{"id":808,"date":"2017-09-27T07:56:05","date_gmt":"2017-09-27T06:56:05","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=808"},"modified":"2025-01-01T19:01:33","modified_gmt":"2025-01-01T18:01:33","slug":"stjernehimlen-i-november-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=808","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2017<\/span><\/strong><\/p>\n

Hvis man is\u00e6r g\u00e5r efter de planeter, som er synlige for det blotte \u00f8je, m\u00e5 man st\u00e5 op f\u00f8r solopgang i denne m\u00e5ned. Det skulle dog heller ikke falde s\u00e6rlig sv\u00e6rt, for den 1. november st\u00e5r Solen op kl. 07:24, og den 30. november st\u00e5r den op kl. 08:20.<\/span><\/p>\n

Tre af Solsystemets planeter kan ses p\u00e5 morgenhimlen. De befinder sig alle i Jomfruen, og den f\u00f8rste som viser sig, er Mars. Den r\u00f8de planet st\u00e5r i begyndelsen af m\u00e5neden op tre ti-mer f\u00f8r Solen, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted n\u00e6sten fire timer f\u00f8r solopgang. Mars har imidlertid kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,8. Det skyldes, at afstanden mellem Mars og Jorden hele m\u00e5neden er n\u00e6sten 350 millioner kilometer, og at Mars er en lille planet med en diameter p\u00e5 omkring halvdelen af Jordens. Mars er derfor ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6-dende, men da det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de i Jomfruen ikke indeholder stjerner klarere end mag. 3, vil den alligevel v\u00e6re det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen. Desuden kan man kende planeten p\u00e5 dens r\u00f8dlige farve, og is\u00e6r fordi den bev\u00e6ger sig blandt baggrunds-stjernerne.<\/span><\/p>\n

Den 1. st\u00e5r Mars godt 1\u00b0 fra Eta Virginis p\u00e5 mag. 4, og inden m\u00e5nedens udgang har den bev\u00e6get sig gennem halvdelen af Jomfruen og st\u00e5r omkring 3\u00b0 fra Spica. Den store afstand betyder, at Mars kun har en tilsyneladende st\u00f8rrelse p\u00e5 4\u201d. Det er derfor ikke muligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade. I l\u00f8bet af vinteren og for\u00e5ret \u00e6ndres forholdene dog dramatisk, idet Mars kommer i opposition i sommeren 2018. Mars er kun i opposition hvert andet \u00e5r, og det er ikke alle oppositioner, som er lige gunstige. Den kommende bliver en af de bedre af slagsen, idet det vil v\u00e6re den bedste siden 2003.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> s\u00e5 sm\u00e5t begynder at indfinde sig, dukker Venus op over horisonten. Vinkelafstanden til Solen er forholdsvis lille, men planetens store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 betyder, at den bliver synlig allerede f\u00e5 minutter efter opgangen. I begyndelsen af m\u00e5neden st\u00e5r Venus omkring 4\u00b0 nord for Spica. Venus bev\u00e6ger sig hurtigt \u00f8stp\u00e5 blandt baggrundsstjernerne og kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 Solen. Inden m\u00e5nedens udgang er den klare planet forsvundet i morgend\u00e6mringen og dukker f\u00f8rst op igen p\u00e5 aftenhimlen efter \u00e5rsskiftet.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 1. november kort tid f\u00f8r solopgang. Jupiter st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses, og af stjerner er kun de to af 1. st\u00f8rrelsesklasse, Spica og Arcturus, som kan ses med det blotte \u00f8je\u00a0p\u00e5 den lyse himmelbaggrund.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Inden Venus forvinder ud af syne, har den og Jupiter et t\u00e6t m\u00f8de. I begyndelsen af m\u00e5neden st\u00e5r Jupiter for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses p\u00e5 den lyse morgenhimmel. Jupiter var i konjunktion med Solen den 26. oktober, og f\u00f8rst en uges tid ind i november begynder den s\u00e5 sm\u00e5t at kunne ses t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten end Venus. For hver morgen st\u00e5r Jupiter h\u00f8jere og h\u00f8jere p\u00e5 himlen f\u00f8r solopgang, og samtidig bev\u00e6ger Venus sig den modsatte vej. P\u00e5 et tidspunkt m\u00e5 de to planeter derfor passere hinanden, hvilket sker den 13. november.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 13. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Konjunktionen finder sted lavt p\u00e5 himlen i daggryet, s\u00e5 den lyse himmel kan g\u00f8re det vanskeligt at se Jupiter med det blotte \u00f8je. En prismekikkert vil v\u00e6re et godt hj\u00e6lpe-middel, og da afstanden mellem\u00a0de to planeter vil v\u00e6re mindre end M\u00e5nens diameter, kan det ogs\u00e5 svare sig at finde et teleskop frem, idet de to planeter vil v\u00e6re synlige samtidig med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 50\u00d7. Venus er n\u00e6sten fuldt belyst og sp\u00e6nder over 10\u201d, medens Jupiters ligeledes fuldt belyste skive sp\u00e6nder over 31\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Jupiter med dens fire store m\u00e5ner om morgenen den 13. november<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Efter denne spektakul\u00e6re konjunktion bliver Venus vanskeligere og vanskeligere at se, medens Jupiter til geng\u00e6ld hurtigt vinder h\u00f8jde. Inden m\u00e5nedens udgang st\u00e5r den store gasplanet op mere end to timer f\u00f8r Solen.<\/span><\/p>\n

