{"id":823,"date":"2017-09-27T15:45:19","date_gmt":"2017-09-27T14:45:19","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=823"},"modified":"2025-01-01T18:42:29","modified_gmt":"2025-01-01T17:42:29","slug":"stjernehimlen-i-januar-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=823","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2017<\/span><\/strong><\/p>\n

Januar har ikke altid v\u00e6ret \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned. Tidligere var det marts, men i det antikke Rom besluttede man i 153 f.v.t. at g\u00f8re januar til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned. Danmark fulgte f\u00f8rst med i begyndelsen af det 14. \u00e5rhundrede, medens mange europ\u00e6iske lande fastholdt marts som \u00e5rets f\u00f8rste indtil det 17. og 18. \u00e5rhundrede. Januars gamle danske navn, glugm\u00e5ned, stammer fra glug, som betyder kikhul. Det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye \u00e5r, og ogs\u00e5 i Rom havde man et lignende symbol, idet guden Janus repr\u00e6senterede b\u00e5de \u00e5rets begyndelse og afslutning. Janus havde to ansigter, hvor det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne.<\/span><\/p>\n

Nogle bliver lidt forbavsede, n\u00e5r de f\u00e5r at vide, at Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i januar. De fleste er klare over, at Jordens afstand fra Solen ikke er den samme \u00e5ret rundt, fordi dens bane er ellipseformet, men nogle tror fejlagtigt, at vi har vinter, fordi Jorden p\u00e5 dette tids-punkt er l\u00e6ngst v\u00e6k fra Solen, og den derfor ikke varmer s\u00e5 meget. I virkeligheden er det omvendt, for Jorden er i perihel omkring 4. januar og i aphel i begyndelsen af juli.<\/span><\/p>\n

Grunden til \u00e5rstidernes skiften er derimod, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til bane-planet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer havet, landjorden og luften op. Et halvt \u00e5r senere er Jorden n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, som vender mod Solen. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c5rstiderne.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Fyn har en geografisk bredde p\u00e5 ca. 55\u00b0, og det betyder, at Solen maksimalt st\u00e5r ca. 58\u00bd\u00b0 over hori-sonten ved middagstid om sommeren, medens den om vinteren kun n\u00e5r 11\u00bd\u00b0. Den samme m\u00e6ngde solenergi skal derfor fordeles p\u00e5 et st\u00f8rre areal om vinteren, og energien bliver yderligere reduceret, fordi dagene er kortere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Set fra et astronomisk synspunkt har de korte dage dog en v\u00e6sentlig fordel, for n\u00e6tterne er jo selvsagt tilsvarende l\u00e6ngere, s\u00e5 med den rette p\u00e5kl\u00e6dning er der mange muligheder for at udnytte de tidspunkter, hvor vejret tillader udsyn til vinterstjernebillederne og de \u00f8vrige objekter, som er synlige i \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned.<\/span><\/p>\n

