjerner i Sommertrekanten sammenlignet med Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejenes klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle g\u00e5r gennem Svanen. Sidst i juli er de lyse n\u00e6tter<\/strong><\/a> <\/span>ved at n\u00e6rme sig deres afslutning, s\u00e5 midt p\u00e5 natten begynder der at blive s\u00e5 m\u00f8rkt, at man uden for byernes lys s\u00e5 sm\u00e5t igen kan se det karakteristiske sl\u00f8rede b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra de mange stjerner i M\u00e6lkevejens skive. Sidst i juli er M\u00e5nen tilmed i tiltagende og g\u00e5r ned s\u00e5 tidligt, at der er gode muligheder for at f\u00e5 en lille forsmag p\u00e5 den m\u00f8rke nattehimmels tilbagekomst.<\/span><\/p>\n

\u201dMidt p\u00e5 natten\u201d betyder imidlertid ikke midnat, for p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> falder astronomisk og borgerlig midnat ikke samtidig. Sommertiden og den m\u00e5de tidszonerne er inddelt p\u00e5 medf\u00f8rer, at Solen er l\u00e6ngst under horisonten omkring kl. 01:20 p\u00e5 Fyn, hvilket dermed er det tidspunkt, hvor der er m\u00f8rkest \u2013 eller s\u00e5 m\u00f8rkt, som der nu kan blive om sommeren.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten mod syd sidst i juli. Den klare stjerne mod vest er Arcturus i Bootes.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten er s\u00e5ledes et forholdsvist nyt begreb. De tre involverede stjernebilleder er derimod langt \u00e6ldre. Svanen<\/em> var allerede afbildet som en fugl, l\u00e6nge f\u00f8r gr\u00e6kerne gav den sit nuv\u00e6rende navn. Den oprindelige figur menes at have oprindelse i Mesopotamien, hvor den var kendt som Urakhga<\/em>. Dette billede blev overtaget af araberne, som kaldte den Rukh<\/em>, som vi bedre kender som fuglen Rok<\/em> i fort\u00e6llingen fra 1001 Nats Eventyr om Sinbad S\u00f8fareren.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sin anden rejse fandt Sindbad et stort \u00e6g fra Rok. Det m\u00e5lte 50 skridt i omkreds, og da Rok kom hen til reden, hvor \u00e6gget l\u00e5, bandt Sindbad sig fast til dens f\u00f8dder og blev p\u00e5 den m\u00e5de b\u00e5ret gennem luften til Diamantdalen, hvorfra han kunne vende hjem med en anseelig formue.<\/span><\/p>\n

Mange gr\u00e6ske myter fort\u00e6ller om unge m\u00e6nd, der blev forvandlet til svaner. Den bedst kendte handler om Leda, kong Tyndareos’ hustru. Overguden Zeus efterstr\u00e6bte Leda og havde forkl\u00e6dt sig som en svane for at narre hende. Som et resultat af dette m\u00f8de lagde Leda to \u00e6g. Af det ene udkl\u00e6kkedes Helene af Troja, og fra det andet tvillingerne Castor og Pollux.<\/span><\/p>\n

Et andet gr\u00e6sk sagn fort\u00e6ller, at stjernebilledet symboliserer et menneske ved navn Cygnus. Cygnus er det gr\u00e6ske navn for svane. Cygnus var ven med ynglingen Phaeton, som af sin far Helios fik lov til at k\u00f8re med solvognen en enkelt dag. Imidlertid k\u00f8rte Phaeton s\u00e5 st\u00e6rkt med vognen, at han faldt af og styrtede ned i floden Eridanus. I sin sorg over tabet af vennen blev Cygnus ved med at lede efter liget i mange \u00e5r, og til sidst forbarmede guderne sig over Cygnus og placerede ham p\u00e5 himlen. P\u00e5 grund af sin form kaldes Svanen ogs\u00e5 af og til for Nordkorset<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Lyren: De gr\u00e6ske sagn fort\u00e6ller, at Hermes blev undfanget ved elskov mellem Zeus og den sk\u00f8nne nymfe Maia. Hermes var meget fremmelig allerede fra f\u00f8dslen. Samme dag han blev f\u00f8dt, stod han op af sin vugge og gik uden for den grotte, hvori han boede sammen med sin mor. Her fik han \u00f8je p\u00e5 en skildpadde, som han straks dr\u00e6bte. Han pillede k\u00f8det ud af skjoldet og sp\u00e6ndte f\u00e5retarme ud over det, s\u00e5 han p\u00e5 den m\u00e5de fik et fremstillet et musikinstrument – en lyre.<\/span><\/p>\n

