{"id":974,"date":"2017-11-27T12:42:23","date_gmt":"2017-11-27T11:42:23","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=974"},"modified":"2025-01-01T19:14:15","modified_gmt":"2025-01-01T18:14:15","slug":"stjernehimlen-i-januar-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=974","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

I sin \u00e5rlige ellipseformede bane er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. januar 2018 kl. 05:35 UT (svarende til kl. 06:35 dansk normaltid). Afstanden er p\u00e5 dette tidspunkt 147.097.192 kilometer, medens den i det fjerneste punkt, som n\u00e5s den 6. juli 2018 kl. 16:47 UT (kl. 18:47 dansk sommertid<\/a><\/strong>) er 152.095.557 kilometer. Umiddelbart lyder det m\u00e5ske para-doksalt, at Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i den kolde tid om vinteren. Afstanden er 5 millioner kilometer mindre end om sommeren, hvilket svarer til en forskel p\u00e5 omkring 3%. Solen burde derfor se st\u00f8rre ud, hvilket den faktisk ogs\u00e5 g\u00f8r, men det er s\u00e5 lidt, at det ikke umiddelbart kan konstateres med det blotte \u00f8je. Ved at sammenligne to billeder optaget p\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkter med samme teleskop og under samme betingelser kan forskellen dog relativt nemt konstateres. <\/span><\/p>\n

\"\"
\nBillederne her er optaget af rumsonden SOHO p\u00e5 tidspunktet for henholdsvis perihel og aphel i 2017, n\u00e6rmere bestemt den 4. januar og 3. juli. St\u00f8rrelsesforskellen ses tydeligt, ligesom det ogs\u00e5 er tydeligt, at 2017 var et \u00e5r med f\u00e5 solpletter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rstiderne skyldes ikke afstanden til Solen, men er et resultat af h\u00e6ldningen af dens \u00e6kvatorplan i forhold til baneplanet (Ekliptika). P\u00e5 figuren herunder er Jorden vist i fire forskellige positioner i dens bane: for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, sommersolhverv, efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og vintersolhverv.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c5rstiderne som f\u00f8lge af Jordens akseh\u00e6ldning og dens \u00e5rlige bane omkring Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00d8verst p\u00e5 billedet st\u00e5r Solen over Jordens \u00e6kvator ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og som f\u00f8lge heraf har alle breddegrader 12 timers dagslys. Efterh\u00e5nden som Jorden forts\u00e6tter i sin bane, synes Solen at bev\u00e6ge h\u00f8jere mod nord i forhold til himlens \u00e6kvator, indtil den n\u00e5r sit h\u00f8jeste punkt med en deklination p\u00e5 23\u00bd\u00b0 ved sommersolhverv. P\u00e5 den nordlige halvkugle er Solen da over horizonten i mere end 12 timer, og solstr\u00e5lernes st\u00f8rre indfaldsvinkel giver for\u00f8get varmeindstr\u00e5ling. P\u00e5 den sydlige halvkugle er Solen tilsvarende over horizonten mindre end 12 timer, og solstr\u00e5lernes mere skr\u00e5 indfaldsvinkel for\u00e5rsager den k\u00f8lige vinters\u00e6son. Ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn befinder Solen sig igen over Jordens \u00e6kvator, men er denne gang p\u00e5 vej mod sydligere breddegrader. Den sydligste position n\u00e5s ved vintersolhverv, hvor deklinationen er \u00f723\u00bd\u00b0. \u00c5rstiderne er nu modsat sommersolhverv, og det er vinter p\u00e5 den nordlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 denne \u00e5rstid er himlen mod syd domineret af Orion. Orion er uden sammenligning det mest prominente stjernebillede p\u00e5 vinterhimlen<\/a><\/strong>, og den markante figur kan ses det meste af natten. <\/span><\/p>\n

