{"id":878,"date":"2017-10-25T14:53:30","date_gmt":"2017-10-25T13:53:30","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=878"},"modified":"2023-10-30T09:40:04","modified_gmt":"2023-10-30T08:40:04","slug":"betlehemsstjernen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=878","title":{"rendered":"Betlehemsstjernen"},"content":{"rendered":"

Betlehemsstjernen<\/strong><\/span><\/p>\n

Den gamle tradition med at sende julekort med posten til familie og venner er stort set oph\u00f8rt. De fleste anvender i stedet elektronisk post med tilh\u00f8rende billedoverf\u00f8rsel \u2013 som regel personlige billeder af egen kreation. Hvis man alligevel har modtaget nogle af de gammeldags julekort eller har gemt nogle fra tidligere \u00e5r, vil man se, at der p\u00e5 n\u00e6sten alle kort med et natligt landskabsbillede et eller andet sted p\u00e5 billedet er en meget kraftigt lysende stjerne.<\/span><\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Korset er symbolet p\u00e5 kristendommen, men specielt\u00a0ved juletid indtager Betlehems-stjernen en n\u00e6sten tilsvarende symbolv\u00e6rdi og det p\u00e5 trods af, at den faktisk kun er omtalt p\u00e5 ganske f\u00e5 linier i Bibelen, nemlig i Matth\u00e6usevangeliets 2. kapitel, vers 1-10. P\u00e5 trods af disse f\u00e5 linier har Betlehemsstjernen v\u00e6ret et kontroversielt emne, som har besk\u00e6ftiget teologer, historikere, ark\u00e6ologer, skriftforskere og astronomer i 2000 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Som udgangspunkt kan man se p\u00e5 fire forskellige mulige forklaringer p\u00e5, hvad Betlehems-stjernen kunne have v\u00e6ret.<\/span><\/p>\n

Den mest n\u00e6rliggende forklaring er naturligvis at tage Matth\u00e6usevangeliets ord for p\u00e5ly- dende; at der virkelig var et under, et mirakel, en enest\u00e5ende begivenhed, sat p\u00e5 himlen af Gud for at markere f\u00f8dslen af hans s\u00f8n. S\u00e5fremt man h\u00e6lder til denne anskuelse, er al yderlige videnskabelig forklaring un\u00f8dvendig, s\u00e5 for ikke at afslutte allerede nu, er der tre andre muligheder, som er blevet diskuteret gennem tiderne.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt er det kun Matth\u00e6us, der omtaler stjernen. Hos de tre andre evangelister er den ikke omtalt, selv ikke hos Lukas, som giver en meget detaljeret beretning omkring f\u00f8dslen gennem det, vi i dag kender som Juleevangeliet, s\u00e5 muligheden for, at Matth\u00e6us selv har tilf\u00f8jet Betlehemsstjernen til sit evangelium, er til stede.<\/span><\/p>\n

Matth\u00e6usevangeliet er skrevet nogen tid efter korsf\u00e6stelsen, s\u00e5 tilf\u00f8jelsen kunne v\u00e6re foretaget for at understrege Jesu\u2019 betydning. P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt blev en stjerne eller en astronomisk begivenhed\u00a0ofte sat i forbindelse med en konges eller anden betyd- ningsfuld persons f\u00f8dsel. Jesu\u2019 betydning blev f\u00f8rst \u00e5benbar, da han var omkring 30 \u00e5r gammel, nemlig den alder, som j\u00f8derne traditionelt skulle have, f\u00f8r deres \u00e5ndelige evner blev anset for fuldt udviklede. For at ligestille Jesus med andre betydningsfulde personer og fremh\u00e6ve hans guddommelige herkomst, kunne Matth\u00e6us derfor t\u00e6nkes at have\u00a0tilf\u00f8jet historien om Betlehemsstjernen til sit evangelium.<\/span><\/p>\n

Nogle f\u00e5 historikere har n\u00e6vnt en tredje mulighed, nemlig at hele Det Nye Testamente er en forfalskning, skrevet af indflydelsesrige romere for at skabe politisk og religi\u00f8s strid blandt j\u00f8derne. Omkring midten af det 1. \u00e5rhundrede udk\u00e6mpede j\u00f8derne og romerne<\/span>
\n flere\u00a0krige mod hinanden, og selvom romerne var overlegne, kunne de se, at de kun gennem infiltration indefra fortsat ville v\u00e6re i stand til at bevare overmagten. Denne forklaring har\u00a0dog aldrig vundet indpas hos flertallet af historikerne eller i teologiske kredse,\u00a0og teorien m\u00e5 vel nok anses for meget lidt sandsynlig.<\/span><\/p>\n

Den sidste mulighed er, at der virkelig har v\u00e6ret et astronomisk f\u00e6nomen at se p\u00e5 himlen for 2000 \u00e5r siden \u2013 en h\u00e6ndelse, som siden hen er blevet sat i forbindelse med Jesu\u2019 f\u00f8dsel, og som lige siden har v\u00e6ret inspirationskilde for historiefort\u00e6llere og salmedigtere.<\/span><\/p>\n

Forrest i den lange r\u00e6kke af l\u00e6rde, som har peget p\u00e5 en astronomisk begivenhed, kommer Origenes, en kirkel\u00e6rd fra Alexandria, som levede fra 185-254 e.Kr. Origenes var teolog, bibelfortolker og filosof, og hans v\u00e6rker best\u00e5r bl.a. af en tekstkritisk udgave af Det Gamle Testamente, ti b\u00f8ger med kommentarer til Biblen og to b\u00f8ger om opstandelsen. Origenes\u2019 skarpsindighed og originalitet var enest\u00e5ende, men adskillige af hans teologiske p\u00e5stande var s\u00e5 dristige og kontroversielle, at han\u00a0blev udst\u00f8dt af kirken som k\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

