{"id":764,"date":"2017-06-29T16:12:57","date_gmt":"2017-06-29T15:12:57","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=764"},"modified":"2025-01-01T19:03:42","modified_gmt":"2025-01-01T18:03:42","slug":"stjernehimlen-i-august-2017-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=764","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2017<\/strong><\/h3>\n

De lyse n\u00e6tter begyndte p\u00e5 danske breddegrader omkring den 5. maj og slutter igen omkring den 8. august. Der er dog stor forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Se mere herom under omtalen af stjernehimlen i maj<\/a><\/strong>. N\u00e6rmere bestemt forekommer de lyse n\u00e6tter, n\u00e5r det astronomiske tusm\u00f8rke varer hele natten, dvs. n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. I starten af august begynder det s\u00e5ledes igen at blive m\u00f8rkt om natten, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor der kun er m\u00f8rkt lige omkring midnat. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>.<\/p>\n

Et af de m\u00f8rke augustn\u00e6tters tydeligste stjernem\u00f8nster er Sommertrekanten, som ikke er et officielt stjernebillede, idet den best\u00e5r af de tre klareste stjerner i henholdsvis Lyren, Svanen og \u00d8rnen. Oprindelsen til navnet Sommertrekanten blev beskrevet under omtalen af stjernehimlen i juli<\/a><\/strong>. I august bliver der s\u00e5 m\u00f8rkt, at de mange svagere stjerner, som omgiver Vega, Deneb og Altair, ogs\u00e5 bliver synlige.<\/p>\n

\"\"\"\"Sommertrekanten. Den klareste del af M\u00e6lkevejen p\u00e5 den nordlige halvkugle ligger i omr\u00e5det mellem Svanen og \u00d8rnen.<\/strong><\/h5>\n

Lyren er det mindste af Sommertrekantens tre stjernebilleder, men den indeholder alligevel et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt stort antal interessante objekter. Med en placering et godt stykke nord for himlens \u00c6kvator er Lyren synlig fra stort set alle beboede egne p\u00e5 Jorden, og selv om konstellationen er cirkumpolar, ses den bedst om efter\u00e5ret her fra den nordlige halvkugle.<\/p>\n

\"\"
\nLyren.<\/strong><\/h5>\n

Hovedstjernen Vega har st\u00f8rrelsesklasse 0,0 og bliver kun overg\u00e5et af Sirius, Canopus, Alfa Centauri og Arcturus. Vega befinder sig 26 lys\u00e5r fra Solen og er s\u00e5ledes en af vores n\u00e6rmeste naboer. Den er 52 gange s\u00e5 lysst\u00e6rk som Solen, og i 1983 opdagede IRAS, The InfraRed Astronomical Satellite<\/span><\/em>, kolde skyer omkring Vega, hvilket kunne tyde p\u00e5 planetdannende materiale i sin f\u00f8rste fase. Vega er tydelig bl\u00e5, og farven kan p\u00e5 grund af lysstyrken ses med det blotte \u00f8je.<\/p>\n

Epsilon, som ligger t\u00e6t ved Vega, er en ber\u00f8mt firdobbelt stjerne, den s\u00e5kaldte dobbelt-dobbelt. Skarpsynede kan adskille de to hovedkomponenter med det blotte \u00f8je, fordi adskillelsen er p\u00e5 208\u2033, og fordi komponenterne har nogenlunde samme lysstyrke, nemlig mag. 4,7 og mag. 5,1. Et lille teleskop vil afsl\u00f8re, at hver af de to komponenter igen er dobbelte. Den virkelige afstand mellem de to hovedkomponenter er omkring 1\/5 lys\u00e5r, og afstanden til systemet er omkring 180 lys\u00e5r. Alle fire stjerner er varme og hvide.<\/p>\n