\"\"Orion st\u00e5r i sydlig retning omkring kl. 23 midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orion er letgenkendelig med sine fire stjerner i hj\u00f8rnerne og tre stjerner p\u00e5 skr\u00e5 i midten. De fleste kan uden problemer se, at den klare stjerne \u00f8verst til venstre har en r\u00f8dlig nuance. Det er Betelgeuze, \u03b1 Orionis, som danner en tydelig kontrast til Orions andenklareste stjerne, den bl\u00e5-hvide Rigel, \u03b2 Orionis, i figurens nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne.<\/span><\/p>\n

De tre b\u00e6ltestjerner har nogenlunde samme lysstyrke, og den \u00f8verste af de tre ligger praktisk talt p\u00e5 himlens \u00e6kvator. Umiddelbart under Orions B\u00e6lte ses yderligere tre stjerner p\u00e5 linje. Disse tre lodret placerede stjerner udg\u00f8r Orions Sv\u00e6rd, og under gode forhold kan man se, at den midterste har et lidt uldent udseende. Det er nemlig ikke en stjerne, men i virkeligheden Oriont\u00e5gen – en stor gas- og st\u00f8vsky, hvor der dannes nye stjerner.<\/span><\/p>\n

Hvis man tr\u00e6kker en linje mod h\u00f8jre gennem Orions B\u00e6lte, rammer man h\u00f8jere oppe p\u00e5 himlen en klar orange stjerne. Det er Aldebaran, \u03b1 Tauri, ogs\u00e5 kendt som Tyrens r\u00f8de \u00f8je. Aldebaran ligger omgivet af en V-formet figur best\u00e5ende af en halv snes svagere stjerner, som alle er medlemmer af den \u00e5bne stjernehob Hyaderne. Aldebaran tilh\u00f8rer ikke Hyader-ne, men ligger blot tilf\u00e6ldigvis i samme retning.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r linjen fra Orions B\u00e6lte forts\u00e6ttes yderligere, passerer den endnu en \u00e5ben stjernehob, Plejaderne eller Syvstjernen. Med det blotte \u00f8je kan man se 6-8 individuelle stjerner, og med en prismekikkert bliver antallet for\u00f8get til 50-100 bl\u00e5hvide stjerner. Umiddelbart over Orion ligger Tyrens to n\u00e6stklareste stjerner, som udg\u00f8r spidserne af Tyrens horn.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion og Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis vi retter blikket mod den modsatte himmelhalvdel, mod nord, genkender vi en stor del af de cirkumpolare stjernebilleder med Karlsvognen (eller n\u00e6rmere bestemt Store Bj\u00f8rn) som den tydeligste. Karlsvognen st\u00e5r n\u00e6sten lodret i nord\u00f8stlig retning f\u00f8rst p\u00e5 aftenen i januar, og lige derunder er L\u00f8ven st\u00e5et op mod \u00f8st. Nordstjernen \u2013 Lille Bj\u00f8rns halespids – st\u00e5r i sin s\u00e6dvanlige faste h\u00f8jde p\u00e5 55\u00b0 over horisonten, og de \u00f8vrige lidt svagere stjerner i Lille Bj\u00f8rn peger ned mod horisonten. Endnu n\u00e6rmere nordhorisonten kan man m\u00e5ske lige netop skimte de fire stjerner, som udg\u00f8r Dragens hoved og allerl\u00e6ngst nede ses de to \u00f8verste stjerner i Sommertrekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. Cepheus og Cassiopeia befinder sig mod nordvest, medens Andromeda og Pegasus st\u00e5r lavt over horisonten mod vest. H\u00f8jt p\u00e5 vesthimlen ses endnu en hovedperson i den gr\u00e6ske mytologis bedst kendte legende, helten Perseus med Medusas hoved i den ene h\u00e5nd. N\u00e6sten i Zenith ses en af de klareste stjerner p\u00e5 den nordlige halvkugle, Capella i stjerne-billedet Kusken. Tre svage stjerner danner en ligesidet trekant umiddelbart ved siden af Capella. I mytologien er Capella en ged og de tre stjerner dens kid.