{"id":971,"date":"2017-11-24T13:01:58","date_gmt":"2017-11-24T12:01:58","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=971"},"modified":"2025-01-01T19:15:31","modified_gmt":"2025-01-01T18:15:31","slug":"stjernehimlen-og-astronomiske-begivenheder-i-2018-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=971","title":{"rendered":"Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2018<\/strong><\/span><\/p>\n

Stjernehimlen<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

Ved et overfladisk blik f\u00e5r man det indtryk, at stjernehimlen altid ser ens ud. Det er ogs\u00e5 delvist korrekt, for den har set ud p\u00e5 samme m\u00e5de i de seneste mange tusinde \u00e5r. Stjerne-billedernes navne stammer for manges vedkommende tilbage fra antikken, og deres udseende har stort set ikke \u00e6ndret sig siden da. Ved n\u00e6rmere eftersyn opdager man dog hurtigt, at der sker b\u00e5de en daglig og en \u00e5rlig \u00e6ndring.<\/span><\/p>\n

Jorden roterer som bekendt \u00e9n gang omkring sin akse i l\u00f8bet af et d\u00f8gn. Jorden drejer mod \u00f8st, s\u00e5 i l\u00f8bet af natten dukker nye stjerner op over horisonten mod \u00f8st, medens andre forsvinder mod vest. Det er pr\u00e6cist af samme \u00e5rsag, at Solen st\u00e5r op mod \u00f8st om morgenen og g\u00e5r ned mod vest om aftenen.<\/span><\/p>\n

Samtidig med rotationen omkring aksen kredser Jorden omkring Solen i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r. Under denne omkredsning ser det for os her p\u00e5 Jorden ud, som om det er Solen, der bev\u00e6ger sig i forhold til stjernerne. Denne opdagelse blev gjort for mange tusinde \u00e5r siden. Medens morgenhimlen blev lysere, bem\u00e6rkede vore fjerne forf\u00e6dre, hvilket stjernebillede, der stod lavest mod \u00f8st. F.eks. s\u00e5 de Tyren over horisonten lige f\u00f8r daggry. De r\u00e6sonne-rede korrekt, at Solen m\u00e5tte befinde sig i det f\u00f8lgende stjernebillede, Tvillingerne. Og eftersom stjernebilledet umiddelbart f\u00f8r solopgang var forskelligt gennem \u00e5ret, m\u00e5tte Solen naturligvis foretage den samme rejse gennem stjernebillederne som M\u00e5nen og planeterne. Der gik dog l\u00e6nge, f\u00f8r de fandt ud af, at det skyldes Jordens bev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

Solen ser ud til at bev\u00e6ge sig mod venstre i forhold til stjernebillederne, dvs. modsat uret, og vi kan naturligvis ikke se de stjernebilleder, som p\u00e5 et givet tidspunkt befinder sig i samme retning som Solen. Om sommeren kan vi f.eks. ikke se Tyren, Tvillingerne eller Krebsen, medens vi til geng\u00e6ld kan se\u00a0Skorpionen,\u00a0Skytten og\u00a0Stenbukken lavt p\u00e5 himlen mod syd midt p\u00e5 natten. Nedenst\u00e5ende illustration viser, i hvilken retning Solen ses i l\u00f8bet af et \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/strong><\/span><\/h5>\n
Jordens bane omkring Solen i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Nogle af stjernebillederne er imidlertid cirkumpolare, dvs. de befinder sig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himlens nordpol, at de aldrig kommer under horisonten mod nord. Dette er afh\u00e6ngig af den breddegrad man bor p\u00e5, og her i Danmark g\u00e6lder, at alle stjerner som st\u00e5r mindre end ca. 55\u00b0 fra Nordstjernen altid er p\u00e5 himlen uanset \u00e5rstiden.<\/span><\/p>\n

\"\"Cirkumpolare stjerner. Det fremg\u00e5r tydeligt af en eksponering p\u00e5 en times tid, at\u00a0<\/strong>stjernerne kredser omkring himlens poler (i dette tilf\u00e6lde nordpolen), og at nogle\u00a0<\/strong>af dem aldrig kommer under horisonten.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den \u00e5rlige forandring betyder, at man ved hvert \u00e5rs begyndelse kan nikke genkendende til vinterstjernebillederne og is\u00e6r til Orion, hvis syv klareste stjerner danner et letgenkende-ligt m\u00f8nster. Orions b\u00e6lte peger p\u00e5 himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, og derudover bliver Orion p\u00e5 den ene side flankeret af Tyren med den velkende stjernehob Syvstjernen og p\u00e5 den anden side af de to Tvillinger Castor og Pollux.<\/span><\/p>\n