I et andet sagn blev Lyren senere sk\u00e6nket til Orpheus, som var den menneskelige s\u00f8n af Apollo. Orpheus’ hustru Euydike blev bidt af en slange, s\u00e5 hun d\u00f8de af giften. Orpheus savnede hende meget og drog derfor til Underverdenen for at bringe hende tilbage. Med sig havde han sin lyre, og underverdenens hersker Hades blev s\u00e5 betaget af den smukke musik, at han gav Orpheus lov til at tage Eurydike med tilbage. Som eneste betingelse skulle han love ikke at vende sig om for at se p\u00e5 hende, f\u00f8r de var kommet helt op p\u00e5 Jorden igen.<\/span><\/p>\n

Den d\u00f8de Eurydike var imidlertid blot som en lydl\u00f8s skygge, og p\u00e5 vejen op blev Orpheus i tvivl, om hun stadig fulgte efter ham. Lige inden de n\u00e5ede helt ud af d\u00f8dsriget vendte Orpheus sig om, men i samme \u00f8jeblik han s\u00e5 p\u00e5 Eurydike, forsvandt hendes sj\u00e6l for evigt.<\/span><\/p>\n

\u00d8rnen: Ogs\u00e5 dette stjernebillede blev oprindeligt afbildet som en \u00f8rn i Mesopotamien. Da gr\u00e6kerne navngav det, overtog de \u00f8rnen, og for dem var det ligesom alle andre dyr i luften under herred\u00f8mme af den \u00f8verste gud Zeus. \u00d8rnen var fuglenes konge og havde som s\u00e5dan en privilegeret stilling som kongelig tjener, hvis opgave var at hente tordenkilerne tilbage, n\u00e5r Zeus havde udslynget dem.<\/span><\/p>\n

Det var ogs\u00e5 \u00d8rnen, som bortf\u00f8rte den smukke yngling Ganymedes. Forkl\u00e6dt som \u00f8rn bar Zeus Ganymedes op til Olympen, hvor han var blevet udvalgt af guderne til at bevare evig ungdom og til at b\u00e6re det gyldne b\u00e6ger med guddommelig nektar.<\/span><\/p>\n

\u00d8rnen medvirker ogs\u00e5 i myten om Herkules. P\u00e5 sin rejse verden rundt for at udf\u00f8re de tolv bedrifter kom Herkules forbi Kaukasus. Her fandt han Prometheus, som var blevet l\u00e6nket til en klippe som straf for at have givet menneskeheden ilden. Zeus var blevet rasende over dette, og havde l\u00e6nket Prometheus n\u00f8gen til klippen, og fra solopgang til solnedgang fl\u00e6nsede \u00d8rnen i Prometheus’ lever, men da han var ud\u00f8delig, voksede leveren ud igen hver nat for blot at blive hakket ud n\u00e6ste dag. P\u00e5 denne m\u00e5de skulle straffen vare evigt.<\/span><\/p>\n

Da Herkules kom forbi, forbarmede han sig over Prometheus, sk\u00f8d \u00d8rnen og befriede p\u00e5 den m\u00e5de Prometheus. Zeus placerede herefter \u00d8rnen p\u00e5 himlen, og der blev ogs\u00e5 plads til Pilen<\/em>, der ses lige over \u00d8rnen.<\/span><\/p>\n