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord omkring midnat i begyndelsen af januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kvadrantiderne h\u00f8rer til \u00e5rets meteorsv\u00e6rme. Faktisk er det en af de st\u00f8rste med en ZHR<\/a> <\/strong>en\u00a0n\u00e6rheden af 100, men trods det viser meteorsv\u00e6rmen sig sj\u00e6ldent fra sin bedste side. For det f\u00f8rste er vejret ofte meget omskifteligt i januar, og for det andet er maksimum begr\u00e6nset til et forholdsvist kort tidsrum. Maksimum i 2018 falder natten mellem den 3. og 4. januar, og de bedste forhold er efter midnat, efterh\u00e5nden som radianten i Bootes kommer h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort over nordhimlen er Bootes netop p\u00e5 vej op over horisonten mod nord\u00f8st. I 2018 er forholdene ikke s\u00e6rlig gode, idet maksimum falder lige efter fuldm\u00e5ne, hvilket betyder en betragtelig reduktion af antal synlige meteorer. Radianten ligger mellem Bootes og Dragen, og navnet stammer fra et gammelt stjernebillede, Murkvadranten, som ikke l\u00e6ngere bruges.<\/span><\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er fem planeter, som er synlige for det blotte \u00f8je. De kaldes de klassiske planeter, fordi de har v\u00e6ret kendt siden oldtiden. I januar befinder de sig alle sammen p\u00e5 morgenhimlen, men for Venus\u2019 vedkommende er det dog med et vist forbehold, for den st\u00e5r hele m\u00e5neden for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Tilmed er Venus i konjunktion med Solen den 9. januar, hvorefter den bev\u00e6ger sig om p\u00e5 aftenhimlen, hvor den imidlertid f\u00f8rst bliver synlig i l\u00f8bet af februar. Hvis man vil se planeter om aftenen, m\u00e5 man s\u00e5ledes n\u00f8jes med Uranus og Neptun, som begge kun kan ses med optiske hj\u00e6lpemidler.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i Vandmanden, som s\u00e5 sm\u00e5t er ved at forsvinde under horisonten ved tusm\u00f8rkets<\/a><\/strong> afslutning. Det g\u00e6lder derfor om at v\u00e6re hurtigt ude med prismekikkerten eller teleskopet for at fange den fjerne og lyssvage planet p\u00e5 mag. 7,9. Neptun st\u00e5r knap \u00bd\u00b0 \u00f8st for \u03bb (Lambda) Aquarii i den 1. januar og n\u00e5r at bev\u00e6ge sig godt \u00bd\u00b0 yderligere mod \u00f8st i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Om aftenen den 21. passerer Neptun 1\u201915\u201dforbi en stjerne, HIP 113231 p\u00e5 mag. 8, dvs. samme lysstyrke som Neptun selv. Neptun passerede lige s\u00e5 t\u00e6t forbi samme stjerne i september<\/a><\/strong>, medens den bev\u00e6gede sig retrogradt i forbindelse med oppositionen. Desv\u00e6rre st\u00e5r M\u00e5nen knap 11\u00b0 \u00f8st for Neptun og HIP 113231 den 21. , men da det kun er 4 dage siden nym\u00e5ne, er der tale om et smalt segl.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til Neptun og Uranus. Neptun befinder sig \u00bd\u00b0-1\u00b0 \u00f8st for Lambda, og Uranus i omr\u00e5det mellem Omikron, Nu og Mu.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus er noget nemmere at finde, idet den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen end Neptun, og desuden har den en lystyrke p\u00e5 mag. 5,8. Uranus befinder sig i et forholdsvis stjernefattigt omr\u00e5de i Fiskene og bev\u00e6ger sig kun meget lidt mod \u00f8st i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Et detaljeret kort over omr\u00e5det kan ses under omtale af stjernehimlen i december 2017<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt befinder de \u00f8vrige planeter sig p\u00e5 morgenhimlen. Venus dog kun kortvarigt, og Saturn kan ikke ses i m\u00e5nedens begyndelse, fordi ringplaneten st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen. <\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 1. januar 2018 kort tid f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars kan kendes p\u00e5 den r\u00f8de farve. I januar er den dog forholdsvis svag, idet dens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 1,5. Det er imidlertid v\u00e6sentligt klarere end de to klareste stjerner i V\u00e6gten, \u03b1 og \u03b2 p\u00e5 henholdsvis mag. 2,75 og mag. 2,6. (Det er ikke en fejl, at \u03b1 er angivet som den svageste. Fejlen stammer helt tilbage fra Johan Bayer, som 1603 tildelte stjerner-ne gr\u00e6ske bogstaver i r\u00e6kkef\u00f8lge efter deres lysstyrke, og i enkelte tilf\u00e6lde var han ikke helt konsekvent).<\/span><\/p>\n

