{"id":790,"date":"2017-07-25T14:59:11","date_gmt":"2017-07-25T13:59:11","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=790"},"modified":"2025-01-01T18:58:55","modified_gmt":"2025-01-01T17:58:55","slug":"stjernehimlen-i-september-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=790","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2017"},"content":{"rendered":"
\n

Stjernehimlen i september 2017<\/strong><\/span><\/h3>\n
\n

Med septembers komme er det tydeligt, at sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og at dagene er blevet kortere. Den 1. september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, idet Solen denne dag er over horisonten i 13 timer og 47 minutter, men ved slutningen af m\u00e5neden er det modsat. Den 30. september er Solen kun oppe i 11 timer og 36 minutter. September betegnes oftest som den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned, fordi der er efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn i denne m\u00e5ned. Sommer-halv\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle bliver derfor afl\u00f8st af vinterhalv\u00e5ret, og helt pr\u00e6cist passerer Solens centrum \u00c6kvator for sydg\u00e5ende den 22. september kl. 22:02.<\/span><\/p>\n

\n

Vi kan dog gl\u00e6de os over \u00e9n ting: \u00c5rstiderne er ikke lige lange. Jorden bruger \u00e9t \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, men den bev\u00e6ger sig ikke med konstant hastighed. Jordens bane er ellipseformet, og som det er bekendt fra Keplers 2. lov<\/a><\/strong><\/span>, bev\u00e6ger den sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen og hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5. Afstanden er st\u00f8rst i begyndelsen af juli og mindst i begyndelsen af januar. Jorden bruger derfor l\u00e6ngere tid om at bev\u00e6ge sig fra for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn end fra efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5 den nordlige halvkugle varer sommerhalv\u00e5ret omkring en uge l\u00e6ngere end vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

I september har vi dog fortsat sommertid<\/a><\/strong><\/span>, idet den f\u00f8rst slutter den sidste s\u00f8ndag i oktober. Den 1. september g\u00e5r Solen s\u00e5ledes f\u00f8rst ned kl. 20:11 og den 30. september kl. 18:56. Efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, bliver der tidligere og tidligere m\u00f8rkt, og et interessant forhold ved aftenhimlen i september er, at den ser n\u00e6sten ens ud fra den ene aften til den n\u00e6ste. Hvis man g\u00e5r ud hver aften pr\u00e6cis tre kvarter efter solnedgang, dvs. n\u00e5r\u00a0tusm\u00f8rket<\/a><\/strong><\/span> nogenlunde er overst\u00e5et, og stjernerne er dukket frem, vil man bem\u00e6rke, at stjernerne stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, som de gjorde aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang henholdsvis den 1.og den 30. september.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Rent astronomisk og matematisk bev\u00e6ger stjernerne sig omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere for hvert d\u00f8gn, der g\u00e5r. Nu er det naturligvis ikke stjernerne, som bev\u00e6ger sig, idet \u00e5rsagen er Jordens kredsl\u00f8b omkring Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager den en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. For os p\u00e5 Jorden ser det ud, som om det er Solen, der bev\u00e6ger sig 1\u00b0 mod \u00f8st i forhold til stjernerne, hvilket forklarer, hvorfor hver \u00e5rstid har sine s\u00e6rlige stjernebilleder.<\/span><\/p>\n

Her i den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned g\u00e5r Solen ned omkring 2\u00bd minut tidligere hver aften. Den tidligere nedgang udligner s\u00e5ledes n\u00e6sten stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften.<\/span><\/p>\n

