AMATØRASTRONOMISK SELSKAB FYNs HISTORIE
Amatørastronomisk Selskab Fyn blev stiftet den 28. oktober 1993, og det første ordinære medlemsmøde i fandt sted den 20. januar 1994. Der var gået lang tid med indledende forberedelser, før den officielle start på ASF blev en realitet, og hvis vi tager det hele med og ser endnu længere tid tilbage, strækker astronomiens historie på Fyn sig over mange hundrede år.
Som det må være alle bekendt, har astronomi vanskelige vilkår fra Danmark. Det gik godt for Tycho Brahe. Han havde intet teleskop, men da det blev opfundet, stillede de danske astronomer deres første op på Rundetårn. Det fungerede udmærket på Chr. IV’s tid. Senere flyttede observatoriet til Botanisk Have og dernæst til Brorfelde. I dag er dansk astronomi henlagt til De Kanariske Øer eller Chile, alt sammen nødvendiggjort af behovet for en mørk nattehimmel.
Københavns Astronomiske Observatorium i Botanisk Have.
De færreste amatørastronomer har samme mulighed for at flytte til bedre himmelstrøg. Amatørastronomen må affinde sig med de hjemlige forhold og benytte chancen, når den byder sig.
Danmark er blevet kaldt foreningernes land, og stort set ethvert interesseområde er repræsenteret på den ene eller anden måde, men selv om astronomi bliver kaldt verdens ældste videnskab, er amatørastronomiske foreninger et forholdsvist nyt fænomen. I den sammenhæng er Fyn ingen undtagelse, og historisk set findes der kun få beretninger om astronomi fra H.C. Andersens fødeø. En af dem stammer faktisk fra digteren selv.
Da H.C. Andersen var seks år, oplevede han en astronomisk begivenhed, som gjorde et stort indtryk på ham. Det var den store komet i 1811, som blev en af de klareste kometer, der er set. I Mit Livs Eventyr fortæller H.C. Andersen, hvordan han stod sammen med sin mor og nogle nabokoner, medens alle talte om det onde varsel og om dommens dag. Hans far brød ind og kom med den rigtige forklaring på fænomenet.
Medens han gik på latinskole i Slagelse, besøgte H. C. Andersen i sommerferien sin fødeby. Cancelliråd Søren Hempel havde på sin gård ved Gråbrødre Plads bygget et højt tårn, Gråbrødrelille, til astronomisk brug. Hans Christian blev inviteret derop for at se ud over byen og engene. De kunne ikke se stjernehimlen, eftersom det var om dagen, men alligevel ligger tanken nær, om begivenheden ikke har været medvirkende til digterens interesse for himlen, for i et sådant tårn vil samtalen let føres ind på astronomiske emner.
Odense by set fra syd – fra Hunderupvej, formentlig omkring 1830. På det farvelagte kobberstik af R.N. Nielsen ses foruden byens silhuet med kirketårne og bygninger også til højre resterne af vikingeborgen Nonnebakken. Udsigtstårnet længst til venstre i baggrunden er bogtrykker og avisudgiver Søren Hempels Gråbrødrelille.
Den røde fynske tråd fører videre til en anden ung mand. Hans Emil Lau blev født den 16. april 1879 i Odense, men rejste ligesom H.C. Andersen til København, hvor han tog studentereksamen i 1898 og magisterkonferens ved Københavns Universitet i 1906. Allerede som student udførte han observationer ved Universitetsobservatoriet i København; herefter arbejdede han en tid på Uraniaobservatoriet på Frederiksberg. Det lykkedes aldrig for ham at opnå en fast stilling ved et observatorium, fordi visse egenskaber ved hans sind gjorde det svært for ham i længden at arbejde sammen med andre.
Lau beskæftigede sig med udmålinger af dobbeltstjerner og lysstyrkemålinger på variable stjerner samt observation af kometer, solpletter, formørkelser og Saturns ring. Sine største resultater opnåede han inden for udforskningen af Jupiter og frem for alt Mars, og som en hyldest herfor er et krater på Mars er navngivet Lau Crater.