2016 sluttede med en t\u00e6t konjunktion mellem Mars og Neptun. Set fra Danmark var afstanden mellem de to planeter omkring \u00bd\u00b0 nyt\u00e5rsaften, og den blev mindre og mindre. Imidlertid forsvandt planeterne under horisonten, inden t\u00e6tteste m\u00f8de. N\u00e5r m\u00f8rket s\u00e6nker sig den f\u00f8rste aften i 2017, st\u00e5r de to planeter fortsat t\u00e6t sammen og afstanden er igen omkring \u00bd\u00b0; blot ligger Mars denne gang \u00f8st for Neptun. Mars har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1, medens Neptuns kun er mag. 8, hvilket betyder, at den ikke kan ses med det blotte \u00f8je, men dog med en god prismekikket eller et mindre teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. januar 2017 kl. 18:00.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Disse hj\u00e6lpemidler er ikke n\u00f8dvendige for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 himlens to klareste objekter, Venus og M\u00e5nen, som befinder sig lidt lavere p\u00e5 himlen og 15\u00b0-20\u00b0 l\u00e6ngere mod vest. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag \u00f74,4 og kan ses allerede f\u00e5 minutter efter solnedgang. Det samme kan det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne, og faktisk kan resten af M\u00e5nen ogs\u00e5 ses, idet det kun er 3\u00bd d\u00f8gn siden nym\u00e5ne. Vi kan derfor se den gamle m\u00e5ne i den nyes arme<\/em>, eller n\u00e6rmere bestemt kan vi se jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af sin store lysstyrke er det l\u00e6nge siden, Venus har gjort sig bem\u00e6rket p\u00e5 aften- eller morgenhimlen. Det meste af for\u00e5ret 2016 stod Venus meget lavt p\u00e5 morgenhimlen f\u00f8r solopgang, og da den efter \u00f8vre konjunktion i juni bev\u00e6gede sig om p\u00e5 aftenhimlen, blev det ikke bedre, for da den blev synlig i tusm\u00f8rket i l\u00f8bet af august, befandt den sig i den lavest placerede del af Ekliptika og stod s\u00e5ledes fortsat lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Det blev lidt bedre i l\u00f8bet af december, men de kommende par m\u00e5neder bliver forholdene endnu bedre, for her i begyndelsen af 2017 har Venus bev\u00e6get sig h\u00f8jere op p\u00e5 Ekliptika. Den befinder sig i Vandmanden og opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 12. januar med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 47\u00b0, og samtidig stiger lysstyrken lidt i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Venus bev\u00e6ger sig ind i Fiskene den 23. januar, og hvis vi ser p\u00e5 det hele lidt fra oven, fremg\u00e5r det tydeligt, at afstanden mellem Jorden og Venus bliver mindre, indtil Venus kommer i konjunktion med Solen den 25. marts. Den 1. januar er afstanden mellem de to planeter 115 millioner kilometer, og dette er svundet til 81 millioner kilometer den 31. januar.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nDet indre Solsystem henholdsvis 1. og 31. januar 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det betyder, at Venus\u2019 tilsyneladende diameter vokser fra 22\u201d til 31\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og samtidig vender en mindre og mindre del af dens belyste halvdel ind mod Jorden, fordi Venus bev\u00e6ger sig ind mellem Jorden og Solen. Den 1. januar ser vi 56% af dens belyste skive, medens det under st\u00f8rst elongation er 50%. Det svinder yderligere til 40% inden m\u00e5nedens udgang. Gennem et teleskop kommer Venus derfor efterh\u00e5nden til at f\u00e5 samme udseende som M\u00e5nen i dagene efter nym\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus’ fase i for\u00e5ret 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Netop Venus’ faser var et af de argumenter, som Galilei brugte p\u00e5 at bevise, at Copernicus\u2019 heliocentriske verdensbillede er sandt. Der kan nemlig kun opst\u00e5 faser, hvis Venus bev\u00e6-ger sig rundt om Solen indenfor Jordens bane. N\u00e5r Venus har en s\u00e5dan bane, vil den komme til at st\u00e5 mellem Solen og Jorden, og vi kan kun se lidt af dens belyste overflade. Galilei havde gennem sit teleskop set Venus gennemg\u00e5 pr\u00e6cis et s\u00e5dant faseskifte.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus’ bane og faser set fra Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hele m\u00e5neden befinder Venus og Mars sig i samme omr\u00e5de, og selv om Mars\u2019 lysstyrke \u2019kun\u2019 ligger p\u00e5 mag. 1, er den r\u00f8de planet alligevel forholdsvis nem at se. Omr\u00e5det mellem Vandmanden og Fiskene har kun f\u00e5 klare stjerner, og Mars er derfor – bortset fra Venus – det klareste objekt p\u00e5 denne del af himlen. Gennem et teleskop er Mars derimod en skuffelse, fordi afstanden til den lille planet er s\u00e5 stor, at den kun ses under en vinkel p\u00e5 5\u00bd\u201d \u2013 omkring 1\/6 af Venus\u2019 st\u00f8rrelse. Den 31. januar er M\u00e5nen vendt tilbage til samme omr\u00e5de, s\u00e5 den for anden gang denne m\u00e5ned passerer forbi Venus og Mars.<\/span><\/p>\n