Et andet interessant f\u00e6nomen i september den s\u00e5kaldte H\u00f8stm\u00e5ne<\/a><\/strong><\/span>. I Danmark har vi ikke tradition for at navngive de forskellige m\u00e5neders fuldm\u00e5ne \u2013 med fuldm\u00e5nen i september som en undtagelse. Fuldm\u00e5nen ser dog ikke anderledes ud i september end i andre m\u00e5neder, men dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er anderledes. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten noget senere end i dag, og da bonden kun havde sin le, kunne han knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. Han kunne derfor drage fordel af M\u00e5nens lys, og et ganske s\u00e6rligt forhold g\u00f8r, at den i dagene omkring fuldm\u00e5ne st\u00e5r op p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt mange aftener i tr\u00e6k og derfor meget bekvemt tillod den travle bonde at forts\u00e6tte arbejdet lang tid efter solnedgang. H\u00f8stm\u00e5nen er pr. definition den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og det skabte et problem, for M\u00e5nens faser falder jo ikke altid p\u00e5 samme dato. H\u00f8stm\u00e5nen kan s\u00e5ledes falde fra to uger f\u00f8r til to uger efter j\u00e6vnd\u00f8gn. I 2017 er der fuldm\u00e5ne den 6. september og igen den 5. oktober, s\u00e5 faktisk falder H\u00f8stm\u00e5nen f\u00f8rst i oktober i \u00e5r, men i praksis har det jo ingen betydning, fordi bonden ikke l\u00e6ngere er afh\u00e6ngig af denne naturlige lyskilde. I dag tager det kun f\u00e5 timer at f\u00e5 h\u00f8sten i hus, men M\u00e5nen forts\u00e6tter uanf\u00e6gtet sin vante gang og minder om svundne tider.<\/span><\/p>\n

Efter dagens og aftenens dont var de h\u00e5rdtarbejdende b\u00f8nder formodentlig tr\u00e6tte og havde ikke megen blik for stjernehimlen. Alligevel var de mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 den omgivende natur end flertallet er i dag, hvilket de mange gamle vejrvarsler er et godt eksempel p\u00e5. Vejrvarslerne var datidens vejrudsigt. Mange hundrede \u00e5rs erfaring og overlevering havde opbygget en st\u00f8rre eller mindre sikkerhed for at forudsige den kommende tids vejr ud fra bestemte tegn p\u00e5 himlen. I dag har vi det noget nemmere, selv om vejrudsigternes p\u00e5lidelighed er et popul\u00e6rt diskussionsemne.<\/span><\/p>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen<\/a><\/strong><\/span> p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5. Om aftenen er det fortsat sommerstjernebillederne med is\u00e6r Sommer-trekanten, som dominerer. Efterh\u00e5nden som natten skrider frem, begynder vinterstjerne-billederne s\u00e5 sm\u00e5t at dukke op p\u00e5 \u00f8sthimlen, og inden daggry st\u00e5r Orion allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Himlens klareste stjerne, Sirius, n\u00e5r ligeledes at vise sig, inden det bliver lyst.<\/span><\/p>\n

De mange klare efter\u00e5rsn\u00e6tter kan ogs\u00e5 bruges til at teste sit syn. Udover et klart udsyn til himlen er det naturligvis ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt, at det vigtigste instrument er i topform, nemlig \u00f8jet.<\/span><\/p>\n

En normal synsstyrke defineres som 6\/6, dvs. man p\u00e5 en afstand af 6 meter skal kunne genkende en r\u00e6kke bogstaver eller symboler af en ganske bestemt st\u00f8rrelse. Som ud-gangspunkt anvender optikeren eller \u00f8jenl\u00e6gen et stort E<\/strong>, Snellens E, som i afstanden 6 meter skal have en h\u00f8jde og bredde p\u00e5 8,75 mm. Herved bliver armene og mellemrumme-ne mellem disse 1,75 mm, hvilket p\u00e5 den anvendte afstand svarer til en synsvinkel p\u00e5 1\u2032, og hele bogstavet har en synsvinkel p\u00e5 5\u2032. De \u00f8vrige bogstaver eller symboler p\u00e5 synspr\u00f8ve-tavlen er st\u00f8rrelsesm\u00e6ssigt indrettet efter samme princip.<\/span><\/p>\n

De fleste mennesker med normale \u00f8jne kan ubesv\u00e6ret l\u00e6se 6\/6-r\u00e6kken p\u00e5 synspr\u00f8vetav-len, og mange kan genkende endnu mindre bogstaver. Synsstyrken eller visus siges s\u00e5 at v\u00e6re 6\/5, 6\/4,5 eller endda 6\/3 for de allermest skarpsynede. Folk med brydnings- eller bygningsfejl kan oftest opn\u00e5 samme resultat ved hj\u00e6lp af korrigerende briller eller kontaktlinser. S\u00e5fremt synsstyrken er d\u00e5rligere end 6\/6, f.eks. 6\/12, betyder det, at bogstaverne enten skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 store, eller skal rykkes ind p\u00e5 3 meters afstand for at kunne l\u00e6ses. Hos optikeren kan man ogs\u00e5 f\u00e5 testet sit farvesyn og kontrastsensitivi-teten, dvs. evnen til at skelne farver eller gr\u00e5toner fra hinanden.<\/span><\/p>\n

