{"id":793,"date":"2017-08-31T11:58:12","date_gmt":"2017-08-31T10:58:12","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=793"},"modified":"2025-01-01T18:40:22","modified_gmt":"2025-01-01T17:40:22","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=793","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2017<\/span><\/strong><\/p>\n

Astronomisk set begynder efter\u00e5ret ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. I \u00e5r skete det den 22. september kl. 22:02, og efter\u00e5ret varer if\u00f8lge denne definition indtil vintersolhverv den 21. december kl. 17:28. Det betyder dog ikke, at sommeren er slut, n\u00e5r vi tr\u00e6der ind i oktober.\u00a0EU direktiv 2000\/84\/EF<\/a><\/strong> siger, at sommertid varer fra kl. 01:00 verdenstid (UTC<\/a><\/strong>) den sidste s\u00f8ndag i marts til kl. 01:00 om morgenen (UTC) den sidste s\u00f8ndag i oktober. I \u00e5r slutter sommertiden s\u00e5ledes s\u00f8ndag den 29. oktober. Om for\u00e5ret skal uret stilles en time frem fra klokken 02:00 til klokken 03:00. Om efter\u00e5ret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03:00 til klokken 02:00. Hvis man ikke kan huske, om viserne skal den ene eller den anden vej, kan man altid bruge den nemme huskeregel: Uret skal stilles frem, n\u00e5r det er tid til at s\u00e6tte havem\u00f8blerne ud, og det skal s\u00e6ttes tilbage, n\u00e5r det er tid til at stille m\u00f8blerne ind i haveskuret igen.<\/span><\/p>\n

I oktober st\u00e5r Solen op s\u00e5 sent, at stjernerne endnu ikke er forsvundet i tusm\u00f8rket<\/a><\/strong>, n\u00e5r man g\u00e5r ud for at hente morgenavisen. Man kan derfor ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at vinterstjernebillederne \u2013 is\u00e6r repr\u00e6senteret af Orion og Store Hund, som indeholder himlens klareste stjerne Sirius \u2013 er dukket frem efter at have v\u00e6ret ude af syne hele sommeren.<\/span><\/p>\n

I det gamle \u00c6gypten brugte man Sirius til at bestemme, hvorn\u00e5r det kunne forventes, at Nilen gik over sine bredder. Pr\u00e6sterne holdt \u00f8je med himlen, og n\u00e5r Sirius for f\u00f8rste gang lod sig se lige f\u00f8r solopgang, vidste de, at nu var tiden inde. Sirius havde sin s\u00e5kaldte heliakiske opgang ved sommersolhverv omkring 3000 \u00e5r f.Kr. og blev derfor sat i forbindelse med Nilens \u00e5rlige oversv\u00f8mmelse og med sommerens komme. I dag betyder pr\u00e6cessionen, at opgangen falder noget senere, og da Danmark ligger 30\u00b0 h\u00f8jere mod nord end \u00c6gypten, varer tusm\u00f8rket v\u00e6sentligt l\u00e6ngere, s\u00e5 Sirius\u2019 tilsynekomst markerer snarere sommerens afslutning her hos os.<\/p>\n

\"\"Sirius’ heliakiske opgang over pyramiderne i Giza.<\/strong>\u00a0<\/span><\/h5>\n

Bortset fra den senere opgang p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen ser stjernehimlen<\/a><\/strong> stort set ud n\u00f8jagtig som p\u00e5 de gamle \u00e6gypters tid. Stjernerne skifter ganske vist stilling i forhold til hinanden, medens de kredser omkring M\u00e6lkevejens centrum, med p\u00e5 grund af den store afstand til dem, g\u00e5r der mange tusinde \u00e5r, f\u00f8r det kan ses uden m\u00e5leinstrumenter. Af den \u00e5rsag blev stjernerne tidligere kaldt fiksstjerner (fra latin stella fixae), og de f\u00e5 undtagel-ser, som flyttede sig, blev kaldt vandrestjerner fra det gr\u00e6ske \u03c0\u03bb\u03ac\u03bd\u03b7\u03c4\u03b5<\/em>\u03c2, som ordret oversat netop betyder vandringsmand. I dag kalder vi disse vandrestjerner for planeter.<\/span><\/p>\n

