{"id":998,"date":"2017-11-29T17:41:21","date_gmt":"2017-11-29T16:41:21","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=998"},"modified":"2017-11-29T17:41:21","modified_gmt":"2017-11-29T16:41:21","slug":"maanen-set-gennem-et-lille-teleskop","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=998","title":{"rendered":"M\u00e5nen set gennem et lille teleskop"},"content":{"rendered":"

Den tiltagende m\u00e5ne<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk at billederne af M\u00e5nen vender, som den ser ud gennem et astronomisk teleskop. Dvs. nord er nedad, syd opad, \u00f8st til venstre og vest til h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n

Et par dage efter nym\u00e5ne kan man umiddelbart efter solnedgang se det tynde m\u00e5nesegl p\u00e5 den tusm\u00f8rkebelyste aftenhimmel. Den f\u00f8lgende aften st\u00e5r M\u00e5nen h\u00f8jere p\u00e5 himlen, n\u00e5r det begynder at blive m\u00f8rkt, og samtidig er en st\u00f8rre del af dens skive belyst af Solen. Man vil formodentlig bem\u00e6rke, at ogs\u00e5 den \u00f8vige del af M\u00e5nen er ganske svagt belyst af et bl\u00e5-gr\u00e5t lys. Dette f\u00e6nomen kaldes popul\u00e6rt Den gamle m\u00e5ne i den nyes arme<\/em><\/a><\/strong><\/span> og lyset er i virkeligheden genskin fra Jorden, for p\u00e5 samme m\u00e5de som Jorden bliver oplyst af m\u00e5neskin, bliver M\u00e5nen oplyst af jordskin.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt er den solbelyste del af M\u00e5nen forholdsvis smal. Alligevel er det muligt at se to m\u00e5nehave, Mare Crisium og Mare Fecunditatis. Det er to flade lavaomr\u00e5der, som de f\u00f8rste m\u00e5neiagttagere opfattede som rigtige have. Det giver sig udtryk i de navne, vi fortsat anvender, idet mare<\/em> er det latinske navn for hav. Disse store lavabassiner stammer fra nedslag af store asteroider tidligt i M\u00e5nens historie. Fra nedslagsomr\u00e5derne fl\u00f8d lava fra M\u00e5nens indre ud og d\u00e6kkede de kratere, som tidligere var blevet dannet. Havene er derfor som regel flere hundrede millioner \u00e5r yngre end det omgivende m\u00e5nelandskab.<\/span><\/p>\n

Stort set alle m\u00e5nekratere er dannet ved asteroidenedslag, hvoraf nogle var meget voldsomme. I omr\u00e5derne uden for de glatte og m\u00f8rke have er M\u00e5nen domineret af kratere i tusindvis, og disse omr\u00e5der er lysere p\u00e5 grund af deres indhold af mineraler.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 M\u00e5nen og p\u00e5 de \u00f8vrige klippeplaneter og m\u00e5ner i Solsystemet g\u00e6lder, at jo \u00e6ldre overfladen er, jo flere kratere er der. L\u00e6nge inden de f\u00f8rste m\u00e5nepr\u00f8ver blev bragt tilbage til Jorden af Apolloastronauterne, gjorde denne simple tommelfingerregel astronomerne i stand til at afg\u00f8re, at de forholdsvis kraterfrie have var de yngste omr\u00e5der p\u00e5 M\u00e5nen. Et hurtigt kik p\u00e5 to forskellige omr\u00e5der fort\u00e6ller s\u00e5ledes noget om deres relative alder.<\/span><\/p>\n

De yngste kratere er s\u00e6dvanligvis mindre end de \u00e6ldste, fordi store brudstykker fra Solsystemets dannelse var dominerende i begyndelsen og derfor hyppigere st\u00f8dte sammen med de nydannede planeter og m\u00e5ner. Mange af de yngre kratere er omgivet af et system af lyse str\u00e5ler, som er opst\u00e5et, hvor udkastet materiale fra sammenst\u00f8det faldt ned p\u00e5 M\u00e5nens overflade igen. Disse str\u00e5lekratere ses imidlertid bedst ved fuldm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