Efter\u00e5rshimlen giver mulighed for selv at foretage en synstest b\u00e5de med eller uden briller, inden optikeren eller \u00f8jenl\u00e6gen eventuelt konsulteres. Det klassiske eksempel er Mizar og Alcor, der som bekendt befinder sig i kn\u00e6kket p\u00e5 Karlsvognens stang, og som skal s\u00f8ges p\u00e5 nordvest-himlen p\u00e5 denne \u00e5rstid. Gennem \u00e5rtusinder har dette par v\u00e6ret benyttet som synstest blandt alle folkeslag, lige fra nomaderne i de arabiske \u00f8rkener til indianerne p\u00e5 pr\u00e6rierne i Nordamerika.<\/span><\/p>\n

Men et eller andet m\u00e5 v\u00e6re sket med dette stjernepar eller med det menneskelige \u00f8je. Medens naturfolkene tilsyneladende gav pr\u00e6dikatet us\u00e6dvanlig godt syn til dem, som kunne se Alcor, har vi i dag intet besv\u00e6r med at skelne de to stjerner fra hinanden. Alcor har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4 og befinder sig i en afstand p\u00e5 omkring 12\u2032 fra Mizar, svarende til 1\/3 af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse. Den mest logiske forklaring m\u00e5 v\u00e6re, at Alcor i dag lyser klarere end f\u00f8rhen, men vi m\u00e5 heller ikke glemme, at briller ikke eksisterede p\u00e5 den tid, s\u00e5 selv en let n\u00e6rsynethed eller bygningsfejl kunne have afg\u00f8rende betydning.<\/span><\/p>\n

Plejaderne eller Syvstjernen st\u00e5r op lige f\u00f8r midnat, og s\u00e5fremt man ikke kan se mindst 6 stjerner i denne hob, men kun en svag sl\u00f8ret plet p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen, st\u00e5r det virkelig d\u00e5rligt til med synet. Den syvende og ottende stjerne i hoben har samme lysstyrke, s\u00e5 hvis man kan se syv, kan man som regel ogs\u00e5 se otte.<\/span><\/p>\n

Til en mere kr\u00e6vende test er\u00a0\u03b5 i Lyren perfekt. Det er den ber\u00f8mte dobbelt-dobbelt. \u03b5\u00b9 og\u00a0 \u03b5\u00b2 har lysstyrker p\u00e5 omkring mag. 5 med en adskillelse p\u00e5 208\u2033, hvilket svarer til 3\u00bd\u2019. Som vi s\u00e5, har Snellens E en st\u00f8rrelse p\u00e5 5\u2032, men folk med bedre synsstyrke end 6\/6 kan skelne de to komponenter fra hinanden, s\u00e5fremt de rette betingelser er til stede.<\/span><\/p>\n

B\u00e5de \u00f8jet og prismekikkerten kan testes ved hj\u00e6lp af en endnu mere ber\u00f8mt dobbeltstjer-ne, nemlig Albireo eller\u00a0\u03b2 Cygni, som best\u00e5r af to komponenter af henholdsvis mag. 3,1 og mag. 5,1 med en adskillelse p\u00e5 34\u2033. En prismekikkert med 7\u00d7 forst\u00f8rrelse f\u00e5r tilsynela-dende adskillelsen til at stige til 238\u2033 eller 4\u2032, medens en 10\u00d7 bringer adskillelsen op p\u00e5 340\u2033 eller 5 2\/3\u2032. Nogle kan derfor skelne de to komponenter fra hinanden med 7\u00d7 forst\u00f8r-relse, medens andre skal bruge 8\u00d7 eller 10\u00d7. Det er samtidig en test af farvesynet og pris-mekikkertens kvalitet, idet en god 50 mm prismekikkert skulle kunne vise den smukke kontrastforskel p\u00e5 denne orange og bl\u00e5 dobbeltstjerne. Det st\u00f8rste problem i denne forbin-delse er lystyrkeforskellen, hvor lyset fra den st\u00e6rkeste komponent kan overstr\u00e5le den svagere ledsager.<\/span><\/p>\n