En prismekikkert er nok til at opl\u00f8se en anden dobbeltstjerne, Delta, hvor den ene komponent er r\u00f8d og den anden hvid. Ogs\u00e5 Zeta er dobbelt, med en adskillelse p\u00e5 44\u2033, s\u00e5 her skal bruges et lille teleskop for at adskille de to komponenter p\u00e5 henholdsvis mag. 4,3 og mag. 5,9.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 to variable i Lyren. Beta, eller Sheliak, er en form\u00f8rkelsesvariabel og en prototype for sin klasse. Den adskiller sig fra Algol, idet de to komponenter er n\u00e6sten ens og kun befinder sig i en indbyrdes afstand p\u00e5 35 millioner kilometer. De m\u00e5 derfor v\u00e6re trukket ud i \u00e6gfacon, og lystyrkevariationen har skiftevis dybe og svage minima. Maximumslysstyrken er p\u00e5 mag. 3.3, og det svageste minima er p\u00e5 mag. 4,3 med en periode p\u00e5 13 d\u00f8gn. Den n\u00e6rliggende Gamma med en lystyrke p\u00e5 mag. 3,25 fungerer som en glimrende sammenligningsstjerne. Den anden variable er den r\u00f8de halvregul\u00e6re R Lyra, som varierer mellem mag. 4 og 5, med en periode p\u00e5 omkring 46 d\u00f8gn. Her er den n\u00e6rmeste sammenligningsstjerne Eta med en magnitude p\u00e5 4,4.<\/p>\n

Den ber\u00f8mte Ringt\u00e5ge, M 57, befinder sig mellem Beta og Gamma. Ringt\u00e5gen blev opdaget i 1779 gennem et 3 tommers teleskop, og gennem et mindre teleskop ses den som en gr\u00e5lig r\u00f8gring, medens der skal anvendes et v\u00e6sentligt st\u00f8rre teleskop for at kunne se centralstjernen.<\/p>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse af Sommertrekanten kan man se det lille stjernebillede Pilen i trekantens nederste del. Det lille stjernebillede kan lige netop v\u00e6re indenfor synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert, hvilket giver mulighed for at sammenligne stjernernes lysstyrker og farver. To af stjernerne langs Pilens skaft, \u03b4 og \u03b3 er r\u00f8de k\u00e6mper, medens pilespidsen \u03b7 er en orange k\u00e6mpe. De to stjerner, som repr\u00e6senterer fjerene i Pilen, \u03b1 og \u03b2, er gule k\u00e6mper. Hvis kikkerten indstilles lidt ud af focus, bliver lyset spredt ud, s\u00e5 farverne ses tydeligere.<\/p>\n

\"\"Pilen og dens n\u00e6rmeste omgivelser.<\/strong><\/h5>\n

Pilen viser vej til to interessante objekter, der befinder sig i det svage nabostjernebillede R\u00e6ven, der blev \u2019opfundet\u2019 i 1687 af den polske astronom Johannes Hevelius, der tegnede det som en r\u00e6v, der b\u00e6rer en g\u00e5s i gabet.<\/p>\n

R\u00e6ven er en lille uanseelig konstellation, som dog kom i astronomernes fokus og n\u00e5ede nyhedsspalterne i 1967, da den unge engelske astronomistuderende Jocelyn Bell opdagede den f\u00f8rste pulsar i netop dette stjernebillede.<\/p>\n

R\u00e6ven har et areal, der g\u00f8r den til nr. 55 i st\u00f8rrelse af de i alt 88 stjernebilleder, og den har kun \u00e9t Messierobjekt, M27 eller H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen. Eftersom R\u00e6ven befinder sig i et af M\u00e6lkevejens stjernerige omr\u00e5der, ses H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen omgivet af s\u00e5 mange stjerner, at den n\u00e6sten forekommer at v\u00e6re tredimensionel.<\/p>\n

Normalt er der ingen problemer med at finde H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen, fordi den har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 7,4 og samtidig er forholdsvis stor i udstr\u00e6kning. Den m\u00e5ler 8\u2032 \u00d7 6\u2032, hvilket er omkring \u00bc af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse.<\/p>\n

\"\"H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen.<\/strong><\/h5>\n

M27 tilh\u00f8rer en s\u00e6rlig gruppe objekter kaldet planetariske t\u00e5ger. Dette navn kan synes misvisende, idet de intet har med planeter eller planetdannelse at g\u00f8re. Navnet stammer fra William Herschel, der som bekendt opdagede Uranus den 13. marts 1781. Denne opdagelse skaffede ham straks ber\u00f8mmelse, og den efterf\u00f8lgende velstand bet\u00f8d, at han kunne bruge al sin tid p\u00e5 at konstruere teleskoper og observere nattehimlen. I sin beskrivelse af M27 noterede han, at dens gr\u00f8nne farve og runde form mindede om Uranus ved dennes opdagelse. Han indf\u00f8rte derfor ben\u00e6vnelsen planetarisk t\u00e5ge for disse objekter.<\/p>\n