En undtagelse herfra er de to unge kratere Messier og Messier A i Mare Fecunditatis. Selve kraterne er aflange, og det formodes, at Messier blev dannet af en lille asteroide, som ramte i en meget flad vinkel, og at Messier A opstod, da asteroiden s\u00e5 at sige slog smut p\u00e5 M\u00e5nens overflade. Dette forklarer ogs\u00e5, hvordan udkastet materiale dannede den mere end 100 kilometer lange komethalelignende str\u00e5le, som ligger i forl\u00e6ngelse af kraternes langside. Kraterne er opkaldt efter Charles Messier, som udover sit katalog over t\u00e5gede objekter ogs\u00e5 er kendt for opdagelsen af et stort antal kometer.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Petavius er et 175 kilometer bredt krater, som ville v\u00e6re langt mere fremtr\u00e6dende, s\u00e5fremt det l\u00e5 t\u00e6ttere p\u00e5 M\u00e5nens midte. Med sin placering n\u00e6r m\u00e5neranden ses under en skr\u00e5 vinkel og har derfor et ovalt udseende. Den flade kraterbund er typisk for kratere af denne st\u00f8rrelse, ligesom de mange toppe p\u00e5 centralbjerget er et s\u00e6rkende for store kratere. Den brede rille fra centralbjerget ud mod kanten ses bedst, n\u00e5r Solen er p\u00e5 vej op over omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen i f\u00f8rste kvarter<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Betegnelsen f\u00f8rste kvarter<\/em> skyldes, at M\u00e5nen nu har gennemf\u00f8rt en fjerdel af sit oml\u00f8b omkring Solen siden nym\u00e5ne. Denne fase er et ideelt tidspunkt til at unders\u00f8ge M\u00e5nens \u00f8stlige halvdel, som indeholder de to store have Mare Tranquillitatis og Mare Serenitatis. Det var i f\u00f8rstn\u00e6vnte, at den f\u00f8rste m\u00e5nelanding, Apollo 11, fandt sted, medens den sidste, Apollo 17, fandt sted i Mare Serenitatis.<\/span><\/p>\n

Denne del af M\u00e5nen indeholder en lang r\u00e6kke have, som kan ses med det blotte \u00f8je. En prismekikkert eller et mindre teleskop bringer endnu mere inden for r\u00e6kkevidde, og gennem et teleskop kan man sammenligne de store n\u00e6sten cirkelrunde have Mare Serenitatis, Mare Nectaris, Mare Cruisium og Mare Fecunditatis. Alle skyldes de meget store asteroidenedslag, og heraf er Mare Nectaris det \u00e6ldste med sine 3,92 milliarder \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Mare Nectaris\u2019 nedslagsbassin er ret tydeligt afgr\u00e6nset af to bjergk\u00e6der i vestlig retning. Den inderste danner selve havets \u2019kystlinje\u2019, medens den anden best\u00e5r af Rupes Altai. Sidstn\u00e6vnte ses som en lys, bugtet linje i tidspunktet omkring halvm\u00e5ne, medens den kaster en lang, uregelm\u00e6ssig skygge omkring fire dage efter fuldm\u00e5ne. Det store krater Fracastorius blev dannet senere end Mare Nectaris men dog s\u00e5 kort tid efter, at lavaen endnu ikke var begyndt at flyde. Bem\u00e6rk hvordan kraterets nordlige v\u00e6g er d\u00e6kket af den smeltede lavastr\u00f8m.<\/span><\/p>\n

Landskabet omkring Mare Nectaris h\u00f8rer til M\u00e5nens \u00e6ldste og er d\u00e6kket af s\u00e5 mange kratere, at geologerne siger at det er m\u00e6ttet \u2013 dvs. dannelsen af et nyt krater betyder, at et eller flere at de gamle forsvinder under dannelsen af det nye.<\/span><\/p>\n