Kontrastsensitiviteten, dvs. evnen til at skelne svage stjerner eller diffuse udstrakte objek-ter, er en anden sag, som ogs\u00e5 nemt kan afpr\u00f8ves under den \u00e5bne himmel. P\u00e5 denne \u00e5rstid har vi nordhimlens bedste udsyn til M\u00e6lkevejen. En m\u00e5nel\u00f8s nat med normale observa-tionsforhold udenfor byens lys afsl\u00f8rer hjemgalaksens forrevne udseende omkring Sva-nen. Andromedagalaksen M31 skal kunne ses som en tydelig t\u00e5get plet noget st\u00f8rre end M\u00e5nen, medens stjernebilledernes normale udseende n\u00e6sten forsvinder i mylderet af utallige svage stjerner.<\/span><\/p>\n

En virkelig udfordring og et tegn p\u00e5 at \u00f8jets lysopfattende sanseceller er i superb stand, er s\u00e5fremt M33 i Trekanten kan ses med det blotte \u00f8je. De fleste skal dog v\u00e6re glade, hvis de kan skelne denne meget svage og diffuse galakse selv gennem en prismekikkert. P\u00e5 grund af sin n\u00e6rhed og store udstr\u00e6kning har M33 en meget lav overfladelysstyrke, s\u00e5 observa-tionsforholdene skal v\u00e6re yderst gode under dette fors\u00f8g.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat midt i september med de omtalte testobjekter til afpr\u00f8vning af synet.<\/strong><\/span><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort skal man is\u00e6r l\u00e6gge m\u00e6rke til stjernebilledet helt nede ved den sydlige horisont. Piscis Austrinus eller p\u00e5 danske Sydlige Fisk indeholder en stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse. Stjernen hedder Fomalhaut, og september er en af de m\u00e5neder, hvor denne klare stjerne ses bedst fra Danmark. Det er himlens 18. klareste stjerne og den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse synlig fra vore breddegrader, og man tager ikke fejl af den, for der er ingen andre klare stjerner i omr\u00e5det umiddelbart under Stenbukken og Vandmanden. Eftersom stjernens lys passerer en meget stor del af Jordens atmos-f\u00e6re<\/a><\/strong><\/span>, bliver det imidlertid sv\u00e6kket s\u00e5 meget, at Fomalhaut ser v\u00e6sentligt svagere ud end dens st\u00f8rrelsesklasse umiddelbart indikerer.<\/span><\/p>\n

Fomalhaut er en af Solens naboer. Dens afstand er omkring 25 lys\u00e5r, og den har en s\u00e6rlig betydning i exoplanetefterforskningen<\/a><\/strong><\/span>, da den er centrum for en st\u00f8vskive, der indeholder en exoplanet, kaldet Fomalhaut B. Det er den f\u00f8rste exoplanet, der blev fotograferet direkte i synligt lys af Hubble Space Telescope. Der er dog ikke store chancer for, at vi skulle have intelligente naboer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5. Fomalhaut er en ung stjerne, som antages at v\u00e6re 440 \u00b140 millioner \u00e5r, s\u00e5 der har slet ikke v\u00e6ret tid nok til udvikling af h\u00f8jerest\u00e5ende liv. Fomalhauts overfladetemperatur er omkring 8300\u00b0 C, og den har en masse p\u00e5 1,92 gange Solens. Dens lysstyrke er omkring 16,6 gange st\u00f8rre end Solens, og dens diameter er ca. 1,84 gange s\u00e5 stor.<\/span><\/p>\n