Et andet af Laus væsentlige bidrag på Urania Observatoriet var oplæring af og teoretisk diskussion med den senere verdensberømte astronomiprofessor Ejnar Hertzsprung. Lau døde kun 39 år gammel af influenza – “den spanske syge” – den 16. oktober 1918.
Et par år forinden var der flere astronomer, som syntes, at tiden var moden til at stifte en forening, hvis formål skulle være at virke for udbredelsen af kendskab til astronomi og astronomisk forskning. Det førte til, at Astronomisk Selskab blev stiftet i 1916. Efter en del turbulens de første år blev der valgt ny formand og bestyrelse i 1920.
Astronomisk Selskab 1916.
En af medstifterne, C. Luplau Janssen, var udover at være bestyrelsesmedlem også dansk redaktør af foreningens blad Nordisk Astronomisk Tidsskrift fra 1916-1919. Luplau Janssen havde været assistent hos H. E. Lau på Uraniaobservatoriet siden sit 16. år og fik gennem bevilling fra Carlsbergfonden mulighed for at købe observatoriet, da det tidligere ejer, Victor Nielsen, døde i 1918.
Københavns kommune oprettede på initiativ af Luplau Janssen et folkeobservatorium på Rundetårn i 1928, og Luplau Janssen var dets leder indtil 1933. I 1943 stiftede Luplau Janssen Urania-klubben og udgav indtil 1965 det lille tidsskrift Urania.
Uraniaklubben havde flere lokalafdelinger rundt om i Danmark, og Astronomisk Selskab havde ligeledes medlemmer over hele landet, men der var ingen lokalafdelinger af hverken Uraniaklubben eller Astronomisk Selskab på Fyn. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne havde der dog i nogle år været en mindre gruppe samlet omkring observatoriet Sparretorn på Fønsskov syd for Middelfart under ledelse af Louis Hjarvard.
Fyens Stiftstidende, 27. september 1969.
Midt i 1970’erne sluttede nogle amatørastronomer sig sammen og begyndte at udgive et lille landsdækkende blad, Astronomi og Rumfart. Det førte til, at der blev oprettet nogle mindre amatørastronomiske foreninger omkring i landet. På Fyn opstod i begyndelsen af 1980’erne en gruppe ved navn Stjernevennerne med Stefan Greig som formand. I begyndelsen gik det godt, men ret hurtigt endte foreningen med kun 4-5 medlemmer, så gruppen blev nedlagt i december 1985. Et par af de tidligere medlemmer af Stjernevennerne forsøgte at videreføre foreningen under et nyt navn, Fyns Astronomi- og Rumfartsforening, men efter mindre end ét år blev også denne forening nedlagt.
På dette tidspunkt havde Det Kommunale Observatorium på Munkebjergskolen eksisteret i mange år. Det blev indviet den 6. december 1934 efter en donation af en 16 cm refraktor fra Dr. Seligmann i Middelfart. Inden indvielsen var Carl Luplau Janssen flere gange rejst til Odense for at være behjælpelig med at justere teleskopets opstilling, så det stod korrekt. Det primære formål med observatoriet var at forevise stjernehimlen for skoleklasser og for offentligheden på klare aftener i vinterhalvåret.
De første observatorer, kommunelærerne Aksel Hjorth og Kjeld Nielsen på åbningsaftenen den 6. december 1934.
-o-
Grundstenen til det nuværende Amatørastronomisk Selskab Fyn blev så småt lagt på et bestyrelsesmøde i Astronomisk Selskab den 29. marts 1992. Her blev det vedtaget at op- rette såkaldte aktivitetsgrupper under selskabet; nærmest som en slags udvidelse af de allerede eksisterende sektioner. Der blev oprettet en Formidlingsgruppe, med bl.a. Camilla Bacher som medlem, og en af fomidlingsgruppens første opgaver var at koordinere Astronomiens Dag, som skulle afholdes den 21. september 1993.