Krateret Proclus i Mare Tranquillitatis\u2019 nord\u00f8stlige del er et nyere krater, som er omkranset af lyst udkastede materiale bortset fra dets sydvestlige side. Selenologerne (m\u00e5negeologerne) mener, at det skyldes, at asteroiden kom fra denne retning, da den ramte M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

I Mare Vaporum n\u00e6r M\u00e5nens midte ses mange line\u00e6re riller i retningen nordvest-syd\u00f8st. De er opst\u00e5et ved sammenstyrtning af M\u00e5nens skorpe og stammer fra det meget store nedslag, som dannede Mare Imbrium. Mare Imbrium kan ikke ses under denne m\u00e5nefase, men bliver synlig nogle f\u00e5 dage efter 1. kvarter.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

I Montes Caucasus m\u00f8des de to have Mare Serenitatis og Mare Imbrium. F\u00f8rstn\u00e6vnte er det \u00e6ldste, og bjergk\u00e6den er resterne af den bjergk\u00e6de, som blev dannet i forbindelse med dannelsen af selve m\u00e5nehavet. L\u00e6ngere mod nord ligger Montes Alpes med Vallis Alpes, en 166 kilometer lang dal, som sk\u00e6rer sig gennem bjergk\u00e6den. I bunden af Vallis Alpes skimtes en smal rille, som kun kan ses med stor forst\u00f8rrelse og under bestemte belysningsforhold.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fracastorius er et tydeligt eksempel p\u00e5 lavastr\u00f8mme fra et m\u00e5nehav. Udflydende lava fra dannelsen af Mare Nectaris er flydt ind, s\u00e5 dette 125 kilometer store krater er blevet over-sv\u00f8mmet. Alle tidligere strukturer, herunder centralbjerget, er fuldst\u00e6ndig forsvundet. Den vestlige del af Mare Nectaris er omkranset af bjergk\u00e6den Rupes Altai, som ses bedst, n\u00e5r Solen er p\u00e5 vej op over omr\u00e5det og belyser klippesiderne.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen mellem 1. kvarter og fuldm\u00e5ne<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

9-10 dage efter nym\u00e5ne er en helt r\u00e6kke nye strukturer dukket frem p\u00e5 M\u00e5nens vestlige halvdel, medens de p\u00e5 den \u00f8stlige del efterh\u00e5nden er blevet mere udviskede, fordi Solen nu st\u00e5r h\u00f8jt over disse omr\u00e5der. Langs terminator \u2013 gr\u00e6nsen mellem den belyste og den ubelyste del \u2013 er det is\u00e6r Mare Imbrium, som er fremtr\u00e6dende. Mod \u00f8st afgr\u00e6nses det 3,85 milliarder \u00e5r gamle Mare Imbrium bassin af Montes Appenninus og Montes Alpes.<\/span><\/p>\n

Mare Imbrium er et af de st\u00f8rste m\u00e5nehave, og udslynget materiale fra dets dannelse blev spredt over det meste af M\u00e5nens synlige halvdel. Lava fra M\u00e5nens indre fl\u00f8d nogle hundrede millioner \u00e5r efter nedslaget ud og fyldte bassinet. Herunder blev et meget stort krater, som var dannet i den mellemliggende periode ogs\u00e5 fyldt ud og ses i dag som den store bugt Sinus Iridum.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Syd for Mare Imbrium dominerer et af M\u00e5nens tydeligste kratere. Copernicus er et ungt krater p\u00e5 omkring 800 millioner \u00e5r, og der er derfor fortsat omgivet af et lyst omr\u00e5de af udkastet materiale samt et udbredt system af str\u00e5ler.<\/span><\/p>\n