Kineserne havde deres egne stjernebilleder og myter, som var meget forskellig fra dem, vi kender. Sommertrekanten genkendes imidlertid i fort\u00e6llingen om prinsesse Tchi-niu<\/em>, som var datter af Solguden. En dag, da Tchi-niu<\/em> sad og v\u00e6vede, s\u00e5 hun ud af slottets vinduer og fik \u00f8je p\u00e5 hyrden Kien-niou<\/em>, der vogtede kongens f\u00e5r. Prinsessen blev straks forelsket i den smukke hyrde, og plagede sin far om at m\u00e5tte blive gift med ham. P\u00e5 trods af den store standsforskel gav Solguden sin tilladelse, blot skulle de efter gifterm\u00e5let stadig passe deres normale opgaver med at v\u00e6ve og passe f\u00e5r. Parret levede meget lykkeligt, endda s\u00e5 lykkeligt, at de helt glemte deres arbejde.<\/span><\/p>\n

Til sidst s\u00e5 Solguden sig n\u00f8dsaget til at skille dem af. Han placerede prinsessen p\u00e5 den ene side af M\u00e6lkevejen, medens f\u00e5rehyrden blev forvist til den anden side. Her st\u00e5r de stadig den dag i dag. Prinsessen er Vega i Lyren, medens f\u00e5rehyrden er Altair i \u00d8rnen. Et lille lykkeligt till\u00e6g er der dog til myten. En gang om \u00e5ret – p\u00e5 den syvende dag i den syvende m\u00e5nem\u00e5ned – danner alle fuglene en bro over M\u00e6lkevejen gennem Svanen, s\u00e5 de to elskende kan m\u00f8des.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I juli begynder de s\u00e5kaldte Hundedage. De varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned.<\/span><\/p>\n

Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, kaldes den ogs\u00e5 Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies<\/em>. De mente, at dagene fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund (som helst skulle v\u00e6re brun), n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hundedagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i stjernebilledet L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. P\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen st\u00e5r Solen ikke l\u00e6ngere i L\u00f8ven p\u00e5 denne \u00e5rstid. Den befinder den sig i stedet mellem Tvillingerne og Krebsen, og faktisk har pr\u00e6cessionen bevirket, at den st\u00e5r t\u00e6ttere p\u00e5 Sirius end i romertiden. <\/span><\/p>\n

\"\"Solens position den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I oldtidens \u00c6gypten spillede Sirius ligeledes en stor rolle, og for \u00e6gypterne begyndte Hundedagene den dag, hvor Sirius ved morgengry for f\u00f8rste gang viste sig p\u00e5 himlen lige f\u00f8r Solen. Dette plejede at falde sammen med det tidspunkt, hvor Nilen hver sommer gik over sine bredder, hvilket ogs\u00e5 markerede nyt\u00e5ret i den \u00e6ldste \u00e6gyptiske kalender. Derfor blev Hundestjernen et varsel for denne periode, hvor dagene tilmed ogs\u00e5 var de varmeste p\u00e5 \u00e5ret og derfor blev betragtet som en d\u00e5rlig tid, hvor h\u00f8sten let kunne blive \u00f8delagt. I det antikke Gr\u00e6kenland beskrev Homer Sirius som \u201det ondt varsel som p\u00e5f\u00f8rer en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte<\/em>\u201d.<\/span><\/p>\n

Fra Danmark kendes mange forskellige vejrvarsler i forbindelse med Hundedagene. Et af dem lyder: “Som Hundedagene t\u00e6ndes, vil de endes<\/em>” eller med andre ord vil vejret p\u00e5 den f\u00f8rste hundedag varsle om vejret for hele perioden. Et andet vejrvarsel siger: \u201dDen f\u00f8rste dag varsler vejret for f\u00f8rste halvdel af Hundedagene, og vejret i anden halvdel vil blive lige modsat<\/em>\u201d. Hvis der i Hundedagene var mange hvide skyer, som eventuelt lignede hatte med hvide kanter, bet\u00f8d det if\u00f8lge den gammel overtro, at man kunne forvente megen sne i den kommende vinter.<\/span><\/p>\n