Mars forbliver p\u00e5 morgenhimlen resten af vinteren og ind i for\u00e5ret. Den bev\u00e6ger sig hurtigt forbi \u03b1 Libra \u2013 ogs\u00e5 kaldet Zubenelgenubi \u2013 og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag passerer den gr\u00e6nsen til Skorpionen. P\u00e5 det tidspunkt er lysstyrken steget til mag. 1.2, hvilket kan sammenlignes med Skorpionens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares p\u00e5 mag. 1,1. Navnet Antares stammer fra gr\u00e6sk og betyder anti-mars<\/em> eller Mars\u2019 rival<\/em>. Navnet henviser til, at Mars og Antares har n\u00e6sten samme r\u00f8de farve.<\/span><\/p>\n

Det lidt lange navn til \u03b1 Libra stammer ligeledes fra antikken. Oprindeligt blev V\u00e6gten betragtet som en del af Skorpionen, som dengang var meget st\u00f8rre end i dag. V\u00e6gtens stjerner repr\u00e6senterede Skorpionens klosakse. Zubenelgenubi betyder Skorpionens sydlige klo, medens \u03b2 Libra kaldes Zubeneschamali, den nordlige klo.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til Mars\u2019 forholdsvis svage lystyrke er, at afstanden mellem den og Jorden i \u00f8je-blikket stor. Jorden bev\u00e6ger sig imidlertid hurtigere i sin bane end Mars, og i l\u00f8bet af det n\u00e6ste halve \u00e5rs tid indhenter den og overhaler Mars indenom. De to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden sidst i juli, en s\u00e5kaldt opposition, og Mars\u2019 lysstyrke vil til den til komme op p\u00e5 mag. \u00f72\u00bd. <\/span><\/p>\n