L\u00e6ngere mod syd og lige under M\u00e5nens \u00e6kvator ses tre store kratere p\u00e5 Mare Nubiums \u00f8stlige rand. Det nordligst beliggende er det 150 kilometer store Ptolem\u00e6us med et n\u00e6sten helt glat indre uden centralbjerg, idet lava fra det n\u00e6rtliggende Mare Imbrium er flydt ind og har d\u00e6kket dets bund. Det lidt mindre Alphonsus p\u00e5 110 kilometer har derimod et tydeligt centralbjerg, og det samme har det mindste og yngste af de tre kratere. Arzachel er 95 kilometer i diameter, og p\u00e5 grund af dets forholdsvis unge alder er hverken kraterranden eller centralbjerget blevet eroderet af senere nedslag.<\/span><\/p>\n

I Mare Nubium ud for Arzachel ses en lang linje, som l\u00f8ber n\u00e6sten nord-syd. Det er Rupes Recta, Den lige Mur, som er en svagt h\u00e6ldende skr\u00e5ning, der vender mod vest. Ved solopgang over omr\u00e5det, dvs. f\u00f8r fuldm\u00e5ne, ses dens skygge som en sort aftegning, medens den efter fuldm\u00e5ne ses som en hvid linje, idet skr\u00e5ningen nu bliver belyst af Solen. Syd for Mare Nubium ligger et meget kraterrigt h\u00f8jland, hvor is\u00e6r to kratere g\u00f8r sig bem\u00e6rket. Det ene er Tycho, som er M\u00e5nens mest fremtr\u00e6dende str\u00e5lekrater. Nogle af str\u00e5lerne str\u00e6kker sig over hele den synlige del af M\u00e5nen, og de forts\u00e6tter endda om p\u00e5 den side, som vi ikke kan se her fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Det andet dominerende krater i det sydlige h\u00f8jland er det meget store Clavius p\u00e5 omkring 225 kilometer i diameter. P\u00e5 grund af dets sydlige beliggenhed ses det under en skr\u00e5 vinkel og forekommer derfor ovalt. I bunden af Clavius ses en lang r\u00e6kke mindre kratere, som er dannet p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Fuldm\u00e5ne<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

P\u00e5 grund af M\u00e5nens elliptiske bane omkring Jorden varierer dens afstand i l\u00f8bet af \u00e9t oml\u00f8b og dermed ogs\u00e5 dens tilsyneladende st\u00f8rrelse. St\u00f8rrelsesforskellen er dog s\u00e5 lille, at det under normale omst\u00e6ndigheder ikke kan lade sig g\u00f8re at se forskel med det blotte \u00f8je. Billedet viser de 12 fuldm\u00e5ner i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r, og n\u00e5r man har noget at sammenligne med, er forskellen tydelig. I virkeligheden g\u00e5r der \u00bd \u00e5r mellem st\u00f8rste og mindste fuldm\u00e5ne. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Bem\u00e6rk at billederne i dette tilf\u00e6lde er retvendte og ikke vender som set gennem et astronomisk teleskop.<\/span><\/p>\n

Mange har en forestilling om, at det bedste tidspunkt til at iagttage M\u00e5nen er, n\u00e5r den er fuld. Svaret p\u00e5 et s\u00e5dant sp\u00f8rgsm\u00e5l er b\u00e5de-og. Hvis man helst vi se kratere og bjerge, er svaret nej, fordi s\u00e5danne landskabsformer bliver udviskede p\u00e5 grund af manglende skygger ved fuldm\u00e5ne. Hvis man derimod vil se efter str\u00e5lekratere og lavabassiner, er fuldm\u00e5nen det bedste tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Fuldm\u00e5nens mest markante tr\u00e6k er det omfattende netv\u00e6rk af lyse str\u00e5ler fra Tycho-krateret. If\u00f8lge Apolloastronauternes hjembragte klippepr\u00f8ver er Tycho et ungt krater p\u00e5 kun 108 millioner \u00e5r, s\u00e5 dets str\u00e5ler er fortsat meget tydelige. Den l\u00e6ngste str\u00e5le mod nord\u00f8st gennem Mare Serenitatis forts\u00e6tter videre om p\u00e5 bagsiden af M\u00e5nen. Str\u00e5len kaldes Besselstr\u00e5len, fordi den g\u00e5r tv\u00e6rs gennem Besselkrateret i Mare Serenitatis.<\/span><\/p>\n