En anden undtagelse fra det faste og evige, er de foranderlige stjerner, dvs. stjerner som varierer i lysstyrke. Den bedst kendte er Algol, fra det arabiske Ra’s al-Ghul<\/em>, D\u00e6monens hoved. Foranderligheden blev opdaget i 1669 af den italienske astronom Geminiano Montanari, men der er spekuleret over, om navnet Algol opstod, fordi araberne kendte til dens variation. Som en sidebem\u00e6rkning er al-Ghul ogs\u00e5 oprindelsen til ordet alkohol – i bogstaveligste forstand \u2019den dj\u00e6velske drik\u2019.<\/span><\/p>\n

Algol er en s\u00e5kaldt form\u00f8rkelsesvariabel, og dens variation er pr\u00e6cis som et urv\u00e6rk, idet den bliver svagere hver 2 d\u00f8gn 20 timer og 49 minutter. \u00c6ndringerne er tydelige for det blotte \u00f8je, for n\u00e5r den er svagest, er lysstyrken kun mag. 3,4 i stedet for den normale mag. 2,1. Minimum varer omkring 2 timer, og selve faldet og den efterf\u00f8lgende stigning varer i alt omkring 10 timer. Nedenst\u00e5ende tabel viser, p\u00e5 hvilke tidspunkter Algol har sin mind-ste lysstyrke i oktober 2017, og ved at sammenligne med de omkringliggende stjerner, er det meget tydeligt, at Algol er svagere end normalt p\u00e5 de anf\u00f8rte tidspunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"Algols minimum i 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n
Perseus, sammenligningsstjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eftersom form\u00f8rkelsesforl\u00f8bet varer 10 timer og selve minimummet omkring 2 timer, kan man begynde at observere nogle timer f\u00f8r de anf\u00f8rte tidspunkter for at f\u00e5 s\u00e5 meget af forl\u00f8bet med som muligt. Bem\u00e6rk at mange af tidspunkterne falder, medens det er dags-lys, hvorved Algol naturligvis ikke kan ses. Observationerne m\u00e5 derfor planl\u00e6gges efter de datoer, hvor form\u00f8rkelsen finder sted om natten.<\/span><\/p>\n

Orion st\u00e5r op lige f\u00f8r midnat, og udover at pryde himlen og varsle den kommende vinter, kommer dette meget markante stjernebillede i fokus p\u00e5 anden vis i oktober. M<\/span>eteor-sv\u00e6rmen Orioniderne er aktiv mellem ca. 2. oktober og ca. 7. november og har maksimum natten mellem den 21. og 22. oktober, og navnet skyldes, at s\u00e5fremt man f\u00f8lger meteorer-nes spor tilbage, kan man se, at de synes at samles i et punkt i n\u00e6rheden af den ber\u00f8mte j\u00e6gers store tr\u00e6k\u00f8lle, som han holder h\u00f8jt h\u00e6vet klar til brug. Maksimum i \u00e5r falder to dage efter nym\u00e5ne, s\u00e5 forholdene er optimale i 2017. Orion kommer til syne omkring midnat, men det er bedst at vente endnu et par timer, til radianten er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Under Orionidernes maksimum ligger ZHR<\/a> normalt p\u00e5 omkring 20, og s\u00e5fremt der er overskyet p\u00e5 maksimumsnatten, er der ikke grund til at fortvivle. I n\u00e6tterne f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum.<\/span><\/p>\n

Orionidernes ophavskomet er den ber\u00f8mte 1P\/Halley, som under sine mange ture rundt om Solen har efterladt et st\u00f8vspor langs sin bane, og som Jorden krydser hvert \u00e5r i slut-ningen af oktober. Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en fart p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakte-ristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet.<\/span><\/p>\n

