Stjernehimlen i juni 2026
I juni bliver der sent mørkt – ja faktisk bliver der slet ikke mørkt selv midt på natten, fordi de lyse nætter kulminerer i denne måned. De lyse nætter opstår, når Solen ved midnat er mindre end 18° under horisonten. Bemærk at der på grund af sommertiden ikke er tale om borgerlig midnat, men om astronomisk midnat, som falder omkring kl. 01 lidt afhængigt af, hvor i landet man bor. De lyse nætter begyndte allerede i starten af maj, men da der altid er en vis overgangsperiode, hvor nattemørket ved midnat gradvist overtages af tusmørke, varer det som regel til midt i maj, før de lyse nætter for alvor gør sig gældende.
De lyse nætter er egentlig blot tusmørket, som varer hele natten. Tusmørket er inddelt i forskellige faser, hvor astronomisk tusmørke er den sidste fase, inden nattemørket indfinder sig. Astronomisk tusmørke er, når Solen befinder sig mellem 12° og 18° under horisonten. På dette tidspunkt er himlen næsten mørk, men svagt spredt sollys forhindrer, at man kan se de svageste stjerner. Fuldstændigt nattemørke er først, når Solen er mere end 18° under horisonten.
Årets længste dag i 2026 er søndag den 21. juni, hvor Solen står op kl. 04:36, står højest på himlen kl. 13:20 og går ned kl. 22:04. Den 21. juni er samtidig den astronomiske begyndelse på sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det øjeblik, hvor Solens midtpunkt når sin højeste stilling på Ekliptika. Helt præcist sker det kl. 10:24. Det er midt på formiddagen i Danmark, hvor Solen står 44° over horisonten i sydøstlig retning.
Den solbelyste del af Jorden den 21. juni 2026 kl. 10:24.
Allerede den følgende dag begynder dagene igen at blive kortere, og dette fortsætter, indtil vi når vintersolhverv umiddelbart før jul. Det går heldigvis langsomt i begyndelsen. Daglængden den 21. juni er 17 timer og 28 minutter, og inden månedens udgang er den kun aftaget med 5 minutter. Bemærk at de anførte tider for solop- og nedgang og dagens længde i Danmark gælder for Odense. Forskellen på dagslængden og tusmørket ved de geografiske yderpunkter Grenen i Nordjylland og Gedser på Falster fremgår af nedenstående lagkagediagrammer.
Dagslys og tusmørke i Odense den 21. juni 2026.
Dagslys og tusmørke på Grenen og Gedser den 21. juni 2026.
Som det fremgår, varer det nautiske tusmørke på Grenen væsentligt kortere tid end det gør på Fyn 250 kilometer længere mod syd. Ved Gedser yderligere 100 kilometer mere i sydlig retning når der endda at blive 5 minutters astronomisk tusmørke.
Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i juni 2026.
Bortset fra hjælpelinjerne og navnene på stjernebillederne svarer stjernekortet nogenlunde til, hvordan man kan forvente, at himlen ser ud ved astronomisk midnat midt på måneden. Det samme gælder naturligvis også for stjernekortene, som findes under omtalen af årets øvrige måneder, men forskellen i denne måned er, at det kun gengiver de klareste stjerner, som danner konturerne af stjernebillederne. De svagere stjerner er fjernet, fordi de lyse nætter er på højdepunktet i juni, hvilket betyder, at hovedparten af de stjerner, som normalt er synlige for det blotte øje en mørk nat, er svagere end den lyse himmelbaggrund og derfor ikke kan ses. Lidt afhængig af hvor på himlen man ser, vil der dog være mange svagere stjerner synlige mellem stjernebillederne.
En god rettesnor er Alcor på mag. 4 ved siden af Mizar i knækket af vognstangen på Karlsvognen. Den befinder sig på denne tid af natten så højt på himlen, at området er tydeligt mørkere end mod nord, hvor genskæret fra Solen umiddelbart under horisonten er så kraftigt, så det i praksis kun er Capella i Kusken, som er lysstærk nok til at kunne ses uden besvær.