Origenes skrev bl.a.: \u201cJeg er af den overbevisning, at stjernen, som viste sig for de vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland, var en ny stjerne, som ikke havde noget at g\u00f8re med de stjerner, som normalt viser sig for os p\u00e5 fixstjernehimlen eller i de lavere himmelske sf\u00e6rer<\/em>\u201c.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nOrigenes.<\/strong><\/span><\/h5>\n

For at forst\u00e5, hvad der menes hermed, kan vi se p\u00e5, hvad der skete p\u00e5 vore egne bredde-grader den 11. november 1572. Denne aften stod vores ber\u00f8mte landsmand Tycho Brahe og betragtede stjernehimlen, da han s\u00e5 et f\u00e6nomen, som han senere skrev en hel bog om.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe indleder s\u00e5dan: \u201cOm aftenen, efter solnedgang, betragtede jeg, som jeg ple-jer, stjernerne p\u00e5 den klare himmel og opdager da, n\u00e6sten lige over hovedet p\u00e5 mig, en ny og ganske us\u00e6dvanlig stjerne, der overgik alle de andre i lysstyrke. Da jeg n\u00e6sten fra mine drenge\u00e5r kendte alle himlens stjerner til fuldkommenhed, var jeg klar over, at der aldrig p\u00e5 dette sted af himlen tidligere havde st\u00e5et nogen stjerne, selv ikke en ganske svagtlysende, og da absolut ikke nogen s\u00e5 overordentlig klar som denne<\/em>\u201c.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe var naturligvis meget forbavset. Man havde hidtil troet, at stjernerne var ganske uforanderlige, og et \u00f8jeblik tvivlede han p\u00e5 sine egne \u00f8jne. Tycho Brahes stjerne var synlig i n\u00e6sten 2 \u00e5r, f\u00f8r den ikke mere kunne ses med det blotte \u00f8je. Det var f\u00f8r kikkertens opfindelse, som f\u00f8rst blev gjort i 1608 af en hollandsk optiker. I 1609 rettede den italienske matematiker og fysiker Galileo Galilei som den f\u00f8rste et hjemmelavet teleskop mod himlen, og han gav s\u00e5ledes astronomerne et nyt og s\u00e6rdeles nyttigt instrument i h\u00e6nde.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe kaldte sin bog for \u201cDe Stella Nova\u201d \u2013 Om den nye stjerne. I bogen betegnes stjernen som det st\u00f8rste under, der havde vist sig i naturen siden verdens skabelse. Tycho Brahe var naturligvis ikke den eneste, som s\u00e5 den m\u00e6rkelige stjerne. Rundt om i resten af Europa havde mange andre observeret den, og der blev gisnet p\u00e5, om det var en komet, om det var Betlehemsstjernen, som var dukket op igen, eller om den havde v\u00e6ret der siden verdens skabelse men f\u00f8rst var blevet synlig for de d\u00f8delige nu. Tycho Brahe foretog meget omhyggelige m\u00e5linger af stjernens position og kunne konstatere, at den ikke flyttede sig. Alts\u00e5 kunne det ikke v\u00e6re en komet, og han kunne ogs\u00e5 konstatere, at den i hvert fald var l\u00e6ngere borte end M\u00e5nen og derfor m\u00e5tte h\u00f8re til udenfor Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

\"\"Tycho Brahes originale tegning af Cassiopeia med den nye stjerne.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Tycho Brahe havde som n\u00e6vnt ingen kikkert til r\u00e5dighed, simpelthen fordi den ikke var opfundet endnu. Han udviklede til geng\u00e6ld nogle meget n\u00f8jagtige sigteinstrumenter, n\u00e6r- mest en slags overdimensionerede vinkelm\u00e5lere, hvormed han med hidtil uset pr\u00e6cision var i stand til at bestemme himmellegemernes stilling p\u00e5 firmamentet. Opdagelsen af den nye stjerne gjorde Tycho Brahe s\u00e5 ber\u00f8mt, at han gennem de n\u00e6ste mange \u00e5r fik stillet omkring 1% af hele Danmarks statsbudget til r\u00e5dighed for sin forskning.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe afslutter sin bog om den nye stjerne med at filosofere over, hvad tilsynekom- sten m\u00e5 varsle om, og det er ikke sm\u00e5ting, han stiller op som mulighed, bl.a. krig, pest og enorme \u00f8del\u00e6ggelser over hele Europa. I en senere udgave af De Stella Nova udelader Tycho Brahe dog disse dystre sp\u00e5domme; han er \u00e5benbart kommet p\u00e5 andre tanker.<\/span><\/p>\n

I dag kender vi en s\u00e5dan stjernes natur. I virkeligheden er det ikke en ny stjerne, men deri- mod en gammel, som er blevet ustabil og pludselig eksploderer og for\u00f8ger sin lysstyrke, s\u00e5 den lyser lige s\u00e5 meget som millioner eller milliarder af almindelige stjerner p\u00e5 en gang. Disse s\u00e5kaldte supernovaer er overordentlige sj\u00e6ldne. Fra historisk tid kendes kun nogle f\u00e5 dokumenterede tilf\u00e6lde, medens de mere almindelige lyssvagere novaer optr\u00e6der mere hyppigt.<\/span><\/p>\n