\"\"Orionidernes radiant ligger lidt over den klare r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En mindre meteorsv\u00e6rm i oktober er Draconiderne, som ogs\u00e5 er kendt som Giacobini-derne p\u00e5 grund af deres ophavskomet 21P\/Giacobini-Zinner. I 1933 og 1946 var der en reel meteorstorm, og der var st\u00e6rk aktivitet i 1985, 1998 og 2011. De fleste \u00e5r er aktiviteten dog meget lille, hvilket ogs\u00e5 forventes at blive tilf\u00e6ldet i 2017. Draconidernes radiant ligger lige til h\u00f8jre for Dragens hoved, og eftersom meteorerne er langsomme, er det let skelne dem fra eventuelle sporadiske meteorer. Fra Danmark er radianten over horisonten hele natten og er h\u00f8jest p\u00e5 himlen i de tidlige aftentimer. I mods\u00e6tning til de fleste andre meteorsv\u00e6r-me ses Draconiderne derfor bedst inden midnat. Maksimum er den 8. oktober, og en meget stor ulempe i 2017 er desv\u00e6rre, at der var fuldm\u00e5ne et par dage forinden.<\/span><\/p>\n

Jupiter er i konjunktion med Solen den 26. oktober. Den store gasplanet er derfor ikke synlig i denne m\u00e5ned, og n\u00e6sten det samme er tilf\u00e6ldet for Saturn, som ganske vist f\u00f8rst kommer i konjunktion den 21. december. Saturns befinder sig i Ophiuchus og st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen mod sydvest efter m\u00f8rkets frembrud. I begyndelsen af m\u00e5neden g\u00e5r ring-planeten ned knap tre timer efter solnedgang, og i slutningen af m\u00e5neden er tidsforskellen svundet til to timer. Merkur er heller ikke synlig. Solsystemets inderste planet passerer bag Solen den 8. oktober og bev\u00e6ger sig herefter om p\u00e5 aftenhimlen, hvor den dog hele m\u00e5neden st\u00e5r s\u00e5 lavt, at den ikke kan ses fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 morgenhimlen er forholdene lidt bedre. Her dominerer den meget klare Venus, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 langt overstr\u00e5ler Mars p\u00e5 mag. 1,8. I begyndelsen af m\u00e5neden st\u00e5r de to planeter op n\u00e6sten samtidig, idet de befinder sig t\u00e6t p\u00e5 hinanden i den \u00f8stligste del af stjernebilledet L\u00f8ven. Den 1. er afstanden 2\u00bd\u00b0, og dette svinder til knap \u00bc\u00b0 – svarende til halvdelen af M\u00e5nens diameter – den 5. oktober. Afstanden bliver hurtigt st\u00f8rre igen, is\u00e6r p\u00e5 grund af Venus\u2019 hurtige bev\u00e6gelse mod \u00f8st blandt baggrunds-stjernerne. Under t\u00e6tteste m\u00f8de kan de to planeter ses i samme synsfelt gennem et teleskop, og man vil da bem\u00e6rke, at begge synes at v\u00e6re n\u00e6sten fuldt belyst. Venus er den st\u00f8rste med en tilsyneladende diameter p\u00e5 11\u201d, medens Mars p\u00e5 grund af sin st\u00f8rre afstand og mindre diameter kun sp\u00e6nder over beskedne 4\u201d. Venus krydser gr\u00e6nsen til Jomfruen den 9. og for Mars vedkommende sker det den 12. Det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne passerer samme omr\u00e5de midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 17. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nattehimlen synes derfor ved f\u00f8rste \u00f8jekast at v\u00e6re helt fri for planeter. Ved n\u00e6rmere eftersyn og med lidt grundighed er det dog muligt at se b\u00e5de Uranus og Neptun samt en asteroide.<\/span><\/p>\n

Uranus kommer i opposition den 19. oktober, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er den nem at finde med et s\u00e5 beskedent udstyr som en almindelig prismekikkert. Ganske vist ser den kun ud som en svag stjerne, for med en tilsyneladende diameter p\u00e5 3,7\u201d er det n\u00f8dvendigt at anvende et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 100\u00d7 for at kunne se dens svagt bl\u00e5-gr\u00f8nne skive. Det var netop denne lille skive, som William Herschel fik \u00f8je p\u00e5 den 13. marts 1781 og dermed kunne tilf\u00f8je en hidtil ukendt planet til de fem, som havde v\u00e6ret kendt siden oldtiden. Med en prismekikkert skal man bruge et par n\u00e6tter for at komme til samme konklusion. Uranus vil nemlig flytte sig i forhold til baggrundsstjernerne, og is\u00e6r vil \u03bf (Omikron) Piscium p\u00e5 mag. 4 hurtigt lede p\u00e5 sporet. I begyndelsen af oktober befin-der Uranus sig knap 1\u00bd\u00b0 vest for o, og den vil i l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ge sig yderligere 1\u00b0 i vestlig retning.<\/span><\/p>\n