Ved for\u00e5rets begyndelse st\u00e5r Karlsvognen n\u00e6sten lodret over hovedet efter m\u00f8rkets frembrud. Karlsvognen viser vej til himlens eneste stjerne, som st\u00e5r det samme sted hele \u00e5ret, nemlig Nordstjernen. Under Karlsvognen ses L\u00f8ven med den klare stjerne Regulus som prikken under et spejlvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, og til venstre for L\u00f8ven ses den r\u00f8de stjerne Arcturus i Bootes og den bl\u00e5 Spica i Jomfruen.<\/span><\/p>\n

Den lyse sommerhimmel er domineret af stjernerne Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, som tilsammen udg\u00f8r Sommertrekanten. M\u00e6lkevejen kan v\u00e6re sv\u00e6r at se p\u00e5 denne \u00e5rstid, men den har sit klareste omr\u00e5de i netop Svanen, og i de m\u00f8rke august-n\u00e6tter st\u00e5r dette omr\u00e5de lige over hovedet.<\/span><\/p>\n

Karlsvognen er ogs\u00e5 markant om efter\u00e5ret. Nu st\u00e5r den blot p\u00e5 nordvesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, hvilket er et tydeligt bevis p\u00e5, at stjernehimlen ser forskellig ud p\u00e5 de forskellige \u00e5rstider. Udover Karlsvognen er efter\u00e5rshimlen prydet af Andromeda og alle de \u00f8vrige stjernebilleder, som h\u00f8rer med til en af bedst kendte af de gamle gr\u00e6ske fort\u00e6llinger om stjernebillederne \u2026 og s\u00e5 er det vinter igen.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekortet her viser hele himlen, som den kan ses fra vore breddegrader. Det har s\u00e5ledes alle fire \u00e5rstiders stjernebilleder med, selv om man naturligvis ikke kan se dem alle sammen p\u00e5 samme tid.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\u00c5rstiderne<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

De fleste er bekendt med, at Jordens bane omkring Solen er ellipseformet, og at afstanden derfor varierer gennem \u00e5ret. Mange tror dog fejlagtigt, at vi har vinter, n\u00e5r afstanden er st\u00f8rst. Vi har imidlertid vinter p\u00e5 den nordlige halvkugle, n\u00e5r Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen, for grunden til \u00e5rstidernes skiften er i virkeligheden, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n\u00c5rstidernes sammenh\u00e6ng med jordaksens h\u00e6ldning.<\/strong><\/span><\/h5>\n

N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer landjorden, havet og luften op. Et halvt \u00e5r senere er Jorden n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, som vender mod Solen. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark. Ved for\u00e5rs- og efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r Solen pr\u00e6cist p\u00e5 himlens \u00e6kvator, medens den ved sommersolhverv opn\u00e5r sin st\u00f8rste h\u00f8jde over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c5rstiderne, Jordens bane og Solens h\u00f8jde.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"\u00c5rstidernes begyndelse i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Form\u00f8rkelser<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens faser i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Af ovenst\u00e5ende kalender fremg\u00e5r det, at der forekommer en m\u00e5neform\u00f8rkelse under de lyse n\u00e6tter den 27. juli. Der er tale om en total form\u00f8rkelse, som dog ikke er den eneste i \u00e5rets l\u00f8b. Denne er imidlertid den eneste af \u00e5rets form\u00f8rkelser, som er synlig i Danmark.<\/span><\/p>\n

Det st\u00f8rste antal form\u00f8rkelser, her medregnet b\u00e5de sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser p\u00e5 \u00e9t \u00e5r er 7, medens det mindste antal er 2, og begge vil da v\u00e6re solform\u00f8rkelser. I 2018 forekommer der 3 solform\u00f8rkelser og 2 m\u00e5neform\u00f8rkelser. Alle tre solform\u00f8rkelser er partielle, dvs, der forekommer ingen total solform\u00f8rkelse i 2018. For m\u00e5neform\u00f8rkelsernes vedkommende er de begge totale.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste form\u00f8rkelse er en total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 31. januar. Den kan ikke ses fra Danmark, idet M\u00e5nen f\u00f8rst st\u00e5r op ganske f\u00e5 minutter, f\u00f8r den penumbrale fase er slut.<\/span><\/p>\n