Ved afslutningen af sin livscyklus vil en stjerne med masse omtrent som Solens svulme op til en r\u00f8d k\u00e6mpe mange gange den oprindelige diameter. Herefter begynder den endelige og afsluttende fase, hvor der dannes kulstof og ilt i stjernens centrum, hvorefter dens energikilde oph\u00f8rer med at tilf\u00f8re nyt br\u00e6ndstof, og stjernen vil falde sammen. Efter kort tid bliver kollapset efterfulgt af et udadrettet tilbageslag, som kaster op mod halvdelen af stjernens oprindelige masse ud i det omgivende rum. Det er denne proces, som danner en planetarisk t\u00e5ge med resterne af stjernen som en hvid dv\u00e6rg i centrum af den udkastede gasskal. Om 5 milliarder \u00e5r vil Solen gennemg\u00e5 samme fase som stjernen, der skabte M27, og den vil p\u00e5 lignende vis ende som en hvid dv\u00e6rg.<\/p>\n

Det andet interessante objekt i R\u00e6ven er The Coathanger<\/span><\/em>, dvs. B\u00f8jlen, der ogs\u00e5 er kendt som Brocchi\u2019s Cluster og mere formelt som Collinder 399. Det er et n\u00e6sten overraskende syn, hvis man tilf\u00e6ldigvis f\u00e5r den i synsfeltet p\u00e5 en lille kikkert. Udseendet svarer ganske godt til navnet p\u00e5 denne lille samling stjerner, der er synlig for det blotte \u00f8je. Hoben blev omtalt allerede af den persiske astronom Al Sufi i 964, og tre af stjernerne har endda senere f\u00e5et Flamsteed numre.<\/p>\n

\"\"
\nPilen og The Coathanger.<\/strong><\/h5>\n

Oprindelig blev The Coathanger betragtet som en stjernehob, men stjernerne h\u00f8rer ikke sammen, hvilket er en p\u00e5mindelse om de store vanskeligheder, astronomerne havde i unders\u00f8gelsen af stjernehobe. Grupperingen er helt tilf\u00e6ldig, og stjernernes afstand fra Solen ligger mellem 200 og 1100 lys\u00e5r. Desuden bev\u00e6ger stjernerne sig ikke i samme retning. En af de vanskeligste opgaver i forbindelse med unders\u00f8gelsen af stjernehobe er at afg\u00f8re, hvilke stjerner der tilh\u00f8rer hoben, og hvilke der er forgrunds- eller baggrundsstjerner. Den eneste m\u00e5de at unders\u00f8ge dette er gennem udm\u00e5linger af afstand og bev\u00e6gelse. Hipparcos satellitten, som i 1990\u2019erne havde til opgave at foretage n\u00f8jagtige parallaksem\u00e5linger, afklarede til sidst sp\u00f8rgsm\u00e5let.
\nN\u00e5r de m\u00f8rke n\u00e6tter vender tilbage i august, sl\u00e5r det aldrig fejl, at de bliver budt velkommen af et himmelsk festfyrv\u00e6rkeri. Det drejer sig naturligvis om meteorsv\u00e6r-men Perseiderne<\/a><\/strong>, som har maksimum natten mellem l\u00f8rdag den 12. og s\u00f8ndag den 13. Perseiderne er typisk hurtige og lysst\u00e6rke og udstr\u00e5ler som navnet antyder fra stjernebilledet Perseus. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5 himlen, men en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til Perseus, og netop Perseiderne efterlader ofte et spor, som bliver st\u00e5ende i flere sekunder. Man kan begynde at se efter Perseiderne, s\u00e5 snart der bliver m\u00f8rkt nok, dvs. ved 22:30 tiden.<\/p>\n

\"\"Perseiderne. De tre klareste stjerner p\u00e5 billedet er Vega, Altair og Deneb i Sommertrekanten.<\/strong><\/h5>\n