\"\"Det Indre Solsystem set fra \u2019oven\u2019 den 27. januar og den 27. juli 2018. P\u00e5 det halve \u00e5r har Jorden\u00a0 bev\u00e6get sig \u00bd omgang om Solen, medens Mars p\u00e5 grund af sin langsommere bev\u00e6gelse knap har tilbagelagt \u00bc. Venus har n\u00e6sten v\u00e6ret \u00e9n tur rundt, medens Merkur har kredset 2 gange omkring Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. januar st\u00e5r Mars 2\u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod vest end Jupiter. Begge planeter bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Mars bev\u00e6ger sig imidlertid langt hurtigere end Jupiter, s\u00e5 allerede den 7. passerer de to planeter meget t\u00e6t forbi hinanden. N\u00e5r afstanden er mindst, er den kun 16\u2019, svarende til \u00bd m\u00e5nediameter. S\u00e5 t\u00e6t har de ikke v\u00e6ret p\u00e5 hinanden siden januar 1998. De to planeter st\u00e5r op mere end fire timer f\u00f8r Solen, og gennem et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 50\u00d7-75\u00d7 kan man sammenligne deres st\u00f8rrelse. Mars har en diameter p\u00e5 5\u201d, medens Jupiter sp\u00e6nder over imponerende 34\u201d. I virkelig-heden er Jupiter ikke blot 7 gange st\u00f8rre end Mars. Jupiters diameter er 22 gange s\u00e5 stor som Mars\u2019. Den tilsyneladende beskedne st\u00f8rrelsesforskel skyldes, at afstanden til Jupiter denne morgen kun er tre gange s\u00e5 stor som afstanden til Mars.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Mars 7. januar 2018 kl. 07. Ved et tilf\u00e6lde befinder m\u00e5nerne Io og Europa sig t\u00e6t p\u00e5 hinanden p\u00e5 den ene side af Jupiter, medens Ganymedes og Callisto st\u00e5r t\u00e6t sammen p\u00e5 den anden side.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er kun over horisonten i nogle f\u00e5 timer inden daggry. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge man kan f\u00f8lge, hvordan dens fire store m\u00e5ner konstant \u00e6ndrer position i forhold til hinanden og i forhold til Jupiter. For de to inderste vedkommende, Io og Europa, g\u00e5r det dog forholdsvist hurtigt, idet de kun bruger henholdsvis 1 d\u00f8gn 18 timer og 3 d\u00f8gn 13 timer til en tur rundt om planeten. For de to yderste g\u00e5r det lidt langsommere, idet Gany-medes og Callisto har en oml\u00f8bstid p\u00e5 7 d\u00f8gn 4 timer og 16 d\u00f8gn 16 timer. M\u00e5nerne kredser s\u00e5 regelm\u00e6ssigt, at man lang tid i forvejen kan beregne, de forskellige f\u00e6nomener, s\u00e5som transitter, form\u00f8rkelser o.l.<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

Jupiter bruger kun 10 timer til en rotation omkring sin egen akse. Det betyder, at der er god chance for, at den store r\u00f8de plet p\u00e5 et tidspunkt vil v\u00e6re synlig. Ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er det muligt i forvejen at beregne<\/a><\/strong> hvilke tidspunkter, den kan ses. Andre f\u00e6nomener i Jupiters atmosf\u00e6re, som f.eks. de m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, str\u00e6kker sig hele vejen rundt om planeten og kan derfor altid ses.<\/span><\/p>\n

Merkur har sin st\u00f8rste vestlige elongation den 1. januar. Vinkelafstanden til Solen er 23\u00b0, og tre kvarter f\u00f8r solopgang st\u00e5r den inderste planet 6\u00b0 over horisonten i syd\u00f8stlig retning. Lysstyrken er p\u00e5 dette tidspunkt \u00f70,3. Det er klarere end b\u00e5de Mars og Antares, men dog ikke n\u00e6r s\u00e5 klar som Jupiter. De f\u00f8lgende morgener kommer Merkur t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten. Det g\u00f8r det lidt vanskeligere at se den i tusm\u00f8rket, men en hj\u00e6lp er, at lysstyrken forbliver nogenlunde u\u00e6ndret.<\/span><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, st\u00e5r Saturn tidligere og tidligere op. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 varer det dog indtil omkring midt p\u00e5 m\u00e5neden, f\u00f8r den kan ses i morgengryet. En god mulighed for at finde den, kommer om morgenen den 13. Denne morgen passerer den og Merkur godt \u00bd\u00b0 fra hinanden med Saturn h\u00f8jest p\u00e5 himlen. Merkur har fortsat en lys-styrke p\u00e5 mag. \u00f70,3, medens Saturn med sin mag. 0,5 formodentlig kr\u00e6ver brug af en prismekikkert. Resten af m\u00e5neden st\u00e5r Saturn h\u00f8jere og h\u00f8jere over horisonten f\u00f8r solopgang, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e5r den en h\u00f8jde af omkring 10\u00b0, inden tusm\u00f8rket begynder.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 13. januar 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden 8 Flora kommer i opposition i Tvillingerne den 3. januar. Lysstyrken under oppositionen er mag. 8,2. Det bringer den indenfor r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert, og asteroiden kan kendes p\u00e5, at den flytter sig fra nat til nat i forhold til baggrundsstjer-nerne. 8 Flora blev opdaget i 1847 som den 8. asteroide. Nu har enhver mulighed for g\u00e5 de f\u00f8rste asteroidej\u00e6gere i bedene. I dag er det noget nemmere, idet b\u00e5de nedenst\u00e5ende kort og det detaljerede s\u00f8gekort p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> ikke var til r\u00e5dighed i 1800-tallet.<\/span><\/p>\n