Afstanden til Neptun er s\u00e5 stor, at den kun bev\u00e6ger sig ganske lidt i forhold til baggrunds-stjernerne, og p\u00e5 grund af sin lysstyrke p\u00e5 mag. 8 er den sv\u00e6r at finde, medmindre man har et godt s\u00f8gekort. Som tidligere n\u00e6vnt st\u00e5r Neptun t\u00e6t p\u00e5 Mars den 1. januar, s\u00e5 den aften kan Mars bruges som guide. N\u00e6sten det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende den 12. januar; her er det blot Venus, som passerer t\u00e6t forbi. Det er samme aften, som Venus har st\u00f8rste elon-gation, og afstanden mellem de to planeter er omkring 1\/3\u00b0, s\u00e5 de kan begge v\u00e6re i samme synsfelt p\u00e5 et okular med moderat forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Neptun, 12. januar 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I den \u00f8vrige del af m\u00e5neden kan stjernen \u03bb (Lambda) Aquarii p\u00e5 mag 3,7 i Vandmanden bruges som ledestjerne. Neptun befinder sig vest for \u03bb og afstanden formindskes fra 2,1\u00b0 til 1,3\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Det er samtidig ved at v\u00e6re sidste udkald for at se Neptun i denne omgang. Solen n\u00e6rmer sig omr\u00e5det, s\u00e5 Vandmanden kommer til at st\u00e5 lavere og lavere p\u00e5 himlen efter solnedgang.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns banebev\u00e6gelse i januar 2017. Synsfeltet er 4\u00b0 i bredden. \u03bb kan genfindes p\u00e5 kortet over aftenhimlen den 1. januar \u00f8verst p\u00e5 siden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ekliptikas n\u00e6ste stjernbillede efter Vandmanden er Fiskene. Venus og Mars bev\u00e6ger sig ind i Fiskene i l\u00f8bet af januar, og stjernebilledet kommer s\u00e5ledes til at indeholde tre plane-ter, idet Uranus i forvejen befinder sig her. Det har den faktisk gjort i de seneste 6 \u00e5r, for ligesom Neptun bev\u00e6ger Uranus sig kun langsomt p\u00e5 sin tur rundt om Solen. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 og er dermed langt svagere end de to \u00f8vrige. Fiskene er et stort stjernebillede, men best\u00e5r trods det kun af forholdsvis lyssvage stjerner. Uranus var i opposition midt i oktober og har netop afsluttet sin oppositionssl\u00f8jfe, s\u00e5 i l\u00f8bet af januar bev\u00e6ger den sig igen mod \u00f8st i n\u00e6rheden af \u03b6 Piscium, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5. Den 1. januar befinder Uranus sig \u00bd\u00b0 \u00f8st for \u03b6, og planeten n\u00e5r at bev\u00e6ge sig yderligere \u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st i l\u00f8bet af m\u00e5neden.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus, januar 2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter, Solsystemets st\u00f8rste planet, befinder sig i for\u00e5rsstjernebilledet Jomfruen. Den lysst\u00e6rke planet st\u00e5r op omkring 01:30 i begyndelsen af m\u00e5neden og to timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. I m\u00e5nedens l\u00f8b passerer Jupiter forbi Jomfruens klareste stjerne Spica p\u00e5 mag. 1. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72 er Jupiter langt klarere end Spica, s\u00e5 for dens vedkommende er det ikke n\u00f8dvendigt med et detaljeret s\u00f8gekort.<\/span><\/p>\n

For at se detaljer s\u00e5som Jupiters skyb\u00e6lter og dens fire store m\u00e5ner er det imidlertid n\u00f8d-vendigt at vente en time eller to, indtil Jupiter er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Herved undg\u00e5r man at se gennem den t\u00e6tteste del af Jordens atmosf\u00e6re, som for\u00e5rsager lysbryd-ning og turbulens.<\/span><\/p>\n