I 2017 er observationsforholdene desv\u00e6rre ikke helt gunstige, idet der er fuldm\u00e5ne den 7., og som optakt til n\u00e6ste m\u00e5neds h\u00f8stm\u00e5ne<\/a><\/strong> bliver dens opgang fra aften til aften kun forsinket i begr\u00e6nset grad. Under Perseidernes maksimum den 12. st\u00e5r M\u00e5nen op omkring kl. 23, og selv om den p\u00e5 dette tidspunkt er aftaget til n\u00e6sten halv, vil dens lys genere en del, efterh\u00e5nden som den kommer h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Mange af meteorerne er dog s\u00e5 kraftige, at selv M\u00e5nens lys ikke er st\u00e6rkt nok til at overstr\u00e5le dem. Som med de fleste andre meteorsv\u00e6rme har Perseiderne tendens til at stige i antal efter midnat, og typisk forekommer de fleste i timerne umiddelbart f\u00f8r daggry. Perseiderne kan ses i adskillige dage p\u00e5 hver side af maksimum, men dog ikke s\u00e5 talrige som under selve maksimum, hvor ZHR<\/a><\/strong> ofte kommer op p\u00e5 60-80.<\/p>\n

Perseidernes ophavskomet er Komet Swift-Tuttle 1862 (109P\/Swift Tuttle), der som navnet antyder blev opdaget i 1862. Kometen var derfor ukendt, da man begyndte at interessere sig for meteorsv\u00e6rme i f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet, ligesom man heller ikke var klar over, at de i det hele taget stammede fra kometer.<\/p>\n

Interessen var opst\u00e5et, fordi der den 12. november 1799 blev observeret et us\u00e6dvanligt stort antal meteorer. Interessen for astronomi var p\u00e5 den tid p\u00e5 et h\u00f8jt stade, men alligevel besk\u00e6ftigede astronomerne sig ikke s\u00e6rlig meget med meteorer, fordi de blev anset for atmosf\u00e6riske f\u00e6nomener i lighed med f.eks. tordenvejr. Selv om meteorsv\u00e6rmen i 1799 vakte opsigt, foranledigede det dog ikke astronomerne til en n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af dens oprindelse.<\/p>\n

Det hele \u00e6ndrede sig natten mellem den 12. og 13. november 1833. Denne nat viste der sig atter et meget stort antal meteorer, og ret hurtigt blev det klart, at de alle syntes at udstr\u00e5le fra det samme punkt i stjernebilledet L\u00f8ven.<\/p>\n

\"\"Leoniderne i 1833. To gamle amerikanske tr\u00e6snit.<\/strong><\/h5>\n

Den amerikanske astronom Denison Olmsted samlede s\u00e5 mange oplysninger som muligt om begivenheden, og i januar 1834 kunne han offentligg\u00f8re sine resultater. For det f\u00f8rste bem\u00e6rkede han, at meteorstormen havde v\u00e6ret ret kortvarig, idet den ikke var blevet set i Europa og heller ikke i den vestlige del af USA. Da Olmsted tilmed fik oplyst, at et unormalt stort antal meteorer ogs\u00e5 var set \u00e5ret forinden, kom han frem til, at meteorerne m\u00e5tte stamme fra en sky af partikler i rummet. Selv om han ikke kunne give en rimelig forklaring p\u00e5 en s\u00e5dan st\u00f8vsky, f\u00f8rte teorien frem til et mere seri\u00f8st studie af meteorsv\u00e6rme i almindelighed. Bl.a. blev historiske kilder unders\u00f8gt for at finde ud af, om der tidligere var blevet rapporteret om meteorsv\u00e6rme fra L\u00f8ven.<\/p>\n

Tre \u00e5r senere blev interessen forst\u00e6rket. En boghandlermedhj\u00e6lper p\u00e5 Yale University, Edward Claudius Herrick, bem\u00e6rkede p\u00e5 vej hjem fra arbejde om aftenen den 9. august et us\u00e6dvanligt stort antal meteorer, som syntes at udstr\u00e5le fra stjernebilledet Perseus, og da Denison Olmsted ofte bes\u00f8gte boghandelen, blev han hurtigt opm\u00e6rksom p\u00e5 iagttagelsen. P\u00e5 dette tidspunkt var han stadig i gang med at unders\u00f8ge meteorsv\u00e6rmen fra L\u00f8ven. Ingen havde interesseret sig n\u00e6vnev\u00e6rdigt for meteorsv\u00e6rme f\u00f8r. Nu kendte man en i november. Skulle der mon ogs\u00e5 v\u00e6re en i august?<\/p>\n

