{"id":914,"date":"2017-10-30T11:28:43","date_gmt":"2017-10-30T10:28:43","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=914"},"modified":"2025-01-01T19:07:14","modified_gmt":"2025-01-01T18:07:14","slug":"stjernehimlen-i-december-2017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=914","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2017"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2017<\/span><\/p>\n

I denne m\u00e5ned kan man n\u00e6ppe undg\u00e5 at blive gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, at\u00a0Julen<\/a><\/strong>\u00a0st\u00e5r for d\u00f8ren. Aviser og ugeblade bugner af annoncer, postkassen flyder over med reklame-tryksager, og supermarkederne holder \u00e5bent stort set d\u00f8gnet rundt. Heldigvis er dagene korte i december, og n\u00e6tterne derfor tilsvarende lange, s\u00e5 der bliver trods juletravlheden masser af tid til at rette blikket mod vinterhimlen.<\/span><\/p>\n

Den 1. st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57, hvilket vil sige 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r\u00a0tusm\u00f8rket<\/a><\/strong>\u00a0tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. \u00c5rets korteste dag falder i 2017 den 21. december. Helt pr\u00e6cis n\u00e5r Solen sin sydligste position p\u00e5 Ekliptika kl. 17:28. P\u00e5 dette tidspunkt er den g\u00e5et ned p\u00e5 vore breddegrader, idet solnedgangen denne dag finder sted kl. 15:49, og eftersom den st\u00e5r op kl. 8:44, varer dagen kun 7 timer og 5 minutter. Det er n\u00e6sten 10\u00bd time kortere end ved midsommer. N\u00e5r Solen kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:17, befinder den sig kun godt 11\u00b0 over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r Solen 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at dette g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering. Skagen ligger godt 3\u00b0 l\u00e6ngere mod nord end Gedser, s\u00e5 Solens h\u00f8jde vil afvige lige s\u00e5 meget fra den ene ende af landet til den anden.<\/span><\/p>\n

\"\"Vintersolhverv, lange skygger.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\u00c5rets 12 m\u00e5neder inddeles i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalenderm\u00e5nederne. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, fordi det g\u00f8r det nemmere at udarbejde m\u00e5nedsvise klimatologiske beregninger og statistikker. For meteorologerne begynder vinteren s\u00e5ledes den 1. december, medens den astronomisk set f\u00f8rst begynder ved vintersolhverv.<\/span><\/p>\n

Trods vinterens begyndelse st\u00e5r mange af sommerens stjernebilleder fortsat p\u00e5 himlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r vil man l\u00e6gge m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne, Deneb, udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommertrekanten. Omkring juletid st\u00e5r Svanen som et stort kors p\u00e5 vesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes position har givet anledning til det alternative navn\u00a0Nordkorset<\/a>.<\/b><\/span><\/p>\n

En fast tradition omkring juletid er genoptagelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5let om Betlehemsstjernen. Der er skrevet tykke b\u00f8ger og utallige artikler om det astronomiske f\u00e6nomen, som if\u00f8lge legenden fandt sted for et par tusinde \u00e5r siden. Trods alle spekulationerne st\u00e5r det stadig ikke klart, hvad\u00a0Betlehemsstjernen<\/a><\/strong>\u00a0egentlig var.<\/span><\/p>\n

En anden tradition \u2013 is\u00e6r i de senere \u00e5r \u2013 er ikke fast knyttet til julem\u00e5neden. Den flytter sig nemlig i \u00e5renes l\u00f8b og kan forekomme p\u00e5 alle \u00e5rstider. F\u00f8rste gang vi h\u00f8rte om\u00a0superm\u00e5nen<\/em>\u00a0var for snart 40 \u00e5r siden, hvor pressen havde f\u00e5et nys om, at M\u00e5nen ville komme s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor se langt st\u00f8rre ud end normalt. Lige siden har vi hvert \u00e5r h\u00f8rt om den k\u00e6mpestore m\u00e5ne, som n\u00e6sten fylder det halve af himlen og bl\u00e6nder med sit um\u00e5deligt skarpe lys.<\/span><\/p>\n