På dette tidspunkt er der kun fem synlige stjerner klarere end mag. 1,5. Den svageste af disse er Deneb i Svanen på mag. 1,3. De øvrige er Vega i Lyren på mag. 0.0, Altair i Ørnen på mag. 0.8, Arkturus i Bootes mag. 0.0 og endelig Capella i Kusken på nordhimlen på mag. 0.1. De tre førstnævnte danner tilsammen den velkendte Sommertrekant.
Ganske vist er også Spica i Jomfruen på mag. 1,0 og Antares i Skorpionen på mag. 1,0 synlige. Spica står lavt i vestlig retning efter solnedgang og går tidligt ned, medens Antares står så lavt på himlen mod syd, at dens lys bliver svækket af Jordens atmosfære.
De lyse nætter betyder også, at man ikke må forvente at se særlig mange meteorer i denne måned, idet de svageste på samme måde som de svageste stjerner naturligvis ikke kan ses. En anden årsag er, at der ikke er nogen større meteorsværme, så de få meteorer man på trods heraf alligevel kan være heldig at se, er enten sporadiske eller stammer fra så små sværme, at deres tilhørsforhold er vanskelig at bestemme.
I sommermånederne forekommer der dog alligevel et særligt astronomisk/atmosfærisk fænomen, som delvist stammer fra meteorer. Det er lysende natskyer, som i modsætning til almindelige skyer dannes i så stor højde, at det næsten er på grænsen til det ydre rum. Lysende natskyer er et særpræg på netop vore breddegrader, idet de typisk forekommer mellem ~50°-~65°N. Lysende natskyer har et udpræget blåligt skær og kan normalt kun ses i nogle uger på hver side af midsommer. Da de ses på nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det nødvendigt med frit udsyn mod nord. Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, når der er blevet mørkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. Når de forekommer, er de ofte synlige adskillige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer før solopgang.
Lysende natskyer.
Som omtalt i maj blev gudernes hurtige sendebud – planeten Merkur – synlig på aftenhimlen i de sidste dage af måneden. Merkur forbliver synlig et par uger ind i juni. Den 1. juni står den med en lystyrke på mag. ÷0,5 i en højde på 7° i nordvestlig retning tre kvarter efter solnedgang, og den står i næsten samme retning tre kvarter efter solnedgang de følgende aftener. Højden øges med en enkelt grad, men samtidig falder lysstyrken. Den 15. er den faldet til mag. 0,5. På dette tidspunkt er vi så tæt på sommersolhverv, at den meget lyse aftenhimmel kan medføre, at det er nødvendigt at bruge en prismekikkert for at kunne finde Merkur på den oplyste himmelbaggrund.
Aftenhimlen den 1. juni tre kvarter efter solnedgang. Øverst ses Jupiter derefter Venus og nederst til højre Merkur.
Merkurs position hver anden aften 1. juni-15. juni tre kvarter efter solnedgang. Som det fremgår af skitsen og ovenstående billede, befinder Jupiter og Venus sig også på aftenhimlen. Deres indbyrdes bevægelse er angivet, og i dagene 8.-10. juni passerer de hinanden.
Den 15. juni er Merkurs lysstyrke faldet til mag. 0,5. Den er således vanskelig at se på den lyse aftenhimmel, medmindre man bruger en prismekikkert. Den følgende aften, dvs. den 16., er der mulighed for at benytte Månen som vejviser, for det tynde segl på nymånen står omkring 1½° over Merkur. Jupiter står 6° længere mod venstre i næsten samme højde som Månen. Næste aften, den 17. juni, står Månen ½° under Venus.
Merkur og Månen den 16. juni kl. 23. Månens højde over horisonten er knap 6°, og Merkurs er 4°, så det er vigtigt med en fri horisont mod nordvest.
Venus og Jupiter står tættest sammen den 9. juni, hvor afstanden er 1°36’. Aftenen før er den 1° 51’, og aftenen efter er den 1°54’.
Venus’ (øverst) og Jupiters indbyrdes bevægelse og position 1.-15. juni.
Selv om Venus er den klareste af de to planeter, er det ikke den største. Forskellen gennem et teleskop ses tydeligt. Til sammenligning er Merkur også med (øverst). De indre planeters fase gælder for den 9. juni.