De to n\u00e6ste form\u00f8rkelser kan heller ikke ses fra Danmark. Der er i begge tilf\u00e6lde tale om partielle solform\u00f8rkelser henholdsvis den 15. februar og den 13. juli. Den f\u00f8rste er synlig fra det sydlige Sydamerika, medens den anden kun kan ses fra sydhavsomr\u00e5det mellem Australien og Antarktis.<\/span><\/p>\n

Den totale m\u00e5neform\u00f8rkelse den 27. juli begynder teknisk set med den penumbrale fase kl. 19:14. Den penumbrale fase kan normalt ikke ses, idet det kun er Jordens halvskygge, som rammer M\u00e5nen. Den partielle fase, hvor Jordens kerneskygge langsomt d\u00e6kker mere og mere af M\u00e5nen, begynder kl. 20:24. P\u00e5 dette tidspunkt er M\u00e5nen imidlertid ikke st\u00e5et op i Danmark endnu. I Odense st\u00e5r den op kl. 21:24, og da totaliteten begynder ganske f\u00e5 minutter senere, n\u00e6rmere bestemt kl. 21:30, vil det med andre ord sige, at M\u00e5nen st\u00e5r form\u00f8rket op. Form\u00f8rkelsen er maksimal kl. 22:21, og selve totaliteten er slut kl. 23:13.<\/span><\/p>\n

Eftersom Solen f\u00f8rst g\u00e5r ned kl. 21:33, kan det v\u00e6re vanskeligt at se M\u00e5nen under opgangen. Under den maksimale fase st\u00e5r M\u00e5nen i en h\u00f8jde af 5\u00b0 over horisonten, og den n\u00e5r at komme op i en h\u00f8jde af 10\u00b0, inden totaliteten er slut. Den partielle fase slutter kl. 00:19, og den penumbrale kl. 01:28.<\/span><\/p>\n

\"\"Total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 27. juli. Form\u00f8rkelsen er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re central, hvilket betyder, at totaliteten varer n\u00e6sten 2 timer, og at M\u00e5nen formodentlig bliver m\u00f8rkere end ved andre lejligheder.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Hvis M\u00e5nen er synlig under opgangen, kan man ved samme lejlighed iagttage det pudsige f\u00e6nomen, som bevirker, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud end normalt. Der er tale om den s\u00e5kaldte m\u00e5neillusion, og i dette tilf\u00e6lde er der virkelig kun tale om en illusion, idet M\u00e5nen p\u00e5 tidspunktet for form\u00f8rkelsen er i apog\u00e6um, dvs. den befinder sig i det fjerneste punkt af sin elliptiske bane og derfor ser mindst mulig ud. Afstanden er 406222 kilometer, hvilket er den st\u00f8rste afstand for fuldm\u00e5nen i 2018.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets sidste form\u00f8rkelse er en partiel solform\u00f8rkelse den 11. august. Den kan ses fra omr\u00e5det omkring Arktis, heri inkluderet Gr\u00f8nland, Island, Nordskandinavien og Sibirien.<\/span><\/p>\n