Efter deres kortvarige opblussen forsvinder de fleste novaer og supernovaer igen uden synlige spor. Is\u00e6r kineserne f\u00f8rte n\u00f8je opsyn med himlen og noterede alle pludseligt opst\u00e5ede begivenheder. Imidlertid findes der ingen optegnelser om en s\u00e5dan begivenhed omkring \u00e5r 0. Astronomerne har derfor ingen mulighed for at bekr\u00e6fte, om det har v\u00e6ret en s\u00e5dan h\u00e6ndelse, der indtraf. En af de f\u00e5 undtagelser er en supernova, som blev obser-veret og n\u00f8je beskrevet af kineserne i 1054, hvilket imidlertid er alt for sent i forhold til Betlehemsstjernen, P\u00e5 den position kineserne angav, kan man stadig se de spredte rester efter den voldsomme eksplosion for snart 1000 \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

\"\"Supernovaresten SN 1054 kendes i dag som Krabbet\u00e5gen.<\/strong><\/span><\/h5>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de forholder det sig med den formodning, at Betlehemsstjernen kunne have v\u00e6ret en komet. Som n\u00e6vnt st\u00f8tter astronomerne sig prim\u00e6rt sig til de gamle kinesiske optegnelser, n\u00e5r de skal s\u00f8ge oplysninger om astronomiske begivenheder for flere tusinde \u00e5r siden, for selvom ogs\u00e5 b\u00e5de gr\u00e6kerne, romerne, \u00e6gypterne og andre i Mellem\u00f8sten holdt \u00f8je med himlen, er der ikke bevaret \u2013 eller m\u00e5ske snarere fundet \u2013 materiale i samme omfang som fra de kinesiske astronomers h\u00e5nd.<\/span><\/p>\n

Kineserne f\u00f8rte meget omhyggelige journaler over form\u00f8rkelser, planeternes bev\u00e6gelser, kometer, nye stjerner osv., men i mange tilf\u00e6lde er sv\u00e6rt at skelne, om de mener en komet eller en stjerne, n\u00e5r de omtaler pludselige og uventede lys p\u00e5 himlen, idet kineserne omtal-te alle s\u00e5danne begivenheder som g\u00e6stestjerner.<\/span><\/p>\n

I mods\u00e6tning til novaer og supernovaer, som h\u00f8rer til blandt de uendeligt fjerne stjerner, tilh\u00f8rer kometerne vores eget solsystem og kredser ligesom planeterne omkring Solen.<\/span>
\n Planeterne kredser i n\u00e6sten cirkelformede baner, medens kometernes baner er meget langstrakte, og de er derfor kun i n\u00e6rheden af Solen i ganske kort tid af deres kredsl\u00f8b, hvor de s\u00e5 bliver synlige fra Jorden, n\u00e5r Solens indflydelse f\u00e5r dem til at lyse op. Kometer best\u00e5r hovedsagelig af en blanding af is og frosne klippestykker. Solvarmen f\u00e5r noget af materialet til at fordampe, og det er dette fordampede stof, vi ser som en komet. Selve kometens kerne er for lille til at kunne ses; typisk er kernen ikke mere end nogle f\u00e5 kilo-meter i diameter.<\/span><\/p>\n

Mange kometer er periodiske og vender med regelm\u00e6ssige mellemrum tilbage. Astrono- merne er derfor i stand til at regne bagl\u00e6ns, og det viser sig, at ingen af de kortperiodiske kometer var synlige p\u00e5 det kritiske tidspunkt for 2000 \u00e5r siden. Selvf\u00f8lgelig eksisterer der mange langperiodiske, som har baner, hvis oml\u00f8b tager mange tusinde \u00e5r, og disse er der naturligvis ingen styr p\u00e5. De dukker uventet op og forsvinder efter et stykke tid igen, men i mods\u00e6tning til de eksploderende stjerner bev\u00e6ger de sig, og en komets udseende skiller sig markant ud fra en stjerne, idet dens hale giver den et helt andet udseende end de punktformede stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Komet C\/1995 O1 Hale-Bopp.<\/strong><\/span><\/h5>\n

En anden \u00e5rsag til, at der ikke stilles stor lid til, at Betlehemsstjernen var en komet er, at disse, p\u00e5 samme m\u00e5de som andre pludselige begivenheder, oftest blev anset for varsler om ulykkelige h\u00e6ndelser.<\/span><\/p>\n

Selv langt op i Middelalderen blev en komet beskrevet p\u00e5 denne m\u00e5de, og det endda af en videnskabsmand, nemlig den parisiske l\u00e6ge Ambroise Pare: \u201cDen var s\u00e5 forf\u00e6rdelig, at flere d\u00f8de af angst, og andre blev syge. Den havde en utrolig l\u00e6ngde og var blodfarvet. Midt i s\u00e5 man en b\u00f8jet arm, i hvis h\u00e5nd der var et sv\u00e6rd parat til hug. P\u00e5 begge sider af kometens str\u00e5ler kunne man se en m\u00e6ngde \u00f8kser, knive og blodfarvede sv\u00e6rd, der var fuldt op af menneskelige ansigter med busket sk\u00e6g og h\u00e5r<\/em>\u201c.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n Ambroise Pare, 1579.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Supernovaer og kometer kan derfor mere eller mindre afvises som eventuelle bud p\u00e5 Betlehemsstjernen. Meteorer og stjerneskud kan helt afvises, idet de kun varer ganske f\u00e5 sekunder. Tilbage bliver Solsystemets store planeter, og her er astronomerne straks p\u00e5 mere sikker grund. Planeterne bev\u00e6ger sig s\u00e5 regelm\u00e6ssigt, at deres positioner kan beregnes mange tusinde \u00e5r frem og tilbage i tiden.<\/span><\/p>\n