I \u00e5r er det fuldm\u00e5nen den 3. december, som f\u00e5r pressens opm\u00e6rksomhed. Der er dog ingen som helst hold i historien. M\u00e5nens bane om Jorden er som bekendt elliptisk, s\u00e5 \u00e9n gang under hvert oml\u00f8b passerer den naturligvis det punkt, hvor den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. Dette punkt kaldes perig\u00e6um. M\u00e5nen bruger 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 6 sekunder til \u00e9t oml\u00f8b om Jorden. Dette er tiden, der g\u00e5r for M\u00e5nen at bev\u00e6ge sig 360\u00b0 i forhold til stjernerne, medens tiden i forhold til retningen mod Solen, dvs. fra den ene fuld- eller nym\u00e5ne til den n\u00e6ste er lidt mere end 2 d\u00f8gn l\u00e6ngere, nemlig 29 d\u00f8gn, 12 timer, 44 minutter og 3 sekunder. Det skyldes, at Jorden og M\u00e5nen kredser omkring Solen, og derfor bev\u00e6ger sig omkring 30\u00b0 frem i banen i l\u00f8bet af disse knap fire uger. Denne afstand skal indhentes, inden de tre legemer igen st\u00e5r p\u00e5 linje, og det tager de f\u00f8rn\u00e6vnte godt 2 d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens perig\u00e6um finder derfor ikke sted under samme m\u00e5nefase, fordi den bliver forskudt de godt 2 d\u00f8gn for hvert m\u00e5neoml\u00f8b. \u00c8n gang om \u00e5ret falder perig\u00e6um t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, \u00e9n gang t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne, og resten af tiden under forskellige m\u00e5nefaser. Den 3. december er der fuldm\u00e5ne 17 timer f\u00f8r M\u00e5nen er i perig\u00e6um, og n\u00e5r M\u00e5nen er t\u00e6t p\u00e5 Jorden, ser den naturligvis ogs\u00e5 st\u00f8rst ud.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens bane om Jorden. Ellipsens excentricitet er overdrevet.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Afstanden til M\u00e5nen varierer mellem 406700 kilometer og 356400 kilometer, og det skal her bem\u00e6rkes, at astronomerne angiver afstanden mellem to himmellegemer som afstanden mellem deres centre. Afstanden mellem Jordens og M\u00e5nens overflade bliver derfor omkring 8000 kilometer mindre. M\u00e5nens bane bliver p\u00e5virket p\u00e5 grund af tiltr\u00e6kningen fra Solen og planeterne, s\u00e5 afstanden varierer periodevis.<\/span><\/p>\n

Det er dog meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at se forskel fra en \u2019normal\u2019 fuldm\u00e5ne med det blotte \u00f8je, idet st\u00f8rrelsesforskellen mellem perig\u00e6um og apog\u00e6um kun er p\u00e5 nogle f\u00e5 bueminutter, og det er is\u00e6r vanskeligt, fordi der jo g\u00e5r \u00bd \u00e5r mellem ekstremerne. Det eneste man vil bem\u00e6rke er, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud, n\u00e5r den st\u00e5r op eller g\u00e5r ned, men det skyldes en helt anden \u00e5rsag nemlig den s\u00e5kaldte\u00a0m\u00e5neillusion<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Den kortere afstand betyder naturligvis ogs\u00e5, at M\u00e5nens lys vil v\u00e6re st\u00e6rkere. \u00d8jet opfatter imidlertid forskelle i lysets intensitet efter en logaritmisk skala, s\u00e5 selv om den st\u00f8rre m\u00e5neskive lyser omkring 25% mere, svarer det kun til en for\u00f8gelse p\u00e5 \u00bc st\u00f8rrel-sesklasse. Under fuldm\u00e5ne har M\u00e5nen gennemsnitlig en tilsyneladende st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 omkring mag. \u00f712,6. Man skal derfor\u00a0se meget n\u00f8je efter<\/a><\/strong>\u00a0for at afg\u00f8re, om M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud end normalt eller har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f712,6 eller mag. \u00f712,8.<\/span><\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5ne.<\/strong><\/span><\/h5>\n