Planeterne<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

Merkur er en sj\u00e6lden g\u00e6st p\u00e5 himlen, for selv om den som regel optr\u00e6der tre gange som morgenstjerne og tre gange som aftenstjerne i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r, er den som oftest sv\u00e6r at se, hvilket skyldes, at den ikke kan ses p\u00e5 en helt m\u00f8rk himmel fra vore breddegrader, fordi den altid ses i tusm\u00f8rke f\u00f8r solopgang eller efter solnedgang. Merkur observeres bedst, n\u00e5r vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst, dvs. under st\u00f8rste elongation. Lysstyrken er p\u00e5 dette tidspunkt ganske vist normalt ikke s\u00e6rlig h\u00f8j, men da himlen er m\u00f8rkere, bliver kontras-ten til baggrunden noget st\u00f8rre. Merkurs bane er meget elliptisk, s\u00e5 elongationerne er ikke altid lige store, og desuden har stillingen p\u00e5 Ekliptika ogs\u00e5 stor betydning. Det ligger desv\u00e6rre s\u00e5dan, at den maksimale elongation p\u00e5 grund af baneforholdene mellem Jorden og Merkur kun finder sted, n\u00e5r Merkur st\u00e5r syd for himlens \u00c6kvator. Desuden h\u00e6lder Merkurs bane 7\u00b0 i forhold til Ekliptika, s\u00e5 i Danmark m\u00e5 vi v\u00e6re tilfredse med mindre elongationer, n\u00e5r Merkur st\u00e5r gunstigt. De bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet er p\u00e5 aftenhimlem i for\u00e5ret og p\u00e5 morgenhimlen i efter\u00e5ret, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt i forhold til horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nIndre planet. Konjunktion og elongation.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Nedenst\u00e5ende tabel viser, hvilke tidspunkter Merkur er i konjunktion, og hvorn\u00e5r den opn\u00e5r henholdsvis st\u00f8rste vestlige og st\u00f8rste \u00f8stlige elongation i 2018, og som det fremg\u00e5r, forekommer der syv elongationer i \u00e5r: En nogenlunde god p\u00e5 morgenhimlen i januar, samt en langt bedre p\u00e5 aftenhimlen i marts og en ligeledes gunstig p\u00e5 morgenhimlen i august. Ogs\u00e5 den sidste tilsynekomst p\u00e5 morgenhimlen midt i decmber er gunstig. I april, juli og november st\u00e5r Merkur for lavt til at kunne ses fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nMerkur i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Venus er altid nem at se p\u00e5 grund af den store lysstyrke. Lysstyrken varierer ikke s\u00e6rlig meget, idet den normalt ligger mellem ca. mag. \u00f74,9 og mag \u00f73,0. Venus er klarest omkring 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion. Ligesom M\u00e5nen har Venus faser, og p\u00e5 lignende vis er dens lysstyrke afh\u00e6ngig af fasen, men ogs\u00e5 afstanden fra Jorden spiller en rolle. Venus er \u201dfuld\u201d n\u00e5r den er i \u00f8vre konjunktion, men p\u00e5 dette tidspunkt er afstanden mere end 250 millioner kilometer, og den tilsyneladende diameter er omkring 10\u201d. N\u00e5r Venus og Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden omkring nedre konjunktion, ses den under en vinkel p\u00e5 n\u00e6sten \u00e9t bueminut, men samtidig kan vi kun se planeten som et meget smalt segl.<\/span><\/p>\n

Venus kan ikke ses i begyndelsen af \u00e5ret, idet den er i konjunktion med Solen den 9. januar. Venus og Merkur passerer t\u00e6t forbi hinanden den 3. marts, og i l\u00f8bet for\u00e5ret bliver Venus et markant objekt p\u00e5 aftenhimlen, inden den i l\u00f8bet af sommeren st\u00e5r lavere og lavere efter solnedgang. Efter konjunktionen sidst i oktober g\u00f8r den lysst\u00e6rke planet sig hurtigt bem\u00e6rket p\u00e5 morgenhimlen, hvor den forbliver \u00e5ret ud.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nVenus i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 lysstyrke i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Mars kommer i opposition hvert andet \u00e5r, og som det altid er tilf\u00e6ldet med en ydre planet, forekommer de bedste observationsforhold under oppositionerne, idet afstanden mellem Jorden og den p\u00e5g\u00e6ldende planet da er s\u00e5 lille som mulig. Mars var i opposition i 2016 og var derfor ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende i 2017. Det bliver der r\u00e5det bod p\u00e5 i 2018, idet den r\u00f8de planet kommer i opposition sidst i juli. Mars begynder \u00e5ret i V\u00e6gten og bev\u00e6ger sig i l\u00f8bet af for\u00e5ret hurtigt gennem Skorpionen, Ophiuchus og Skytten, inden den p\u00e5begynder sin oppositionsl\u00f8jfe i Stenbukken. Oppositionen finder sted den 27. juli, og selv om Mars befinder sig mindre end 10\u00b0 over horisonten, vil den med sin r\u00f8de farve tiltr\u00e6kke sig opm\u00e6rksomhed gennem det meste af sommeren. Under oppositionen vil lysstyrken endda overstige Jupiters. Jupiter befinder sig meget pasende p\u00e5 aftenhimlen i samme periode, s\u00e5 det er nemt at sammenligne.<\/span><\/p>\n

Efter oppositionen aftager lysstyrken igen, og Mars bev\u00e6ger sig hurtigt gennem Stenbuk-ken og Vandmanden. \u00c5ret afsluttes i Fiskene. Alt i alt vil det sige, at Mars er synlig hele \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