Her vil det nok v\u00e6re p\u00e5 sin plads at se p\u00e5, hvad Matth\u00e6us skriver om Betlehemsstjernen:<\/span><\/p>\n

Matth\u00e6us 2:1-10<\/span>
\n 1<\/sup>\u00a0Men da Jesus var f\u00f8dt i Bethlehem i Jud\u00e6a, i Kong Herodes\u2019 Dage, se, da kom der vise fra \u00d8sterland til Jerusalem og sagde:\u00a0<\/span>
\n 2<\/sup>\u00a0\u201cHvor er den J\u00f8dernes Konge, som er f\u00f8dt? thi vi have set hans Stjerne i \u00d8sten og ere komne for at tilbede ham.\u201d\u00a0<\/span>
\n 3<\/sup>\u00a0Men da Kong Herodes h\u00f8rte det, blev han forf\u00e6rdet, og hele Jerusalem med ham;\u00a0<\/span>
\n 4<\/sup>\u00a0og han forsamlede alle Folkets Ypperstepr\u00e6ster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde f\u00f8des.\u00a0<\/span>
\n 5<\/sup>\u00a0Og de sagde til ham: \u201cI Bethlehem i Jud\u00e6a; thi s\u00e5ledes er der skrevet ved Profeten:\u00a0<\/span>
\n 6<\/sup>\u00a0Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udg\u00e5 en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.\u201d\u00a0<\/span>
\n 7<\/sup>\u00a0Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem n\u00f8je Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.\u00a0<\/span>
\n 8<\/sup>\u00a0Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: \u201cG\u00e5r hen og forh\u00f8rer eder n\u00f8je om Barnet; men n\u00e5r I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogs\u00e5 jeg kan komme og tilbede det.\u201d\u00a0<\/span>
\n 9<\/sup>\u00a0Men da de havde h\u00f8rt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i \u00d8sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.\u00a0<\/span>
\n 10<\/sup>\u00a0Men da de s\u00e5 Stjernen, bleve de s\u00e5re meget glade.<\/span><\/h4>\n

Dette er alt, som st\u00e5r om stjernen. Som n\u00e6vnt omtales den hverken af Markus, Lukas eller Johannes. Det kan selvf\u00f8lgelig betyde, at sandhedsv\u00e6rdien er lille, men som det tidligere er fremg\u00e5et, antages at der virkelig har v\u00e6ret noget at se p\u00e5 stjernehimlen, som har givet anledning til evangeliets beretning.<\/span><\/p>\n

For 2000 \u00e5r siden betragtede man stjernehimlen for astrologiens \u2013 alts\u00e5 stjernetyderkun- stens skyld. Astronomien, l\u00e6ren om himmellegemerne som fysiske objekter, var kun en biting. Det var en almindelig tro, at stjernernes og planeternes indbyrdes stillinger kunne forudsige kommende begivenheder. Selv Tycho Brahe var overbevist om astrologiens sandhed. En af hans opgaver var at stille kongens horoskop, og helst et godt horoskop. Det var m\u00e5ske derfor han s\u00e5 beredvilligt fik stillet den store indt\u00e6gt til r\u00e5dighed. Senere faldt han i un\u00e5de hos den nye konge og forlod i vrede Danmark.<\/span><\/p>\n

Denne overtro er bevaret til i dag, hvor vi is\u00e6r i ugebladene kan l\u00e6se om den enkeltes kommende sk\u00e6bne i horoskoperne. Det er naturligvis\u00a0det rene v\u00e5s<\/a><\/strong>, men dengang var man fuldt overbevist om astrologien sandhed.<\/span><\/p>\n

Astrologerne arbejdede efter et meget indviklet system, hvor stjernebilledernes stilling, og ganske s\u00e6rligt dyrekredsens stjernebilleder, spillede en afg\u00f8rende rolle. Nogle stjernebil- leder var gunstige, medens andre var ugunstige. Dern\u00e6st arbejdede astrologerne med de syv vandrende himmellegemer: Solen, M\u00e5nen og de dengang fem kendte planeter.<\/span><\/p>\n

Solsystemet har i alt otte store planeter, hvoraf Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn har v\u00e6ret kendt siden tidens begyndelse, fordi de kan ses med det blotte \u00f8je. Uranus og Neptun blev f\u00f8rst opdaget efter kikkertens opfindelse og dv\u00e6rgplaneten Pluto s\u00e5 sent som i 1930.<\/span><\/p>\n

Det var kun syv planeter, samt dv\u00e6rgplaneten Pluto. Den sidste, Jorden, blev ikke betrag-tet som en planet. Man troede jo dengang, at Jorden var Universets centrum, og at alle de andre himmellegemer kredsede omkring den stillest\u00e5ende Jord. Det var f\u00f8rst i 1543, at Copernikus placerede Solen midt i Solsystemet.<\/span><\/p>\n

\"\"Aristoteles\u2019 verdensbillede med Jorden i centrum sammenlignet med Copernicus\u2019 heliocentriske verdensbillede.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Ogs\u00e5 blandt planeterne var nogle gunstige, andre ugunstige. Deres stilling i dyrekredsens stjernebilleder og deres indbyrdes stilling i et givet \u00f8jeblik dannede basis for forudsigel- serne. Astrologerne var derfor h\u00f8jt ansete i samfundet, da de var i stand til at forudse kommende begivenheder. Unders\u00f8ger vi nu p\u00e5 dette grundlag forholdene for 2000 \u00e5r siden, \u00e6ndres billedet totalt.<\/span><\/p>\n