Varslerne antyder den bekymring, som bonden havde for, hvordan vejret ville udarte sig i den periode, der l\u00e5 umiddelbart forud for den vigtige h\u00f8sttid. Bekymringerne blev forst\u00e6rket ved at tilf\u00f8je, at hvis vejet havde v\u00e6ret d\u00e5rligt i Hundedagene, ville der f\u00f8lge ni \u2019kattedage\u2019: \u201dHvis Hundedagene er slemme, s\u00e5 vil kattene rives<\/em>\u201d, – alts\u00e5 ville vejret blive endnu d\u00e5rligere de n\u00e6ste ni dage.<\/span><\/p>\n

Man skal dog ikke l\u00e6gge for meget i de mange varsler om vejret i forbindelse med Hunde-dagene, men det er dog rigtigt, at Hundedagene kan v\u00e6re en periode med varme, torden og kraftige regnskyl. Hundedagene varer jo en hel m\u00e5ned, s\u00e5 bortset fra snestorm kan man n\u00e5 at f\u00e5 n\u00e6sten alle slags vejr.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Hundedagene.<\/strong>
\n<\/span><\/h5>\n

Som tidligere n\u00e6vnt kan man i slutningen af juli tydeligt fornemme, at de lyse n\u00e6tter er ved at n\u00e6rme sig deres afslutning. Himlen er m\u00e6rkbart m\u00f8rkere midt p\u00e5 natten, og det varer l\u00e6ngere, inden der bliver lyst om morgenen. Det giver mulighed for at se efter meteorer – eller stjerneskud som er den mere popul\u00e6re betegnelse. Meteorer kan ses hver klar nat, og de forekommer over hele himlen. Imidlertid er der stor chance for, at nogle f\u00e5 stykker sidst i juli stammer fra en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, nemlig De Sydlige Delta Aquarider. Denne sv\u00e6rms radiant ligger som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernen Delta i den sydlige del af Vandmanden, som n\u00e5r at komme relativt h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry. Delta Aquariderne er en meget spredt meteorsv\u00e6rm, som kan ses fra midt i juli til midt i august. Maksimum forekommer omkring den 30. juli, men p\u00e5 grund af radiantens beliggenhed i n\u00e6rheden af himlens \u00c6kvator n\u00e5r ZHR<\/a><\/strong> sj\u00e6ldent op p\u00e5 mere end omkring 10 p\u00e5 vore breddegrader. I slutningen af juli kan man ogs\u00e5 v\u00e6re heldig at se nogle af de f\u00f8rste meteorer fra en af \u00e5rets bedste sv\u00e6rme, nemlig Perseiderne, som har maksimum omkring 12. august. Delta Aquaridernes maksimum finder sted ved en gunstig m\u00e5nefase, hvilket desv\u00e6rre ikke er tilf\u00e6ldet for Perseiderne i 2017<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nP\u00e5 kortet ses morgenhimlen den 30. juli. Syd er nedad, og radianterne for de to meteorsv\u00e6rme er angivet med r\u00f8de kryds. Radianterne ligger s\u00e5 langt fra hinanden, at man meget nemt kan afg\u00f8re, hvilken sv\u00e6rm et evt. meteor m\u00e5tte tilh\u00f8re \u2013 s\u00e5fremt der da ikke er tale om et sporadisk meteor, dvs. et meteor uden tilknytning til en bestemt sv\u00e6rm.<\/span><\/strong>\u00a0<\/span><\/h5>\n

Juli forbindes traditionelt med ferie, men s\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. For blot et par hundrede \u00e5r siden var ferie kun noget, som kendtes i de velhavendes kredse, og der skulle g\u00e5 helt til 1938, f\u00f8r den f\u00f8rste danske ferielov sikrede alle samfundets klasser to ugers ferie om \u00e5ret. I dag har vi mere end dobbelt s\u00e5 lang ferie, og mange tilbringer m\u00e5ske en eller flere af disse uger under sydlige himmelstr\u00f8g. S\u00e5fremt dette er tilf\u00e6ldet, b\u00f8r man unde sig selv den oplevelse at finde et m\u00f8rkt sted uden for hotellernes og restauranternes reklameoplyste facader og rette blikket mod den m\u00f8rke nattehimmel.<\/span><\/p>\n

