Sommertid
At vi stiller urene om fra normaltid til sommertid eller omvendt, har ingen betydning for stjernehimlens udseende. Solen, Månen og stjernerne står op og går ned som sædvan-lig. Det er kun tidspunktet, som ændrer sig. Såfremt en astronomisk begivenhed (som f.eks. formørkelser af Jupiters måner) bliver angivet i UTC, skal der lægges to timer til, når vi har sommertid og én time, når vi har normaltid.
Sommertid blev foreslået af Benjamin Franklin i 1784, men først omkring 1910 blev det for alvor taget under overvejelse. Første gang sommertid blev indført i Danmark var under 1. verdenskrig i 1916. Anden gang var under 2. verdenskrig og i årene, der fulgte umiddel-bart efter, så den varede fra 1940 til 1948.
I 1980 indførtes sommertiden på ny i den form, som vi mere eller mindre kender den i dag. Fra 1980 til og med 1995 strakte sommertiden i Danmark sig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september.
Fra og med 1996 har tidspunktet for, hvornår sommertid starter og slutter, været det samme i alle EU-landene. Det fremgår af direktiv 2000/84/EF, at sommertid begynder kl. 01:00 verdenstid (UTC) den sidste søndag i marts og ophører kl. 01:00 om morgenen (UTC) den sidste søndag i oktober. Direktivet fastsætter, at EU-Kommissionen hvert femte år skal offentliggøre sommertidens start og slut for de kommende fem år.
Sommertid er en ændring af den normale tid, som foretages ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Normal tid kaldes ofte fejlagtigt ’vintertid’, men er jo i virkelig-heden den tid, som vi har regnet med i Danmark, siden de officielle tidszoner blev indført ved internationale konventioner. I Danmark indførtes normaltid den 1. januar 1894.
Vi har således sommertid i 7 måneder – fra sidst i marts til sidst i oktober – medens vi kun har normaltid i 5 måneder.
Jorden er inddelt i 24 tidszoner. Nulpunktet er 0-meridianen, der går igennem Greenwich i England. Herfra går de 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsen-terer én time. Når klokken er 06:00 i 0-meridianen, er den 07:00 i Danmark, da vi ligger i tidszonen lige før, og da Solen står op i øst, bliver det lyst før hos os, end det gør i England. Danmarks tidszone regnes fra den 15° længdegrad, der går gennem Bornholm, og den kaldes også den centraleuropæiske tidszone.
Før i tiden brugte man betegnelsen GMT (Greenwich Mean Time). Dan-mark ligger i zonen GMT+1, dvs. den tid vi bruger, er Greenwichs middeltid +1 time. I dag bruges betegnelsen UTC (Universal Time Coordinated). Kaldes på dansk også Universel Tid (UT) eller undertiden Verdenstid.
Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST (Daylight Saving Time) og svarer til UTC+2, mens normaltid betegnes DNT (Dansk Normal Tid) som svarer til UTC+1. I europæisk sammenhæng ses også betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central European Time).
EU-kommissionen fremlagde i september 2018 forslag om at afskaffe sommertiden og dermed en ophævelse af direktiv 2000/84/EF. Kommissionen havde en meget ambitiøs tidsplan for behandling af forslaget, idet ambitionen var, at forslaget skulle gennemføres senest den 1. april 2019. Sådan gik det ikke, for først i foråret 2019 havde EU-parlamentet afstemning om forslaget. Der var flertal for at droppe de to årlige skift i 2021 og samtidig lade det være op til de enkelte lande selv, om de vil lade sommertid eller normaltid gælde hele året. Men det betyder ikke, at forslaget blev vedtaget. Det kræver, at der også opnås flertal i EU-rådet, og da der siden da har været langt vigtigere forhold at tage sig af, er forslaget indtil videre stærkt nedprioriteret. Faktisk er forslaget slet ikke på dagsordenen mere.