\"\"Tvillingerne med banen for 8. Flora.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er mulighed for at finde endnu en lysst\u00e6rk asteroide i januar. 1 Ceres blev opdaget som den f\u00f8rste asteroide i 1801. Den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog p\u00e5 Palermo Observatoriet p\u00e5 Sicilien, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse, og som han i f\u00f8rste omgang antog for en halel\u00f8s komet. P\u00e5 grundlag af Piazzi’s positionsbestemmelser var den tyske matematiker Karl Friederick Gauss i stand til at beregne en bane, og det viste sig, at det fundne objekt var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Det nyopdagede himmellegeme fik navnet Ceres efter Siciliens skytsgudinde. I de f\u00f8lgende \u00e5r blev endnu 3 asteroider fundet, og efter 1845 gik det st\u00e6rkt. I dag kender astronomerne banerne for adskillige hundredetusinde. 1 Ceres bruger 4,6 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, og den kommer i opposition i omr\u00e5det mellem L\u00f8ven og Krebsen den 31. januar. Under opposition bliver lysstyrken mag. 6,8. Ogs\u00e5 for Ceres vedkommende kan et detaljeret s\u00f8gekort ses p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Ceres\u2019 bane mellem L\u00f8ven og Tvillingerne i januar 2018. Den lille klynge stjerner markeret med et bl\u00e5 kryds i Krebsen er den \u00e5bne stjernehob M44, som ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet Krybben, Bistadet eller Pr\u00e6sepe. Stjernehoben kan ses med det blotte \u00f8je under en m\u00f8rk himmel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Allerede gr\u00e6kerne beskrev hoben som en t\u00e5get plet, og i dag ved vi, at den indeholder mange hundrede stjerner og befinder sig i en afstand af omkring 520 lys\u00e5r, hvilket g\u00f8r den til den 5. n\u00e6rmeste \u00e5bne stjernehob. De individuelle stjerner har lysstyrker p\u00e5 mag. 6 eller svagere, og deres samlede lysstyrke giver hoben en total lysstyrke p\u00e5 omkring mag. 3\u00bd, Hele hoben har en tilsyneladende diameter p\u00e5 n\u00e6sten 1\u00bd\u00b0. Dens virkelige diameter er p\u00e5 omkring 13 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Der er total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 31. januar. Den kan ikke ses fra Danmark, idet M\u00e5nen f\u00f8rst st\u00e5r op ganske f\u00e5 minutter, f\u00f8r den penumbrale fase er slut. Vi m\u00e5 vente til den 27. juli, hvor \u00e5rets anden totale m\u00e5neform\u00f8rkelse denne gang kan ses fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende\u00a0 kan ses via dette link<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2018 I sin \u00e5rlige ellipseformede bane er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. januar 2018 kl. 05:35 UT (svarende til kl. 06:35 dansk normaltid). Afstanden er p\u00e5 dette tidspunkt 147.097.192 kilometer, medens den i det fjerneste punkt, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1801,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-974","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/974","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=974"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/974\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":989,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/974\/revisions\/989"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=974"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}