Aftenhimlen har ikke helt det samme at byde p\u00e5. Merkur opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 23. november med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 22\u00b0. Merkur har p\u00e5 dette tidspunkt en lysstyrke p\u00e5 mag. 0, og burde derfor v\u00e6re nem at se. Imidlertid st\u00e5r Merkur sj\u00e6ldent gunstigt p\u00e5 aftenhimlen i efter\u00e5rsm\u00e5nederne, idet Ekliptika p\u00e5 denne \u00e5rstid ligger meget fladt mod horisonten om aftenen p\u00e5 nordlige breddegrader. Merkur st\u00e5r derfor meget lavt og g\u00e5r ned, medens himlen stadig er oplyst af Solen under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 23. november \u00bd time efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende illustration, st\u00e5r Saturn ogs\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Ringplaneten kan derfor heller ikke ses, og det samme er tilf\u00e6ldet for de forholdsvis svage stjerner i omr\u00e5det. Det eneste synlige himmellegeme er M\u00e5nen, der denne aften er 5 dage gammel. S\u00e5fremt himlen er klar nok, kan man udover det smalle segl ogs\u00e5 se resten af M\u00e5nen i et svagt gr\u00e5ligt sk\u00e6r. Det er den s\u00e5kaldte \u201dgamle m\u00e5ne i den nyes arme<\/em>\u201d. Mere prosaisk kaldes det jordskin<\/a><\/strong>, og f\u00e6nomenet opst\u00e5r, fordi Jorden lyser p\u00e5 M\u00e5nen p\u00e5 samme m\u00e5de, som M\u00e5nen lyser p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordskin p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solsystemets to yderste planeter, Uranus og Neptun, st\u00e5r til geng\u00e6ld h\u00f8jere p\u00e5 himlen i henholdsvis Fiskene og Vandmanden. Til trods herfor og til trods for, at begge planeter er langt st\u00f8rre end Jorden, er de vanskelige at se. De lyser nemlig meget svagt, og kan kun ses ved hj\u00e6lp af optiske hj\u00e6lpemidler. \u00c5rsagen hertil er deres store afstand. Uranus ligger 3 milliarder kilometer fra Solen og Neptun 4\u00bd milliard kilometer. Det er derfor n\u00f8dvendigt at vide, pr\u00e6cist hvor p\u00e5 himlen de befinder sig. Heldigvis er det for begges vedkommende i n\u00e6rheden af en forholdsvis klar stjerne, som kan findes ved hj\u00e6lp af et godt stjernekort<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus befinder sig t\u00e6t p\u00e5 Omikron i Fiskene og Neptun t\u00e6t p\u00e5 Lambda i Vandmanden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vandmanden st\u00e5r mod syd f\u00f8rst p\u00e5 aftenen. De lettest genkendelige stjerner er de fire, som udg\u00f8r \u201dVandkrukken\u201d. Lambda (\u03bb) er f\u00f8rste forholdsvis klare stjerne, man st\u00f8der p\u00e5, n\u00e5r man bev\u00e6ger sig mod syd fra Vandkrukken. Lambda har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4, og der er ingen andre stjerner med samme lysstyrke i umiddelbar n\u00e6rhed. Neptun befinder sig godt \u00bd\u00b0 fra Lambda hele m\u00e5neden, og den bev\u00e6ger sig kun meget lidt, idet den afslutter oppositionssl\u00f8jfen den 22. november og begynder at bev\u00e6ge sig den normale prograde retning mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Neptun kan ses med en god prisme-kikkert \u2013 dog kun som en svag stjernelignende prik. For at se dens svagt bl\u00e5lige skive p\u00e5 2,3\u201d er det n\u00f8dvendigt at anvende et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 150\u00d7-200\u00d7. <\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns bane fra november 2017 til marts 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus st\u00e5r mod syd et par timer senere end Neptun. Selv om Uranus er v\u00e6sentligt klarere end Neptun, kan det faktisk v\u00e6re mere vanskeligt at lokalisere den. Fiskene er nemlig et meget svagt stjernebillede uden klare stjerner. Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt og begynder m\u00e5neden omkring 2\u00bd\u00b0 vest for Omikron (\u03bf), som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4\u00bd. Uranus er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 det klareste objekt i umiddelbar n\u00e6rhed af Omikron. I l\u00f8bet af et par aftener kan man ved omhyggelig bestemmelse af Uranus position i forhold til de omgivne stjerner konstatere, at den har flyttet sig ganske lidt mod vest, og inden m\u00e5ne-dens udgang er afstanden til Omikron for\u00f8get til 3\u00bc\u00b0. <\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 bane fra november 2017 til marts 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Leoniderne er med i tabellen over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den er dog ikke s\u00e6rlig aktiv, idet man ikke kan forvente mere end nogle f\u00e5 meteorer i timen under maksimum, som finder sted om morgenen den 17. november. L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. En stor fordel i 2017 er, at maksimum finder sted under ideelle betingelser ved nym\u00e5ne. Da Jorden ram-mer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, bev\u00e6ger Leoniderne sig hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm – 71 km\/sekund, og mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved mange sekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskome-ten 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavskometer. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktiviteten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald indtil 2098.<\/span><\/p>\n