Jupiter har en udstr\u00e6kning p\u00e5 37\u201d, og da afstanden mellem den og Jorden bliver mindre indtil oppositionen den 7. april, vil udstr\u00e6kningen ganske langsomt blive st\u00f8rre og ender p\u00e5 44\u201d under oppositionen. Dens store skive bliver is\u00e6r domineret af de to m\u00f8rke \u00e6kvato-riale b\u00e6lter, som ligger parallelt med planetens \u00c6kvator, og da Jupiter kun bruger 10 ti-mer til en omdrejning omkring sin akse, vil den store r\u00f8de plet dukke frem p\u00e5 et tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Det er dog is\u00e6r de fire store Galil\u00e6iske m\u00e5ner, som er Jupiters kendetegn. De to inderste, Io og Europa, kredser omkring Jupiter p\u00e5 henholdsvis 1,8 og 3,6 d\u00f8gn, s\u00e5 i l\u00f8bet af ganske kort tid kan man f\u00f8lge, hvordan de skifter position i forhold til Jupiter og hinanden. Under deres omkredsning passerer de ind foran Jupiters skive, og under en s\u00e5dan transit rammer deres skygge Jupiters skytoppe og kan ses som en lille sort plet, der i l\u00f8bet af et par timer bev\u00e6ger sig fra den ene side af Jupiter til den anden.<\/span><\/p>\n

De to yderste m\u00e5ner, Ganymedes og Callisto, bruger henholdsvis 7 og 17 d\u00f8gn til et oml\u00f8b om Jupiter. De bev\u00e6ger sig derfor v\u00e6sentligt langsommere, og eftersom Jorden og Jupiter ikke kredser omkring Solen i pr\u00e6cist samme plan, betyder deres st\u00f8rre afstand fra plane-ten, at de ikke altid passerer foran Jupiter n\u00e5r de betragtes fra Jorden. De passerer derfor enten over eller under Jupiter, og kun hvert 6. \u00e5r, n\u00e5r Jorden krydser Jupiters baneplan, forekommer der en transit for deres vedkommende. Alle s\u00e5danne begivenheder kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 man med et tabelopslag kan se, hvorn\u00e5r de finder sted.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter med skyb\u00e6lter og de fire store m\u00e5ner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solsystemets n\u00e6stst\u00f8rste planet, Saturn, befinder sig i \u00f8jeblikket i stjernebillederne langt under himlens \u00c6kvator. Det er disse stjernebilleder, vi her p\u00e5 den nordlige halvkugle kalder sommerstjernebilleder, hvilket dermed medf\u00f8rer, at de p\u00e5 denne \u00e5rstid f\u00f8rst st\u00e5r op lige f\u00f8r daggry. Saturn st\u00e5r i begyndelsen af \u00e5ret op mod syd\u00f8st omkring 1\u00bd time f\u00f8r Solen. Ringplanetens lysstyrke p\u00e5 mag 0,5 g\u00f8r den letgenkendelig, is\u00e6r fordi der ikke er andre objekter af s\u00e5 h\u00f8j lysstyrke i omr\u00e5det. Saturn befinder sig i Ophiuchus \u2013 dvs. ikke i et af de 12 traditionelle stjernebilleder langs Ekliptika. Saturn har en udstr\u00e6kning p\u00e5 16\u201d, og dens ringsystem sp\u00e6nder over 35\u201d. Ringene har i 2017 den maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden og er derfor s\u00e6rlig tydelige, men p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten m\u00e5 man v\u00e6bne sig med t\u00e5lmodighed til senere p\u00e5 for\u00e5ret, hvor Saturn n\u00e5r at komme h\u00f8jere p\u00e5 himlen inden daggry. <\/span><\/p>\n