P\u00e5 grund af Mars\u2019 meget ekscentriske bane er det ikke alle oppositioner, som er lige gun-stige. Overordnet set er dette den gunstigste opposition siden den meget omtalte i 2003. Mars\u2019 skive f\u00e5r i 2018 en udstr\u00e6kning p\u00e5 24,1\u201d, medens den til sammenligning var 25,1\u201d i 2003. Fra vore breddegrader vil den f\u00f8lgende opposition i oktober 2020 imidlertid blive bedre, idet den til den tid vil finde sted, medens Mars befinder sig i Fiskene, dvs. langt h\u00f8jere p\u00e5 himlen og med en afstand p\u00e5 kun knap 5 millioner kilometer mere end i 2018. Mars vil derfor se n\u00e6sten lige s\u00e5 s\u00e5 stor ud gennem et teleskop i 2020 som i 2018, men vil fremst\u00e5 langt klarere, da lyset ikke skal passere gennem den lave del af Jordens atmosf\u00e6re. Mars st\u00f8rrelse i 2020 bliver 22,3\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning af Mars\u2019 tilsyneladende st\u00f8rrelse under oppositionerne de anf\u00f8rte \u00e5r.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"<\/strong><\/span><\/p>\n

Mars\u2019 lystyrke i 2018 sammenlignet med lystyrken under seneste opposition i 2016.
\n<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"
\nMars i 2018. Bem\u00e6rk at Mars er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden 4 dage efter oppositionen. \u00c5rsagen hertil er planeternes ellipseformede baner.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Jupiter befinder sig i V\u00e6gten det meste af \u00e5ret. Solsystemets st\u00f8rste planet kommer i opposition den 9. maj, og i forbindelse med oppositionen bev\u00e6ger den sig retrogradt mellem 9. marts og 11. juli. I begyndelsen af \u00e5ret st\u00e5r Jupiter p\u00e5 morgenhimlen, medens den under oppostitonen st\u00e5r op, n\u00e5r Solen g\u00e5r ned, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,5 overstr\u00e5ler den alle \u00f8vrige objekter i n\u00e6rheden. Desv\u00e6rre befinder V\u00e6gten sig i den laveste del af Ekliptika, hvorfor Jupiter ikke kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt op over horisonten. Dette har is\u00e6r betydning, n\u00e5r man retter et teleskop mod Jupiter for at iagttage dens atmosf\u00e6re og de klareste af dens mange m\u00e5ner. Efter oppositionen bev\u00e6ger Jupiter sig over p\u00e5 aften-himlen, hvor den kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 Solen, inden den forsvinder i tusm\u00f8rket i l\u00f8bet af oktober, og efter konjunktionen den 26. november g\u00e5r der indtil juletid, inden den igen dukker op p\u00e5 morgenhimlen kort tid f\u00f8r solopgang. I den mellemliggende tid har Jupiter bev\u00e6get sig l\u00e6ngere mod \u00f8st og befinder sig i Skorpionen i n\u00e6rheden af dette stjernebilledes klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nJupiter i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Jupiters bane i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Saturn befinder sig hele \u00e5ret i Skytten, hvor den b\u00e5de kommer i opposition og foretager sin retrograde bev\u00e6gelse mellem ? (Gamma) og ? (My) Sgr. Skytten er et sommerstjernebille-de, som befinder sig langt under himlens \u00c6kvator, s\u00e5 i lighed med Mars og Jupiter kommer Saturn ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Ringplanetens lysstyrke i n\u00e6rheden af mag. 0 g\u00f8r den dog letgenkendelig, is\u00e6r fordi Skytten ikke indeholder stjerner af s\u00e6rlig h\u00f8j lysstyrke. Oppositionen finder sted den 27. juni, dvs. lige n\u00e5r de lyse n\u00e6tter kulminerer. Som en kompensation har ringplanet i disse \u00e5r en stor h\u00e6ldning i forhold til synsretningen mod Jorden, s\u00e5 de tynde ringe trods alt er nogenlunde nemme at se gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nSaturn i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Saturns bane i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus er synlig om aftenen i begyndelsen af \u00e5ret p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen. I slutningen af vinteren kommer den for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. I l\u00f8bet af sommeren dukker den op p\u00e5 morgenhimlen, men p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter bliver observationsforholdene f\u00f8rst gode i august. Uranus er i opposition den 24. oktober og kan p\u00e5 dette tidspunkt ses hele natten.<\/span><\/p>\n