N\u00e5r der er fuldm\u00e5ne, kan man ikke se s\u00e5 mange stjerner som normalt. I stedet kan man jo benytte opfordringen fra den samlede presse til at rette blikket mod M\u00e5nen. Det er vanske-ligt at se M\u00e5nens mange kratere, n\u00e5r der er fuldm\u00e5ne. Kratere, bjerge og andre konturer g\u00f8r sig bedst,\u00a0n\u00e5r lyset falder skr\u00e5t<\/a><\/strong>, men \u00e9t krater g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket, n\u00e5r der er fuldm\u00e5ne. Det drejer sig om Tycho, som er opkaldt efter vores landsmand Tycho Brahe. Selve krateret h\u00f8rer med en diameter p\u00e5 85 kilometer ikke til M\u00e5nens st\u00f8rste. Tycho er imidlertid omgivet af en m\u00f8rk rand og er centrum for en r\u00e6kke lyse str\u00e5ler, som tilsammen g\u00f8r, at det tydeligt kan ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Tycho er et af de yngste kratere p\u00e5 M\u00e5nen. Dets alder ansl\u00e5s til omkring 108 millioner \u00e5r, hvilket ogs\u00e5 er \u00e5rsagen til det markante str\u00e5lesystem. Str\u00e5lerne blev dannet samtidig med krateret, idet materiale fra M\u00e5nens dybere liggende lag blev slynget ud ved nedslaget. Dette udkastede materiale er lysere end den \u00e6ldre overflade, og formodentlig forsvinder str\u00e5lerne efter en vis tid, fordi de bliver m\u00f8rkere pga. indflydelse fra solvinden og den kosmiske str\u00e5ling, eller de bliver efterh\u00e5nden udj\u00e6vnet ved nye nedslag af mikrometeorider. Flertallet af M\u00e5nens kratere er langt \u00e6ldre end Tycho, s\u00e5 her er str\u00e5lerne for l\u00e6ngst forsvundet. Copernicus og Kepler er andre eksempler p\u00e5 str\u00e5lekratere, men de er ikke n\u00e6r s\u00e5 markante som Tycho. Tychos l\u00e6ngste str\u00e5le n\u00e5r n\u00e6sten halvvejs rundt om M\u00e5nen, og is\u00e6r i m\u00e5nehavet Mare Serenitatis kan den tydeligt ses mod den m\u00f8rke baggrund.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette er ikke et m\u00e5nekrater, men et 30 meter bredt marskrater. Billedet er optaget den 19. november 2013 af NASAs Mars Reconnaissance Orbiter. Krateret er dannet for ganske nylig, da det ikke var synligt p\u00e5 optagelser fra juli 2010.<\/strong><\/span><\/h5>\n

N\u00e5r M\u00e5nen ikke er fremme eller lyser svagere under andre faser end fuldm\u00e5ne, er decembers\u00a0nattehimmel<\/a><\/strong>\u00a0domineret af de store vinterstjernebilleder, og frem for alt er det Orion, som markerer sig. Orion er efter manges mening himlens smukkeste stjerne-billede og kan i december ses midt om natten i sydlig retning halvvejs oppe p\u00e5 himlen. Stjernebilledets form som en atletisk mandsperson er ikke til at tage fejl af, og det er da ogs\u00e5 opkaldt efter en af de store helte fra den gr\u00e6ske mytologi.Det mest markante tr\u00e6k ved Orion er de tre b\u00e6ltestjerner, som danner en skr\u00e5 linje midt i stjernebilledet. En linje gennem de tre stjerner viser vej til himlens klareste stjerne Sirius.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion og Sirius.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Orions to klareste stjerner, Betelgeuze og Rigel, udg\u00f8r henholdsvis \u00f8verste venstre og nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne af stjernebilledet, og selv om begge stjerner er superk\u00e6mper, er de meget forskellig af fysisk natur. De to stjerners forskel kan tydeligt ses med det blotte \u00f8je. Betelgeuze er en r\u00f8d superk\u00e6mpe, dvs. en stjerne, der har genneml\u00f8bet det meste af sin tilv\u00e6relse og nu er svulmet kraftigt op. Dens st\u00f8rrelse varierer en del, hvilket kan konstate-res ved, at dens lysstyrke varierer over en \u00e5rr\u00e6kke. Rigel befinder sig derimod i den modsatte ende af tilv\u00e6relsen. Det er en forholdsvis nydannet stjerne, som klassificeres som bl\u00e5 superk\u00e6mpe.<\/span><\/p>\n

Lige s\u00e5 kendt som Orions B\u00e6lte er Oriont\u00e5gen. Med det blotte \u00f8je ses den som en t\u00e5get udseende stjerne midt i Sv\u00e6rdet lige under b\u00e6ltet. T\u00e5gen er tydelig i en almindelig prismekikkert, men dens struktur kan f\u00f8rst skelnes gennem et st\u00f8rre teleskop eller endnu bedre ved fotografering med lang eksponeringstid. I Oriont\u00e5gen dannes der nye stjerner, og om nogle millioner \u00e5r vil der kunne ses en stor \u00e5ben stjernehob p\u00e5 stedet.<\/span><\/p>\n