Blandt dyrekredsens tolv billeder spillede is\u00e6r V\u00e6dderen, L\u00f8ven og Skytten en vigtig rolle; de dannede den s\u00e5kaldte ildtrigon. S\u00e5fremt to eller flere planeter m\u00f8dtes i disse tegn, varslede det efter de gamle stjernetyders mening altid om en afg\u00f8rende begivenhed. Is\u00e6r Jupiter og Saturn var vigtige i denne sammenh\u00e6ng. I dag er astronomerne er i stand til meget n\u00f8jagtigt at beregne, hvordan planeternes positioner har v\u00e6ret mange tusinde \u00e5r tilbage i tiden. N\u00e5r de blot kender et \u00e5rstal og en dato, kan de relativt nemt beregne pr\u00e6cist, hvordan stjernehimlen s\u00e5 ud. Faktisk kan enhver med et planetarieprogram installeret p\u00e5 sin computer ved et par tastetryk skrue tiden frem eller tilbage som \u00f8nsket.<\/span><\/p>\n

Her m\u00e5 en vanskelighed dog f\u00f8rst ryddes af vejen. N\u00e5r vi ser p\u00e5 kalenderens \u00e5rstal, bety-der det ikke, at vi blot kan regne lige s\u00e5 mange \u00e5r tilbage for at f\u00e5 tidspunktet for Jesu\u2019 f\u00f8dsel. Den tidsregning, som vi anvender i dag, blev f\u00f8rst indf\u00f8rt omkring midten af det 6. \u00e5rhundrede. Indtil da blev \u00e5rstallene bl.a. anf\u00f8rt med udgangspunkt i tiden, der var g\u00e5et siden Roms grundl\u00e6ggelse. Det var f\u00f8rst i \u00e5r 554 efter vores nuv\u00e6rende tidsregning, at kejser Justinian i et dekret fastslog, at Juledag skulle v\u00e6re den 25. december, og samtidig fastslog man Jesus\u2019 f\u00f8dsels\u00e5r til \u00e5r 754 efter Roms grundl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n

Der er derfor ingen, der ved, om julen fejres p\u00e5 det rette tidspunkt. Jesus kunne teoretisk set v\u00e6re f\u00f8dt p\u00e5 hvilken som helst \u00e5rstid. Kalenderen, som vi kender den i dag, eksisterede ikke for 2000 \u00e5r siden. At man valgte den 25. december har prim\u00e6rt v\u00e6ret af religi\u00f8se grunde. Man erstattede tidligere hedenske fester med en kristen kirkefest, og samtidig faldt datoen sammen med vintersolhvervet, hvad der havde symbolsk betydning \u2013 nu begyndte lyset nemlig at vende tilbage, og dagene blev atter l\u00e6ngere.<\/span><\/p>\n

Senere granskninger af historiske kilder har dog vist, at beregningsgrundlaget for fasts\u00e6t- telsen af Jesu\u2019 f\u00f8dsels\u00e5r er forkert. Bl.a. er det ret sikkert, at kong Herodes d\u00f8de, i hvad vi i dag kalder \u00e5r 4. f.Kr., og da han if\u00f8lge evangelisterne stadig var i live, da vism\u00e6ndene ankom til Jerusalem for at f\u00e5 yderligere r\u00e5d om konges\u00f8nnens f\u00f8dsel, m\u00e5 Jesus naturligvis v\u00e6re f\u00f8dt noget f\u00f8r. Her tager man is\u00e6r udgangspunkt i historiske og astronomiske kilder. Is\u00e6r h\u00e6fter man sig ved, at der i kong Herodes\u2019 sidste regerings\u00e5r angiveligt forekom en m\u00e5neform\u00f8rkelse, som med nutidens beregninger n\u00f8je lader sig tids- og stedf\u00e6ste.<\/span><\/p>\n