Det er ved at v\u00e6re allersidste udkald for at se Jupiter p\u00e5 aftenhimlen, inden den kommer i konjunktion med Solen den 26. oktober. I begyndelsen af m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned godt en time efter Solen, og inden m\u00e5nedens udgang er forskellen svundet til \u00bd time. Det er kun den store lysstyrke p\u00e5 mag \u00f71,7, som g\u00f8r den store planet synlig i tusm\u00f8rket. Den lave h\u00f8jde g\u00f8r det vanskeligt at skelne detaljer p\u00e5 den 32\u201d store skive, og ligeledes kan det v\u00e6re vanskeligt at se de fire store m\u00e5ner, hvis lysstyrker ligger p\u00e5 omkring mag. 6.<\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld volder det ikke problemer for rumsonden Juno, som i \u00f8jeblikket kredser om Jupiter. Juno blev opsendt den 5. august 2011, og efter en fem \u00e5r lang tur ankom den til Jupiter den 5. juli 2016. Ved ankomsten blev rumsonden indsat i en forel\u00f8big bane med en omkredsningstid omkring Jupiter p\u00e5 53 d\u00f8gn. Planen var, at banen senere skulle \u00e6ndres til en polarbane med en omkredsningstid p\u00e5 14 d\u00f8gn, men p\u00e5 grund af et problem med rumfart\u00f8jets hovedmotor m\u00e5tte denne man\u00f8vre annulleres, s\u00e5 Juno m\u00e5tte forbliver i den oprindelige bane. Det forhindrer dog ikke rumsondens instrumenter i at tage n\u00e6rbilleder af Jupiter, idet banen f\u00f8rer den helt ned til en afstand af kun 3400 kilometer over Jupiters skytoppe. Det sker blot ikke s\u00e5 ofte som planlagt, nemlig kun hver 53. dag i stedet for hver 14. dag.<\/span><\/p>\n

\"\"Tegningen viser det planlagte (og nu aktuelle) baneforl\u00f8b med omkredsninger p\u00e5 53 dage, som skulle efterf\u00f8lges af de annullerede 14-dages baner.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I juli blev der mulighed for at optage n\u00e6rbilleder med JunoCam og foretage videnskabe-lige unders\u00f8gelser af Jupiters Store R\u00f8de Plet, da Juno passerede direkte over pletten i en afstand p\u00e5 9000 kilometer. Udover JunoCam foretog de \u00f8vrige otte instrumenter hver is\u00e6r deres s\u00e6rlige observationer under forbiflyvningen. De otte instrumenter omfatter bl.a. et magnetometer og en ultraviolet spektrograf, og ved at kombinere de mange data fra disse instrumenter, kan forskere skabe en mere komplet model end det hidtil har v\u00e6ret muligt.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters R\u00f8de Plet, JunoCam 10. juli 2017. Billedet er efterbehandlet og farveforst\u00e6rket for at for\u00f8ge kontrasten.\u00a0<\/strong><\/span><\/h5>\n

Astronomerne er ikke sikre p\u00e5, hvor l\u00e6nge Den Store R\u00f8de Plet har eksisteret. Teleskopet blev opfundet i begyndelsen af 1600-tallet, og den f\u00f8rste observation stammer muligvis fra Giovanni Cassini i 1665.<\/span><\/p>\n

\"\"P\u00e5 Cassinis tegninger er syd opad, og b\u00e5de st\u00f8rrelsen, formen og positionen af den karakteristiske aftegning minder meget om det, vi i dag kender som Jupiters Store R\u00f8de Plet.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"P\u00e5 et maleri fra 1711 af den italienske barokkunstner Donato Creti er afbildet et par astronomer i f\u00e6rd med at observere Jupiter og de galileiske m\u00e5ner, og p\u00e5 det forst\u00f8rrede udsnit ses en r\u00f8dlig plet p\u00e5 Jupiters skive.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I de senere \u00e5r er Den Store R\u00f8de Plet begyndt at krympe, og i betragtning af den accele- rende hastighed, kunne det ende med, at den helt forsvinder i indev\u00e6rende \u00e5rhundrede. Samtidig falmer den r\u00f8de nuance ogs\u00e5 gradvist, men indtil videre lever pletten op til sin navn, og den er stadig st\u00f8rre end Jorden.<\/span><\/p>\n

Solsystemets anden store gasplanet, Saturn, st\u00e5r ved m\u00f8rkets frembrud lavt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Den befinder sig i Ophiuchus, og p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horison-ten er det lige som for Jupiters vedkommende vanskeligt at skelne detaljer. I dette tilf\u00e6lde er det jo is\u00e6r ringsystemet, som tiltr\u00e6kker sig opm\u00e6rksomheden. I \u00f8jeblikket har ringsy-stemet en udstr\u00e6kning p\u00e5 38\u201d, hvilket kan sammenlignes med Jupiters skive p\u00e5 32\u201d. Saturn g\u00e5r ned kl. 23:30 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang.<\/span><\/p>\n