\"\"Orions B\u00e6lte og Sv\u00e6rdet med Oriont\u00e5gen. Farverne kan v\u00e6re sv\u00e6re at skelne, med mindre man har et forholdsvis stort teleskop.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Merkur og Saturn kan ses med det blotte \u00f8je og har v\u00e6ret kendt siden oldtiden. Merkur er den af de s\u00e5kaldte klassiske planeter, som er n\u00e6rmest Solen, medens Saturn er den, som er l\u00e6ngst fra Solen. I det meste af december kan ingen af dem dog ses, fordi de begge kommer i konjunktion med Solen. Merkur passerer mellem Solen og Jorden den 13. december, og Saturn passerer bag Solen den 21. december. Hvis vi kunne se dem midt p\u00e5 m\u00e5neden, ville de derfor begge st\u00e5 lige i n\u00e6rheden af Solen. Dette kan naturligvis ikke lade sig g\u00f8re, is\u00e6r for Merkurs vedkommende, idet den vender sin ubelyste side mod Jorden. Hvad vi heller ikke umiddelbart kan se er, at planeterne trods deres tilsyneladende n\u00e6rhed af hinanden befinder sig i vidt forskellige afstande. Der er 1,6 milliarder kilometer mellem Saturn og Jorden, medens afstanden til Merkur kun er 100 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur i konjunktion den 13. december. Saturn ses til venstre, og den vandrette streg er Ekliptika.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende tegning, passerer Merkur over Solen. Der bliver s\u00e5ledes ikke tale om en\u00a0Merkurpassage<\/a><\/strong>, for selv om Merkur er i nedre konjunktion 3 gange i l\u00f8bet af et \u00e5r, har dens bane s\u00e5 stor h\u00e6ldning i forhold til Ekliptika, at der kun forekommer omkring 13 merkurpassager p\u00e5 100 \u00e5r. N\u00e6ste gang bliver om eftermiddagen den 11. november 2019.<\/span><\/p>\n

Allersidst p\u00e5 m\u00e5neden dukker Merkur op meget lavt p\u00e5 morgenhimlen kort tid f\u00f8r solopgang, medens Saturn f\u00f8rst bliver synlig i januar \u2013 ligeledes p\u00e5 morgenhimlen. S\u00e5 l\u00e6nge beh\u00f8ver man dog ikke at vente for at se planeter om morgenen. Venus er ganske vist ikke l\u00e6ngere synlig, idet den st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen, men ved kl. 03-tiden st\u00e5r Mars op, og i begyndelsen af m\u00e5neden befinder den sig t\u00e6t p\u00e5 Jomfruens klareste stjerne, Spica. Afstanden til Mars er i \u00f8jeblikket s\u00e5 stor, at den lille planet kun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,7. Det er v\u00e6sentligt svagere end Spica, men alligevel ikke mere, end at man tydeligt kan se farveforskellen p\u00e5 den svagt bl\u00e5lige stjerne og den r\u00f8de planet. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Mars sig hurtigt mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne og passerer ind i V\u00e6gten lige inden jul. V\u00e6gten kommer s\u00e5ledes til at indeholde to planeter, idet ogs\u00e5 Jupiter befinder sig her.<\/span><\/p>\n

Det b\u00f8r ikke volde vanskeligheder at identificere Jupiter. V\u00e6gtens to klareste stjerner, \u03b1 og \u03b2 Libra har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3, hvilket vil sige, at Jupiter med mag \u00f71,7 er mangefold klarere. F\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden er der omkring 15\u00b0 mellem de to planeter. Mars\u2019 hurtige bev\u00e6gelse f\u00e5r dog hurtigt afstanden til at svinde, s\u00e5 n\u00e5r den aftagende m\u00e5ne blander sig i sceneriet den 14. er der kun 9\u00b0 mellem planeterne. P\u00e5 \u00e5rets sidste dag er afstanden kun 3\u00b0, og de to planeter st\u00e5r p\u00e5 hver sin side af \u03b1 Libra, som trods sit navn kun er V\u00e6gtens 2. klareste stjerne, idet \u03b2 Libra er en anelse klarere.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 14. december kl. 07.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Oprindelig var V\u00e6gten ikke et selvst\u00e6ndigt stjernebillede, idet dets nuv\u00e6rende stjerner repr\u00e6senterede Skorpionens kl\u00f8er. Gr\u00e6kerne kaldte omr\u00e5det Chelae, der oversat netop betyder kl\u00f8er. Helt glemt er det gamle tilh\u00f8rsforhold dog ikke. Alpha Librae hedder Zubenelgenubi fra arabisk \u2019den sydlige klo\u2019, og Beta Librae hedder Zubeneschamali, \u2019den nordlige klo\u2019. Som tingene har udviklet sig, og gr\u00e6nserne mellem stjernebillederne blev fastlagt, er V\u00e6gten nu lidt st\u00f8rre end Skorpionen men er langt mindre i\u00f8jnefaldende.<\/span><\/p>\n