En m\u00e5neform\u00f8rkelse forekommer, n\u00e5r Solen, Jorden og M\u00e5nen st\u00e5r p\u00e5 linie, s\u00e5 Jordens skygge rammer M\u00e5nen, og kan kun ske, n\u00e5r det er fuldm\u00e5ne. En solform\u00f8rkelse indtr\u00e6f- fer, n\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r n\u00f8jagtig mellem Jorden og Solen og s\u00e5ledes d\u00e6kker for solskiven og kan kun forekomme ved nym\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"Sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelse.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Der forekommer flere b\u00e5de sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser om \u00e5ret, og omkring vor tidsreg-nings begyndelse har der da ogs\u00e5 v\u00e6ret adskillige, som har kunnet ses fra b\u00e5de Rom og Jerusalem, men ved tilbageberegning passer en form\u00f8rkelse i \u00e5r 4 f.Kr. bedst med de \u00f8vrige historiske data.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
\n Total m\u00e5neform\u00f8rkelse 15. september \u00e5r 4.f.v.t.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Da kong Herodes yderligere beordrede, at alle drengeb\u00f8rn under 2 \u00e5r i Betlehem skulle sl\u00e5s ihjel, m\u00e5 han f\u00f8rst have f\u00e5et kendskab til f\u00f8dslen efter nogen tid, og de fleste histori- kere er da ogs\u00e5 enige om, at Jesus m\u00e5 v\u00e6re f\u00f8dt 6-7 \u00e5r f\u00f8r vor tidsregnings begyndelse.<\/span>
\n Og netop i \u00e5r 7 f.Kr. har astronomerne beregnet, at de to, for astrologerne vigtige planeter, Jupiter og Saturn m\u00f8dtes i stjernebilledet Fiskene og \u00e5ret efter bev\u00e6gede sig ind i det ligeledes vigtige stjernebillede V\u00e6dderen, hvor de desuden en kort overgang ogs\u00e5 var i selskab med planeten Mars. Dette m\u00f8de i Fiskene \u2013 en s\u00e5kaldt konjunktion \u2013 var tilmed ikke et almindeligt m\u00f8de, hvor de to planeter passerede hinanden set fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Som bekendt kredser planeterne omkring Solen i n\u00e6sten cirkelformede baner, s\u00e5ledes at de inderste har mere fart p\u00e5 end de, der ligger l\u00e6ngere v\u00e6k fra Solen. Set fra Jorden vil en ydre planet i tidsrummet omkring oppositionen synes at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til den normale bev\u00e6gelsesretning blandt baggrundsstjernerne. F\u00e6nomenet opst\u00e5r, fordi Jordens bane er kortere end en ydre planets bane, f.eks. Mars, og derfor vil den p\u00e5 et tids-punkt komme foran Mars, hvilket vil f\u00e5 Mars til at se ud, som om den\u00a0fra den ene aften til den n\u00e6ste har bev\u00e6get sig mod vest i stedet for mod \u00f8st i forhold til stjernerne. Det svarer til at overhale en langsommere k\u00f8rende bil p\u00e5 motorvejen. N\u00e5r man passerer bilen, synes den at k\u00f8re bagl\u00e6ns i forhold til en selv.<\/span><\/p>\n

\"\"M<\/strong>ars\u2019 retrograde bev\u00e6gelse forbi Plejaderne i efter\u00e5ret 2005. Bev\u00e6gelsen foreg\u00e5r i pilens retning.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Hvis Jupiter og Jupiter og Saturn kommer i opposition p\u00e5 nogenlunde samme tid, vil vi derfor se at Jupiter, som er n\u00e6rmere end Saturn, har mere fart p\u00e5 og s\u00e5 at sige indhenter og overhaler den langsommere Saturn. Nu ligger det bare s\u00e5dan, at Jorden jo har endnu mere fart p\u00e5 og s\u00e5ledes overhaler b\u00e5de Jupiter og Saturn. Set fra Jorden vil de to ydre planeter derfor synes at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns, medens de bliver overhalet \u2013 Jupiter hurtigst, fordi den jo er t\u00e6ttere p\u00e5 \u2013 for s\u00e5 at genoptage den normale retning igen, n\u00e5r overhalingen er forbi. Resultatet bliver, at de to planeter ved s\u00e6rlige lejligheder kommer til at passere hinanden tre gange i l\u00f8bet af syv m\u00e5neder, og det var netop en s\u00e5dan s\u00e5kaldt trippe-konjunktion, som fandt sted i \u00e5r 7 f.Kr.<\/span><\/p>\n

En trippekonjunktion er forholdsvis sj\u00e6lden, fordi planeterne skal st\u00e5 i en ganske bestemt stilling i forhold til hinanden, f\u00f8r den kan finde sted. At den tilmed fandt sted i Fiskene, som var Israels Messiastegn, m\u00e5tte for astrologerne v\u00e6re ensbetydende med en ganske s\u00e6rlig begivenhed, nemlig opfyldelsen af en gammel profeti, at n\u00e5r Jupiter og Saturn m\u00f8des i Fiskene, skal Israels konge f\u00f8des:<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste til at foresl\u00e5 dette m\u00f8de mellem Jupiter og Saturn som v\u00e6rende Betlehems- stjernen var den ber\u00f8mte astronom og matematiker Johannes Kepler, som var elev af Tycho Brahe. I 1603 observerede Kepler en konjunktion mellem Jupiter og Saturn. Det var ikke en tripplekonjunktion, men Kepler erindrede sig Det Gamle Testamentes ord om profetien. Kepler regnede sig frem til m\u00f8det i \u00e5r 7 f.Kr. og s\u00f8gte at g\u00f8re det overbevisende, at Jesus m\u00e5tte v\u00e6re f\u00f8dt syv \u00e5r tidligere end if\u00f8lge den kristne tradition.<\/span><\/p>\n

Men Kepler fik ogs\u00e5 l\u00e6rt, at der var teologiske forhold, som selv den bedste matematiker ikke skulle blande sig i, s\u00e5 der gik over 200 \u00e5r, f\u00f8r hans hypotese igen blev fundet frem af glemslen.<\/span><\/p>\n

Pudsigt nok viste det sig, at Kepler ikke ans\u00e5 selve m\u00f8det mellem Jupiter og Saturn for at v\u00e6re Betlehemsstjernen. Tycho Brahe s\u00e5 som n\u00e6vnt en supernova i 1572, og derudover har der v\u00e6ret nogle f\u00e5 andre bekr\u00e6ftede i historisk tid. En af dem var den, som kineserne s\u00e5 i 1054, og i 1604, \u00e5ret efter Keplers observation af Jupiter og Saturn, dukkede en ny supernova op og det tilmed p\u00e5 et sted pr\u00e6cist midt mellem de to planeter, som stadig stod forholdsvis t\u00e6t sammen.<\/span><\/p>\n

\"\"Keplers supernova, som han kunne have set den i oktober 1604.<\/strong><\/span><\/h5>\n