Asteroiden 7 Iris var i opposition den 29. oktober. Hele november er den fortsat inden for r\u00e6kkevidde af en prismekikkert, idet lysstyrken kun falder fra mag. 7 i begyndelsen af m\u00e5neden til mag. 7,7 ved m\u00e5nedens udgang. November indledes nogle f\u00e5 grader \u00f8st for V\u00e6dderens 2. klareste stjerne, \u03b2 p\u00e5 mag 2,7. Midt p\u00e5 m\u00e5neden passeres \u03b3 i en afstand af 0.4\u00b0, og da 7 Iris bev\u00e6ger sig forholdsvis hurtigt, kan dens bev\u00e6gelse nemt konstateres fra aften til aften. Et dagligt opdateret s\u00f8ge- og detailkort kan ses p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>, og mere om V\u00e6dderen kan l\u00e6ses under stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"7 Iris\u2019 bane i november 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

7 Iris bev\u00e6ger sig hurtigt, men M\u00e5nen bev\u00e6ger sig endnu hurtigere. Gennemsnitlig bev\u00e6ger den sig sin egen diameter i l\u00f8bet af en time. Gennemsnitlig<\/em> fordi M\u00e5nens bane omkring Jorden er ellipseformet, og fordi M\u00e5nen bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r afstanden er st\u00f8rst. Bev\u00e6gelsen er let at konstatere, is\u00e6r n\u00e5r M\u00e5nen passerer t\u00e6t forbi en lysst\u00e6rk stjerne, hvilket er tilf\u00e6ldet natten mellem den 5. og 6. november, hvor M\u00e5nen passerer gennem stjernehoben Hyaderne. Undervejs okkulterer den adskillige af Hyadernes stjerner, og seancen afsluttes med en okkultation af Aldebaran.<\/span><\/p>\n

Passagen af Hyaderne begynder tidligt om aftenen med en okkultation af Gamma Tau (ogs\u00e5 kendt som Prima Hyadum eller Hyadum I) p\u00e5 mag. 3,7 kl. 20:00:48. Set fra Danmark passerer M\u00e5nen lige netop nord for Hyadernes n\u00e6stklareste stjerner, 77 og 78 Tau (Hyadum III og IV). Okkultationen af Aldebaran sker n\u00e6ste morgen kl. 03:44:41. Den st\u00f8rste udfordring er, at der n\u00e6sten er fuldm\u00e5ne, og at okkultationerne foreg\u00e5r ved M\u00e5nens belyste rand. Det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at se de svageste stjerner i Hyaderne, men til geng\u00e6ld skulle det ikke volde problemer med Aldebaran. Bem\u00e6rk at de anf\u00f8rte tidspunkter g\u00e6lder for Odense. For andre st\u00f8rre byer i Danmark kan tidspunkterne findes p\u00e5 Iotas hjemmeside<\/a>.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Hyaderne f\u00e5 minutter f\u00f8r okkultationen af Gamma.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Knap 8 timer senere har M\u00e5nen bev\u00e6get sig gennem Hyaderne og okkulterer Aldebaran (som ikke tilh\u00f8rer Hyaderne). Aldebaran ligger i en afstand af 65 lys\u00e5r, og afstanden til Hyaderne er 150 lys\u00e5r). <\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase kan ses p\u00e5 denne side<\/a>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2017 Hvis man is\u00e6r g\u00e5r efter de planeter, som er synlige for det blotte \u00f8je, m\u00e5 man st\u00e5 op f\u00f8r solopgang i denne m\u00e5ned. Det skulle dog heller ikke falde s\u00e6rlig sv\u00e6rt, for den 1. november st\u00e5r … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1711,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-808","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/808","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=808"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/808\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":822,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/808\/revisions\/822"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=808"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}