N\u00e6rmere unders\u00f8gelse viste, at Herrick ikke var den f\u00f8rste, som havde bem\u00e6rket for\u00f8get aktivitet i august. Efter meteorstormen i november 1833 havde adskillige astronomer rapporteret om en lignende men v\u00e6sentligt mindre meteorstorm i august de f\u00f8lgende \u00e5r, og faktisk viste det sig, at en engelsk landmandsalmanak i mange \u00e5r havde skrevet om augustmeteorerne. De f\u00f8rste iagttagere af Perseiderne er s\u00e5ledes anonyme. De tidligste optegnelser om Perseidernes aktivitet blev fundet i kinesiske annaler, hvor det fort\u00e6lles, at i \u00e5r 36 fl\u00f8j mere end 100 meteorer hid og did om morgenen. Talrige henvisninger optr\u00e6der ligeledes i japanske og koreanske skrifter fra det 8.-11. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Perseiderne g\u00e5r ogs\u00e5 under navnet Sankt Laurentius\u2019 T\u00e5rer, fordi de optr\u00e6der omkring helgenens d\u00f8dsdag den 10. august. Sankt Laurentius var if\u00f8lge traditionen en kristen martyr, der d\u00f8de i \u00e5r 258. Legenden om ham blev nedskrevet omkring \u00e5r 500 og beretter, at han som diakon i Rom blev beordret til at udlevere de kristnes skatte til kejseren, hvorefter han m\u00f8dte op med en skare fattige og syge. Han led martyrd\u00f8den og blev stegt levende p\u00e5 en rist. If\u00f8lge overleveringen bad han om at blive vendt om, da han havde ligget p\u00e5 risten et stykke tid, idet han sagde at \u201dstegen har f\u00e5et nok p\u00e5 denne side\u201d. Hans grav har siden 300 tallet v\u00e6ret genstand for helgenkult, og den kirke, der siden byggedes over den, San Lorenzo fuori le mura<\/span><\/em>, er en af Roms syv valfartskirker. I Norden var han i Middelalderen en meget popul\u00e6r helgen. Lunds Domkirke omtales allerede i 1085 som indviet til Vor Frue og Sankt Laurentius, der p\u00e5 folkesproget blev til Lars.<\/p>\n

P\u00e5 trods af betegnelsen meteorsv\u00e6rm eller meteorstorm er der ingen fare forbundet med at st\u00e5 under \u00e5ben himmel og betragte stjerneskuddene. Partiklerne er p\u00e5 st\u00f8rrelse med sandkorn, og de br\u00e6nder fuldst\u00e6ndig op i Jordens atmosf\u00e6re. Der er aldrig fundet meteoritter, som stammer fra 109P\/Swiftt-Tuttle. Desuden er meteorsv\u00e6rmens t\u00e6thed langt fra s\u00e5 stor, som man umiddelbart skulle tro. Den relative hastighed i forhold til Jorden er omkring 60 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at to partikler, som rammer Jorden med \u00e9t minuts mellemrum, i virkeligheden befandt sig i en afstand af 3600 kilometer fra hinanden.<\/p>\n

Uden for Jordens beskyttende atmosf\u00e6re er risikoen lidt st\u00f8rre. Satellitter og rumsonder vil uundg\u00e5eligt blive ramt p\u00e5 et eller andet tidspunkt. F.eks. opdagede teknikerne for nylig, at rumsonden Lunar Reconnaissance Orbiter blev ramt af en mikrometeoride tilbage i 2014. Selve begivenheden skete up\u00e5agtet, og den blev kun opdaget ved et tilf\u00e6lde, da nogle af de tre \u00e5r gamle arkiverede optagelser tilf\u00e6ldigvis blev fundet frem.<\/p>\n

LROs kamera opbygger billederne med en linje ad gangen, og en optagelse fra 14. oktober 2014 kl. 21:18:48 UT viste sig at have et kortvarigt zigzag m\u00f8nster, som tyder p\u00e5, at kameraet har rystet en lille bitte smule i ca. \u00e9t sekund. Beregningerne viser, at en partikel p\u00e5 omkring 1\/1000 gram ramte kameraets k\u00f8lekappe og gav anledning til den lille rystelse. Ingen af sondens sensorer havde registreret noget unormalt det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt, s\u00e5 selve rumsonden har ikke rystet.<\/p>\n