\"\"Saturns ringe. Ringplanets h\u00e6ldning 2002-2017.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur har en kortvarig tilsynekomst p\u00e5 morgenhimlen midt i januar. Hvis himlen er helt klar, bliver den lille soln\u00e6re planet synlig omkring den 10., og den opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation den 19. i en vinkelafstand fra Solen p\u00e5 24\u00b0. Under st\u00f8rste elongation vil den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,2 v\u00e6re det n\u00e6stklareste objekt p\u00e5 den del af morgenhimlen, idet kun Saturn er klarere.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 14. januar kl. 07:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af \u00e5rets mest produktive meteorsv\u00e6rme har maksimum natten mellem den 3. og 4. januar. Kvadrantiderne topper med en ZHR p\u00e5 op til 120 meteorer i timen, hvilket dog sj\u00e6ldent forekommer p\u00e5 vore breddegrader, idet det kr\u00e6ver en helt m\u00f8rk himmel og radianten i zenith. Da ZHR desuden er en beregnet v\u00e6rdi, m\u00e5 man regne med et v\u00e6sent-ligt mindre antal meteorer. Vejret i begyndelsen af januar er s\u00e6dvanligvis meget usikkert, men \u00e9t forhold er dog sikkert i 2017. Der var nym\u00e5ne den 29. december, s\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne g\u00e5r ned omkring kl. 22 og efterlader en m\u00f8rk himmel. Meteorerne synes at udstr\u00e5le fra et punkt umiddelbart nord for Bootes. Her fandtes tidligere et stjernebillede, som blev kaldt Quadrans Muralis, og meteorsv\u00e6rmen er derfor den eneste, som ikke har navn efter et af de 88 anerkendte stjernebilleder. Kvadrantidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige hori-sont indtil sidst p\u00e5 aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 2-tiden er den kommet 1\/3 af vejen op mod zenith. Det bedste tidspunkt er derfor nogle timer f\u00f8r daggry den 4. januar, hvor radianten er kommet s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen som muligt.<\/span><\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant. Himlen mod nord\u00f8st et par timer efter midnat den 4. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. januar 1801 var den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse. Det viste sig, at det fundne objekt var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Planeten fik navnet Ceres, og i l\u00f8bet af de n\u00e6ste par \u00e5r blev der fundet yderligere tre med nogenlunde samme baneforhold, nemlig 2 Pallas, 3 Juno og 4 Vesta, hvor sidstn\u00e6vnte blev fundet i 1807. I dag har astronomerne fundet mere end 200 asteroider st\u00f8rre end 100 kilo-meter i diameter i asteroideb\u00e6ltet, og det ansl\u00e5s, at der er mere end 750000 st\u00f8rre end 1 kilometer i diameter og millioner af mindre. Der er dog andet i asteroideb\u00e6ltet end astero-ider. Der kendes adskillige kometer, som ogs\u00e5 kredser i omr\u00e5det, og den st\u00f8rste asteroide, Ceres, er s\u00e5 stor, at den er klassificeret som dv\u00e6rgplanet. P\u00e5 trods heraf er Ceres ikke den klareste. Den \u00e6re tilfalder Vesta, som kun er ca. halvt s\u00e5 stor som Ceres.<\/span><\/p>\n

Vesta blev fundet efter en systematisk efters\u00f8gning, som involverede mange astronomer i Europa. I januar kan enhver med en almindelig prismekikkert selv finde Vesta, som kom-mer i opposition den 17. januar. Under de mest gunstige oppositioner kan Vesta lige netop ses med det blotte \u00f8je. Dette er dog ikke tilf\u00e6ldet her i 2017, hvor lysstyrken topper med mag. 6,2. Den \u00f8vrige del af m\u00e5neden vil lysstyrken p\u00e5 intet tidspunkt kommer under mag. 6,6. Vesta befinder sig i omr\u00e5det mellem Krebsen og Tvilingerne. Det er en himmelegn med f\u00e5 klare stjerner, s\u00e5 Vesta er forholdsvis nem at lokalisere, fordi den er det klareste objekt i omr\u00e5det. En almindelig prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig, og hvis man vil v\u00e6re helt sikker p\u00e5 at have fundet Vesta, skal man notere sig stjernernes stilling og vende tilbage til samme omr\u00e5de n\u00e6ste aften. Den \u2019stjerne\u2019, som har flyttet sig i forhold til dagen f\u00f8r er Vesta.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"
\n\"\"Vestas bane i januar, oversigtskort og detailkort.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende oversigtskort er der markeret syv Messierobjekter. Med undtagelse af \u00e9n er der tale om \u00e5bne stjernehobe. Undtagelsen er M1, m\u00e5ske bedre kendt som Krabbet\u00e5gen, som er den eneste supernovarest i Messiers katalog. Af de \u00f8vrige er M44 den bedst kendte. Den kaldes ogs\u00e5 Bistadet, men oprindeligt blev den kaldt Praesepe, hvilket er latin for krybbe<\/em>, dvs. if\u00f8lge legenden den halmfyldte krybbe i stalden i Betlehem. M44 kan ses som en sl\u00f8ret plet med det blotte \u00f8je en klar nat uden m\u00e5neskin. Det samme kan M35, som ganske vist er v\u00e6sentligt svagere, medens de \u00f8vrige kan ses med en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nOversigt over de seks markerede \u00e5bne stjernehobe.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M45, bedre kendt som Plejaderne eller Syvstjernen, ligger udenfor det viste kort. M45 befinder sig i Tyren og er den klareste \u00e5bne stjernehob p\u00e5 himlen og er samtidig en af de n\u00e6rmeste, idet dens afstand er 440 lys\u00e5r. Med det blotte kan man se seks stjerner og un-der gunstige omst\u00e6ndigheder op til omkring 10. Med en prismekikkert for\u00f8ges antallet til over hundrede, og gennem et teleskop bliver det til n\u00e6sten 1000. Plejaderne er en ung hob. Den blev dannet for ca. 100 mio. \u00e5r siden og befinder sig 440 lys\u00e5r fra Jorden. Den klareste stjerne midt i hoben er Alcyone p\u00e5 mag 2,9. Plejaderne har en udstr\u00e6kning p\u00e5 2\u00b0, dvs. 4 gange M\u00e5nens diameter. Hvis hele hoben skal v\u00e6re indenfor synsfeltet i et tele-skop, skal der s\u00e5ledes bruges et widevinkelokular med lav forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