Den 15. september er det forel\u00f8big slut med at observere Saturn p\u00e5 helt n\u00e6rt hold. Rum-sonden Cassini har de seneste 13 \u00e5r v\u00e6ret i kredsl\u00f8b omkring Saturn, og nu er den ved at l\u00f8be t\u00f8r for br\u00e6ndstof til opretholdelse og justering af banen. Hvis ikke der gribes ind inden da, vil kontrolcentret p\u00e5 Jorden miste muligheden for det videre forl\u00f8b. Den 23. april p\u00e5begyndtes derfor en r\u00e6kke man\u00f8vrer<\/a><\/strong><\/span>, som ender med, at Cassini styrter ned gennem Saturns atmosf\u00e6re, hvor den br\u00e6nder op. \u00c5rsagen til denne drastiske afslutning er, at to af Saturns m\u00e5ner, Enceladus og Titan, har potentielle livsbetingelser eller i det mindste indeholder kemiske forbindelser i lighed med det milj\u00f8, som herskede p\u00e5 Jorden for 4-4\u00bd milliarder \u00e5r siden. For at undg\u00e5 at Cassini en gang kolliderer med en af disse m\u00e5ner, har NASA valgt at bortskaffe rumsonden p\u00e5 en sikker m\u00e5de, s\u00e5 den ikke forurener milj\u00f8et og dermed \u00f8del\u00e6gger fremtidige unders\u00f8gelser.<\/span><\/p>\n

\"\"Inden de afsluttende man\u00f8vrer blev indledt, vendte Cassini den 12. april sit kamera mod Jorden og tog dette sidste billede af sin hjemplanet. Afstanden til Jorden er 1,4 milliarder kilometer. Den lille lysprik til venstre for Jorden er M\u00e5nen.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Neptun er i opposition natten mellem den 4. og 5. september. En ydre planet observeres normalt bedst under oppositionen, idet afstanden mellem den og Jorden er mindst p\u00e5 dette tidspunkt. Neptun befinder sig imidlertid s\u00e5 langt v\u00e6k, at dens lysstyrke stort ligger p\u00e5 samme niveau hele efter\u00e5ret, nemlig mag. 7,8. Det betyder naturligvis, at Solsystemets yderste planet ikke kan ses med det blotte \u00f8je, men en almindelig prismekikkert er til-str\u00e6kkelig til selv at finde en planet, som f\u00f8rst blev opdaget i 1846. Kikkerten skal i givet fald rettes mod Vandmanden og n\u00e6rmere bestemt mod \u03bb (Lambda) Aquarii, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. I begyndelsen af september befinder Neptun sig 1,2\u00b0 \u00f8st (til venstre) for \u03bb, og dens retrograde bev\u00e6gelse f\u00f8rer den i l\u00f8bet af m\u00e5neden omkring \u00bd\u00b0 n\u00e6rmere. I n\u00e6tterne omkring den 19. passerer Neptun t\u00e6t forbi en 8. st\u00f8rrelsesklasse stjerne, HIP 113231, dvs. en stjerne med samme lysstyrke som Neptun selv. Mindste afstand bliver 1\u2019, svarende til 1\/30 af M\u00e5nens diameter. Afstanden til HIP 113231 er 120 lys\u00e5r, og afstanden til Neptun er 4 lystimer.<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet over Vandmanden viser positionen af \u03bb \u2013 ogs\u00e5 kaldet Hydor.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"P\u00e5 detailkortet er \u03bb den klare stjerne i midten. Synsfeltet er 4\u00bd\u00b0, og Neptuns position er vist henholdsvis den 1., 19. og 30. Neptuns retrograde bev\u00e6gelse f\u00f8rer den mod h\u00f8jre.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Neptun st\u00e5r mod syd omkring midnat, og et par timer senere er det Uranus\u2019 tur til at passere meridianen. Uranus befinder sig i Fiskene, og p\u00e5 samme m\u00e5de som med Neptun st\u00e5r den i n\u00e6rheden af en stjerne af 4. st\u00f8rrelsesklasse. Den 1. september st\u00e5r Uranus 1\u00b0 nord for \u03bf (Omikron) Piscium, og ligesom Neptun bev\u00e6ger den sig i \u00f8jeblikket retrogradt. Den mest i\u00f8jnefaldende forskel er, at Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 og dermed v\u00e6sentligt klarere end Neptun. Et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 >100\u00d7 viser Uranus som en lille skive p\u00e5 knap 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Fiskene ligger under Pegasusfirkanten og V\u00e6dderen. Uranus befinder sig lige ved siden af Omikron. <\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"Uranus\u2019s bane september-november 2017. Synsfeltet er 5\u00b0 svarende til synsfeltet i en prismekikkert.<\/strong><\/span><\/p>\n