\"\"Optagelsen fra LROs kredsl\u00f8b nr. 23986 omkring M\u00e5nen. Scanningen begynder normalt, men afbrydes af et zigzagm\u00f8nster omkring 10 pixels bredt for derefter igen at v\u00e6re normal. LRO befandt sig i en h\u00f8jde af 1834 km over M\u00e5nens bagside nordvest for Mare Orientale.<\/strong><\/h5>\n

Lunar Reconnaissance Orbiter har kredset omkring M\u00e5nen siden 2009, og sondens mange optagelser kan udforskes n\u00e6rmere i et interaktivt m\u00e5nekort<\/a><\/strong>, som bl.a. viser de seks Apollo-landingssteder i s\u00e5 stor detalje, at fodspor og efterladte instrumenter kan skelnes.<\/p>\n

 <\/p>\n

Udover Perseiderne er der naturligvis meget andet at se p\u00e5 i august. De lyse n\u00e6tter er overst\u00e5et, og nattehimlens mange stjerner<\/a><\/strong> bliver igen synlige, is\u00e6r n\u00e5r M\u00e5nen ikke er fremme, og selv om planeterne ikke ligefrem dominerer, er der trods alt et par stykker at holde \u00f8je med.<\/p>\n

Jupiter n\u00e6rmer sig konjunktion med Solen og g\u00e5r i begyndelsen af august ned omkring kl. 23 og ved m\u00e5nedens afslutning et par timer tidligere. Den befinder sig lavt p\u00e5 vesthimlen efter solnedgang, men med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f71,9 bliver den alligevel synlig, medens det fortsat er tusm\u00f8rke. Det kniber lidt mere med Spica, Jomfruens klareste stjerne p\u00e5 mag. 1, som ved m\u00e5nedens begyndelse st\u00e5r 8\u00b0 til venstre for Jupiter. Jupiter bev\u00e6ger sig mod \u00f8st og halverer afstanden til Spica i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Det er fortsat muligt at se Jupiters store skive p\u00e5 34\u201d og de fire store m\u00e5ner<\/strong> <\/a>gennem et teleskop, men p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde og den korte synlighedsperiode er der ikke lang tid til r\u00e5dighed, og det stort set umuligt at se detaljer. Helt umuligt er det at se to nyopdagede m\u00e5ner<\/a><\/strong>, som bringer det totale antal kendte jupiterm\u00e5ner op p\u00e5 69.<\/p>\n

S\/2016 J 1 blev opdaget af astronomen Scott Sheppard den 8. marts 2016 ved hj\u00e6lp af 6,5 meter Magellan-Baade spejlteleskopet p\u00e5 Las Campanas Observatory i Chile. M\u00e5nens st\u00f8rrelse ansl\u00e5s til mellem 1 og 2 kilometer i diameter, og den kredser omkring Jupiter p\u00e5 1,65 \u00e5r i en st\u00e6rkt elliptisk bane med en gennemsnitsafstand af 20,6 millioner kilometer.<\/p>\n

Den anden nyopdagede m\u00e5ne, S\/2017 J 1, blev ligeledes fundet af Scott Sheppard \u2013 denne gang med 4 meter Victor Blanco spejlteleskopet p\u00e5 Cerro Tololo i Chile. Ogs\u00e5 denne m\u00e5nes bane er meget elliptisk. Gennemsnitsafstanden er omkring 23\u00bd million kilometer, og oml\u00f8bstiden er 2,01 \u00e5r. St\u00f8rrelsen ansl\u00e5s ogs\u00e5 her til 1-2 kilometer.<\/p>\n

\"\"De to \u00f8verste billeder fra 3. marts 2016 viser, S\/2016 J 1\u2019s bev\u00e6gelse i forhold til baggrundsstjernerne. De to nederste er tilsvarende af S\/2017 J 1 og er optaget den 23. marts 2017.<\/strong><\/h5>\n

Som det er tilf\u00e6ldet med st\u00f8rstedelen af Jupiters mange sm\u00e5 m\u00e5ner har de to nye retrograd baneoml\u00f8b, dvs. de kredser omkring Jupiter i modsatte retning af planetens rotation, og deres baneplan h\u00e6lder meget i forhold til Jupiters baneplan om Solen. Formodentlig er der tale om asteroider, som p\u00e5 et tidspunkt er blevet indfanget af Jupiters store tyngdekraft.<\/p>\n