Planeternes tilsyneladende størrelse afhænger af afstanden mellem Jorden og den pågældende planet. For Merkur gælder, at den varierer mellem ca. 4” og ca. 13”. Den mindste størrelse er, når Merkur og Jorden står på hver sin side af Solen, men på dette tidspunkt kan Merkur ikke ses, fordi den befinder sig i samme retning som Solen.
Tilsvarende forekommer den største størrelse, når Merkur og Jorden står på samme side af Solen, men heller ikke på dette tidspunkt kan Merkur ses, fordi den ligeledes befinder sig i samme retning som Solen. Kun under en merkurpassage kan den ses som en lille sort plet mod Solens lysende skive. Næste merkurpassage forekommer den 13. november 2032. Fra Danmark kan den ses fra solopgang og indtil den er slut ved middagstid.
Merkurpassagen den 13. november 2032 kl. 10.
For Venus’ vedkommende gælder det samme. Dens tilsyneladende størrelse varierer mellem ca. 10” og lidt mere end 60”. Næste venuspassage synlig fra Danmark er den 8. december 2125. Den forudgående passage 8 år tidligere er ikke synlig fra danske breddegrader.
Jupiter varierer mellem ca. 30” under konjunktionerne og ca. 50” under oppositionerne. Afstandsvariationen mellem Jupiter og Jorden skyldes primært, at vi jo ser den fra Jorden, hvis bane om Solen har en diameter på 300 millioner kilometer. Under oppositionerne er afstanden til Jupiter derfor 300 millioner kilometer mindre end under konjunktionerne.
Jupiters konjunktion med Solen er den 29. juli. Det betyder, at Solsystemets største planet nærmer sig Solen og står tættere og tættere på den for hver aften i juni. Den sidste aften i juni står Jupiter så lavt over horisonten, at den på trods af sin lysstyrke er meget vanskelig at se.
Aftenhimlen den 30. juni tre kvarter efter solnedgang. Venus er fortsat dominerende, Merkur er forsvundet, og Jupiter kan lige netop skelnes tæt ved horisonten.
Venus’ udstrækning ændres ikke ret meget i denne måned. Den l. juni er afstanden mellem den og Jorden 187 millioner kilometer, og den ses under en synsvinkel på 13½”. Den 30. juni er afstanden 156 millioner kilometer, og den har en udstrækningen på 16”.
De indre planeters indbyrdes position den 1. og 30. juni. Diagrammet viser, hvordan afstanden mellem Jorden og Venus kun bliver lidt mindre, fordi begge planeter i juni bevæger sig med samme hastig og retning, så afstanden næsten bibeholdes.
De øvrige planeter befinder sig på morgenhimlen. Den første til at stå op er Neptun, som med en lysstyrke på mag. 7,8 står i Vandmanden. Dernæst følger Saturn på mag. 0,9 i Fiskene, Mars på mag. 1,3 i Vædderen og til sidst Uranus på mag. 5,8 i Tyren. For Uranus’ og Neptuns vedkommende gælder, at de er for svage til at kunne ses på den lyse sommernattehimmel, og det samme gælder for Mars og Saturn, medmindre himlen er helt klar.
Morgenhimlen ved solopgang 1. juni. Den kurvede linje er Ekliptika.
Morgenhimlen ved solopgang 30. juni. Bemærk at vinkelafstanden mellem Solen og Mars ikke ændres meget i løbet af måneden. For Mars gælder det, at den ligesom Venus næsten bevæger sig med samme hastighed som Jorden i løbet af juni.
Det blev tidligere nævnt, at Månen står ½° under Venus efter solnedgang den 17. juni. Med en helt klar himmel, giver det mulighed for at finde Venus på daghimlen. Når Månen står mod syd kl. 15:50 (gælder for Fyn) i en højde på 56½°, står Venus 3½° mod venstre, og som et kuriosum står Jupiter 4° til højre. Måneseglet er meget tyndt og lyssvagt, så det er formodentlig nødvendigt at bruge en prismekikkert.
Månen, Venus og Jupiter mod syd kl. 15:50 17. juni.
Månens aktuelle fase: https://svs.gsfc.nasa.gov/5587/