Uranus blev opdaget ved et tilf\u00e6lde af William Herschell i 1781. 20 \u00e5r senere blev et andet hidtil ukendt medlem af Solsystemet fundet. Den 1. januar 1801 var den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse, og som han i f\u00f8rste omgang antog for en halel\u00f8s komet. P\u00e5 grundlag af Piazzi\u2019s positionsbestemmelser var den tyske matematiker Karl Friederick Gauss i stand til at beregne en bane, og det viste sig, at det fundne objekt var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Planeten fik navnet Ceres, og er i dag kendt som den st\u00f8rste af de efterh\u00e5nden talrige asteroider. Den er endda s\u00e5 stor, at den er klassificeret som dv\u00e6rgplanet.<\/span><\/p>\n

Egentlig kom det ikke som en overraskelse, at der blev fundet en planet med denne bane. I 1766 havde J. D. Titius gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 en besynderlig regelm\u00e6ssighed i planeternes afstande fra Solen. Ved at manipulere med en r\u00e6kke tal kom han frem til en serie, der med forbavsende n\u00f8jagtighed viste planeternes middelafstande fra Solen i forhold til Jordens afstand. Opdagelsen blev offentliggjort i 1772 af J. E. Bode og kaldes i dag Titius-Bodes lov. Da William Herschell opdagede Uranus i 1781, passede dens afstand i talr\u00e6kken, men man var ogs\u00e5 opm\u00e6rksom p\u00e5, at de manglede en planet mellem Mars og Jupiter.<\/span><\/p>\n

I 1800 oprettede en r\u00e6kke tyske astronomer det s\u00e5kaldte \u201cHimmelpoliti\u201d, hvis opgave var at finde den manglende planet ved systematisk at udforske stjernehimlen langs Ekliptika. Da Piazzi tilf\u00e6ldigvis opdagede Ceres, kom han s\u00e5ledes Himmelpolitiet i fork\u00f8bet. Him-melpolitiet fortsatte imidlertid sit arbejde, og det lykkedes i l\u00f8bet af de n\u00e6ste par \u00e5r at finde yderligere tre sm\u00e5planeter, nemlig Pallas, Juno og Vesta. Herefter skete der ikke noget f\u00f8r 1845, hvor den 5. asteroide, Astrea, blev opdaget af en tysk amat\u00f8rastronom.<\/span><\/p>\n

Siden hen er der som bekendt fundet utallige sm\u00e5planeter, og selvom de fleste befinder sig i asteroideb\u00e6ltet, har mange af dem baner, som f\u00f8rer dem omkring overalt i Solsystemet. Nogle passerer t\u00e6t forbi Jorden, og de som kommer t\u00e6ttest p\u00e5 betegnes PHA, potentially hazardous asteroids<\/em>, dvs. potentielt farlige asteroider. En af disse er 3122 Florence<\/a><\/strong><\/span>, som blev opdaget fra Siding Springs Observatory den 2. marts 1981. 3122 er opkaldt efter Florence Nightingale, og den kredser omkring Solen i en elliptisk bane p\u00e5 mellem 1,0 og 2,5 AU i l\u00f8bet af 2,38 \u00e5r. Asteroiden har en diameter p\u00e5 omkring 5 kilometer, og den 1. september 2017 passerer den Jorden<\/a><\/strong><\/span> i en afstand p\u00e5 7 millioner kilometer. Det er det t\u00e6tteste m\u00f8de siden 1890, og den vil ikke komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 igen f\u00f8r efter \u00e5r 2500.<\/span><\/p>\n