Antallet p\u00e5 69 m\u00e5ner skal dog ses i lyset af, at 46 af dem blev fundet under en intensiv efters\u00f8gning mellem 2000 og 2003, og at 11 af dem blev observeret s\u00e5 f\u00e5 gange, at deres baner ikke kendes med sikkerhed. Indtil de bliver genopdaget, anses de for at v\u00e6re g\u00e5et tabt.<\/p>\n

Saturn st\u00e5r mod syd ved m\u00f8rkets frembrud. Ringplaneten har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0.3, og den n\u00e6rmeste stjerne af sammenlignelig st\u00f8rrelse er Antares, som med mag. 1 st\u00e5r 13\u00b0 l\u00e6ngere mod vest. Det er s\u00e5ledes et omr\u00e5de med kun f\u00e5 lysst\u00e6rke stjerner, hvilket yderligere forst\u00e6rkes af omr\u00e5dets lave declination. Under kulminationen kommer Saturn kun godt 12\u00b0 over horizonten, hvilket g\u00f8r det vanskeligt hvis ikke umuligt at se detaljer p\u00e5 den 17,4\u201d store skive og i det 40\u201d brede ringsystem. Langt bedre observationsforhold har Cassini-sonden, som har kredset omkring Saturn siden 2004, men nu er det ved at v\u00e6re slut. Missionen afsluttes i september, idet Cassini i \u00f8jeblikket er i gang med en r\u00e6kke man\u00f8vrer, som ender med at sonden br\u00e6nder op<\/strong><\/a> i Saturns atmosf\u00e6re.<\/p>\n

\"\"Saturn, Cassini.<\/strong><\/h5>\n

Neptun kommer i opposition i begyndelsen af september, men da afstanden til Solsystemets yderste planet er omkring 4\u00bd milliard kilometer, er der ingen v\u00e6sentlig forskel i hverken lysstyrke eller st\u00f8rrelse i adskillige m\u00e5neder f\u00f8r og efter oppositionen. Neptun kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7.8, hvilket som minimum kr\u00e6ver en god prismekikkert og et godt s\u00f8gekort. Den 1. august befinder Neptun sig 2\u00b0 \u00f8st for \u03bb (Lambda) Aquarii, som har en lystyrke p\u00e5 mag. 4. I n\u00e6rheden ses yderligere nogle forholdsvis klare stjerner. 78 Aqr, 81 Aqr og 82 Aqr har mag. 6, medens 83 Aqr har mag. 5. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt og slutter m\u00e5neden knap 1,3\u00b0 fra \u03bb. Planeten afsl\u00f8rer sig s\u00e5ledes ved sin bev\u00e6gelse, som ganske vist er meget langsom, og derfor kun kan ses efter forl\u00f8bet af nogle dage.<\/p>\n

\"\"Neptuns bane fra 1. til 31. august. Bem\u00e6rk at Neptun st\u00e5r p\u00e5 linje med 81 og 82 i begyndelsen af m\u00e5neden. Kortet d\u00e6kker omkring 4\u00b0 \u00d7 4\u00b0.<\/strong><\/h5>\n

Senere p\u00e5 natten st\u00e5r Uranus op. Den befinder sig i Fiskene og st\u00e5r i begyndelsen af m\u00e5neden op omkring kl. 23:15 og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens afslutning. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 og er s\u00e5ledes v\u00e6sentligt nemmere at finde end Neptun. Det er imidlertid bedst at vente, indtil sidst p\u00e5 natten, hvor planeten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Her kan den findes omkring 1\u00b0 nord for \u03bf (Omikron) Psc p\u00e5 mag. 4.<\/p>\n

\"\"Himlen mod syd omkring kl. 03 midt i august.<\/strong><\/h5>\n

Vanskelighederne forbundet med at finde Uranus og Neptun er ikke-eksisterende for Venus\u2019 vedkommende. Venus er \u201dmorgenstjerne\u201d og st\u00e5r op omkring 2\u00bd time f\u00f8r Solen. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 kan det faktisk slet ikke undg\u00e5s, at man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 den p\u00e5 \u00f8sthimlen inden daggry. Venus befinder sig i Tvillingerne og bev\u00e6ger sig hurtigt gennem stjernebilledet og ind i Krebsen, som n\u00e5s den 25. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste morgen passerer Venus 1\u00b0 fra den \u00e5bne stjernehob M44, som ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet Pr\u00e6sepe eller Krybben. M44 st\u00e5r for lavt p\u00e5 himlen til at kunne ses med det blotte \u00f8je, men en prismekikkert eller et lille teleskop er tilstr\u00e6kkelig til at se de klareste af dens omkring 1000 stjerner. Gennem teleskopet kan man ved samme lejlighed konstatere, at Venus har samme udseende som M\u00e5nen nogle dage efter fuldm\u00e5ne. Dens skive har en udstr\u00e6kning end 12\u201d og er ca. \u00be belyst.<\/p>\n