Neptun st\u00e5r p\u00e5 aftenhimlen i Vandmanden i begyndelsen af \u00e5ret, men kommer hurtigt s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den forsvinder i aftentusm\u00f8rket. I august bliver observationsforholdene igen gode, og n\u00e5r Neptun er i opposition den 7. september, kan den ses hele natten. Resten af efter\u00e5ret n\u00e6rmer den sig igen gradvist Solen og kan ses p\u00e5 aftenhimlen \u00e5ret ud.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun kredser sig s\u00e5 lang fra Solen, at deres \u00e5rlige bev\u00e6gelse blandt baggrundsstjernerne kun udg\u00f8r nogle f\u00e5 grader. Hele \u00e5ret befinder de to planeter sig i omr\u00e5det omkring de to r\u00f8de cirkler.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"
\nUranus og Neptun i 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Asteroider<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

Uranus og Neptun kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Det samme er tilf\u00e6ldet for asteroiderne, hvor de hidtil katalogiserede ca. 300000 kun er toppen af isbjerget. Der findes formo-dentlig i millionvis i asteroideb\u00e6ltet, men de fleste er s\u00e5 sm\u00e5, at de kun kan ses (dvs. fotograferes) med store teleskoper. For den avancerede amat\u00f8rastronom er der dog flere tusinde inden for r\u00e6kkevidde, og derudover er der nogle f\u00e5, som er s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de under deres opposition kan ses med en god prismekikkert.<\/span><\/p>\n

I 2018 er der flere muligheder for selv at finde et eller flere medlemmer af denne s\u00e6rlige gruppe, som var ukendt indtil nyt\u00e5rsmorgen 1801, hvor den f\u00f8rste blev fundet ved et tilf\u00e6lde. P\u00e5 denne nat i 1801 var den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog p\u00e5 Palermo Observatoriet p\u00e5 Sicilien, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse, og som han i f\u00f8rste omgang antog for en halel\u00f8s komet. P\u00e5 grundlag af Piazzi\u2019s f\u00e5 positionsbestemmelser var den tyske matematiker Karl Friederick Gauss i stand til at beregne en bane, og det viste sig, at det fundne objekt var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Det nyopdagede himmellegeme fik navnet Ceres efter Siciliens skytsgudinde.<\/span><\/p>\n

Egentlig kom det ikke som en overraskelse, at der blev fundet en planet med denne bane. I 1766 havde J. D. Titius gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 en besynderlig regelm\u00e6ssighed i planeternes afstande fra Solen. Ved at manipulere med en r\u00e6kke tal kom han frem til en serie, der med forbavsende n\u00f8jagtighed viste planeternes middelafstande fra Solen i forhold til Jordens afstand. Opdagelsen blev offentliggjort i 1772 af J. E. Bode og kaldes i dag Titius-Bodes lov. Da William Herschell opdagede Uranus i 1781 passede dens afstand i talr\u00e6kken, men man var ogs\u00e5 opm\u00e6rksom p\u00e5, at der manglede en planet mellem Mars og Jupiter.<\/span><\/p>\n

I 1800 oprettede en r\u00e6kke tyske astronomer det s\u00e5kaldte \u201cHimmelpoliti\u201d, hvis opgave var at finde den manglende planet ved systematisk at udforske stjernehimlen langs Ekliptika. Da Piazzi tilf\u00e6ldigvis opdagede Ceres, kom han s\u00e5ledes Himmelpolitiet i fork\u00f8bet. Ceres viste sig dog at v\u00e6re ret lille, og Himmelpolitiet fortsatte sit arbejde. Det lykkedes i l\u00f8bet af de n\u00e6ste par \u00e5r at finde yderligere tre sm\u00e5planeter, nemlig Pallas, Juno og Vesta. Herefter skete der ikke noget f\u00f8r 1845, hvor den 5. asteroide, Astrea, blev opdaget af en tysk amat\u00f8rastronom.<\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende kort viser positionen for nogle af de klareste asteroider, som kommer i opposition i 2018.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

8 Flora kommer i opposition i Tvillingerne den 3. januar. Afstanden mellem Jorden og asteroiden vil under oppositionen v\u00e6re 1,029 AU (1 astronomisk enhed svarer til afstan-den mellem Jorden og Solen), og lysstyrken bliver mag. 8,2. 8 Flora blev opdaget i 1847 som den 8. asteroide (deraf nummeret) siden opdagelsen af 1 Ceres i 1801. Oml\u00f8bstiden om Solen er 3,26 \u00e5r, og asteroiden har en lidt uregelm\u00e6ssig facon med en gennemsnitlig diameter p\u00e5 omkring 128 kilometer.<\/span><\/p>\n