Fra Middelhavsomr\u00e5det har man bedre observationsforhold end i Danmark. Der er ingen lyse n\u00e6tter, og Ekliptika har en mere stejl h\u00e6ldning i forhold til horisonten. Objekter, som befinder sig her, vil derfor st\u00e5 h\u00f8jere end i Danmark, og f.eks. vil Merkurs normalt korte synlighedsperiode blive forl\u00e6nget pga. den st\u00f8rre h\u00f8jde over horisonten, og fordi der hurtigere bliver m\u00f8rkt.\u00a0<\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld kan man ikke se lysende natskyer. Disse h\u00f8jtliggende og svagt lysende skyer er et s\u00e6rkende for netop vore breddegrader i sommerm\u00e5nederne. Se mere om lysende natskyer p\u00e5 https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=651<\/a>.<\/strong><\/span><\/p>\n

Merkur blev n\u00e6vnt, fordi denne soln\u00e6re planet st\u00e5r p\u00e5 aftenhimlen i juli. Merkur opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation (l\u00e6ngst fra Solen) den 30. juli. Vinkelafstanden bliver 27,2\u00b0, hvilket er \u00e5rets st\u00f8rste. Desv\u00e6rre betyder Ekliptikas h\u00e6ldning p\u00e5 denne \u00e5rstid, at Merkur kun st\u00e5r nogle f\u00e5 grader over horisonten og derfor er vanskelig at se p\u00e5 den tusm\u00f8rke-belyste aftenhimmel. L\u00e6ngere sydp\u00e5 i Europa er forholdene v\u00e6sentligt bedre. Merkur bliver teoretisk synlig allerede omkring den 1. juli, hvor den har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,2. Nedenst\u00e5ende kort viser aftenhimlen \u00bd time efter solnedgang p\u00e5 denne dato fra hen-holdsvis Danmark og Costa del Sol. Himlen er tydeligvis m\u00f8rkere, og Merkur st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen fra Sydspanien.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 aftenhimlen fra Danmark og Costa del Sol \u00bd time efter solnedgang den 1. juli. De to klareste stjerner er Castor og Pollux i Tvillingerne, og den r\u00f8de \u201dstjerne\u201d er Mars, som imidlertid st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Mars er i konjunktion med Solen den 26. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinkelafstanden til Solen bliver som n\u00e6vnt for\u00f8get i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Samtidig falder lysstyrken imidlertid, men det bliver delvist kompenseret af den st\u00f8rre afstand til Solen. Den 25. passerer Merkur nogle f\u00e5 grader fra L\u00f8vens klareste stjerne Regulus, og samtidig st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne i samme omr\u00e5de. Merkurs lysstyrke er p\u00e5 dette tidspunkt mag. 0,2. Kortet herunder viser situationen fra Danmark og Costa del Sol \u00bd time efter solnedgang.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 aftenhimlen fra Danmark og Costa del Sol \u00bd time efter solnedgang den 25. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De samme gode observationsforhold g\u00e6lder naturligvis ogs\u00e5 for stjernerne og is\u00e6r for dem, som st\u00e5r mere end 25\u00b0-30\u00b0 under himlens \u00c6kvator. Dette omr\u00e5de er sv\u00e6rt tilg\u00e6ngeligt fra Danmark, da denne del af himlen kun med n\u00f8d og n\u00e6ppe kommer op over horisonten. F.eks. kan vi kun se den \u00f8verste del af Skorpionen, medens det fra Middelhavsomr\u00e5det er muligt at se hele stjernebilledet inklusive den buede hale, som har givet anledning til navnet.\u00a0 Samtidig ser man ogs\u00e5 ind i retning af M\u00e6lkevejens centrum, som befinder sig i det n\u00e6rliggende Skytten.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Skorpionen og Skytten set fra Danmark og fra Middelhavsomr\u00e5det omkring midnat lokaltid midt i juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter befinder sig ligesom Merkur p\u00e5 aftenhimlen. Den store planet befinder sig i Jomfruen og dermed l\u00e6ngere fra Solen, og da lysstyrken samtidig ligger p\u00e5 mag. \u00f72.0, bliver den synlig allerede kort tid efter solnedgang. I begyndelsen af juli g\u00e5r den ned omkring kl. 01 og sidst i juli omkring kl. 23. Der bliver s\u00e5ledes kortere og kortere tid til r\u00e5dighed til at f\u00f8lge de fire m\u00e5ners<\/a><\/strong> hurtige kredsl\u00f8b omkring planeten\u00a0, men der g\u00e5r dog indtil midten\/slutningen af september, inden den kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den forsvinder i tusm\u00f8rket.<\/span><\/p>\n