Af de klassiske planeter, dvs. de som kan ses med det blotte \u00f8je, er det s\u00e5ledes kun Mars og Jupiter, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket i december. Der er dog endnu to p\u00e5 nattehimlen, nemlig\u00a0<\/span>
\nUranus og Neptun, som f\u00f8rste blev opdaget efter teleskopets opfindelse. Neptun er den yderste af Solsystemets store planeter, og den befinder sig i Vandmanden. Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 og kan derfor kun ses med optiske hj\u00e6lpemidler. En god prismekikkert og en m\u00f8rk himmel er tilstr\u00e6kkelig. Kikkerten skal rettes mod \u03bb (Lambda) Aquarii, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. Neptun befinder sig hele m\u00e5neden knap \u00bd\u00b0 syd for \u03bb. Det svarer til M\u00e5nens tilsyneladende diameter, og da Neptun afsluttede sin oppositionssl\u00f8jfe sidst i november, flytter den sig kun ganske lidt i l\u00f8bet af december. Gennem en prisme-kikkert kan planeten kun ses som en stjernelignende prik. Neptun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 knap 2\u00bd\u201d, s\u00e5 der skal et st\u00f8rre teleskop til for at kunne skelne dens svagt bl\u00e5lige skive.<\/span><\/p>\n

Afstanden fra Jorden til Neptun er n\u00e6sten 4\u00bd milliarder kilometer. Halvt s\u00e5 langt v\u00e6k m\u00f8der vi Uranus, og da de to planeter har n\u00e6sten samme st\u00f8rrelse, afspejler det sig i deres tilsyneladende udstr\u00e6kning og lysstyrke. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 og en udstr\u00e6kning p\u00e5 3\u00bd\u201d, hvilket g\u00f8r det lidt nemmere at finde den i Vandmandens nabo-stjernebillede, Fiskene. N\u00e6rmeste stjerner af nogenlunde h\u00f8je lysstyrker er \u03bf (Omikron) p\u00e5 mag. 4\u00bd, \u03bd (Nu) p\u00e5 mag. 4\u00bd og \u03bc (Mu) Piscium p\u00e5 mag. 5. Et par h\u00e5ndfulde svagere stjerner med lysstyrker mellem mag. 6 og 8 ligger spredt i omr\u00e5det, hvor is\u00e6r en lille sk\u00e6v firkant udg\u00f8r et karakteristisk m\u00f8nster umiddelbart under planeten. Ligesom Neptun flytter ogs\u00e5 Uranus sig kun ganske lidt, idet dens oppositionssl\u00f8jfe afsluttes allerf\u00f8rst i det nye \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position den 15. december.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Et overordnet samt detaljerede s\u00f8gekort til Uranus og Neptun kan findes under omtalen af stjernehimlen i\u00a0november 2017<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Normalt anses Perseiderne for \u00e5rets bedste meteorsv\u00e6rm. Det skyldes prim\u00e6rt, at den forekommer i august, hvor vejrforholdene \u2013 og specielt nattetemperaturen \u2013 er velegnet til udend\u00f8rs ophold. Decembers meteorsv\u00e6rm, Geminiderne, er ogs\u00e5 v\u00e6rd at holde \u00f8je med. P\u00e5kl\u00e6dningen skal s\u00e5 blot indrettes efter \u00e5rstiden, og netop i \u00e5r er forholdene ekstra gode, idet maksimum natten mellem den 13. og 14. december falder t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne. Det tynde m\u00e5nesegl viser sig mod \u00f8st ved 04-tiden, og p\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r radianten i Tvillingerne (Gemini) h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest.\u00a0ZHR<\/a><\/strong>, dvs. det teoretisk beregnede antal meteorer, s\u00e6ttes normalt til omkring 100-120. Det er v\u00e6sentligt mere end Perseidernes ZHR p\u00e5 60-80, og derudover bev\u00e6ger meteorerne sig forholdsvis langsomt, idet st\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 35 kilometer i sekundet. Geminiderne kan stort set ses hele natten, idet radianten st\u00e5r op umiddelbart efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