Der indtr\u00e6ffer en partiel m\u00e5neform\u00f8rkelse den 7. august. Form\u00f8rkelsen begynder teknisk set med den penumbrale fase kl. 17:48, men normalt bem\u00e6rker man f\u00f8rst noget, n\u00e5r kerneskyggen rammer M\u00e5nen, hvilket sker kl. 19:22. P\u00e5 dette tidspunkt er M\u00e5nen imidlertid ikke st\u00e5et op i Danmark, hvilket heller ikke er tilf\u00e6ldet under maksimal form\u00f8rkelse kl. 20:20, hvor skyggen d\u00e6kker \u00bc af M\u00e5nens diameter. P\u00e5 Fyn st\u00e5r M\u00e5nen op kl. 20:59, hvilket kun giver ganske f\u00e5 minutter til r\u00e5dighed, idet form\u00f8rkelsen slutter kl. 21:18. L\u00e6ngere mod \u00f8st st\u00e5r M\u00e5nen tidligere op, s\u00e5 med en god portion held og en helt fri horisont kan man se, at et meget lille stykke af den nederste del af M\u00e5nen synes at mangle.<\/p>\n

\"\"M\u00e5neform\u00f8rkelsen den 7. august 2017.<\/strong><\/h5>\n

Samme held skal der til for at se en lille bitte del af en total solform\u00f8rkelse 14 dage senere. Selv om form\u00f8rkelsen den 21. august kun maksimalt varer 2 minutter og 42 sekunder, har den f\u00e5et meget stor presseomtale, idet totalitetszonen g\u00e5r tv\u00e6rs over USA. Man f\u00e5r n\u00e6sten et indtryk af, at USA er hele verden.<\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsens forl\u00f8b.<\/strong><\/h5>\n

Totalitetszonen begynder i Stillehavet, og g\u00e5r som n\u00e6vnt tv\u00e6rs over USA, inden den slutter i Atlanterhavet. Den partielle del af form\u00f8rkelsen er synlig i et meget st\u00f8rre omr\u00e5de, inklusive den nordvestlige del af Jylland. I resten af Danmark g\u00e5r Solen ned, inden form\u00f8rkelsen begynder. Det bedste sted er vestkysten fra Hanstholm til Hvide Sande, som f.eks. p\u00e5 ydermolen i Hanstholm, hvor M\u00e5nen tager en meget lille bid af Solens nederste del ganske f\u00e5 minutter f\u00f8r solnedgang, som finder sted kl. 20:51. Et tilsvarende kort som nedenst\u00e5ende kan findes p\u00e5 Google Maps<\/a><\/strong>, hvis man befinder sig andetsteds end i Hanstholm. Bem\u00e6rk at tiderne er angivet i UT<\/a><\/strong>.<\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsens forl\u00f8b i Hanstholm.<\/strong><\/h5>\n

Man har selvsagt et frit syn til horisonten ud over havet. Refraktionen<\/a><\/strong>, dvs. afb\u00f8jningen af lyset i den nederste del af Jordens atmosf\u00e6re samt andre lysbrydningsf\u00e6nomener og atmosf\u00e6riske forhold, vil f\u00e5 stor betydning for, hvor meget Solens udseende vil blive p\u00e5virket.<\/p>\n

\"\"Solnedgang i Hanstholm den 21. august 2017.<\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/h5>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses p\u00e5 denne side hos US Naval Observatory<\/a><\/strong>.<\/p>\n

Rediger<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2017 De lyse n\u00e6tter begyndte p\u00e5 danske breddegrader omkring den 5. maj og slutter igen omkring den 8. august. Der er dog stor forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Se mere … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1708,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-764","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/764","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=764"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/764\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":765,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/764\/revisions\/765"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=764"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}