1 Ceres, den f\u00f8rst opdagede asteroide, kommer i opposition i omr\u00e5det mellem L\u00f8ven og Krebsen den 31. januar. Selv om 1 Ceres er den st\u00f8rste asteroide med en diameter p\u00e5 n\u00e6sten 1000 kilometer og dermed klassificeret som dv\u00e6rgplanet, er det ikke den lysst\u00e6rkeste. Under denne opposition bliver lysstyrken dog s\u00e5 h\u00f8j, at asteroiden kommer inden for r\u00e6kkevidde af selv en beskeden prismekikkert, nemlig mag. 6,8. 1 Ceres bruger 4,6 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, og for det meste er den s\u00e5 langt v\u00e6k, at lysstyrken ligger under mag. 8.<\/span><\/p>\n

3 Juno blev opdaget i 1804. Den omkredsningsperiode omkring Solen er 4,36 \u00e5r, og n\u00e5r den kommer i opposition i Eridanus vest for Orion den 16. november, topper lysstyrken p\u00e5 mag. 7,4. Afstanden mellem Jorden og Juno vil p\u00e5 det tidspunkt v\u00e6re 1,03 AU.<\/span><\/p>\n

6 Hebe n\u00e5r lige netop at komme i opposition inden nyt\u00e5r. Asteroiden blev opdaget i 1847, og eftersom den bruger 3,78 \u00e5r til en omkredsning af Solen, har den v\u00e6ret turen rundet mange gange siden. Oppositionen finder sted den 29. december i Enhj\u00f8rningen \u00f8st for Orion. Lysstyrken kommer op p\u00e5 mag. 8,4.<\/span><\/p>\n

4 Vesta, den lysst\u00e6rkeste af alle asteroiderne, kommer ogs\u00e5 i opposition i 2018, og lys-styrken n\u00e5r helt op p\u00e5 mag. 5,3. Trods det bliver 4 Vesta vanskeligere at finde end de fire f\u00f8rn\u00e6vnte. Oppositionen finder nemlig sted i stjernebilledet Skytten den 20. juni \u2013 p\u00e5 samme tidspunkt som de lyse n\u00e6tter kulminerer. 4 Vestas h\u00f8jde over horisonten bliver knap 15\u00b0, s\u00e5 det kr\u00e6ver som minimum en prismekikkert for at kunne finde asteroiden p\u00e5 den sommerlyse nattehimmel.<\/span><\/p>\n

Meteorer<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

N\u00e5r man bruger nok tid under nattehimlen, vil man p\u00e5 et tidspunkt se et stjerneskud \u2013 en stribe af lys, der flyver over himlen p\u00e5 mindre end \u00e9t sekund. Lysstriben kaldes ogs\u00e5 et meteor og er det gl\u00f8dende spor fra forbr\u00e6ndingen af en lille stump af Solsystemet i Jordens atmosf\u00e6re. De fleste meteorer er hurtige blink, men er alligevel langvarige nok til at man kan f\u00f8lge deres bane over himlen. En gang imellem lyser et meteor virkelig kraftigt op i nattem\u00f8rket. En s\u00e5dan ildkugle kan blive klarere end Venus og i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde endda klarere end M\u00e5nen og efterlader et lysende spor i sit k\u00f8lvand, der kan ses i flere minutter. Under en m\u00f8rk himmel kan en iagttager forvente at se mellem to og syv meteorer i timen p\u00e5 enhver aften i \u00e5rets l\u00f8b. Disse kaldes sporadiske meteorer og stammer fra st\u00f8vpartikler og sm\u00e5 faste legemer i det indre solsystem.<\/span><\/p>\n

Flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret st\u00f8der Jorden p\u00e5 hele sv\u00e6rme af sm\u00e5 partikler, der \u00f8ger antallet af meteorer. Resultatet er en meteorregn, hvor iagttageren kan se snesevis af meteorer hver time. S\u00e6rlige koncentrationer af partikler i sv\u00e6rmen kan producere et antal bedre end gennemsnittet med op til flere hundreder meteorer i timen. I helt sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde kan man opleve en virkelig spektakul\u00e6r meteorsv\u00e6rm, hvor tusindvis af meteorer kan ses i l\u00f8bet af et kort tidsrum. S\u00e5danne begivenheder kaldes en meteorstorm.<\/span><\/p>\n