En anden hob, som heller ikke er med, er Dobbelthoben mellem Perseus og Cassiopeia. Som navnet antyder, er Dobbelthoben i virkeligheden to \u00e5bne stjernehobe \u2013 NGC 869
\n(h Persei) og NGC 884 (Chi Persei) \u2013 som befinder sig t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Dobbelthoben har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4 og kan med det blotte \u00f8je ses som en t\u00e5get plet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 omkring 1\u00b0. Med en almindelig prismekikkert er det tydeligt, at det er to adskilte stjer-nehobe. Afstanden til hobene er omkring 7500 lys\u00e5r, og hobene selv ligger i en afstand af et par hundrede lys\u00e5r fra hinanden. Det er\u00a0 meget unge hob p\u00e5 kun ca. 13 millioner \u00e5r, og de er domineret af bl\u00e5-hvide superk\u00e6mper, hvis store lysstyrke er \u00e5rsag til, at vi kan se Dobbelthoben p\u00e5 den store afstand.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nCassiopeia, Dobbelthoben og Andromedagalaksen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I samme omr\u00e5de befinder sig endnu et objekt, der ses som en t\u00e5get plet p\u00e5 mag. 3\u00bd med det blotte \u00f8je. Denne gang er der ikke tale om en \u00e5ben stjernehob med et par tusinde stjerner, men om en galakse med \u00e9n billion stjerner, nemlig M\u00e6lkevejens nabo Andromedagalaksen M31. Med en afstand p\u00e5 2\u00bd million lys\u00e5r er M31 det fjerneste objekt, som kan ses med det blotte \u00f8je. Det man ser som en t\u00e5get plet p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen er galaksens lysst\u00e6rke center. Hele udstr\u00e6kningen er omkring 4\u00b0<\/span><\/p>\n

Stjernebilledet Andromeda er bedst kendt for Andromedagalaksen, s\u00e5 man overser ofte, at \u03b3 Andromedae (Almach) er en af de fineste dobbeltstjerner p\u00e5 himlen. Den ene kompo-nent er gylden og den anden bl\u00e5, og tilsammen har de en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,3. Adskillel-sen mellem de to komponenter er 10\u201d, og afstanden til systemet er 350 lys\u00e5r. Det var astronomen Johann Tobias Mayer som i 1778 opdagede, at Almach er dobbelt. I dag ved astronomerne, at den bl\u00e5 komponent er en tredobbelt stjerne, s\u00e5 hele systemet best\u00e5r i virkeligheden af fire stjerner.<\/span><\/p>\n