1993 var også året, hvor meteorsværmen Perseiderne forventedes at blive særlig aktiv, idet ophavskometen P/Swift-Tuttle havde passeret perihelion i december 1992. I den anledning afholdt Astronomisk Selskab et Perseidetræf ’93 på Brorfelde Observatorium i weekenden 6.-8. august med omkring 30 deltagere, heriblandt Eivind Lund.
Under træffet kom Eivind Lund i samtale med Camilla Bacher, og de kom under samtalen ind på manglen på en amatørastronomisk lokalafdeling på Fyn. Camilla Bacher tilbød, at formidlingsgruppen ville være behjælpelig med at arrangere Astronomiens Dag på Fyn for at lodde stemningen for oprettelsen af en lokalafdeling her på øen.
Oplægget til Astronomiens Dag blev lavet af formidlingsgruppen, medens Eivind Lund stod for det lokale arbejde. Eftersom Munkebjergskolen i forvejen var kendt som hjemsted for Det Kommunale Observatorium, blev dette sted valgt til afholdelse af et foredrag om Solsystemets dannelse og udvikling belyst ved meteoritter af Finn Ulff-Møller fra Odense Universitet. Foredraget blev velbesøgt med ca. 75 tilhørere. Halvdelen kom i forventning om at kunne få lagt deres horoskop, men fremmødet af et antal seriøse interesserede betød alligevel, at det videre arbejde med at oprette en egentlig lokalafdeling kunne fortsætte.
Fyens Stiftstidende 20. september 1993.
Eivind Lund aftalte med den daværende formand for Astronomisk Selskab, Knud Strandbæk, at denne skulle medvirke ved den stiftende generalforsamling, som blev holdt på Munkebjergskolen den 28. oktober 1993. Udover Knud Strandbæk og Eivind Lund var der mødt 9 andre interesserede op, og de fremmødte fik en kort gennemgang af Astronomisk Selskabs historie, vedtægter, formålsparagraffer, sektioner osv.
Knud Strandbæk var udover at være formand for Astronomisk Selskab også formand for Amatørastronomisk Forening Kolding, så ret hurtigt vedtoges det, at oprette en afdeling på Fyn på basis af vedtægterne fra Amatørastronomisk Forening Kolding, hvis vedtægter igen var baseret på Astronomisk Selskabs vedtægter. Lokalafdelingen kom derfor til at hedde Astronomisk Selskab Fyn, og bestyrelsen kom til at bestå af formand Eivind Lund, kasserer Kirsten Greve og med Lauge Elgaard, Stefan Greig og Ove Iskov som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Fyens Stiftstidende 30. oktober 1993.
Det første bestyrelsesmøde blev afholdt den 11. november 1993, og her blev aktiviteterne for de første medlemsmøder fastlagt, og der enedes om, at første ordinære medlemsmøde i Astronomisk Selskab Fyn skulle finde sted den 20. januar 1994 på Munkebjergskolen. Det var et instrumentmøde, hvor de syv deltagere havde med-bragt 3 linsekikkerter og to spejlteleskoper. Vejret var sædvanligt januarvejr, så hele mødet foregik indendørs.
Munkebjergskolen, lokale 31 den 20. januar 1994. Mogens Dreier, Stefan Greig, Kirsten Greve, Ove Iskov, Preben Pedersen og Keld Christensen.
I løbet af foråret blev der afholdt yderligere seks arrangementer, og medlemstallet var nu steget til 15. For at få tildelt et lokale på Munkebjergskolen skulle foreningen først registreres som godkendt kreds under Odense Kommunes Fritidsforvaltning, og foreningen skulle være hjemhørende i Odense Kommune. Dette fungerede indtil år 2001, hvor Folke- oplysningsudvalget under Odense Kommune vedtog en række spareforslag, som indebar, at mindre foreninger ikke længere kunne få driftstilskud og lokaler stillet gratis til rådighed.