\"\"Fiskene findes nemmest ved hj\u00e6lp af Pegasusfirkanten. Synsfeltet p\u00e5 det lille udsnit er 4\u00b0 i bredden.\u00a0<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun var i opposition i begyndelsen af september. Solsystemets yderste planet befinder sig i Vandmanden, og ligesom for Uranus\u2019 vedkommende er det i n\u00e6rheden af en forholdsvis klar stjerne, nemlig \u03bb (Lambda) p\u00e5 mag. 4. Neptun er dog lidt sv\u00e6rere at lokalisere, idet lysstyrken kun er mag. 7,8. Det er dog fortsat inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert, og ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde afsl\u00f8res planetstatussen gennem bev\u00e6gelsen i forhold til baggrundsstjernerne. <\/span><\/p>\n

Neptun blev f\u00f8rst opdaget i 1846. Opdagelsen var faktisk en opf\u00f8lgning p\u00e5 opdagelsen af Uranus, idet astronomerne havde problemer med at fastsl\u00e5 en pr\u00e6cis bane for Uranus. Formodningen var, at en ukendt planet endnu l\u00e6ngere ude i Solsystemet p\u00e5virkede Uranus med sin tyngdekraft og derfor fik den til at afvige fra den beregnede bane. Efter et st\u00f8rre regnearbejde lykkedes det to matematikere, en engl\u00e6nder og en franskmand, uafh\u00e6ngigt af hinanden at fastsl\u00e5 positionen for den hypotetiske planet. Planeten blev fundet t\u00e6t p\u00e5 det beregnede sted den 23. september, og opdagelsen blev offentliggjort i London Times den 1. oktober. Ogs\u00e5 dengang befandt Neptun sig i Vandmanden. Siden da har den kun foretaget \u00e9n omkredsning af Solen, idet den bruger 165 \u00e5r til et oml\u00f8b.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nKrydserne viser de to matematikeres beregnede posi-
\ntioner, og pilen viser, hvor Neptun blev fundet.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Vandmanden ligger under Pegasusfirkanten til h\u00f8jre for Fiskene. Synsfeltet p\u00e5 det lille udsnit er 2\u00b0.\u00a0<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er som n\u00e6vnt ogs\u00e5 mulighed for at se en forholdsvis lysst\u00e6rk asteroide \u2013 eller sm\u00e5planet som er en anden betegnelse for de mange hundredtusindvis objekter, som hovedsagelig kredser i baner mellem Mars og Jupiter. De fleste er s\u00e5 sm\u00e5, at de kun kan ses gennem store teleskoper, men en lille h\u00e5ndfuld er dog s\u00e5 store og kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jorden, at de kan ses med mere beskedent udstyr. En af den er 7 Iris, der som nummeret antyder h\u00f8rer til blandt de f\u00f8rste asteroider, som blev fundet i begyndelsen af 1800-tallet. <\/span>
\n7 Iris blev fundet af engl\u00e6nderen John Hind den 13. august 1847. Det var hans f\u00f8rste asteroide, men blev ikke den sidste, for i l\u00f8bet af de f\u00f8lgende 7 \u00e5r fandt han 9 mere.<\/span><\/p>\n

7 Iris kommer i opposition den 29. oktober og befinder sig hele m\u00e5neden i V\u00e6dderen. Lysstyrken topper p\u00e5 mag. 6,9 hvilket vil sige klarere end Neptun. Eftersom 7 Iris er meget t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end Neptun, vil dens daglige bev\u00e6gelse v\u00e6re langt st\u00f8rre og vil v\u00e6re m\u00e6rkbar fra aften til aften. Et opdateret s\u00f8gekort med den daglige position kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a>.<\/strong><\/span><\/p>\n