Ved fuldm\u00e5ne kan man med det blotte \u00f8je se, at Tycho er omgivet af en m\u00f8rk ring, som er blevet unders\u00f8gt n\u00e6rmere af en sonde, som landede p\u00e5 kraterranden. Det viser sig, at ringen best\u00e5r af glasagtigt smeltet materiale, som opstod under det asteroidenedslag, som dannede Tychokrateret.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det n\u00e6stmest prominente str\u00e5lekrater er Copernicus, som er n\u00e6sten 700 millioner \u00e5r \u00e6ldre end Tycho, hvorfor dets str\u00e5ler er knap s\u00e5 fremtr\u00e6dende. Astronomerne formoder, at str\u00e5lerne forsvinder i l\u00f8bet af ca. en milliard \u00e5r, fordi det udkastede materiale konstant bliver udsat for Solens str\u00e5ling, kosmiske str\u00e5ler og mikrometeoritter.<\/span><\/p>\n

Ikke langt fra Copernicus ligger et andet str\u00e5lekrater kaldet Kepler. Dets str\u00e5ler er ikke s\u00e5 udbredte, fordi Kepler i sig selv er mindre end b\u00e5de Tycho og Copernicus. En af str\u00e5lerne fra Tycho passerer gennem Kepler, og det samme er tilf\u00e6ldet for en af Copernicus\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Et tredje krater i samme omr\u00e5de er Aristarchus. Dets indre er det klareste omr\u00e5de p\u00e5 M\u00e5nens overflade, med en albedo p\u00e5 n\u00e6sten det dobbelte af de fleste andre steder p\u00e5 M\u00e5nen. Det er s\u00e5 klart, at det er synlig for det blotte \u00f8je, og det kan endda ogs\u00e5 ses, n\u00e5r M\u00e5nen er oplyst af jordskin. P\u00e5 trods af dets relativt unge alder har Aristarchus bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt kun et meget svagt system af str\u00e5ler. Aristarchus er s\u00e5 klar, at William Herschel troede, at det var en vulkan i udbrud, og faktisk har omr\u00e5det tidligere v\u00e6ret udsat for stor vulkansk aktivitet. Den n\u00e6rliggende Vallis Schr\u00f6teri er dannet af en lavastr\u00f8m, medens Aristarchus stammer fra et asteroidenedslag.<\/span><\/p>\n

Fuldm\u00e5nen er ligeledes ideel til at se efter omr\u00e5der, hvor lava er str\u00f8mmet ud. Is\u00e6r i to omr\u00e5der i Mare Serenitatis kan man gennem teleskop se nuanceforskel p\u00e5 lavaen, og det samme er tilf\u00e6ldet i omr\u00e5der i Mare Imbrium og Mare Nubium samt i Oceanus Procellarum. Sidstn\u00e6vnte er for \u00f8vrigt det eneste m\u00e5nehav, som ikke hedder \u2019mare\u2019. Det er s\u00e5 stort, at m\u00e5nekartograferne valgte at kalde de et ocean.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen mellem fuld og sidste kvarter<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Indtil der er fuldm\u00e5ne, kan man studere den om aftenen efter solnedgang, men herefter st\u00e5r den senere og senere op, s\u00e5 man m\u00e5 vente til et godt stykke tid ud p\u00e5 aftenen eller natten, f\u00f8r den kommer p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Efter fuldm\u00e5ne falmer de lyse str\u00e5ler fra str\u00e5lekraterne, og skyggerne vender tilbage, s\u00e5 m\u00e5nelandskabet igen st\u00e5r i skarp aftegnet profil. Efterh\u00e5nden som den nedg\u00e5ende sol ikke l\u00e6ngere belyser den \u00f8stligste del af M\u00e5nen, bliver nye konturer synlige i h\u00f8jlandsomr\u00e5det mod syd. Rupes Altai ses nu som en m\u00f8rk aftegning rundt om Mare Nectaris, og tre kratere Theophilus, Cyrillus og Catharina befinder sig nord for Rupes Altai. Disse tre kratere er et eksempel p\u00e5 m\u00e5nekraternes forskellige aldre. Catarina er delvist d\u00e6kket af udkastet materiale fra Cyrillus, og Theophilus\u2019 kraterv\u00e6g breder sig ind over Cyrillus.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