En anden stjerne af samme beskaffenhed er Castor i Tvillingerne. Castor har en lystyrke p\u00e5 mag. 1,9, og hvis man retter et teleskop mod Castor, bliver den opl\u00f8st i to stjerner p\u00e5 henholdsvis mag. 2 og mag. 3 med en adskillelse p\u00e5 5\u201d. Gennem et endnu st\u00f8rre teleskop afsl\u00f8res en tredje komponent p\u00e5 mag. 9 i en afstand p\u00e5 72\u201d. Og der er mere endnu. Alle tre komponenter er spektroskopiske dobbeltstjerner, dvs. dobbeltheden kan ikke ses visuelt, men kun ved hj\u00e6lp af spektralanalyse. Det der for det blotte \u00f8je ser ud som en enkelt stjerne, er en gruppe p\u00e5 ikke f\u00e6rre end seks stjerner.<\/span><\/p>\n

En stor del af M\u00e6lkevejens stjerner er s\u00e5ledes enten dobbelte eller flerdobbelte systemer. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for himlens klareste stjerne Sirius eller \u03b1 Canis Majoris. Sirius har en til-syneladende lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,6. Den store lysstyrke skyldes flere ting: Afstanden mellem den og Solen er kun 8,6 lys\u00e5r, den er lysst\u00e6rk i sig selv idet den udsender omkring 25 gange s\u00e5 megen energi som Solen, dens diameter er n\u00e6sten det dobbelte af Solens, og endelig er overfladetemperaturen ogs\u00e5 meget h\u00f8jere end Solens.<\/span><\/p>\n

Sirius er som n\u00e6vnt en dobbeltstjerne, hvor afstanden mellem de to komponenter varierer mellem 3\u201d og 11\u201d. Det er dog meget vanskeligt at se den svage ledsager, og det er helt umuligt, n\u00e5r de to stjerner er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden. \u00c5rsagen er, at Sirius’ ledsager, kaldet Sirius B, er en hvid dv\u00e6rg p\u00e5 mag. 9.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nSirius A og B. Oml\u00f8bstiden er 50 \u00e5r. I \u00f8jeblikket er adskillelsen t\u00e6t p\u00e5 det maksimale.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astronomerne havde l\u00e6nge bem\u00e6rket, at Sirius har en stor egenbev\u00e6gelse, og i 1844 opdagede Friedrich Bessel, at den tilsyneladende slingrede p\u00e5 sin vej hen over himlen. Teoretisk blev det derfor beregnet, at den m\u00e5tte have en usynlig ledsager, som trak i den, og at massen m\u00e5tte v\u00e6re som Solens for at redeg\u00f8re for p\u00e5virkningen.<\/span><\/p>\n

Ledsageren blev opdaget visuelt i 1862 af amerikaneren Alvan Graham Clark, som testede et nyt teleskop, han netop havde f\u00e6rdiggjort, og forbavselsen var stor, da det viste sig at lysstyrken kun var 1\/360 af Solens, hvilket ikke stemte overens med den ansl\u00e5ede st\u00f8rrel-se. I 1914 blev man endnu mere forbavset, da det blev opdaget, at Sirius B’s spektrum viste, at dens overfladetemperatur var 2\u00bd-3 gange st\u00f8rre end Solens. Og eftersom den totale udstr\u00e5ling fra et varmt legeme stiger i fjerde potens i forhold til temperaturen, m\u00e5tte den udsende et sted mellem 30 og 80 gange s\u00e5 meget energi som Solen. Sammenholdt med den meget lille lysstyrke kunne det kun betyde, at Sirius B m\u00e5tte v\u00e6re meget mindre end nogen anden kendt stjerne, og da den samtidig var lige s\u00e5 tung som Solen, m\u00e5tte massefylden derfor v\u00e6re meget stor. Den f\u00f8rste hvide dv\u00e6rg var fundet.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2017 Januar har ikke altid v\u00e6ret \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned. Tidligere var det marts, men i det antikke Rom besluttede man i 153 f.v.t. at g\u00f8re januar til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned. Danmark fulgte f\u00f8rst med i begyndelsen af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1701,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-823","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/823","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=823"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/823\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":843,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/823\/revisions\/843"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=823"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}