Lysstyrken forventes at toppe omkring mag. 8\u00bd, og den korte afstand betyder, at 3122 Florence vil bev\u00e6ge sig meget hurtigt over himlen. De f\u00f8rste dage af september tilbage-l\u00e6gger den 9\u00b0 pr. d\u00f8gn gennem Vandmanden, Delfinen og R\u00e6ven. B\u00e5de lysstyrken og vinkelhastigheden falder hurtigt, og n\u00e5r den nogle dage senere er n\u00e5et op i Svanen, er lysstyrken faldet til under mag. 10.<\/span><\/p>\n

\u00a0\"\"3122 Florences bane den 1. uge i september 2017.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Lysstyrken i de tre f\u00f8rste uger af september.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Et par timer f\u00f8r solopgang kan man ikke undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 et meget klart lysende objekt p\u00e5 vej op over horisonten p\u00e5 \u00f8sthimlen. Det er Venus, som med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 st\u00e5r op s\u00e5 tidligt, at himlen stadig er m\u00f8rk, inden tusm\u00f8rket senere tager over. Merkur be-finder sig i begyndelsen af m\u00e5neden i Krebsen og passerer de to f\u00f8rste dage af september t\u00e6t forbi den \u00e5bne stjernehob M44, ogs\u00e5 kendt som Pr\u00e6cepe, Bistadet eller Krybben. Under en m\u00f8rk himmel kan M44 skelnes som en t\u00e5get plet p\u00e5 mag. 4, men kun et teleskop kan opl\u00f8se de klareste af dens omkring 1000 enkeltstjerner.<\/span><\/p>\n

Venus er ikke alene p\u00e5 morgenhimlen, idet den har f\u00f8lgeskab af Merkur og Mars, som ganske vist ikke er n\u00e6r s\u00e5 lysst\u00e6rke, og desuden st\u00e5r t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten. Den 12. opn\u00e5r Merkur st\u00f8rste vestlige elongation, hvor den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,1 vil st\u00e5 i en h\u00f8jde p\u00e5 10\u00b0 over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang. Efter st\u00f8rste elongation st\u00e5r Merkur lavere og lavere for hver morgen, der g\u00e5r, men til geng\u00e6ld stiger dens lystyrke. Den 12. st\u00e5r Mars 3\u00b0 lavere end Merkur og vil kun have en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,8.<\/span><\/p>\n

Det er derfor n\u00f8dvendigt at finde prismekikkerten frem, for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5\u00a0Mars p\u00e5 den lyse morgenhimmel. Et par dage forinden passerede Merkur t\u00e6t forbi L\u00f8vens klareste stjerne Regulus, og den 16. og 17. passerer Merkur og Mars forbi hinanden med en mindste-afstand p\u00e5 10\u2019. P\u00e5 dette tidspunkt er Merkurs lysstyrke steget til mag. \u00f71, og den korte afstand mellem planeterne betyder, at de kan ses samtidig i synsfeltet p\u00e5 et teleskop med 50\u00d7-75\u00d7 forst\u00f8rrelse. Man kan da se, at Merkur er 2\/3 belyst og har en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u00bd\u201d, medens Mars kun sp\u00e6nder over 3\u00bd\u201d og er fuldt belyst. Mars er fysisk st\u00f8rre end Merkur, men da afstanden til den er 388 millioner kilometer sammenlignet med Merkurs p\u00e5 163 millioner kilometer, ser den naturligvis mindst ud.<\/span><\/p>\n

Den 18. passerer det meget tynde segl p\u00e5 M\u00e5nen t\u00e6t forbi Regulus, og 2 dage senere er det Venus\u2019 tur til at have et t\u00e6t m\u00f8de med Regulus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 12. september 2017.<\/strong><\/span>
\n\u00a0<\/strong><\/span>
\n\"\"M\u00e5nens faser i september 2017. M\u00e5nens aktuelle fase kan ses p\u00e5 denne side hos US Naval Observatory<\/a><\/span>.<\/strong><\/span><\/h5>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/span><\/p>\n<\/div>\n

<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/div>\n

\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2017 Med septembers komme er det tydeligt, at sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og at dagene er blevet kortere. Den 1. september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, idet Solen denne dag er over horisonten i 13 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1709,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-790","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=790"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2897,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790\/revisions\/2897"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=790"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}