I 1998 blev Eivind Lund syg, og ønskede derfor ikke at fortsætte som formand. På generalforsamlingen den 16. april dette år valgtes Karsten Bomholt som ny formand. Ved samme lejlighed udtrådte Stefan Greig af bestyrelsen, og i dag er der hverken nogle af de oprindelige bestyrelsesmedlemmer eller nogle af de oprindelige medlemmer tilbage i foreningen.
På foranledning af et forslag fra den nye formand blev der under generalforsamlingen den 18. marts året efter enstemmig vedtaget en navneændring til det nuværende AMATØRASTRONOMISK SELSKAB FYN, og i 2003 blev der udarbejdet et nyt sæt vedtægter, der bl.a. indebærer, at ASF ikke længere er en lokalafdeling af Astronomisk Selskab, men fremover betragtes som en selvstændig forening med egne vedtægter. I samme anledning blev der kreeret et nyt logo, som siden da har været foreningens bomærke.
En af betingelserne for at få offentligt tilskud (som bestod i gratis lån af et klasselokale på Munkebjergskolen) var, at Astronomisk Selskab Fyn – nu AMATØRASTRONOMISK SELSKAB FYN – udover selve virksomheden som mødested for amatørastronomer også skulle registreres som en folkeoplysenede forening.
Da tilskuddet faldt bort i 2001, var ASF ikke længere underlagt denne forpligtigelse, men under den nuværende formand har ASF gennem alle årene set det som en naturlig del af foreningens aktiviteter at deltage i offentlige arrangementer såsom Fjordens Dag og Odense Kommunes grønne ture, ligesom ASF også selv afholder offentlige arrangementer, hvor især venuspassagerne i 2004 og 2012 blev en stor succes. I begge disse tilfælde sendte TV2 direkte fra ASFs arrangementer på henholdsvis Flakhaven og Stige Ø.
Også de årligt tilbagevendende offentlige stjerneture i forbindelse med meteorsværmen Perseiderne midt i august har haft deltagelse af et stort publikum. Der afholdes desuden arrangementer i forbindelse med andre astronomiske begivenheder, såsom måneformør-kelser o.l. I adskillige år blev Perseidearrangementet afholdt ved Nautilen i Tarup Davinde grusgrave, som ligger så tilpas afsides, at nattehimlen er meget mørk.
Da den nedlagte losseplads på Stige Ø blev omdannet til rekreativt område i begyndelsen af årtusindskiftet, blev de fleste arrangementer flyttet hertil. På grund af beliggenheden i forhold til Odense er der er knap så mørkt som ved Nautilen, men det kuperede landskab giver mange muligheder for at finde et passende observationssted, og den kortere afstand fra Odense betyder, at der som regel er større tilslutning til arrangementerne.
Fjordens dag. på Stige Ø.
Perseiderne på Stige Ø.
Guidet offentlig tur under stjernehimlen på Stige Ø.
Venuspassagen 2004.
Venuspassagen 2012.
En ting er de offentlige arrangementer. En anden er aktiviteterne for ASFs medlemmer. I 2001 indførte Odense Kommune som tidligere nævnt en række spareforanstaltninger. Den 10. oktober 2001 holdt ASF derfor efterårets første medlemsmøde på Badstuen. Her blev der ganske vist opkrævet et mindre gebyr for lokaleleje, med til gengæld var facilite-terne og omgivelserne noget mere indbydende end i Munkebjergskolens klasselokale. Badstuen flyttede i 2009 sine aktiviteter til den nybyggede Kulturmaskinen ved Brandts Klædefabrik. Forinden havde ASF gennem en aftale med Den Fynske Stenklub i nogle år benyttet Stenmuseet i Tarup-Davinde som supplement til Badstuen.
fortsættes ….