De meteorer, der viser sig i en meteorsv\u00e6rm, synes at udstr\u00e5le fra samme punkt p\u00e5 himlen. Denne illusion skyldes perspektivet og kan sammenlignes med en jernbane, hvor skinnerne synes at l\u00f8be sammen i det fjerne. Normalt har meteorsv\u00e6rme navn efter det stjernebillede, hvorfra meteorerne synes at udstr\u00e5le. For eksempel Perseiderne i august hvor meteorerne tilsyneladende kommer fra et punkt i stjernebilledet Perseus.<\/span><\/p>\n

I nedenst\u00e5ende oversigt over \u00e5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme er antal meteorer angivet som ZHR, dvs. den teoretisk beregnede v\u00e6rdi, som tager udgangspunkt i bestemte betingelser. Normalt m\u00e5 man forvente, at det reelle antal meteorer er v\u00e6sentligt mindre end den angivne v\u00e6rdi.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Udover disse store sv\u00e6rme forekommer der et stort antal mindre i \u00e5rets l\u00f8b. Mange af dem overlapper tidsm\u00e6ssigt hinanden, men de f\u00e5 meteorer, som produceres af s\u00e5danne sv\u00e6r-me, kan skelnes fra hinanden ved at l\u00e6gge m\u00e6rke til retningen, hvorfra de synes at kom-me. Antallet af meteorer fra mange af disse sm\u00e5 sv\u00e6rme er s\u00e5 begr\u00e6nset, at det er sv\u00e6rt at skelne dem fra sporadiske meteorer, og omvendt kan et sporadisk meteor stamme fra en sv\u00e6rm, som ikke l\u00e6ngere kan identificeres.<\/span><\/p>\n

Kometer<\/strong><\/em><\/span><\/p>\n

En sj\u00e6lden gang bliver en klar komet genstand for nyhedsspalternes overskrifter. Det efterlader et indtryk af, at kometer er sj\u00e6ldne, hvilket dog langt fra er tilf\u00e6ldet. Den Internationale Astronomiske Unions Minor Planet Center angiver pr. 1. december 2017 antal fundne kometer til 3996. Sj\u00e6ldenheden skyldes, at langt hovedparten er s\u00e5 svage, at de kun kan observeres ved hj\u00e6lp af store teleskoper. Listen over periodiske kometer omfatter godt 300, og de er de eneste, som kan forudsiges. En af disse er 46P Wirtanen, som kredser omkring Solen p\u00e5 5,4 \u00e5r. Kometen blev opdaget af den amerikanske astronom Carl Wirtanen i 1948, og oprindeligt var den m\u00e5let for ESAs Rosetta-sonde, som blev opsendt i 2004. Opsendelsen var blevet forsinket i forhold til planen, hvilket bet\u00f8d, at m\u00e5let blev \u00e6ndret til 67P Churyumov\u2013Gerasimenko \u2013 og missionen blev som bekendt en stor succes.<\/span><\/p>\n

46P Wirtanen kommer i perihel (t\u00e6ttest p\u00e5 Solen) den 12. december 2018 og passerer t\u00e6ttest forbi Jorden 4 dage senere. Forsigtige forudsigelser siger, at st\u00f8rrelsesklassen kan komme op p\u00e5 mag. 3, hvilket i givet fald vil blive den klareste komet i de seneste mange \u00e5r. Kometen vil v\u00e6re godt placeret i december, idet den passerer gennem Tyren mellem Hyaderne og Plejaderne i n\u00e6tterne omkring perihel.<\/span><\/p>\n

\"\"Komet 46P Wirtanens bane gennem Tyren i december 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

-o-<\/span><\/p>\n

Der forekommer naturligvis mange andre astronomiske f\u00e6nomener i l\u00f8bet af 2018. De kan ikke n\u00e6vnes alle sammen i denne korte oversigt, s\u00e5 efterh\u00e5nden som det bliver aktuelt, eller der bliver gjort nye opdagelser, f\u00e5r s\u00e5danne begivenheder plads under omtalen af m\u00e5nedens stjernehimmel, ligesom ovenn\u00e6vnte begivenheder bliver n\u00e6rmere omtalt p\u00e5 de relevante tidspunkter.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2018 Stjernehimlen Ved et overfladisk blik f\u00e5r man det indtryk, at stjernehimlen altid ser ens ud. Det er ogs\u00e5 delvist korrekt, for den har set ud p\u00e5 samme m\u00e5de i de seneste mange tusinde \u00e5r. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1800,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-971","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/971","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=971"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/971\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":972,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/971\/revisions\/972"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=971"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}