De fleste velkendte meteorsv\u00e6rme som f.eks. Perseiderne og Orioniderne er gamle. De er blevet observeret i hundreder eller endda tusinder af \u00e5r. De tidligste beskrivelser stammer fra kineserne, men det var f\u00f8rst i sidste halvdel af 1800-tallet, at astronomerne fandt ud af, at de store \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme skyldes st\u00f8vpartikler fra kometer, hvis bane krydser eller passerer t\u00e6t forbi Jordens bane.<\/span><\/p>\n

En enkelt meteorsv\u00e6rm forblev imidlertid en g\u00e5de. Geminiderne dukkede pludselig op midt i 1800-tallet. I begyndelsen var sv\u00e6rmen ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig og kom h\u00f8jst op p\u00e5 10-20 meteorer i timen. Siden da er antallet imidlertid steget, og er i dag en af de mere spektakul\u00e6re meteorsv\u00e6rme, hvor ZHR som tidligere n\u00e6vnt kan komme op p\u00e5 120 meteorer i timen under optimale forhold.<\/span><\/p>\n

Da Geminiderne blev opdaget i 1862, begyndte astronomerne i de f\u00f8lgende \u00e5r at lede efter ophavskometen. Medens meteorernes antal steg st\u00f8t, forblev kometen ukendt, men langt om l\u00e6nge skete der noget. I 1983 opdagede astronomerne ved hj\u00e6lp af NASA\u2019s Infrared Astronomical Satellite (IRAS) et objekt, som kredser i samme bane som geminidestr\u00f8m-men. Sammenfaldet var s\u00e5 godt, at det m\u00e5tte v\u00e6re kilden til meteorsv\u00e6rmen. Objektet fik navnet 3200 Phaethon, og det kredser omkring Solen i en ellipseformet bane i l\u00f8bet af 1,43 \u00e5r p\u00e5 samme m\u00e5de som andre kortperiodiske kometer.<\/span><\/p>\n

\"\"3200 Phaethons bane.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Til stor forbavselse havde objektet imidlertid ingen komethale. Og endnu mere forbavsen-de var, at der ikke var tegn p\u00e5 aktivitet, som kunne redeg\u00f8re for de mange l\u00f8srevne partikler, som er n\u00f8dvendige, for at Geminiderne fortsat kan best\u00e5 som meteorsv\u00e6rm. I stedet var der tale om en asteroide.<\/span><\/p>\n

3200 Phaethon klassificeres i dag som en stenkomet. I mods\u00e6tning til almindelige kometer best\u00e5r den som navnet antyder prim\u00e6rt af sten, og sj\u00e6ldenheden skyldes, at den skal passere meget t\u00e6t p\u00e5 Solen for at blive aktiv. Almindelige kometer afgasser prim\u00e6rt is \u2013 hvilket skaber den udbredte koma og lange hale \u2013 medens en stenkomet skal s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at der er varmt nok til, at der udgasses fast stof direkte fra dens overflade. Dette kunne i givet fald danne en form for hale.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Natten mellem den 30. og 31. passer M\u00e5nen gennem den \u00e5bne stjernehob Hyaderne i Tyren. Det er stort set en gentagelse af passagen den\u00a05.-6. november<\/a><\/strong>. Under passagen bliver adskillige af Hyadernes stjerner okkulteret, og det hele kulminerer med en okkultation af Aldebaran tidligt om morgenen den 31. Forskellen denne gang er, at det sker f\u00f8r fuldm\u00e5ne, s\u00e5 okkultationen sker ved M\u00e5nens ubelyste rand. Okkultationen af Aldebaran sker i Odense kl. 02:11:32. Selve passagen af Hyaderne kan f\u00f8lges fra m\u00f8rkets frembrud den 30., hvor \u03b3 (Gamma) Taurii bliver okkulteret kl.18:16:53. I de f\u00f8lgende timer bev\u00e6ger M\u00e5nen sig langsomt gennem stjernehoben med en hastighed af omkring en m\u00e5nediameter i timen.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Aldebaran den 31. december kl. 02:11:31 og kl. 02:11:32.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses p\u00e5\u00a0denne side<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2017 I denne m\u00e5ned kan man n\u00e6ppe undg\u00e5 at blive gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, at\u00a0Julen\u00a0st\u00e5r for d\u00f8ren. Aviser og ugeblade bugner af annoncer, postkassen flyder over med reklame-tryksager, og supermarkederne holder \u00e5bent stort set d\u00f8gnet rundt. Heldigvis er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1712,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-914","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/914","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=914"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/914\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":915,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/914\/revisions\/915"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=914"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}