M\u00e5neeftermiddagen afsl\u00f8rer landskabet omkring Mare Vaporum. Riller synlige ved moderat forst\u00f8rrelse kan s\u00e6ttes i forbindelse med det enorme asteroidenedslag, som dannede Mare Imbrium, hvor seismiske rystelser efterf\u00f8lgende formede de omliggende omr\u00e5der, og udkastede klippestykker udgravede de lange dale, som forgrener sig radi\u00e6rt ud fra Mare Imbrium. Eftervirkningerne er s\u00e6rligt tydelige i Montes Apenninus. Arcimedes blev dannet senere end Mare Imbrium men f\u00f8r lavaudstr\u00f8mningen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 M\u00e5nens vestlige rand ses adskillige m\u00f8rke omr\u00e5der, som stammer fra udflydende lava. I nogle tilf\u00e6lde oversv\u00f8mmede det kun enkelte kratere som f.eks. Grimaldi og Schickard.<\/span><\/p>\n

De tre store kratere Ptolem\u00e6us , Alphonsus og Arzachel beliggende p\u00e5 Mare Nubiums \u00f8stlige rand, og som tidligere blev omtalt, bliver nu belyst fra den anden side. M\u00f8rke omr\u00e5der i bunden af Alphonsus stammer fra vulkanudbrud, som tidligere br\u00f8d gennem overfladen og udslyngede materiale. Ptolem\u00e6us\u2019 kraterbund er stort set strukturl\u00f8s. Kun under en meget skr\u00e5 belysning kaster de flade kratere og forh\u00f8jninger skygge.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nen i sidste kvarter<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Egentlig burde denne fase kaldes 3. kvarter, idet M\u00e5nen nu har bev\u00e6get sig \u00be af sin bane rundt om Jorden. De fleste kalder den dog som i overskriften for sidste kvarter, men under alle omst\u00e6ndigheder er M\u00e5nen i gang med den sidste fjerdel af sit oml\u00f8b omkring Jorden. Det er en fase, som er lidt up\u00e5agtet, for i denne fase st\u00e5r den aftagende halvm\u00e5ne ikke mod syd f\u00f8r kl. 06 om morgenen.<\/span><\/p>\n

Ikke desto mindre er det et perfekt tidspunkt til at unders\u00f8ge den del af M\u00e5nens sydlige h\u00f8jland, som er vanskelig at se under de \u00f8vrige m\u00e5nefaser. Str\u00e5lerne fra Tycho er nu helt forsvundet, men krateret selv st\u00e5r skarpt aftegnet med sine indvendige terrasser, centralkegler og den forholdsvise glatte kraterbund. Den store nabo mod syd, Clavius, tager sig ligeledes bedst ud, n\u00e5r Solens skr\u00e5 lys belyser detaljerne i kraterranden og kraterbunden.<\/span><\/p>\n

L\u00e6ngere mod nord har Rupes Recta skiftet farve fra sort til hvid, fordi lyset nu rammer skr\u00e5ningen i mods\u00e6tning til ved solopgang, hvor formationen kaster sin skygge i Mare Nubium. I de tre store kratere i det n\u00e6rliggende h\u00f8jland, Arzachel, Alphonsus og Ptolem\u00e6us, \u00e6ndrer formationerne ligeledes karakter, n\u00e5r lyset kommer fra vest frem for fra \u00f8st.<\/span><\/p>\n