7 Iris er den fjerdeklareste asteroide kun overg\u00e5et af Vesta, Ceres og Pallas. Gennemsnitlig n\u00e5r dens lystyrke mag 7,8 under oppositionerne, men da dens bane ligesom de fleste \u00f8vrige asteroiders er temmelig excentrisk, kommer den af og til i opposition samtidig med, at den er i perihel, dvs. t\u00e6ttest p\u00e5 Solen (og Jorden). Ved disse lejligheder opn\u00e5r den en lysstyrke p\u00e5 n\u00e6sten en st\u00f8rrelsesklasse mere, hvilket netop er tilf\u00e6ldet her i 2017. Iris kredser omkring Solen p\u00e5 3,68 \u00e5r, og den har en diameter p\u00e5 200 kilometer. Asteroiden er opkaldt efter regnbuens gudinde i den gr\u00e6ske mytologi.<\/span><\/p>\n

\"\"7 Iris bane gennem V\u00e6dderen i oktober 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

V\u00e6dderen er ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende p\u00e5 himlen. Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tr\u00e6k er en sk\u00e6v linje af tre stjerner, der markerer hovedet. De tre stjerner er Alpha Arietis, kaldet Hamal, fra det arabiske ord for lam; Beta Arietis She-ratan<\/em>, fra arabisk \u00bbto af noget\u00ab\u00a0 (f.eks. to tegn eller to horn, for det var oprindelig anvendt til b\u00e5de denne stjerne og dens nabo, Gamma Arietis). Gamma Arietis, Mesartim<\/em>, er en afledt form af al-sharatan<\/em>, en betegnelse som den oprindeligt delte med Beta Arietis. I Almagest beskrev Ptolem\u00e6us Alpha Arietis som \u00bbstjernen over hovedet\u00ab, for if\u00f8lge Ptolem\u00e6us havde Hipparch placeret den i V\u00e6dderens n\u00e6separti. Hipparchs katalog eksisterer ikke mere til at bekr\u00e6fte dette. Gamma Arietis blev beskrevet af Ptolem\u00e6us som \u00bbden yderste af de to stjerner p\u00e5 hornet\u00ab, mens Beta Arietis var \u00bbden bageste af dem\u00ab. <\/span><\/p>\n

Ptolem\u00e6us havde ingen mulighed for at vide, at Gamma Arietis er en dobbeltstjerne, som med en afstand p\u00e5 7\u00bd buesekunder mellem komponenterne nemt kan opl\u00f8ses i et mindre teleskop. Det var Robert Hooke, der i 1664 var den f\u00f8rste, som opdagede stjernens dobbel-te natur. Beta er ogs\u00e5 dobbelt, men den kan ikke opl\u00f8ses optisk og er derfor en s\u00e5kaldt spektroskopisk dobbeltstjerne.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nV\u00e6dderen. Kort 4 fra John Flamsteeds Atlas Coelestis udgivet i 1729.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I astronomien har V\u00e6dderen en langt st\u00f8rre betydning, end dens svage stjerner antyder, for i antikkens Gr\u00e6kenland markerede den for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gnet, som er det punkt, hvor Solen krydser himlens \u00e6kvator fra syd til nord. Men p\u00e5 grund af den langsomme forskyd-ning af Jordens akse, pr\u00e6cessionen, er j\u00e6vnd\u00f8gnspunkterne ikke station\u00e6re. Den gr\u00e6ske astronom Hipparch definerede omkring 130 f.Kr. positionen af dette punkt som syd for stjernen Mesartim (Gamma Arietis). Dyrekredsen blev derefter vedtaget til at starte her, s\u00e5 for\u00e5rspunktet blev almindeligvis omtalt som V\u00e6dderpunktet. P\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen har for\u00e5rspunktet flyttet sig omkring 30\u00b0 siden Hipparchs tid, og i \u00f8jeblikket ligger det i det tilst\u00f8dende stjernebillede Fiskene. P\u00e5 trods af dette g\u00e5r for\u00e5rspunktet fortsat under ben\u00e6vnelsen V\u00e6dderpunktet.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nDet bl\u00e5 kryds er for\u00e5rspunktets position p\u00e5 Hipparchs tid, og det r\u00f8de markerer den
\nnuv\u00e6rende position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses p\u00e5 denne side<\/a><\/strong>.<\/span>
\n\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2017 Astronomisk set begynder efter\u00e5ret ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. I \u00e5r skete det den 22. september kl. 22:02, og efter\u00e5ret varer if\u00f8lge denne definition indtil vintersolhverv den 21. december kl. 17:28. Det betyder … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1710,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-793","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/793","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=793"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/793\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2898,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/793\/revisions\/2898"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=793"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}