P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde man ikke noget kendskab til stjernernes natur og slet ikke til deres enorme afstande. Kepler troede da, at det var indflydelsen fra de to n\u00e6re planeter, som havde t\u00e6ndt den nye stjerne, og noget lignende m\u00e5tte s\u00e5 have fundet sted, da de m\u00f8d- tes i Fiskene mere end 1600 \u00e5r f\u00f8r.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Selvom Kepler var en utrolig dygtig matematiker og har bidraget meget til forst\u00e5elsen af Solsystemets indretning, viser det, at den astronomiske tankegang har udviklet sig meget siden da. Faktisk var det Kepler, der som den f\u00f8rste opstillede en matematisk model, der gjorde det muligt at beregne Solsystemets st\u00f8rrelse. P\u00e5 grundlag af Tycho Brahes positi-onsm\u00e5linger udf\u00e6rdigede han en r\u00e6kke love, der i dag er kendt som Keplers love, og som stadig anvendes den dag i dag.<\/span><\/p>\n

Det Nye Testamente er skrevet efter Jesus\u2019 d\u00f8d og bygger fortrinsvis p\u00e5 mundtlige og nog-le f\u00e5 skrevne erindringer, s\u00e5 som omtalt er der nogen usikkerhed om den rette datering.<\/span>
\n Der er blevet peget p\u00e5 andre planetkonstellationer i \u00e5rene omkring vor tidsregnings begyndelse, bl.a. har den meget lysst\u00e6rke planet Venus v\u00e6ret foresl\u00e5et som en bedre kandidat. Venus er n\u00e6rmere Solen end Jorden, og ses enten som \u201cmorgenstjerne\u201d eller \u201caftenstjerne\u201d, og passerer ogs\u00e5 af og til tilsyneladende t\u00e6t forbi alle de andre planeter og mange af de lysst\u00e6rke stjerner, men Venus kan aldrig ses i syd efter solnedgang, s\u00e5 den mest sandsynlige forklaring er stadig det f\u00f8romtalte m\u00f8de mellem Jupiter og Saturn.<\/span><\/p>\n

Det skal her siges, at planeterne naturligvis ikke st\u00e5r t\u00e6t sammen i virkeligheden. Det er kun set i perspektiv fra Jorden, at synsretningen er den samme. I virkeligheden er plane- terne mange hundrede millioner kilometer fra hinanden i deres faste baner omkring Solen.<\/span><\/p>\n

Astronomerne og historikerne forestiller sig da, at der er sket f\u00f8lgende: De vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland kom formodentlig fra Babylon, hvor astrologi og astronomi p\u00e5 det tidspunkt var h\u00f8jt udviklet. De havde bem\u00e6rket, at Jupiter og Saturn n\u00e6rmede sig hinanden, og selvom de ikke havde noget kendskab til planeternes rent fysiske forhold, havde de et forbavsende godt kendskab til himmelmekanikken og var s\u00e5ledes godt klar over, at den kommende konjunktion ville blive et tredobbelt m\u00f8de.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste m\u00f8de fandt sted sidst i maj m\u00e5ned, og n\u00e5r der i Matth\u00e6usevangeliet st\u00e5r, at de havde set stjernen i \u00d8sten, kan det b\u00e5de betyde, at de havde observeret fra Babylon, alts\u00e5 \u00f8st for Pal\u00e6stina, eller ogs\u00e5 at observationen var foretaget om morgenen i maj. P\u00e5 det tidspunkt stod Jupiter og Saturn nemlig i n\u00e6rheden af Solen \u2013 alts\u00e5 set fra Jorden \u2013 og kunne ses mod \u00f8st umiddelbart f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

De vise m\u00e6nd besluttede da at rejse mod vest, mod Jerusalem, for ved selvsyn at konsta- tere, om profetien om den nyf\u00f8dte konges\u00f8n blev opfyldt. De vise m\u00e6nd vidste ogs\u00e5, at n\u00e6ste planetm\u00f8de ville finde sted i begyndelsen af oktober, n\u00e5r Jupiter og Saturn ville st\u00e5 op om aftenen, og de begav sig da af sted.<\/span><\/p>\n

Da de ankom til Jerusalem sidst i november efter rejsen p\u00e5 over 1000 kilometer, var der stadig tid til det sidste og afg\u00f8rende m\u00f8de, som ville finde sted i begyndelsen af decem- ber. De ops\u00f8gte kong Herodes for at r\u00e5dsp\u00f8rge ham; de troede formodentlig, at det er ham, som venter en s\u00f8n, som skal blive den nye konge. Herodes r\u00e5df\u00f8rer sig med sine skriftl\u00e6rde, som sender vism\u00e6ndene til Betlehem, hvor profeten Mika havde profeteret, at Messias skulle f\u00f8des.<\/span><\/p>\n