Saturn er derimod oppe de meste af natten. Ringplaneten var i opposition midt i juni og befinder sig i Ophiuchus, som ganske vist er et stort stjernebillede, men til geng\u00e6ld kun best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Saturn er derfor det klareste objekt i omr\u00e5det, som desv\u00e6rre st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen fra vore breddegrader, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er observationsforholdene bedre fra sydlige himmelstr\u00f8g. Endnu bedre er observationsforholdene fra Cassini-sonden, som har kredset omkring Saturn siden 2004. Nu er det imidlertid snart slut. Cassini er ved at l\u00f8be t\u00f8r for br\u00e6ndstof, og missionen er i \u00f8jeblikket inde i sin afsluttende fase<\/a><\/strong>. <\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i Fiskene og Neptun i Vandmanden. Vandmanden st\u00e5r op omkring midnat, s\u00e5 den eneste forhindring for at kunne se Neptun er planetens lave lystyrke p\u00e5 mag. 7,8 kombineret med de lyse n\u00e6tter. Under alle omst\u00e6ndigheder er Neptun ikke synlig for det blotte \u00f8je, idet der som minimum kr\u00e6ves en prismekikkert. Neptun befinder sig omkring 2\u00b0 fra \u03bb (Lambda) Aqr, som har en lystyrke p\u00e5 mag. 4.<\/span><\/p>\n

Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 og er derfor langt klarere end Neptun. Den ligger dog lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for at kunne ses med det blotte \u00f8je, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde vil en prismekikkert eller et teleskop v\u00e6re uundv\u00e6rlig. Uranus befinder sig ligeledes i n\u00e6rheden af en forholdsvis klar stjerne, nemlig \u03bf (Omikron) Psc p\u00e5 mag 4\u00bd. Omikron kendes ogs\u00e5 under det meget mundrette navn Torcularis Septentrionalis<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tter vender tilbage i august. N\u00e5r omtalen af stjernehimlen i den sidste sommerm\u00e5ned bliver bragt her p\u00e5 siden, f\u00f8lger der en n\u00e6rmere omtale af de to planeter, som bliver nemmere at finde p\u00e5 den m\u00f8rke augusthimmelbaggrund.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun et par timer efter midnat i slutningen af juli 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Inden daggry bliver ogs\u00e5 Venus synlig, og her er det ikke n\u00f8dvendigt med optiske hj\u00e6lpe-midler. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,2 og st\u00e5r op ved 03-tiden. Venus befinder sig i Tyren og passerer forbi Plejaderne f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og forbi Aldebaran og Hyaderne en uges tid senere. Den 20. juli bliver sceneriet tilf\u00f8rt en ekstra dimension, idet det smalle m\u00e5nesegl denne morgen st\u00e5r mellem Venus og Aldebaran. I de to sidste dage af juli befinder Venus sig ikke i et af Ekliptikas s\u00e6dvanlige stjernebilleder<\/a><\/strong>, idet den passerer gennem den allernordligste del af Orion, inden den bev\u00e6ger sig ind i Tvillingerne den 1. august.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 20. juli 2017. Den klare stjerne i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne er Capella i Kusken, og i \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne genkendes Uranus i Fiskene.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5: http:\/\/aa.usno.navy.mil\/imagery\/moon<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2017 P\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter er sommernattehimlen ikke overstr\u00f8et med \u201dmillioner\u201d af stjerner. Kun de klareste er synlige. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Der er naturligvis … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1707,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-722","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/722","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=722"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/722\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":740,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/722\/revisions\/740"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=722"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}