T\u00e6t p\u00e5 M\u00e5nens vestlige rand ligger Mare Humorum, der ligesom Mare Crisium p\u00e5 den \u00f8stlige rand er n\u00e6sten cirkelrund. Det store krater Gassendi overlapper Mare Humorums indre ring. Det er et forholdsvist fladt krater, som er delvist d\u00e6kket af udflydende lava, og som tager sig bedst ud, n\u00e5r Solen st\u00e5r lavt over omr\u00e5det. P\u00e5 dette tidspunkt fremst\u00e5r de mange riller og adskillige centralkegler i dets bund i relief. Gassendi var p\u00e5 et tidspunkt p\u00e5 tale som landingssted for en af Apollomissionerne, med blev droppet til fordel for nogle af de \u00f8vrige omr\u00e5der.<\/span><\/p>\n

Copernicus er fortsat synlig under denne m\u00e5nefase. Som med alle andre formationer p\u00e5 M\u00e5nen kan man f\u00f8lge, hvordan belysningen \u00e6ndrer sig i l\u00f8bet af de 14 dage, Solen er oppe p\u00e5 den lange m\u00e5nedag. Et par dage efter f\u00f8rste kvarter kan man se, hvordan de f\u00f8rste solstr\u00e5ler rammer kraterrandens h\u00f8jeste bjergtoppe, og efterh\u00e5nden bliver centralkeglen og kraterbunden ogs\u00e5 belyst. Under fuldm\u00e5ne er det str\u00e5lerne, som tager billedet, og herefter foreg\u00e5r det i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge, inden Copernicus atter synker ind i m\u00e5nenattem\u00f8rket.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Ud for Schickard skimtes et h\u00f8jlandsomr\u00e5de, som ser m\u00f8rkere ud end resten af M\u00e5nens h\u00f8jland. Selenologerne kalder et s\u00e5dant landskab for kryptomare og beskriver det som de sp\u00f8gelsesagtige spor af gamle lavastr\u00f8mme, som er d\u00e6kket af senere nedfaldet materiale. I tilf\u00e6ldet Schickard er der tale om materiale fra et stort nedslagbassin, Mare Orientale, som ligger delvist p\u00e5 M\u00e5nens vestlige rand og bag randen, og som kun kan ses fra Jorden under gunstige librationer.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens lyseste omr\u00e5de omkring krateret Aristarchus afsl\u00f8rer nye detaljer, n\u00e5r belysnin-gen kommer fra vest. Ved sammenligning med det tilsvarende billede, som blev vist under omtale af fuldm\u00e5nen, bem\u00e6rker man, at Vallis Schr\u00f6teri fremst\u00e5r tydeligere med sit bugtede forl\u00f8b, som er opst\u00e5et efter den lavastr\u00f8m, som udgravede kanalen. Omr\u00e5det ligger p\u00e5 den vestligste del af Mare Imbriuim og er resterne af den bjergk\u00e6de, som blev dannet samtidig med Mare Imbrium.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nogle morgener senere er det aftagende m\u00e5nesegl blevet s\u00e5 tyndt, at det er sv\u00e6rt at se i morgengryet, og omkring nym\u00e5ne er det helt forsvundet i tre-fire dage, indtil det igen dukker op p\u00e5 aftenhimlen som det tiltagende m\u00e5nesegl klar til en ny cyklus.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den tiltagende m\u00e5ne Bem\u00e6rk at billederne af M\u00e5nen vender, som den ser ud gennem et astronomisk teleskop. Dvs. nord er nedad, syd opad, \u00f8st til venstre og vest til h\u00f8jre. Et par dage efter nym\u00e5ne kan man umiddelbart efter solnedgang … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-998","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/998","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=998"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/998\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1021,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/998\/revisions\/1021"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=998"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}