Matth\u00e6us\u2019 udsagn om, at stjernen gik foran dem, og stod stille da de ankom til Betlehem, lyder umiddelbart uforst\u00e5eligt, men faktisk kunne det godt have set s\u00e5dan ud. Betlehem ligger nogle kilometer syd for Jerusalem, og moderne beregninger viser, at de to planeter har st\u00e5et meget t\u00e6t sammen p\u00e5 sydhimlen om aftenen, da vism\u00e6ndene begav sig p\u00e5 vej. Som alle ved, er himmellegemerne s\u00e5 langt borte, at det ser ud, som om de f\u00f8lger med, n\u00e5r man bev\u00e6ger sig i forhold til det omgivende landskab. Da vism\u00e6ndene ankom til Betle- hem og standsede, stod stjernerne naturligvis ogs\u00e5 stille over byen og ledte s\u00e5ledes vej til stalden.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen set fra Betlehem i december \u00e5r 7 f.v.t. Jupiter og Saturn st\u00e5r lige i syd, og den r\u00f8de \u2019stjerne\u2019 t\u00e6t ved horisonten mod SV er Mars.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Da vism\u00e6ndene atter forlod Betlehem, tog de ikke tilbage til Jerusalem for at rapportere til kong Herodes. I en dr\u00f8m var de blevet advaret og tog derfor en anden vej. De vidste nemlig, at Mars i sin bane omkring Solen i l\u00f8bet af det kommende \u00e5r ville komme til at st\u00e5 t\u00e6t sammen med Jupiter og Saturn i V\u00e6dderens stjernebillede, et af de sk\u00e6bnesvangre i ildtrigonen, og dette kunne kun tydes som en advarsel mod fatale begivenheder.<\/span><\/p>\n

Ganske vist er det ikke lykkedes at stille noget op mod de indvendinger i hypotesen, som kan g\u00f8res i selve bibelteksten. Ordet \u201caster\u201d som anvendes i Matth\u00e6usevangeliets tekst, betyder intet andet end \u00e9n stjerne og kan s\u00e5ledes aldrig udl\u00e6gges som en planetkonstel- lation.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Matth\u00e6us blot omtaler \u201cstjernen\u201d, kunne han ogs\u00e5 mene Saturn. Det var nemlig Saturn, som spillede en s\u00e6rlig rolle hos astrologerne, n\u00e5r den m\u00f8dtes med Jupiter. Saturn blev betragtet som Israels stjerne, j\u00f8dernes Messiasstjerne, og var derfor den vigtigste af de to planeter. Eller ogs\u00e5 kunne han mene Jupiter, som var kongestjernen. En ting er dog sikkert; Matth\u00e6us var hverken astrolog eller astronom; han refererer blot historien.\u00a0<\/span><\/p>\n

Et forhold, som taler for teorien er, at hverken kong Herodes eller hans skriftkloge selv havde bem\u00e6rket noget us\u00e6dvanligt. Ingen havde lagt m\u00e6rke til det skuespil, som var i gang p\u00e5 himlen. Det var kun vism\u00e6ndene, som jo egentlig var Herodes\u2019astrologer, som havde bem\u00e6rket og fortolket tegnene p\u00e5 den anf\u00f8rte m\u00e5de.<\/span><\/p>\n

Jupiter og Saturn stod som n\u00e6vnt t\u00e6t sammen, men kunne alligevel klart ses som to ad- skilte stjerner og kunne aldrig forveksles for en enkelt, men med kendskab til datidens astronomiske og astrologiske viden og til det forhold, at evangelierne er skrevet efter anden- eller tredjeh\u00e5ndsoverleveringer, m\u00e5 sandsynligheden alligevel synes stor.<\/span><\/p>\n

De fleste historikere er enige om, at Jesus har eksisteret som historisk person. Det fremg\u00e5r af adskillige skriftlige kilder fra dav\u00e6rende tid \u2013 ogs\u00e5 af den romerske historieskrivning. Den st\u00f8rste ikke-bibelsk kilde til oplysninger om j\u00f8diske begivenheder omkring Jesu\u2019 levetid kommer fra skrifter af den j\u00f8diske historiker, Joseph ben Matthias bedre kendt som Flavius Josephus (ca. 37-100 e.Kr).\u00a0 Skrifterne kaldet henholdsvis Den j\u00f8diske Krig, der blev skrevet lige efter Jerusalems fald \u00e5r 70 og J\u00f8disk forhistorie, der blev skrevet omkring \u00e5r 93-94.\u00a0 Men Jesus f\u00e5r blot en kort omtale i Josephus\u2019 skrifter, og hvad er der, handler kun om hans voksne liv. Den romerske historiker Tacitus (ca. 56-118 e.Kr) n\u00e6vner kun Jesus i en enkelt s\u00e6tning i sit sidste store arbejde, Annales, der er skrevet ca. 115-117 e.Kr., og omtalen drejer sig om Jesus\u2019 d\u00f8d.\u00a0<\/span><\/p>\n

Men alle historierne om ham, jomfruf\u00f8dslen, Betlehemsstjernen, de vise m\u00e6nd fra \u00d8ster-land, miraklerne, endog selve opstandelsen, er alt sammen beretninger, der gik fra mand til mand i halvtreds \u00e5r, f\u00f8r de blev nedskrevet. Man kan forestille sig, hvad den folkelige fantasi har lagt til i alle disse \u00e5r, og m\u00e5ske f\u00e5r vi aldrig den rette sammenh\u00e6ng at vide.<\/span><\/p>\n

\"\"Den florentinske freskomaler Giotto de Bondones f\u00f8dselsscene fremstillet i 1303\/1304 var formodent-lig inspireret af Halleys komet, som var synlig i 1301. Fresco i Scrovegni Kapellet i Padua.<\/strong><\/span><\/h5>\n

S\u00e5 trods alle spekulationerne st\u00e5r det stadig ikke helt klart, hvad Betlehemsstjernen egentlig var.<\/span><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Betlehemsstjernen Den gamle tradition med at sende julekort med posten til familie og venner er stort set oph\u00f8rt. De fleste anvender i stedet elektronisk post med tilh\u00f8rende billedoverf\u00f8rsel \u2013 som regel personlige billeder af egen kreation. Hvis man alligevel har … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-878","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/878","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=878"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/878\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2810,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/878\/revisions\/2810"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}